Krystallandet
Helli 20.08.2022 21:39
Dagene var nemme at glide ind i hinanden, når man som Reina brugte hver dag på at arbejde. Hun sov, hun spiste og hun arbejdede, og til tider tog over i Kile templet for at passe Netrish's børn og at se dem. Hun ville aldrig få børn selv, men hun nød muligheden for at begå sig med dem, når hun en sjælden gang havde noget fritid at bruge på dem.Det hjalp hende også med at glemme rygterne der gik i byen om en Zaladin lejr lige udenfor byen, men hidtil havde hun ikke set noget der foregik heroppe, og hun åbnede på at det aldrig ville komme så vidt.
Det var dog nok også for optimistisk at tænke, at det ikke ville finde sin vej her, for som hun var på vej tilbage til templet, tog hun en tur gennem tempelhaverne. Den var grøn og i fuld flor i masser af farver, og solen varmede godt på hendes ellers kolde krop. Hun blev nødt til at nyde enhver solstråle der kom ned mens den stadig var, og den fik hende også til at føle sig fornyet af energi.
Men hun stoppede pludselig op som hun så en mørk skikkelse bevæge sig rundt i haverne. En skikkelse hun ikke havde set før, og som opførte sig noget besynderlig.
Det løb hende lidt koldt ned af ryggen, men med en beslutsomhed, gik hun over mod skikkelsen, og rømmede sig lidt som hun stoppede op kort fra ham. "Undskyld mig, kan jeg hjælpe?" spurgte hun i et venligt toneleje, og helt naturligt lagde hun hænderne sammen foran sig foran sit skørt.
Solen lyste det blonde hår, den hvide kjole og hvide vinger op. Hun var billedet af en stereotyp Isari præstinde, hvis ikke for de få mærker i pande og om hals der markerede en grusom død i hendes tidligere liv.
