Krystal 31.03.2021 11:14
Hej alleSom mange af jer ved, er vi i adminstaben i øjeblikket ved at gennemgå sidens mange informationstråde og opdatere gammel/udgået information. Dette inkluderer også, at vi har tilpasset flere af beskrivelserne rundt omkring til at matche det, der reelt spilles med på siden og/eller har været intentionen.
Jeg kan forstå, at der er lidt bekymring om, hvorvidt vi går ind og laver en masse ting om, så jeg vil bare for en god ordens skyld slå fast - vi er ikke ude på at ændre folks eksisterende spil fundementalt. Derimod forsøger vi netop at tilpasse indholdet så det enten passer til det, der spilles med - som f.eks. at de færreste har spillet med, at mennesker har en generel skræk for halvdyr eller at alfernes skovsamfund har været decideret underlagt Lyset.
Vi har også valgt at tilpasse en del af de mere isolerede racer en smule, så der er mere mulighed for, at de reelt kan interagere og spille med de andre racer. Dette synes vi er en vigtig og nødvendig opdatering - og noget der forhåbentlig kan være med til, at disse racer fremover bliver mere attraktive at spille.
Vores tilpasninger er typisk, at vi har valgt at fjerne noget definerende tekst. Hvis man stadig har lyst til at spille med, at man f.eks. er kommet fra en isoleret klan eller andet, så er man selvfølgelig meget velkommen til det! Vores intention har aldrig været at ændre noget for eksisterende karakterer - og derved tvinge folk til at lave om i deres spil.
.. Tak for jeres forståelse for dette :)
De ting vi fremover kommer til at kigge på, bliver bl.a. at lave en bedre guide for nye medlemmer på siden, at opdatere vores liste over magiske evner til en række "standard-magier" som man kan kopiere direkte til sin profiltekst, en bedre opstilling af sidens regler og mere information om sidens særlige funktionaliteter.
Hvis I har nogen spørgsmål til de ting, der er blevet ændret (changeloggen er jo kun en ganske kort opremsing) uddyber vi meget gerne årsagerne til det her i tråden.
~ Krys ~