Heksen i skovbrynet

Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 14.08.2020 22:35
Det var en bidsk vind, der fik trækronerne til at danse i vildskab og den, der forårsagede, at skoven var henlagt under brusende, hylende lyde. Selv det høje græs syntes ikke at kunne stå stille. Over den valsende skov hang en sølvglimtende måne, hvis lange stråler oplyste landskabet under sig. Den ville have set ensom ud, havde det ikke været for det stjernedækkede himmellegeme.

Under normale omstændigheder ville mørkelveren – den, hvis abnorm store skikkelse var dækket af en sort kutte – have sat sig mageligt til rette og betragtet nattens gnistrende tæppe, men denne nat var ikke som en hvilken som helst anden. Det mørke blod, der dryppede i en rytmisk og lind strøm fra et ukendt sted, var vidne dertil. Den haltende skridt endnu en.

Skikkelsen stoppede i udkanten af skoven og tog det lille bondehus i nærmere øjesyn. Levende lys flakkede i en af vingerne, og et lettet suk forlod manden, der skubbede sig fra af en solid træstamme og fortsatte den vandring, der føltes uendelig lang til stadighed. På intet tidspunkt bed han mærke i, at hans ene skulder havde efterladt en blodrød plamage tilbage på træet.

En massiv og kæmpe hånd landede hårdt mod døren – og så endnu en gang. ”Jeg søger Heksen i Skovbrynet! Jeg efterspørg hendes helbredende magi!”, råbte han over vindens fortsatte skrigeri, hvorefter han endnu engang lod sin handskebeklædte hånd hamre ind i den lille trædør.
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 15.08.2020 09:02
... var ikke typen, der normalt ville falde for den slags, men netop ham her. Netop Reian. Hans korte strithår og den ugennemtænkte beklædning, der fik ham til at ligne det uønskede skrædderbarn, havde noget dragende til sig. Når man var vant til pomp og pragt burde synet frastøde, men han bar det så godt, at hun længtes efter at lære alle hans underlige aspekter at kende. Indgående.
"Tror du vi kunne..." begyndte hun, men følte sig alt for sky til at fortsætte. Kunne hun tillade sig at spørge om sådan noget? Hvad hvis de blev set sammen?
"Vi kan alting sammen," lød hans svar og han lagde en arm om hendes talje, hvilket fik varme til at stige op i hendes kinder. "Bare sig, hvad du har lyst til."
...

Ecaeriss tabte bogen ned i sit eget skød, da det bankede hårdt på døren. En smule befippet rejste hun sig og lagde bogen på bordet. Kunder kom altid på det mest upraktiske tidspunkt, men hun kunne desværre ikke bare sige nej til dem. Ikke nu, hvor sommeren gik på hæld, færre rejsende ville være på landevejen, og dermed færre sårede ville komme forbi hendes hus. De penge hun fik fra kunder frem til snefaldet, skulle holde hende mæt vinteren over.
Ecaeriss rettede lidt på sit tøj og håbede at hendes kinder ikke så alt få rødmede ud, hvorefter hun åbnede døren. 

Et stærkt vindpust smækkede døren op og ud ad hånden på hende, og hendes lange, sorte hår blev revet tilbage, mens den fremmedes kutte blev hevet fremad. Det var svært nok i forvejen at se ansigt og øjne inde bag hætten og i det sparsomme lys. Men blod kunne hun se. Det glinsede i skæret fra vokslyset og lod hende vide, at forespørgslen om hjælp var reel nok. 
"Herind," sagde hun og gestikulerede mod sidekammeret, hvor der stod en høj briks i midten. "Hvis du altså kan betale mig for arbejdet, fremmede."
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 15.08.2020 14:23
Havde natten været en ganske anden, en normal en af slagsen; havde de tofarvede øjne ikke været døsige af smerte og udmattelse; havde kroppen ikke svajet til melodien af vindens hyl, ja, så havde Malon måske bemærket, at Heksen ikke var et menneske. Han havde måske tilmed lagt mærke til de let røde kinder, de skarpe kindben og mørke øjne –

Det gjorde han bare ikke.
Malon fnøs og faldt tungt sammen mod karmen i døråbningen, alt imens han fra sin kuttes mørke frembragte en lille lærredssæk fyldt til randen med glimtende krystaller. ”Betaling er – ikke et problem”, hvæsede han af anstrengelse, hvorefter hans støvlebeklædte fødder tog et tøvende skridt fremad. Det var ikke til at sige, hvilke magiske foranstaltninger denne fremmede kvinde havde gjort sig, men i hans nuværende tilstand havde Malon ikke råd til at være forsigtig. I hvert fald ikke for forsigtig.

