Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

TID: 17:22

STED: Smarana, Turmelinien

OUTFIT: Sort kutte, brune læderbukser og lyseblå skjorte.

__________________________________________________

Det var stille og roligt begyndt at blive mørkt, som Zanza bevægede sig gennem byen. Der havde altid været meget uro i Turmelinien, så derfor kunne selv Mørkets krigere bevæge sig rundt i byen uden problemer. Hun var iklædt en sort kutte, som skjulte hendes ører ret så godt, selvom halen stadigvæk svingede bag hende, og vidnede om hendes halvdyrs status. Men ingen kunne se, at der også var dæmon i hende. For dæmoner fik virkelig folk til at flygte i det her område. Folket her fandt dem uhyggelige, selvom de sjældent var farlige eller truende.


Med et suk, så hun rundt. Hendes læderbukser var lidt våde, fordi hun havde gået igennem regn for at komme hertil, men kappen havde holdt hendes skjorte tør, så det var hun godt tilfreds med. Bukserne så noget nær sorte ud, selvom de i virkeligheden var brune, men det var som sagt bare fordi, at de var våde. Hun trak kappen tættere omkring sig, og gøs let i den sene vinterkulde. Ja, nok havde hun pels, hvilket gjorde, at hun kunne klæde sig lettere end så mange andre, men fordi vinteren havde været mild, og pludselig var blevet kold, så havde hun et problem.

Hun drejede ned af en ikke så oplyst vej, som gik forbi en af kroerne, da hun så noget, som hun alligevel ikke havde forventet. Der stod en ret så letpåklædt dreng, som ikke lignede en, som var klædt på til kulden. Hun stak næsen i vejret, og snusede ind. Nej, han lugtede bestemt ikke særlig rent heller. Eller det var i hvert fald som om, at han ikke fik bade ret tit i det lokale badehus heller, trods alt.

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 10.02.2022 17:19
Joseph havde bevæget sig væk fra de trykke gader i Dianthos og sat kursen mod Turmelinen. Han havde været flere dage undervejs om at komme frem, menmåske han havde mere held med at finde føde og krystaller der end i Dianthos. Han mødte altid hende den skrappe dame Hecate som gik og varvred hele tiden. Når hun var i nærheden forsvandt han altid. Det samme hvis der kom en byvagt.

Han var bare ikke forberedt på vejret, han var ikke engang særlig godt polstret da han var tynd som bare pokker takket være sine elver gener. Han lagde hovedet lidt på skrå og omklamrede sig selv for at holde varmen. Han havde tit gået forbi kroen for at indsnuse duften af mad og varmen der trak sig på. Dog havde han ingen krystaller at gøre godt med, og han havde ikke ret meget tøj på. En hullet skjorte og nogle hullet bukser. En slidt kappe havde forplantet sig på ham og dækkede for hans ansigt. En kvinde med to børn kom forbi. "Giver du en krystal?" spurgte han og rakte en hånd frem imod hende, men hun vandrede videre som han måtte trække hånden til sig igen. Der var lige så lidt held her som der var i Dianthos! Det var næsten en skam.

Han var våd og kold af regnvejret og rystede en smule mens han kiggede hen imod den nærmeste kro. Hvis bare han kunne komme der ind tørre lidt og få en bid mad. Men han var lige så lud fattig som han plejede at være. Der var heller ikke meget hæld med at charme sig ind på folk her i byen. Så han kunne ikke engang trække sig til nogle krystaller.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza var egentlig gået forbi den unge knøs, men selv hun var ikke så hjerteløs, at hun ville lade ham stå og fryse til døde. Han lignede ikke ligefrem typen, som havde krystaller, sådan som han var klædt på. Nej, tøjet var hullet og slidt, og han lignede virkelig en, som ville fryse til døde, hvis han blev stående derude ret meget længere. En type som ham klarede sig kun på grund af dumme eller gode mennesker, men Zanza var ingen af de to. Nej, hun havde en anelse om, at han kunne lokkes til at gøre ting, som de færreste gjorde, bare for nogle få krystaller.

