Alianne_ 03.04.2021 22:51
De nye oprydningsinitiativer har sat en del tanker i gang hos mig. Tanker, jeg har haft før og delt privat med andre KL'ere, når vi har snakket om Krystallandets historie, opbygning og worldbuilding. Og så synes jeg egentlig det kunne være lidt spændende at snakke om det. Jeg har markeret tråden som debat, fordi det ikke ligefrem er et forslag, men det er måske mere snak end debat. Jeg ved at mange af jer andre har været her på siden for evigt og at KL rigtig meget er jeres hjertebarn, og jeg håber I vil deltage i snakken åbent og uden at tage mine ord som træls kritik. Det er ikke meningen. Jeg vil bare gerne snakke worldbuilding. <3
Der er en del ting worldbuilding-wise, som jeg personligt kan have det svært med ved KL. Det meste af det er et produkt af, at det er en meget fri side, hvor folk rigtig meget må gøre, hvad de vil, og det skaber noget diskontinuitet, der gør at tråde kan hive verdenen i modsatte retninger uden at nogen nogensinde opdager det. Det synes jeg sådan set er fint nok, for der skal være plads til alle, og jeg kan lukke øjnene for det meste og se på det som enkeltstående historier, der foregår i samme setting, men ikke skal tænkes på som foregående på samme tid.
Der hvor jeg nogle gange selv kan have svært ved det, er når ting i historien, racerne eller de politiske konflikter ikke længere giver mening. Når en enkelt race kunne populere hele landet, fordi de er udødelige, men tydeligvis stadig kun udgør en brøkdel. Når ens militærstyrker svarer til et enkelt lands i middelalderen, men Krystallandet er på størrelse med Europa. Når magi kan basicly alt, men der stadig ikke er nogen, der har opfundet jernbanen (men lad den sidste der ligge, det er mig, der godt kan lide konsistent magi og logik, og det ved jeg godt ikke er sjovt på forumrollespil ;) - det er kun lige eksempler for at sætte stemningen, inden jeg dykker ned i specifikke eksempler.)
Med det sagt og lidt baggrund givet, har jeg nogle bestemte steder, jeg godt kunne tænke mig at sætte noget fokus og snakke lidt worldbuilding, skrivemuligheder og historisk/plotmæssig relevans.
Engle
Vi har en hel race til engle, og det er en race, der ikke har noget med hinanden at gøre. Folk genopstår på må og få, de er ikke nødvendigvis tilknyttet Isari, og racen er umiddelbart vores eneste race, der ikke har et fællesskab. Intet bagland, ingen fælles historie og det store mysterium med, hvor engle kommer fra og hvorfor de er der, virker ikke til at være noget, vores setting har lyst til at udforske. Det virker som en race for racens skyld og det synes jeg er lidt ærgerligt.
Jeg har selv en enkelt engel og spiller hende rigtig meget som sendt af Isari - det ved jeg mange andre ikke gør.
Fra et plot-og-setting-perspektiv kunne det være ret blæret, hvis engle var mere fast tilknyttet en guddom og man kunne se (fx ud fra vingernes farve/æstetik) hvilken guddom, der havde sendt personen tilbage til verden. Overvej at genopstå med kulsorte vinger, fordi man er blevet kylet tilbage på jorden af Kile, men stadig ikke ane, hvad man skal, eller hvorfor man er blevet genoplivet. Det ville give noget ekstra spil til englene - og potentielt nogle ret fede religiøse konflikter gudetilbedere imellem.
Dæmonerne og Kzar Mora
Det er beskrevet, at dæmonerne avler som kaniner, men det er såvidt jeg fornemmer den race, der har aller mindst internt spil baglandsmæssigt. Der er masser af dæmoner ude i landet, men Kzar Mora er et underbespillet fora, som pt mest leger med drageværk, templer fra Mørket og små løstråde. Især efter at Mørket er rykket ud derfra, sker der ikke så meget.
Dæmoner beskrives som opdelt i slægter, men der er ikke noget sted at spille de her slægtsfejder eller origin stories, medmindre man lige finder på at der ligger noget i skoven. Der er ingen store byer, og der er ikke rigtig noget spil på det. Måske er det fordi det simpelthen bare ikke har været spændende for sidens spillere, men det virker for mig enormt underligt at føle, at hele Kzar Mora er et skov-wasteland, når dæmonernes historie snakker om slægter og langt mere lægger op til, at de bygger alt muligt awesome i nogle store byer eller sådan noget.