Malon fik kæmpet sig vej igennem den lille hytte og ind i det tilstødende kammer. På gulvet efterlod han adskillelige blodplamager og ligeledes på væggene, dér, hvor hans krop fandt støtte. Ikke at han ænsede noget af det.
Med en kræftanstrengelse rev han kuttens hætte over hovedet og skævede den over skulderen, mod kvinden, mod –

De tofarvede øjne spærrede sig op i forundring, men det var væk end ikke i øjeblikket efter. Malon havde ikke fundet husly, han havde ikke fundet helle. Nej, dette var blot en ny kampmark, en, Malon ikke var sikker på, at han ville overleve. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 15.08.2020 14:39
Ecaeriss var noget så uberørt over at se, at hendes nye patient var en mørkelver - hun havde faktisk langt mere øje for de blodpletter, han efterlod på gulvet. En let misbehaget mine gled over hendes ansigt, som han plettede både gulv og dørkarme til, og hun overvejede om det var at strække den at få ham selv til at vaske det af, inden han forlod hendes hus. Posen havde lydt tung, så hun måtte hellere bare tage imod betalingen og lade være med at gøre noget, der kunne gøre ham til grin. Nu hvor hætten var slået tilbage, var ar og vejrbidthed så tydelig, at det ikke skulle komme bag på hende, hvis han havde et våben inde under kappen også. 
Hun fik smækket døren i efter ham, så vinden blev holdt ude, og mens hende lange, løse hår faldt til ro omring hende, så hun kort på hans ansigt, før hun vendte opmærksomheden tilbage til hans sår.

Hans overraskede udtryk opdagede hun kun halvt, og hun slog det hen med at han nok var overrasket over, at hun ikke smed ham på porten. Det ville de fleste gøre, og måske med god grund. Dog stod han nu stille i åbningen ind til hendes helbredelseslokale, og han dryppede en større pøl på gulvet under sig. Så meget for at holde blodet i ét rum. 
"Op på briksen," sagde hun og gestikulerede med hånden, mens hun begyndte at træde frem for selv at komme ind i lokalet. Han mistede blod hvert sekund, så det ud til, og hun skulle til at gøre noget, inden han mistede bevistheden midt i døråbningen. "Du har allerede mistet en del blod. Kan du fortælle mig, hvad der sårede dig?"
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 15.08.2020 19:10
Malon brugte ikke megen tid på at samle sig og i øjeblikket der fulgte, gjorde han tilmed også, hvad helbrederen befalede.
Med en krampetrækning lod han kappen falde til jorden. Den landede på trægulvet med et tungt ’klask’, tilsølet af blod og sved fra vandringen dertil. Malon syntes dog ikke synderlig forstyrret over det faktum: han fortsatte sin afklædning med vaklende, skælvende hænder og med et overfladisk åndedrag, der vidnede om hans tilstand.

På hans ryg var Oxoh fastspændt. Det imponerende sværd gik næsten i et med hans muskuløse ryg og skjortens mørke stof, for klingen var af sort stål. Dens udsmykning ligeså.
Oxoh måtte dog også af, og velvidende at Malon til enhver tid kunne genkalde sig den, lod han også den, ramme gulvet. Dernæst skævede han til skovelveren henover skulderen. Hastigt tog de tofarvede øjne hendes sparsomme beklædning og lyse hud i øjesyn. Det var årtier siden, at han sidst havde set sådan en som hende.

Malon svajede, men fik omsider sat sig på briksen. Hans nøgne brystkasse var, ligesom alle efterladenskaberne på gulvet, også dækket af den røde substans.
Nej”, svarede han afvisende, ”jeg kan ikke fortælle dig, hvad der sårede mig. Bare fiks det.” 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 16.08.2020 09:52
Ecseriss hævede et øjenbryn. Han virkede ikke som typen, der ville være uvidende om sin modstander. Men hun var vant til når patienten ikke ville tale om det - som regel fordi de på pinlig vis have tabt.
Mens han afmonterede sine våben, havde Eca viklet sit hår op i en knold. Nu sad det nogenlunde bestyret og ville ikke falde ned i arbejdet. 

Hun tog nu låget af en krukke ved siden af briksen, og lod magien trække i Tjæren, den var fyldt med. Mørke flød ud og udfyldte hendes øjne. 
"Prøv at slappe af i magien," sagde hun og så på ham - eller så hun stadig på såret?
Tjæren begyndte at smyge sig op omkring hendes arm, og Ecaeriss løftede det op på den sårede mørkelvers brystkasse, hvor det straks begyndte at søge ned i hullerne til det inde. Når der allerede var hul, have tjæren lettere ved at finde vej ind og lægge sig som falske blodårer, hud og sener. Det føltes som stiksår, måske fra flere sværd eller... Et spyd?
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 17.08.2020 20:54
Malon gryntede noget usammenhængende til svar, men gjorde som han fik besked på. Hans skridt afslørede, at der ikke var længe til, at han ville dejse om på det bløde trægulv, men det lykkes ham omsider, at finde sig til rette på briksen.

