TheEvilQueen 08.08.2021 15:46
TID: Aften
STED: Azursøen
VEJR: Solskin
______________________________________________
Runa sad ved søens bred, og så ud over vandet. Hun synes det var spændende med sådan noget vand, som bare var helt stille. Det var rart at være et sted, hvor der var helt fredeligt, og hvor folk ikke var voldsomme ved hinanden eller fulde af edder og øl.
Med et suk, rakte hun ud og rørte ved vandet. Hun havde vandret rundt i Krystallandet så længe, at hun dårligt kunne huske hvor hun kom fra. Hendes 'mor' var død for år siden, og hun var netop sluppet væk fra Rubinien, stortset da, da hendes forbandelse blev udløst. Den havde voldt hende meget smerte, og havde skubbet folk flere meter baglæns, som havde en eksplosion ramt dem. Men det var 'bare' hendes forbandelse. Den som holdt folk på afstand af hende. Så hun var løbet og løbet, og var så endt her.
Endnu et suk forlod hendes læber, som hun så væk fra søen, og mod den lille flodby, som lå i nærheden. Hun turde ikke gå derind. Ikke alene i hvert fald. Hun var bange for, at forbandelsen blev udløst og hun kom til at skade andre. For hun ønskede ikke at skade nogen som helst. Men det var alligevel altid det der skete.
Hun så tilbage ud over søen, og smilede til solen, som var ved at gå ned, da hun så vandoverfladen bevæge sig. Det var sikkert bare en fisk.