Så hun gik tilbage igen, og henvendte sig til ham:

"Hvad med at du følger med mig indenfor, og jeg sørger for, at du får noget i den tynde krop?" tilbød hun næsten venligt, mens smilet på hendes læber var dovent, måske endda også lidt hemmelighedsfuldt, som hun pegede på hans mave. Hun kunne ikke lade vær med at slikke sig om munden, som en anden hund, ved tanken om mad. Jo, hun var bestemt selv sulten. Det stakkels skravl af en knægt skulle jo også leve af et eller andet, ikke? Og selvom hun normalt ikke brugte krystaller på andre end sig selv, så kunne det jo være, at han kunne snydes. At han kunne lokkes eller tvinges til at gøre noget arbejde for hende. Det ville da i hvert fald være genialt.

Hun nikkede i retning af kroen, og begyndte selv at gå over mod den, mens hun tydeligvis regnede med, at han fulgte med. Hvis han ikke gjorde, så var han næppe klog nok til at udføre nogen form for arbejde for hende under alle omstændigheder. Men i det mindste ville hun da komme indenfor i varmen, og få sig noget mad. Det var nok det vigtigste lige nu.


Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 07.03.2022 16:36
Joseph bed sig i læben som vandet fra regnen gjorde at hans tynde krop forblev våd og kold. Han ville ønske at kroen ville varme ham. Menmed ingen krystaller på lommen hvordan skulle han så nogen sinde få råd til at få lidt at spise og lidt at drikke? Det var jo ikke fordi man bare kunne gå ind og sætte sig for at få varmen, nej det krævede et ærinde. Et som han ikke havde.

"Undskyld giver du en krystal?" kom det fra ham som endnu en gik forbi ham men ikke skænkede ham en tanke eller en stemme. Han sparkede til en løs sten og kiggede sig lidt omkring da en stemme pludselig afbrød ham som stod tæt på ham. Han kiggede lidt rundt var det ham denne person snakkede til? Han pegede på sig selv for at forstå om det var ham denne person havde ment.  Da han alligevel konkluderede at det var ham hun havde ment nikkede han og fulgte blot med. Han kunne godt bruge noget at spise og noget at drikke. Det var koldt sådan at stå udenfor og tigge om krystaller når man ingen fik. Forhåbentlig tilbød denne person ham ærligt noget at spise og drikke uden beregning. Eller altså han kunne da sagtens være trækker for en enelt aften her i Turmelinen selvom han ikke havde haft meget held med det.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza var ikke et godt væsen, så meget var sikkert. Men hun vidste også hvordan hun kunne charmere andre væsner til at gøre som hun ville have. Eller i værste fald snyde dem til det. Hun var på ingen måde en, som andre kunne snyde. Eller sådan så hun det i hvert fald ikke selv. Hun så nemlig sig selv som et overlegent væsen, som ingen kunne trællebinde eller forvirre. Hvor hun i virkeligheden måske var mere instinkter end hjerne. Ikke at hun ville indrømme det dog.

Da den unge dreng pegede på sig selv, for at finde ud af om hun talte til ham, nikkede hun, og viftede med hånden af ham, for at få ham til at følge med, "Følg med mig."

Hun gik indenfor i krostuen, og så rundt, for at finde et afsides bord. Et sted hvor de kunne sidde, og tale, i fred. Det ville virkelig være godt. Som hun duftede til luften, smækkede hun hætten på sin kutte ned, og fandt hurtigt et bord. Og regnede stærkt med, at knægten fulgte med sig.

Da hun satte sig ned ved et bord, pegede hun på stolen overfor sin egen, "Sit."


Hun så på ham med et intenst skær i de gule øjne, som prøvede hun at tvinge ham til at sige et eller andet.

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 21.04.2022 18:14
Joseph bed sig lidt i læben og kiggede ned i jorden som hun nævnte at han skulle følge med. Det kunne han da godt, han var trods alt sulten, så hvad gjorde det at han gik med? Noget usikkert løftede han sit ene ben og satte det foran det andet for at følge med hende han kunne lige så godt bide kulden i sig og håbe på et solidt måltid mad. Det var da en flink gestus men ien gestus han ikke helt troede på.

Da hun stoppede op på kroen gjorde han det samme, og duften af mad fik hans mave til at rumle lidt mere. Han bed sig i læben som han så hvordan hun bevægede sig over til at bord. Stadig noget usikkert kiggede han efter hende, stirrede lidt rundt i rummet inden han besluttede sig for at gå med hende.