Selvom det susede for ørerne, hørte Malon, hvad han kun kunne formode var store blodperler, ramme et sted under ham. Elverhunnens letpåklædte skikkelse – havde hun trukket sig tilbage for natten? – emmede af kompetence og kraft, og Malons tofarvede øjne fulgte intenst med i enhver, af de bevægelser som hun foretog sig. Selv hvis han ville, kunne han ikke kigge væk: tjæren, den sorte substans, påkrævede en sådan interesse og Malon bandede i sit indre over, at han måtte ty til, at stole på denne fremmede.

En skovelver.

Malon gryntede igen – han havde alle år været en mand af få ord – da Ecaeriss bad ham om, at slappe af i magien. Ikke kæmpe imod. Han undlod at kommentere, at selv hvis han ville, havde han ikke længere kræfterne. Det var mange årtier siden, at han sidst havde befundet sig i en sådan tilstand.

Hvad er Deres navn?”, bad han i en hæs brummen, stadig med sit lige dele ukuelige og døsige blik rettet mod helbrederen. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 18.08.2020 13:59
Mens Ecaeriss pressede tjære ned i sårene, talte mørkelveren. Beundringsværdigt egentlig, men hans smerter overskyggede nok det ubehag, der måtte være forbundet med hendes healing. Den store masse fordelte sig ud til små slanger, dråber der søgte nedad og store masser, der lagde sig foran blødningerne og tvang den røde masse til at koagulere. Magien førte hendes bevidsthed på en rejse ind i patientens indre, og som altid havde hun svært ved at holde sit fokus helt i rummet. 
"Ecaeriss Laeymiel," svarede hun. De fleste i byen kendte navnet, men kun få brugte det over for hende. For tiden hørte hun oftere sig selv udtale det end andre. "Ingen grund til den formelle tone. Dit navn?"

Inden hun helt havde nå at stille spørgsmålet færdigt, stønnede hun i anstrengelse og hev mere tjære op fra krukken. Hans sår var dybere, end hun først havee troet. Det var ikke kun en enkelt blodåre der havde sprøjtet vildt om sig, men et våben var gået næsten hele vejen igennem ham. Det krævede en god del magi at få lappet ham sammen, men det var bestemt ikke umuligt. Netop fordi såret var gået rent igennem, ville hun kunne lægge sin tjære som bånd over de ødelagte sener og årer, og han ville blive i stand til at bevæge sig hurtigt - tjæren ville udskilles fra hans krop ad sig selv om nogle uger eller måneder, når hans krop selv havde dannet nye celler.
Gennem vindens hylen og tabt i koncentrationen, hørte hun ikke hestehove komme nærmere udenfor.

Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 27.08.2020 23:08
Malon var tavs længe før, at han omsider talte. Stilheden brugte han på, at forsøge at blive i de bevidstes verden men samtidig også, at hitte rede i hele den forvirrende affære. Stadig kunne han ikke slippe tanken om, at hans redningskvinde var en skovelver – tilmed en skovelver, med hvad der for hans tofarvede øjne, lignede sort magi.

Omsider brød den store mand dog tavsheden: ”Oxoh”, svarede han, for det svarede han altid, når han ikke ønskede, at give sit sande navn. Malon Norgolor var trods alt ikke ukendt; især ikke for de ældre væsner og noget ved den erfarne helbreder, lod ham bestemme, at hun var tættere på hans egen alder end ikke.

Malons tanker forblev dog ikke i forvirringens forundring i særlig lang tid. Udenfor lød hektiske hestehove og instinktivt spidsede han ører, og lyttede efter kendetegn. Kunne det virkelig være hans forfølgere?

Vi er ikke alene”, lød det bryskt, hvorefter Malon kæmpede sig op at sidde. I det at det lykkes ham, greb han om skovelverhunnens smalle håndled og lod sit svømmende men stålsatte blik, finde frem til hendes. ”Bliv indenfor.” Kommandoen var ikke til at tage fejl af, og skulle den være blevet brummet for døve ører, måtte sværdet, der havde lagt på gulvet, men som i samme øjeblik forsvandt og materialiserede sig i Malons frie hånd, være prikken over i’et. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 28.08.2020 11:37
Straks var hun på vagt, da hans hånd lagde sig om hendes håndled. Hun stoppede i sin bevægelse og trak med besvær sin bevidsthed tilbage fra hans indre, hvor hun havde været i færd med at lappe en større blodåre sammen, så blodet holdt op med at strømme ud af kroppen på ham. Nu hvor hun lyttede efter, blev de ubudne gæster klare for hende, og hun regnede ud, at hendes patient - Oxoh - nok alligevel måtte have en idé om, hvad der havde såret ham med dén reaktion. 

