jack vendte stille hovde mod henden og grinte lidt han tænke lidt over det hun sagde og holdte sig lidt på maven han kunne godt klare turen hjem men han var ikke sikker på om det var sikker at hun vidste hele vejen hjem men måske til kanten af skoven kunne gøre det blikket kom stille hen på øren og så henden ha n var nysgerige overhovedan hendes Hjem by så ud men han ville sikkert blive steget på  vej der hen måske skulle han vente  han nikket blidt til hende " jeg er klar vis du er... jeg kan godt vis jeg bider mine tænder lidt sammen for det gør stadige ondt " svaret han blidt og kunne mærke hvordan det hele dunkede i ham men han ville godt vise sin nye ven sit hjem  

blikket faldt på øren lidt igen men holdt op da hun snakket lidt " ja  jeg er sikker "  han hadet arldige fløjet på  en ørn før eller jo i ikke vågne tilstand det her ville være hans første tur nogle sinde 

jack bakket lidt tilbage da øren bliv kaldt på ikke fordi han var bange mere fordi han ikke ville blive mast af den store ulv dog raget han hånden op mod  Heru med et stille og rolige og varmt smil til hende han  satte sig stille op og ventede på at den skulle lærte hans poter grab stille rundt om livet på heru han kunne godt mærke af den her kvinde var stræk stille lage han hoved ned mod hendes skulle og så sig omkring et stille smil kom frem for ham det her var fedt at fulve sådan her  " UTROLIGE VIRKLIGE UTROLIGE VÆSEN " råbte i begunstige  han  da han mærke suset af at  Fulg han grinte lidt og nusset blidt Heru på maven lidt for at vise han var glad for hun  hadet fundet ham et stille grin kom over ham 



som de fløj tænke han på hvordan det måtte være at have sådan et væsen at transportere sig rundt i han kunne komme meget Hurtigere Frem og tilbage ind normalt jo stille mærket han hendes varme  mod sig det føltes dog rat  kikket han mod hendes  hende og sagde også stille " men du også et utrolige menneske " svaret han rolige og kikket ned mod der hvor de var fløje fra 

jack  hørte godt hvad heru sagde og nikket til hende og tog sig lidt til hagen men mærket så puslige at øren begyndte at lande ned han tog fadt igen om  heru da han ikke helt brød sig om ned stingene han var en land ulv  men det betød ikke han ikke kunne lide at Flyve som sådan han mærkede ørne  lande med et Bump og måtte hive lidt efter vejert da han mærket de enligen var nede igen han hoppet dog stille af da han  mærket fast  jord under sig smilte han stille mod skoven han kunne se han vendte så blikket mod Heru igen og kløet øren over maven lidt " tak for tuen det var sjovt " svaret han med et  stille grin på sit læber 

hans øjne søgte lidt heru men vente p om hun også hoppet ned eller noget i den stil for han ville Enlige godt lære hende beder at kende måske kunne de mødes igen vis de nu skræv til hianden dog vidste han ikke helt hvor glad hans far sagde det men det skulle jo venner til  en gang i mellem