Da hun bad ham om at sætte sig kiggede han på hende og gjorde det meget forsigtigt og samlede hænderne under bordet uden så meget som at sige et ord. Hvad skulle han sige og hvad skulle han gøre? Han kiggede ned i bordet og ned på sine hænder som allerede var skjult under bordet.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza satte sig overfor den plads, som hun havde bedt knægten sætte sig på. Hun så intenst på ham med sine gule øjne, og udfordrede ham til at sige noget. Hvad som helst. Hun kunne dog ikke lade vær med at smile af lyden af hans mave som rumlede måske lidt for højt. Det morede hende, at han var sulten nok til at følge med hende ind på en kro. Endda uden at stille spørgsmålstegn ved noget som helst. Det var sjovt, at han var så desperat, at han dårligt tænkte på sin egen sikkerhed.

Men han sagde ikke noget, så hun valgte at lægge det første ord for dagen: "Lad os få noget mad i dig, skinny-cat."

Hun vinkede en af kropigerne hende, og flashede hende sit bredeste og smukkeste smil, syntes hun i hvert fald ikke. Det betød så bare, at hendes skarpe tænder blev mere tydelige, og det var et mere skræmmende end kønt syn. Kropigen skyndte sig over til dem, men holdt alligevel mere afstand til dem, end de fleste. Hun endte med at stå ved siden af knægtens stol, som Zanza så på hende med et gennemborende blik.

"Hvad kan jeg gøre for dig Ma'am?" spurgte pigen frygtsomt.

"Mad. Til ham der," sagde hun lidt stift, og viftede i retning af knægten siddende overfor sig.

Kropigen skyndte sig væk igen, og Zanzas blik faldt igen på knægten, som hun igen udfordrede ham til at sige noget til hende.

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 04.05.2022 22:09
Han kiggede ned i bordet uden at sige noget. Han vidste ikke engang hvad han skulle sige. Hun kunne forgifte ham eller være, trække ham ind i en mørk gyde og slå ham ihjel?! Han lagde hovedet en smule på skrå og kiggede ned i bordet og ned på sine hænder efterfølgende.

Han sagde ingen ting som han bestilte mad til ham og han nikkede lidt for sig selv. Han måtte sige noget til hende, men hvad? ....." han vidste ikke hvad han skulle sige. Han var tom for ord og han kunne ikke gøre noget ved det. "T.... Tak" kom det endelige fra ham lidt stammende og kiggede ikke på hende. Tænk hvis hun var farlig?! Tænk hvis hun ville bide hovedet af ham lige her midt på en fyldt kro?! Nej han måtte ikke tænke sådan.

Straks begyndte han at små nive lidt i sin ene arm for at trække sig selv væk fra de mørke tanker, men det var en mærkelig ide at have. Men det var jo bare sådan han var.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza betragtede ham interesseret, og kunne ikke helt beslutte sig for, hvad hun syntes om ham. Ikke at hun viste det dog. Nej, hun sad blot roligt, hendes hale bevægede sig roligt ved siden af stolen, og hendes ører drejede engang imellem, når hun hørte en lyd eller en anden. Hun trak hætten ned, så han kunne se mere tydeligt, hvad hun i virkeligheden var: et halvdyr. Det var ikke ligefrem en hemmelighed, men hendes ører havde været skjult rimelig godt indtil nu. De havde ligget ned af nakken på hende, og 'leget' hår indtil netop nu. Men nu kunne han altså se dem.

Så sendte hun ham et bredt smil, som viste hendes spidse tænder, da han takkede hende, "Ingen årsag knægt."

Barpigen kom tilbage til bordet med en slags gryderet med ris i, og satte den foran Joseph. Drengen havde endnu ikke sagt noget, så Zanza betragtede ham bare. Så nikkede hun i retning af skålen, "Spis."

Efter at have givet ham tid til at spise lidt, så rømmede hun sig, og rakte en hånd frem mod ham over bordet. En ren høflighedsting, som hun havde haft svært ved at tillægge sig, men det var lykkedes til sidst. Hun var trods alt opdraget som Kriger af Mørket, og der var der altså ikke tid til høflighedsfraser. Nope, det skete noget nær aldrig. Som soldat fik man blot at vide hvad man skulle og hvornår. Det var alt.