"Du går ingen steder i den tilstand," svarede hun lige så kommanderende og så på ham med de kulsurte øjne. 
Hans sværd forsvandt fra gulvet og dukkede op i hånden på ham. Selvom det kun havde været cirka en meter, var det ikke undsluppet Ecas opmærksomhed. Det var der ikke mange sværd, der bare lige sådan gjorde. Hun kneb øjnene mistroisk sammen og så på ham igen. Oxoh... Kunne det være...?
"Men jeg kan godt se, du ikke har i sinde at blive liggende," forsatte hun så og hev mere tjære op fra krukken. "Bid tænderne sammen."
Med et drej af sin spændte hånd fik hun presset tjære henover hans mave og hele vejen om til ryggen. I et kort øjeblik fik hun det hele op på en temperatur, hvor det sydede og boblede og svitsede de sidste ender, der stadig sprøjtede blod ud. De skader, det kunne medføre, måtte hun fikse senere. For nu ville tjæren holde på mørkelverens indre organer og forhindre at han knækkede midt over. 

Med et sammenbidt udtryk gik hun hen til hoveddøren, før han kunne nå at komme ned fra briksen. Nogen var begyndt at banke på døren, og åbnede han op, vidste hun, gæsterne ville nå at slå først. Hun kunne skabe en fordel. Hun havde bestemt ikke lyst til ubudne gæster, og slet ikke ubudne gæster, der ville skære hendes patient endnu mere i stykker. 
Ecaeriss åbnede døren i en så hurtig bevægelse, at den bankende faldt ind mod hende, og før hun nåede at se, hvilket væsen det var, havde hun kastet det tilbage med en stråle kogende tjære lige i halsen.
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 29.08.2020 18:17
Malon blottede sine skarpe hjørnetænder i en snerren i det, at heksen beordrede ham at blive liggende. Selvom de tofarvede øjne svømmede rundt af kroppens blodmangel, formåede Malon stadig at betragte hende med et blik, der talte sit tydelige sprog: vov at giv mig ordre igen.

Instinktivt vidste mørkelverhannen godt, at det ikke havde været hans usagte trussel, der havde fået Ecaeriss til at ombestemme sig; alligevel mærkede han dog tilfredsheden –

Og dernæst smerten. Magien var nemlig hverken blid eller forsigtig, og for et øjeblik var Malon bange for, at han ville dejse om under presset, der fulgte.
Ligeså hurtigt som det var opstået, ligeså hurtigt forsvandt ilden også. Det samme gjorde skovelveren. Stadig bedøvet af det, hun havde udsat ham for i al hast, vaklede Malon afsted efter hende, bandende under tunge åndedrag. Hvorfor blev hun ikke tilbage? Havde hun mon et dødsønske?

Han nåede frem i skyggerne i gangen, tids nok til at se Ecaeriss mørkemagi forlade hendes ene hånd og ganske uden at indse det selv, fløj begge de sorte øjenbryn op i forundring. Det var vist alligevel ikke en kvinde uden midler…

Malon skubbede sig fri af væggen og samlede de sidste kræfter, han ikke vidste, at han besad. Han stormede forbi Ecaeriss og skubbede hende i forbifarten tilbage og ind i stuen. ”Bliv inde”, hvæsede han, hvorefter hævede Oxoh, hvis klinge sang til ham.
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 29.08.2020 19:05
Det var bælgragende mørkt udenfor. Den lille olielampe, der stadig stod på stuebordet, gav ikke meget lys at gå efter, og hun kunne stadig ikke se, hvilke væsner, der stod ude foran hendes lille hytte. Men hun kunne se refleksionerne i deres sværd, og at der var ter af dem. Tre udover vedkommende, hun havde ramt i ansigtet. At dømme efter råbene, var det en mand, og hun kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over, at det stadig lød til, at tjæren ætsede hans hud. 

Med den ene fod løftet for at gå ud og byde dem rigtigt velkommen, var hun på ingen måde i en balanceposition, hvor hun kunne håndtere et uventet skub bagfra. Og det var præcis, hvad hun modtog fra sin egen patient.
Ecaeriss væltede tilbage og stødte ind i sit eget spisebord. Hun nåede ikke at få fat i det med hænderne, og hun væltede ned på gulvet og tabte et øjeblik kontrollen over sin tjære, der også flød ned over hendes arm og videre ned på gulvet. 
Imens så hun patienten trække sit sværd... Oxoh... og træde ud til gæsterne. Oxoh...  Der var noget ved det navn, der ikke stemte. I Ecaeriss minder lå en historie om det navn, og det var ikke om et væsen. 

