Indtil videre havde hun brugt et par uger, fanget i denne trummerum. Hver aften når natten begyndte at falde på, ville hun forlade vandet i den store oase, iklæde sig den lange natkjole som Yiyi havde lånt hende, da hun flygtede fra Lumine, en beklædning hun havde fået at vide var upassende ude i det fri, men det virkede ikke til at genere Isarnia, det var trods alt bare klæder i hendes øjne, efter iklædningen af denne havde hun brugt natten på at søge rundt i ørkenen, så langt hun overhovedet kunne komme, før hun var nødsaget til at vende omkring og søge tilbage til oasen inden solen stod op.
De varme solstråler var livsfarlige for hende, når hun ikke befandt sig i vandet, det ville tørre hendes krop ud til hun ville dø af det, hvorfor hun kun, kunne undersøge ørken om natten hvor det var mørkt og køligt.
Igen fandt hun sig selv siddende ved vandkanten, hun rørte ikke vandet, hvilket var årsagen til hun stadig havde sine menneske ben, i stedet for den lange havfrue hale. Benene var let bøjet og trukket helt op til hendes krop, så hun kunne sidde med hagen hvilende på knæene. Hun hummede en dæmpet melodi for sig selv, mens hun ventede på at skulle afklæde sig kjolen og springe ud i vandet igen, når solen først stod højt på himlen. Hendes største problem burde at have været føde, men som havfrue kunne hun leve af planterne hun fandt på oasens bund, det var ikke lige frem en delikatesse, men det var nok til hun kunne overleve.
Krystallandet