Gloria vågnede langsomt af den dybe søvn der havde holdt hende sovende et par timer. nok til at kulden havde gjort hende bare en smule mere ædru. dog ikke ædru nok til at tømmermændende var begyndt og hendes syn var vist stadig dobbelt.

Hun fik gåsehud af den simple blå silkeskjorte og lærreds bukser hun havde på, der bestemt ikke var påklædning til det scenarie hun var i lige nu. Hun så sig om engang til. Jep hun så helt bestemt dobbelt, dog havde hendes dobbeltgænger valgt en gyselig Pink skjorte istedet. "George din nar.. " hun undertvang et fniset hik "Jeg håber i hvert fald du er George..."
Hendes Tvillingbror, stadig forvandlet til kvinde efter alfens sidste tur rundt med krystaller mumlede surt med hende egen stemme "Jeg fandt skjorten i DIT skab.. hvis du ikke kan li den hvorfor i alverden har du ikke smidt den UD." George tumlede lidt rundt i skovbunden før han kom på benene hvor de begge stod og svajede lidt før de begge fniste alt for tøset til at være voksne riddere.

Amazonitskovene var store og langt fra det sted de var startet deres tur med venner i byens kroer i Dianthos. vejret var Klart og fremviste solens første stråler der skinnede magisk igennem træernes blade flere meter over dem. "Gloriannannnanna.... hvad var det nu vi sku herude.? " Gloria selv stod og svajede lidt før hun gik et par skridt for at genvinde balancen, jorden drejede voldsomt rundt lige nu. "Vi sku vel på skovturr? sikkeert din ide.. røvhul" Hun gys igen, hun hadede at fryse, det gjorde de begge når det kom til stykket.

De tog hinandens hænder for at holde på balancen og begyndte at gå mens de nynnede lidt på en gammel melodi om et skib.. "ET skib... vi sku finde skibet Gloria..." George slog hende på armen hvilket fik dem begge til at falde på halen. Gloria slog en latter op, det var rigtig de skulle finde et skib i skoven, en eller anden havde bildt de to fulde riddere ind at der var et sunket skib i skoven. og det skulle være lige her i nærheden. "Vi finder sku ikke noget skib midt i skoven, mon ikke de bildte de to blonde tøser en på ærmet.?" Gloria stadig grinene over at være fanget denne gang med sin bror i et af deres utallige dårlige ideer. og de mænd på kroens røverhistorier om et skib i skoven var blot noget der var gået over til at "lad os tjekke øjeblik"

Som de to tvillinger kom endnu engang på benene og stageret sig videre. "Vi må jo være kommet til skoven på en måde" mumlede de i kor, som næsten kun tvillinger kunne gøre det. før de fik snublet sig igennem skovbunden med brejner g krat, før de kom til at overbegroet skib. Halvt begravet i skovbunden, med bevoksning overalt godt skjult i det grønne terræn, uden nogen forklaring på hvorfor dette befandt sig midt i skoven. hik "Det var Satans" endnu engang i kor før de så på hinanden og tilbage på skibet. Hvor Ashanti Glorias drage sad som en smidig kat på den knækket rælling. forklaringen på hvordan de to overhovedet var kommet dertil i første omgang.