Khorne var iklædt en sort kappe med kutte, så hun kunne skjule sig så godt som muligt. Hun vidste godt, at de færreste i Dianthos var vant til at se folk som hende, så hun holdt sig skjult, så ingen så hendes skællede hud ved en fejl. Hun var trods alt ikke ude på at skræmme nogen, bare at samle forsyninger. Og måske få sig et krus øl.

I dag var hun endt med at stå og se på gøglere, som kastede sig rundt på pladsen foran dem. Normalt var denne plads for henrettelser, men i dag var der farverige gøglere på pladsen af forskellige racer og udseender. Han spottede i hvert fald mindst én halvelver samt nogle sødt udseende halvdyr, som hoppede rundt på pladsen. 

Der var også enkelte som gik og samlede mønter ind mellem tilskuerne, og dem var Khorne ikke spor opmærksom på. Hun vidste jo ikke, at de normalt stjal fra publikum... Så hun stod bare og kiggede på gøglerne med interesserede øjne. Hun havde aldrig set sådan et show før, så derfor var hun endt med at kigge på. Hun havde trods alt kun oplevet kamp og åbne vider sammen med orken, som hun var blevet forelsket i.

Saylah var draget til Dianthos både for at finde sig en ædelganger til de lange rejser, som hver dag bliv svære pga. hendes knæ, og for at finde en ny dusør, som kunne give hende lidt ekstra penge. Riget hos dværgene havde ikke været et hit, men her måtte der dog være nogen, som kunne hjælpe hende videre. Saylah havde trukket sin kappe op om ørene, hvor hun prøvede at skjule de hvide lokker, som sommetider prøvede at kæmpe sig frem i sollyset. Saylah børstede dem fortvivlet væk, imens hun vandrede igennem byen. 

Der var en anderledes stemning, end der plejede. Hun lagde mærke til at der var en masse gøglere, som tydeligvis var kommet til byen for at stjæle. Det var sådan det altid var med dem. Heldigvis, havde Saylah skjult sine mønter godt væk og hun var klar på at blive underholdt. Hun vandrede imellem menneskemængden, hvor hun ikke lagde mærke til, hvem hun skubbede til med skulderen, men det var lige indtil hun stødte ind i ryggen på en, som var langt højere end hende. Hun trampede et par skridt tilbage og overvejde kort at blive sur, men hun vidste det ikke var okay, når det nu var hende der var gået ind i personen. Hun ømmede sig lidt og så op, "Det beklager jeg..." mumlede hun kort for hovedet. 

Saylah så op på halvdyret, som stod foran hende. Hun var høj og det skræmte Saylah en del. Selvfølgelig prøvede hun at holde det for sig selv, men det var svært at skjule det blege ansigt og at hun trådte tilbage i frygt for at hun ville ende midt i en kamp med et halvdyr, som uden tvivl var langt stærkere end hende, "Woaah! Tag lige en slapper! Det var ikke min mening at træde dig over tæerne."Hendes hænder fløj op foran brystet, for at forsvare sig, og hun håbede inderligt at halvdyret ikke blev mere sur over det der var sket. 

"Jeg prøvede at undgå alle de mennesker, men som du nok kan se, så er det en lille smule svært, når der er så mange. Jeg beklager." Sagde hun og lod armene hvile igen, imens hun fnøs vredt. Hun havde ikke overskud til at diskutere med hende om, det hun gjorde var rigtigt eller forker.t