Med en snerren hev hun sig op igen og samlede tjæren sammen om sig. Med blottede tænder gik hun mod døråbningen igen, som mørkelveren nu var trådt igennem. I det mindste dryppede han ikke blod længere, så hendes hårdhændede behandling af ham havde da virket. 
"Jeg skal nok selv bestemme, om jeg forsvarer mit hjem, tak, Oxoh," sagde hun og lagde ekstra vægt på navnet, han havde givet hende. Hun troede ikke helt på det - og det sværd...
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 29.08.2020 20:18
Malon måtte bide tænderne sammen for ikke, at lade endnu en rasende snerren undslippe hans strube. Hunelveren syntes dog ikke, at ville lade ham være alene med de tre krigere af Lyset, og Malon overgav sig derfor til det uundgåelige. At forsøge at få hende til at gå indenfor igen, fremstod ikke som en mulighed. Forbandede kvinde.
Mennesker. Lyset”, mumlede Malon mellem sammenpressede læber, velvidende at kun Ecaeriss, med deres forbedrede hørelse, ville være i stand til at høre ham. Kun Zaladin ville vide, om hun forstod.

De tre mænd tog et skridt imod de to elvere, tydeligvis forundret over at se en lys og mørk stående side om side. En, skilte sig ud fra mængden; han var fysisk større og bar en gylden rustning, der havde fortalt Malon mange timer tidligere, at han var lederen af konvojen.

Malon Norgolor. Så prøver vi igen”, sagde ridderen, og svingede legende sit sværd med en roterende håndbevægelse. ”Vil du følge med frivilligt denne gang eller skal jeg stikke lidt ekstra i dig?
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 29.08.2020 21:26
Malon. 
Norgolor.
Ah.

Det frustrerede udtryk blev brudt af et lille smil i mundvigen. Det bekræftede hendes følelse af, at han havde givet hende et forkert navn, og de hjalp hende på vej med at finde ud af, hvorfor hun følte, Oxoh var et så genkendeligt navn. Det var sværdet. Sværdet båret af Norgolor - hvilke historier der ikke gik over landet om, hvem og hvad det sværd havde slagtet. 
Normalt ville Ecaeriss ikke gå meget op i patienters udestående - medmindre de begyndte at gå ud over hende og hendes hjem. Og det havde Lysets og Mørkets sammenstød desværre en tendens til at gøre, så hun havde klog af skade lært at handle proaktivt, når de kom forbi. 

"Jeg tror desværre ikke min patient har råd til at betale for endnu en behandling," brød Eca ind. Hun var investeret i det her nu. Hun havde chancen for at tale med en legende, og det fik man ikke være dag. "Og jeg tvivler på han vil lade være noget tilbage af jer - så I får ikke brug for mine ydelser."
Hun holdt lederens blik fanget, mens hun trådte henover deres faldne ven, der var blevet bevidstløs under tjærens varme. Med en hånd over hans ansigt lod hun tjæren trænge ind i hans mund, og kroppen begyndte at spjætte og sprælle, mens den langsomt kvaltes. Hun kunne se frygten i ridderens blik, men også vreden. Nej, de skulle ikke slippe herfra i live. Ecaeriss havde ikke brug for at få besøg af Lyset.
"Ingen overlevende," hviskede hun lavt, mens hun mærkede spænding opbygge sig i hendes destruktionshungrende krop.
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 29.08.2020 23:50
Malon fulgte Ecaeriss med blikket, som var det limet fast derpå; der var noget fascinerende ved sceneriet, der udspillede sig foran hans tofarvede øjne, og jo mere heksen talte, des mere sitrede mørkelverhannens mundvige i et ivrigt og sultent smil.
Og dernæst faldt hendes kommando. Ingen overlevende. Malon kunne ikke benægte, at det kom bag på ham, men samtidig var der en lille stemme i hans indre, der hviskede, at kvinden ikke var, hvad hun udgav sig for at være men en strateg, som ham selv.

Nogle gange var det en forbandelse at være klogere end det gennemsnitlige væsen. Det kunne være ligeså farligt, som at være født med mørklilla hud…
Malon rankede ryggen og gik snerrende til angreb, Oxoh syngende i hans sammenknugede hånd.

