Det virkede som en ganske almindelig dag for Revin. Tidligt op, ud på havet, og tilbage til byen med fangsten for at brødføde ham selv. Men hvad Revin ikke vidste var, at denne dag langt fra ville blive som han havde håbet eller troet på.

Det var et velkendt faktum at der var en del konkurrence blandt de mange fiskere som søgte mod Lazura for at sælge fisk, og til tider kom der barske metoder i brug. Revin havde dog i sin tid som fisker holdt sin sti ren, for at slippe for problemer, og han havde indtil nu formået at holde sig under radaren med problemer i forbindelse med andre fiskere. En kvinde og et lille barn smilede venligt til ham da han rakte en fisk over den lille hjemmelavet bod, som han havde betalt en anden fisker for at låne i dagens anledning. Han nikkede kort til dem før de forsvandt i mængden af mennesker, som havde præcis det samme mål, at brødføde sig selv og deres familie. 

Tiden gik utrolig hurtigt når man stod der i menneskemængden, men Revin lod mærke til skrig som kom nærmere og nærmere. Ikke blot skrig, men skrig af frygt. Det bekymrede ham men han slog det i bagtankerne og fortsatte med at partere nogle fisk som var de sidste han havde tilbage af dagens fangst. 

Som skrigende kom nærmere og nærmere, blev Revin også mere og mere nysgerrig efter at vide hvad der dog skete på havnen, siden folk valgte at ligefrem bryde ud i skrig og drama. Han rystede på hovedet og så nogle små flammer gniste rundt omkring på havnen. Der var en lugt af brændt træ i luften, som overdængende den ellers gennemtrængende lugt af fisk og havvand. 

Revin hørte sit navn blive nævnt ved en anden bod lige ved siden af hans. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte han lettere forvirret over hvem denne mand var, og hvad han ville. Der var masser af fisk på havnen stadigvæk, så mangel på fisk kunne ikke være hans hovedmål. Revin håbede ikke på at der var problemer i luften, selvom alting dog fik ham til at tænke i de baner.