Krystal 18.05.2021 22:05
Hej folkens!

I aften er to af vores tidligere nævnte ændringer her på siden blevet rullet ud!

Vi har det seneste år haft en del snak frem og tilbage om færdighedspoint i debat-forummet. I efteråret skiftede vi fra en 1-10 points-skala til en tekstbaseret skala, hvilket vi ind til videre har været godt tilfredse med.

Den nyeste ændring har fjernet de lærte færdigheder "intelligens" og "våbenfærdighed" fra listen af færdighedspoint. Dette skyldes, at de i modsætning til de andre færdigheder var tillærte og ikke passede nær så godt ind. 
Ændringen vil også fremover lette profilgodkendelsesprocessen en smule, da der ikke længere skal disse færdigheder i baggrundshistorien. De andre færdigheder skal selvfølgelig fortsat stemme overens med resten af profilen.

Selv om vi har den tekstbaserede skala, ligger der stadig inde bag ved et point-system. Dette har vi forsimplet, så hvert trin svarer til 1 point, og man i alt har 25 at gøre godt med. Det er også synliggjort, så man lettere kan se, hvor mange færdigheder, man kan placere.
De 25 point virkede umiddelbart til at passe på de fleste karakterer, men skulle man have en karakter hvor der i profilen ved redigering står et højere tal, vil vi meget gerne have det at vide :)

Det skulle umiddelbart ikke være nødvendigt at redigere sine karakterer efter "oversættelsen" af færdighederne.

Som en sidste ting er point også som standard angivet som "middel" og ikke "elendig" ved ny karakteroprettelse.


Den anden ting vi har tilføjet er en ændring af listen, der tidligere hed "Evner, tilladelser og godkendelse". Denne har vi gjort til en liste af standard-definerede evner.

Disse evner er skrevet på forhånd og kan kopieres direkte ind i en profiltekst, hvis man ikke har lyst til at definere sine evner selv. De er skrevet til en karakter med middel chakra.

Listen af standard-magier kan findes her: 
https://krystallandet.dk/viewtopic.php?t=8696


Tak for jeres opmærksomhed - I er som altid velkomne til at skrive her i tråden, hvis der er nogen spørgsmål! :)
~ Krys ~