Som ved første møde mange timer tidligere trak den ledende ridder sig, alt imens de to flankerende trådte frem. De bar også sværd og ligeså vel, som Malon nu kæmpede for at slå ihjel, således gjorde også de.
Hvad der dernæst fulgte var en magtdemonstration af sublim nærkamp. Den tidligere korporal i Mørkets Hær, nu fornyet af Ecaeriss helbredende evner, dansede omkring sine modstandere; sværdet højt hævet og med magiske skjold, der hoppede ind og ud af virkeligheden, som var det ikke Malon selv, der fremtvang dem, men en usynlig allieret; en, der altid formåede, at plante en vibrerende væg af chakra i øjeblikket forinden, at en af riddernes skarpe klinger var ved at kollidere med Malons store skikkelse.

Det var ovre, ikke mange øjeblikke efter, at det var begyndt og de tofarvede øjne søgte efter den sidste mand; ham, der var farligst og ham, det endnu ikke var lykkes at komme i nærheden af.
Han teleportere”, hviskede Malon ubesværet, men så lavt at han end ikke selv kunne høre det. ”Vær på vagt.” 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 30.08.2020 10:59
Ecaeriss behøvede ikke hjælpe Malon med modstanderne. Lederen af dem havde trukket sig tilbage og ladet sine to andre alene med mørkelveren og Oxoh. Hvordan de havde formået at få ham overvældet tidligere, var hende en gåde, nu hvor hun så hvor let hans skjold parrerede deres slag, og Oxoh skar dybe flænger igennem deres rustning.
Mørkelveren havde selvfølgelig også en klar fordel i sit nattesyn. Hverken menneskene eller Ecaeriss så andet end sammensmeltede skygger og periodevise glimt af månelys i de skarpe klinger. Himlen var overskyet og natten var én stor skygge. Det betød også, at Ecaeriss måtte nøjes med sin tjære som eneste våben.

Advarslen om menneskets evne kom et sekund for sent. Ecaeriss havde nydt volden, der udspillede sig foran hende, men været på vagt over lederen, som var forsvundet i mørket. Da hun opdagede, hvor han var henne, var det fordi han dukke op bag hende og stak en lang kniv igennem hendes venstre overarm. 
"Jeg tror aldrig jeg har set en skovelver hjælpe en vanskabning," lød hans stemme bag hende, og han drejede kniven rundt i såret. 
Ecaeriss kom med et højt smertesudbrud, der gik over i vrede. Hun hadede at blive sammenlignet med sine artsfæller.
"Og jeg har aldrig set et menneske tage en smart beslutning," snerrede hun tilbage. 
Tjæren hun havde under sin kontrol, blev tiltrukket af hendes eget sår, drevet af at ville heale det  så hurtigt som muligt. Med et skub i hans retning fik hun dirigeret tjæren videre op langs kniven og op ad krigerens arm. Med et overrasket udbrud trak han arm og kniv til sig, men tjæren fortsatte op og lagde sig om hans hals, mens det prøvede at trænge ind i hans mund, ører og næsebor. 
Ecaeriss selv faldt på knæ, da kniven blev hevet ud af hende, stønnende i smerte og fokuserende på at holde tjæren kørende, indtil Malon kunne synke Oxoh ind i menneskets krop.
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 30.08.2020 20:09
Malon drejede rundt på hælen i tide til at se, hvordan lederen af ridderne atter materialiserede sig men denne gang bagved Ecaeriss. Drevet af sit instinkt for at beskytte sin eneste allierede, satte Malon straks afsted mod dem, men da var det allerede for sent. Kniven kolliderede med hunelverens bløde kød og en snerren, forårsaget af Malons vrede, brølede igennem natteluften.

Tjæren gjorde, hvad dens herskerinde beordrede, og Malon var ikke for sen til at forstå, hvad hun forsøgte på. Stadig kom han nærmere og de tofarvede øjne havde førstepladser til det imponerende syn, der udspillede sig foran ham; tjæren, der som et levende væsen, angreb og neutraliserede riddernes kommandør.
Det var næsten en skam at slå ham ihjel – han fortjente ikke, at undgå smertehelvedet. Alligevel var det dog det, at Malon gjorde i et enkelt men effektivt hug, drevet af en elegant bevægelse, der vidnede om mørkelverhannens råstyrke, der afskar ridderens hoved fra hans krop.