"Jeg-" sagde hun langsomt, "-er Zanza."

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 22.05.2022 02:18
Han kiggede på personen som endelig tog hætten ned og fremviste sine øre og den spidse næse og mund. Han havde ikke set så meget på grund af hætten, men det kunne han tydeligt se nu, hvilket ikke engang skræmte ham. Han havde set det der var værre, og været sammen med dem der var værre end det der. Ældre end da også, han var ikke så sart når det kom til at tjene krystaller. For han skulle jo overleve på den ene eller den anden måde. Dog sagde han ingen ting til personen og kiggede blot ned på sine hænder.

Da der blev sat en skål foran ham kiggede han på den og hans mave rumlede noget mere ved lugten af gryderetten og synet af den. Han havde lyst til at dykke direkte ned i skålen og grovæde det hele men han havde alligevel nogle manerer. Som hun sagde at han skulle spise tog han da også skeen og puttede den ned i skålen for at spise lidt.

Da han havde spist halvdelen af maden uden at have sagt en lyd og blot nydt maden, om end at han havde lyst til at spise noget hurtigere gjorde han det ikke. Nej han gjorde det langsomt og velovervejet. Han var endnu ikke blevet forgiftet eller noget endnu, så måske var dette reelt nok. Men da hun rakte en hånd frem imod ham for at sige sit navn kiggede han på hånden. Skulle han tage imod den eller skulle han rejse sig op og gå sin vej? Alligevel slap han skeen med sin højre hånd og rakte frem imod hendes hånd. "Jo... Joseph" svarede han og trak hurtigt hånden til sig igen efter at have trykket hendes hånd blidt.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza var måske lidt skuffet over det slappe håndtryk, men det sagde samtidig også alt, hvad hun havde brug for at vide om ham. Desuden virkede han ikke super tryg ved situationen, hvilket kun fik hende til at smile. Og smilet blev bredere, som hun funderede over hans navn. Var han mon religiøs? Eller noget i den retning? Hun ville i hvert fald vide mere. Det var - lige nu - den eneste pris hun havde for at fodre ham. Så måtte de se, om han viste sig nyttig senere. Om hun fandt på flere opgaver til ham, end at udlevere sig selv.

"Joseph," svarede hun kælent, som hendes smil blev bredere. Hun havde ikke taget en eneste bid af sin egen mad, men lod den bare stå foran sig, så den kunne køle lidt ned. Iveren i hans hånd, som han spiste var tydelig. Han dirrede let, syntes hun at ane. Eller den var i hvert fald tydelig for en, som var ret så trænet i at læse andre væsener. Trolde og Orker var lidt sværere, men ja... det gik nok alligevel.

Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt mere over, at han havde tømt en halv skål på trods af sine anstrengelser for at spise langsomt.

"Nu skal du høre hvad jeg tænker," hun holdt en længere kunstpause, så han kunne nå at blive i tvivl om, om han skulle spørge hvad hun tænkte, "Hvor gammel er du knægt?" startede hun med.

Så rakte hun frem, og skubbede hans hår lidt væk fra hans ører.

"Elver? Eller kun halv?" fundrede hun højt.

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 03.07.2022 03:36
Joseph dykkede hurtigt ned i sin skål gryderet igen med skeen i højere hånd og begyndte at spise lidt mere. Han ville egentlig bare gerne spise færdig og så ud af døren ud i regnen og tigge om flere krystaller der var på vej ind på kroen. Det gik bare ikke, han blev nød til at være høflig. Især nu når hans mad ligefrem blev betalt for ham! Men det gav ham ikke mod på noget som helst. Han var bekymret for hans eget velbefindende.

Da hun sagde noget skulle han lige til at spørge om det gav krystaller men han kom ikke så langt da hun nåede at sige noget andet. Det havde virkelig ikke noget med krystaller at gøre, men hvorfor ville hun vide hans alder? Ville hun idnappe ham og sælge ham som slave?! Han havde været halv slave, det ville han ikke gennemleve en gang til "Je.... Jeg er 20" svarede han og kiggede ned i den næsten tomme skål.