Og nok var de låst inde i 2000 år, men det virker stadig super underligt for mig, at de så ikke bare har invaderet hele landet med deres vilde kanin-spawne-hær, så snart portene åbnedes. Især når de er udødelige (og man ikke engang nemt kan tæve åndeformen), virker det underligt, at de ikke har indtaget landet helt fra starten af, når de netop er beskrevet som mega-grådige og som dem, der gerne vil sidde oven på alle andre.
Fra et worldbuilding perspektiv mangler dæmonracen virkelig en stopklods på enten deres afkomsmuligheder eller at der sker et-eller-andet når de når en vis alder, så de ikke bare kan udvide deres befolkningstal helt absurd.
Mørket
Mørket er svært for mig at skrive i, synes jeg. Nu har jeg en af de højere poster i Mørket, og det er ok-sjovt, men samtidig ved jeg jo godt, at Mørket aldrig vinder. Det ville næppe være sjovt spil, men når Mørket gang på gang er slået tilbage, føles deres presence i settingen bare en anelse overflødig efterhånden. Alle ved de er onde, og de folk, der søger Mørket er ikke typerne, der nødvendigvis gider gå i geled og opfører sig pænt, medmindre de bliver tvunget til det med skræmme-metoder. De typer vil oftest hellere bare ud og tæve nogle uskyldige og have det sjovt.
Jeg synes fra et plot-perspektiv at der helt generelt mangler en mere gennemført konflikt, hvor hovedkonflikten ikke ligger mellem en siddende magt og en tydeligt underlegen styrke, der næppe nogensinde får folkets opbakning. Det begrænser spilmulighederne ret meget, når man inde fra Mørket ikke kan få noget spil på fx at overbevise lokalbefolkningen om, at Mørket er bedre - for de kan jo godt huske Sabbatins lortestyre, da de overtog Dianthos.
Lyset/Kongeriget
Det bringer mig direkte videre til Lyset og de tilstødende fyrstedømmer. Jeg har ikke spillet mega store mængder adelsspil her på KL, men det har rigtig meget at gøre med, at jeg ikke finder det super interessant at alle er på samme side og under kronen. Jeg føler der er en vis konfliktsskyhed, og en trang til at bibeholde status quo, og at den ikke nødvendigvis kommer fra karaktererne så meget som spillerne. Jeg kan godt forstå, at man ikke bare lige har lyst til at gå all-out game of thrones og kappe karakterer til højre og venstre for at gøre magtbilledet spændende, og det tror jeg faktisk heller ikke ville være spændende. Hvad jeg tror ville være mere spændende end det jeg ser nu, er at magten lå meget mere fordelt ud på fyrstedømmerne, og at hvert mindre adelshus skulle hører under et af de store fyrstedømmer, og at en grad af neutralitet fandtes i Dianthos, fx under Lysets dronning, der måske mere kunne være en religiøs figur end en decideret regent - så alle kan spille rimeligt neutralt i Dianthos og så flere at land-konflikterne kunne rykkes ud i de respektive fyrstedømmer og der kunne komme mere tension mellem dem (uden at man behøver gå all-out krig med en masse døde karakterer, for det er jo ikke sjovt bare at slå karaktererne ihjel)
.... Og det bringer mig hen til at jeg synes der mangler væsentlig mere religiøs konflikt. Den største forskel mellem Lyset og Mørket lader til at være troen, men i det spil jeg selv har haft, har det fyldt utroligt lidt. Hvis Mørket meget mere var en eller anden grad af kult-baseret organisation, der ikke havde en stor flåde og var noget, alle almindelige folk i verden aktivt gerne ville slippe for, ville der være meget mere spil for mig at se. Især fordi Mørkets spil nu er rykket helt ud på en ø, og man nok mest bliver meldt til nærmeste myndighed, hvis man går ind i landet og siger, man er med dem. Mørket trænger fra mit plot-perspektiv til en grad af gen-legitimisering, hvor man ikke bare kan sige "de er de onde, bum", men er noget, hvor almene (og også gerne gode, men forvirrede eller svigtede) borgere kan se sig selv finde noget trøst eller få et mål med livet. Lige nu føles Mørket for mig i hvert fald rigtig meget som "Kom og meld dig ind i vores onde imperie - det bliver godt på et tidspunkt", og det appalere mest af alt til fodsoldater.
Det blev rigtig langt. Jeg håber nogen stadig har lyst til at snakke lidt med <3.
Krystallandet