Malon spildte derefter ikke tiden, men aflagde afstanden til Ecaeriss. Det var med en kontrastfyldt blidhed, at han hjalp hende op at stå med en enkelt og udstrakt hånd.
Imponerende”, lød den mørke stemme lavmælt og i samme øjeblik, at Oxoh forsvandt med et sus.
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 30.08.2020 20:29
Ecaeriss mærkede, da ridderen mistede livet. Tjæren, hun havde beordret at trænge ind og rive i stykker, udvide og slå ihjel, mistede pludselig al formål. Hun hørte kroppen falde til jorden bag sig, efterfulgt af et lavere bump - hovedet. Tjæren krøb tlibage til hende, op ad hendes ryg og hen til såret, hvor det lagde sig henover såret, mennesket havde forvoldt hende. 
Mens det arbejdede, tog hun imod Malons hjælp til at komme op at stå. Et lille smertestøn kom fra hende, og hendes hånd holdt mod den blodindsmurte overarm. Nu hvor tjæren var på plads, kunne hun glemme det og lade det arbejde selv. Hendes magi kendte hendes krop så godt, at hun ikke behøvede bruge tanker eller kræfter på at fikse sig selv. Men hun var smurt ind i blod nu, og det var ikke noget hun brød sin synderligt meget om.
"I lige måde, Norgolor," svarede hun og fugtede sine tørre læber, mens hun fandt sit eget fodfæste igen. "Du er en lige så dygtig kriger, som historierne fortæller."

I mørket var kroppene bare små buler i terrænet. Uduelige mennesker. Deres blod ville sæbe ned i græsset og efterlade mærker, indtil det næste regnskyl kom. Ecaeriss' åndedræt vendte tilbage til et mere roligt tempo, som tjæren dulmede smerten i hendes arm, og hun begyndte at gå mod hytten igen.
"Lad os gå indenfor," sagde hun. "Det her kan jeg rydde op senere, og du har stadig brug for behandling."
Indenfor igen tændte hun hurtigt op i ildstedet og hang en gryde med vand op på stangen henover. Hun begyndte at finde klude frem fra et skab og en skål at have vand i blev sat på bordet. Hun nikkede mod en af de to stole i det lille rum, der var en blanding af stue og køkken. Olielampen, der stod henne på et mindre bord ved siden af den eneste bløde stol i rummet, fik nu hjælp til at oplyse alting af ilden, og Ecaeriss vendte blikket mod Malon igen. Halvdelen af hans overkrop var dækket af hendes hurtige tjærebehandling af ham - dog stod hans trænede muskler stadig tydeligt frem. 
Malon Norgolor

Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Neutral Ond

Race / Mørkelver

Lokation / Kzar Mora: Dæmonriget

Alder / 1783 år

Højde / 198 cm

Granny 31.08.2020 18:02
Malon lod de tofarvede øjne glide henover helbrederen og var forundret over at se, hvordan den sorte substans arbejdede – tilsyneladende uden særlig megen omtanke fra denne Ecaeriss selv. At se magi, dén slags der levede sit eget liv, var fascinerende. Der var en art kontrolleret symbiose i gang, og Malon betragtede den med ærbødighed.

Mit navn er Malon. Hvis vi ikke gør os i det formelle, foretrækker jeg, at du kalder mig det”, svarede krigeren, hans stemme mørk men respektfuld. Til trods for de historier, de rygter, der gik om den kæmpe skikkelse, var Malon taktfuld. Han var ikke en dyrisk vanskabning.

Malon fulgte med heksen tilbage i huset og lod hende arbejde, alt imens han selv satte sig til rette ved det lille bord. Han vidste ikke, hvad han præcist skulle gøre af sig selv, men det var ikke det indtryk, han gav; som Malon sad på den stol, der pludselig synede lille i sammenligning med ham selv, var det som om, at stolen var hans. At huset var hans ejendel og Ecaeriss gæsten.
Har du ondt?”, spurgte han bryskt. 
Ecaeriss Laeymiel

Ecaeriss Laeymiel

Helbrederske

Neutral Ond

Race / Skovelver

Lokation / Medanien

Alder / 991 år

Højde / 187 cm

Alianne_ 01.09.2020 09:59
"Meget vel, Malon," svarede Ecaeriss med ryggen til. 
Hun havde vendt opmærksomheden mod gryden, hvori vandet langsomt blev varmere under ildens påvirkning. Da han spurgte til hendes tilstand, var der noget i hans stemme, der fik hende til at vende sig om mod ham. 
"Jeg..." begyndte hun, men tøvede, da blikket landede på ham. 
Måden han sad i stolen og mageligt indtog ikke blot den, men hele rummet, stoppede hendes tankespor et øjeblik. Hvor hun blot var gået tilbage i sin lille hytte, havde han indtaget den med sin tilstedeværelse. Selvom han kun sad på den simple stol, fyldte han det meste af rummet, og hans blik gennemborede hende, så vejrtrækningen satte sig fast i brystet på hende et øjeblik. 
Med ildens skær var det først nu hun rigtig fik mulighed for at se på hans ansigt - og først nu hun tog sig tid til at lægge mærke til andet end sårene. Arrene henover hans ansigt lavede skarpe kontraster i den mørkelilla hud, og de tofarvede øjne var årvågne og beregnende, selvom... Kunne han overhovedet se ud af det hvide? 