Da hun rørte ved hans hår sad han stift og rettede det efterfølgende for at dække for sine øre. Godt nok havde han ikke elverøre eller noget. Men højden og vægten havde han da fået fra sin far af. Han var bare outsideren i familien. "Hvor.... Hvorfor tror... Du at jeg er elver?" spurgte han usikkert og kiggede på Zanza lidt forsigtigt.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza lavede en tsk lyd. Hun var ikke sikker på, om hun købte han var 20. Han var trods alt meget ranglet. Så ung ud. Men igen, folks alder var sjældent let at decifrere, så hvorfor skulle hans være anderledes? Det var trods alt ikke alt man kunne gætte sig frem til. Men hun prøvede nu alligevel. Det var en del af legen. Hun elskede at lege med dem hun mødte. Det var sjovt at drille og pirre.

"Okay, halv så," sagde hun uden rigtig at svare på hans spørgsmål. Hun var ikke keen on at svare på spørgsmål, når alt kom til alt. Nej, hun foretrak at stille dem! Hun havde aldrig været typen, som kunne lide at svare på spørgsmål, endnu mindre om sig selv, men for en som hadede at få stillet dem, så stillede hun selv mange af dem.

"Men Joseph," startede hun stadigvæk i den kælne tone. Det tonefald hun brugte, når hun ville opnå noget, "Kan du monstro hjælpe mig med noget? For en pris selvfølgelig."

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 20.10.2022 18:06
Han var i hvert fald ikke elver eller halv elver! Han var tre kvart elver! Men det behøvede han jo ikke at sige til dette halvdyr. Nej det var bedre at holde sin mund hvilket han gjorde. Så i stede for at sige noget spiste han det sidste af maden og nød det til fulde. Det mættede helt ekstremt og han var villig til at spise noget mere, men han kunne næsten ikke få mere nede. Bare Dreng nu havde det godt udenfor. Zanza havde vel ikke set ham havde hun? Det håbede han ikke. Det ville sikkert kun skabe problemer for alle og en hver.

Da hun spurgte om han ville gøre noget for en pris trak han lidt på skuldrende. Han kunne jo ikke sige ja eller nej før han havde hørt hvad det var vel? Selvom svaret nok mest af alt ville blive et kæmpe JA! Han manglede krystaller og han ville gerne tilbage til Dianthos gader. Det var bedre end her! Jo mere tanken om at komme tilbage jo mere havde han endnu mere lyst til disse Krystaller der måske kunne komme hans vej!
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza nikkede af sig selv. Så han var villig. Ellers havde han med største sandsynlighed sagt kraftigt fra. Sagt nej. Men det havde han altså ikke gjort! Så det var godt! Hun var meget tilfreds med sig selv, som hun så ned på den skål mad, som hun havde fået serveret kort forinden. Knægten så da rimelig mæt ud, så hun tilbød ham ikke sin egen skål. Hvorfor skulle hun dog også det? Hun var vel selv sulten. Hun lod sin ene potede hånd klappe på sin mave, og vurderede nej det var hun faktisk ikke.

Men hun havde betalt for maden, så hun endte med alligevel med at skubbe den over til ham, og sagde stilfærdigt, "Spis."

Så nikkede hun igen, og så indgående på ham med sine ræveøjne, hendes ører vippede under kutten, som hun havde slået op igen. Hun var ingen fan af at vise alle i kroen hvem hun var. Da rakte hun en hånd frem imod ham. Eller holdt den mere ud mellem dem end noget andet. Hendes hånd var let pelset på håndryggen, og hun havde kløer som en ræv. Alligevel var det den del af hende, som lignede mindst et halvdyr.

"Din hånd knægt. Så vi kan lave en rigtig aftale."
Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 21.10.2022 22:56
Jamen han var ikke sulten længere?! Alligevel turde han ikke at sige Zanza imod. Så langsomt løftede han hånden op til skeen og puttede den ned i maden for forsigtigt at spise noget mere. Hvem vidste om Zanza ville gøre ham noget ondt. Han bed sig lidt i læben inden han puttede skeen i munden.

