Krystallandet
Granny 14.08.2020 22:35
Det var en bidsk vind, der fik trækronerne til at danse i vildskab og den, der forårsagede, at skoven var henlagt under brusende, hylende lyde. Selv det høje græs syntes ikke at kunne stå stille. Over den valsende skov hang en sølvglimtende måne, hvis lange stråler oplyste landskabet under sig. Den ville have set ensom ud, havde det ikke været for det stjernedækkede himmellegeme. Under normale omstændigheder ville mørkelveren – den, hvis abnorm store skikkelse var dækket af en sort kutte – have sat sig mageligt til rette og betragtet nattens gnistrende tæppe, men denne nat var ikke som en hvilken som helst anden. Det mørke blod, der dryppede i en rytmisk og lind strøm fra et ukendt sted, var vidne dertil. Den haltende skridt endnu en.
Skikkelsen stoppede i udkanten af skoven og tog det lille bondehus i nærmere øjesyn. Levende lys flakkede i en af vingerne, og et lettet suk forlod manden, der skubbede sig fra af en solid træstamme og fortsatte den vandring, der føltes uendelig lang til stadighed. På intet tidspunkt bed han mærke i, at hans ene skulder havde efterladt en blodrød plamage tilbage på træet.
En massiv og kæmpe hånd landede hårdt mod døren – og så endnu en gang. ”Jeg søger Heksen i Skovbrynet! Jeg efterspørg hendes helbredende magi!”, råbte han over vindens fortsatte skrigeri, hvorefter han endnu engang lod sin handskebeklædte hånd hamre ind i den lille trædør.