"Jeg har prøvet værre," svarede hun og rystede sig tilbage til sin normale fatning.
Det her var hendes hus, og selvom hun havde besøg af en historisk figur - en skræmmende legende i folkemunde - ville hun ikke lade sig kue ud af værtinderollen bare fordi han lignede en, der ejede hele området. Ecaeriss skævede til gryden og tog så fat i den anden stol, som hun hev hen foran Malons. 
"Lad os få lappet dig ordentligt sammen," sagde hun, idet hun satte sig på stolen foran ham og rakte ud mod tjærebæltet, hun havde lagt om hans mave. Før jeg løber tør for chakra.
0 0 0


Chatboks
15. Mar 25 12:47
jack: hehe lidt sent godmorgen for mig :P XD
15. Mar 25 11:33
Tatti (-chu)💋: Godmorgen 🎀
15. Mar 25 09:20
Muri Læremester: Godmorgen! :D
14. Mar 25 18:19
Mong: tak :)
14. Mar 25 18:19
Leviathan: Godt at høre
14. Mar 25 18:18
Mong: lyder dejligt. jeg har det fint nok
14. Mar 25 18:18
Leviathan: Det gå fint, nok at ser til, hvad med dig? ^^
14. Mar 25 18:18
Mong: :) godt. hvordan går det ellers
14. Mar 25 18:17
Leviathan: Det er hele fint og bare rolig det har jeg ikke tanke
14. Mar 25 18:17
Mong: godt ville bare ikke gøre du tænkte jeg havde glemt dig
14. Mar 25 18:14
Leviathan: Det gør ikke noget, er ikke selv sindssyg meget på pc, normal kun i weekend
14. Mar 25 18:11
Mong: og undskyld levi jeg ikke lige haar svaret i tråden. min krea til trådnning er lidt gået på ferie
14. Mar 25 18:06
Mong: er det også levi
14. Mar 25 18:06
Mong: *vinker til fisk*
14. Mar 25 18:05
Leviathan: *Vinker tilbage*
14. Mar 25 18:05
Fisk Queen of Ocean: Woohoo!! *vinker*
14. Mar 25 18:05
Leviathan: Lyder hyggelig ^^
14. Mar 25 18:04
Mong: ja jeg skulle lige hjem til fisk :D
14. Mar 25 17:57
Leviathan: Nårh der er lidt liv
Gæst
[smilies]
IC-chat
12. Feb 25 17:05
Venus: *spille noget romantisk på violin i baggrunden*
11. Feb 25 22:10
Eskild: Er du ok? *holder samuel tæt som en jomfru i nød*
11. Feb 25 19:59
Discipel Samuel: *falder dramatisk ind i Eskilds arme*
11. Feb 25 19:42
Eskild: *gør alt for at gribe Samuel*
11. Feb 25 19:37
Discipel Samuel: *falder over en appelsin der kommer trillende og taber alle de ferskner man havde i sin kurv* Argh!
14. Jan 25 16:45
Kilian Pil: *Slutte sig til og se på trillede appelsiner* hmmmmm her foregår noget mystisk her >.>
06. Jan 25 09:13
Kelpie: *puster alfestøv på appelsinerne, så de begynder at trille rundt af sig selv*
28. Dec 24 16:29
Athir: Hr. byvagt, De misforstår jo fuldstændigt, de appelsiner var til overs alligevel *host hak*
20. Nov 24 13:40
Eskild: ..jo jo det vil jeg faktisk
13. Nov 24 14:13
Kelpie: *gisper dramatisk* De ville da ikke slæbe en uskyldig alf med til stationen!?
31. Oct 24 10:48
Eskild: *skæver træt mod Kelpie, trods for t have stået med ryggen til hende* Kan du returner det du tog eller skal vi virkelig på stationen?
26. Oct 24 15:23
Kelpie: *skynder sig at tage hænderne op af andre folks lommer*
24. Oct 24 10:21
Eskild: *tjekker gaderne for kriminalitet*
23. Jul 24 22:16
Cerediel: *tage dyb indånding* det er ok, du kan godt, du skal jo spise... *gå ind på kro*
17. Jun 24 23:41
Rory: *holer øje med, hvad der sker i Dianthos’ gader*
05. May 24 20:02
Venus: Ja *række kækt tunge af Hecate og spille videre*
03. May 24 10:23
Cecil de Abiléves: *ser meget lettet på Venus* Så det er kun gamle mennesker der ikke har musik!
02. May 24 20:24
Renaél: *går forbi og nynner automatisk med* Ud og stikke- vent, hvad?
02. May 24 19:41
Venus: Hvad? Jo vi har *spille mere intenst på violin*
Online nu: Tatti, Blæksprutten, jack
Lige nu: 3 | I dag: 8