Da hun ville bede om hans hånd kiggede han på hendes hånd, eller pote, eller hvad det nu var og sank en klump. "Jamen... Jeg ved... Ikke engang... Hvad du... Vil" kom det bekymret fra ham og kiggede på poten eller hånden og så på maden. Hvorfor skulle han sige ja til noget han ikke engang vidste hvad var. Han var stadig fyldt med paranoia og han kunne ikke drømme om at takke ja til noget han ikke vidste hvad var.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza smilede veltilfredst, da han begyndte at spise den mad, som hun havde tilbudt ham. Eller snarere beordret ham til at spise. Hun bad sjældent om noget, og når hun gjorde, så var det kun når hun vidste, at hendes modpart ikke kunne andet end at sige ja. Et sikkert ja var det eneste der fik hende til at bede.

"Jeg kan ikke fortælle dig, før du sværger ikke at sige det videre," svarede hun henkastet, og trak på skuldrene på en måde, som hun selv fandt tiltrækkende. For det var ikke noget som viste, at der var noget hun ikke vidste. Nej, det viste, at hun var ligeglad. Eller sådan da.

"Din hånd, dreng," gentog hun så, og viftede med sine fingrer på en utålmodig måde. Hun havde ikke tid til at vente, og hun skulle bruge hans hånd. Selvom det da ikke var sådan, at han ikke ville få den igen. Ikke at hun kunne lave magi på nogen måde, men det vidste knægten jo ikke. Og at true folk til stilhed og loyalitet var en af hendes spidskompetencer.

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 25.10.2022 18:30
Han sukkede lidt da hun endnu engang bed om hans hånd, skulle han give hende den eller skulle han lade vær? Skulle han være stædig og rejse sig op for at gå sin vej? Han havde jo fået noget at spise, så var regnen ikke så vigtig længere, desuden dryppede hans tøj stadig af regnen han havde stået ude i.

Han sank en klump som han lagde skeen fra sig og kiggede på sin hånd. "Hvad.... Hvad vil du?" spurgte han usikkert og kiggede på Zanza og bed sig i læben. Han kunne da ikke bare give hende den uden at vide hvad hun ville kunne han? Nej det ville være for mærkeligt. Nej det var bedre at lade vær og så bare kigge ned i suppe. Så han tog skeen igen og begyndte at spise.

"Fortæl mig... Hvad jeg... Skal.. Først" kom det usikkert fra ham og kiggede på hende og så ned i suppen. Han ville ikke ud i  nogen problemer. Han ville bare gerne være i fred.
Zanza

Zanza

Neutral Ond

Race / Halvdyr/Dæmon

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 24 år

Højde / 174 cm

Zanza var ved at miste tålmodigheden. Hun nægtede at lade ham presse sig til at gøre noget, som hun ikke kunne gøre, før han havde sværget ikke at sige det videre. Alligevel bed hun vreden i sig, og glattede skørtet på sin kjole ud. Så rejste hun sig op, og begyndte at gå. Men ikke før hun havde kigget tilbage på ham, og sagt, "Som du vil, unge mand. Jeg troede bare, at du af alle ville være interesseret i at tjene nogle krystaller. Men hvis du ikke vil..."

Hun bevægede sin hånd for at forlænge tavsheden efter de talte ord.

Joseph Smith Winchester

Joseph Smith Winchester

Trækkerdreng, Escort services, tigger

Sand Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 23 år

Højde / 198 cm

Fnuggie 08.12.2022 04:04
Hvad var det han skulle?! Han ville da godt tjene krystaller, men der var altså også grænser for hvad han kunne finde på! Han hverken stjal eller slog ihjel, og der var ikke rigtig nogen indikation om hvad denne Zanza ville med ham. Så da han så hende rejse sig og begynde at gå bed han sig i læben og selvom kroen var fuld kunne han stadig høre hendes ord.

"Jeg vil vide hvad jeg skal!" han rejste sig lidt hårdt op så stolen tippede bagover og han lagde hovedet lidt på skrå og gik over til hende med sine næsten to meter der tårnede op over hende. "Tak for mad" svarede han og bevægede sig forbi hende. Hun skulle ikke tro at hun bare kunne kommendere med ham uden at sige hvad hun ville!
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3