Fast job?
MarishkaMarishka
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Menneske
Alder: 23

Skaber: Nyxx
12.01.2020 13:57
Tusmørkedalen havde bestemt aldrig været hendes yndlingssted at befinde sig, dog var det ikke lige så slemt som Fredskilde, hvor hun kunne ende med at støde på sin familie. Det løb hende koldt ned af ryggen hver gang hun tænkte på den de syge individer, hvilket var hendes konklusion på, hvorfor netop hun var blevet så morderisk og kold som hun nu engang var blevet. På evig jagt efter noget der mindede om penge, selv hvis det blot var en lille skilling. For første gang i lang tid havde hun fået til opgave at finde en mand, der eftersigende skulle have kidnappet sin egen datter og nu holdt hende fanget? Marishka kunne ikke helt forstå hvad det præcist var kvinden ville have hende til, så derfor måtte hun blot vælge selv. Hun havde allerede en plan for hvordan hun havde tænkt at gribe det an.. De lysbrune øjne gled over hver eneste person hun passerede, blot for at finde ud af om det var manden hun havde fået beskrevet af kvinden, som hun formodede var moderen til barnet. Dette var ikke en af Marishka’s typiske opgaver, men hun kunne vel have det sjovt med den såkaldte fader alligevel? Hun stoppede omkring frem meter fra en mand der passede meget godt på beskrivelsen hun havde fået. Som manden begyndte at gå, skyggede hun ham, holdt sig altid på afstand så han ikke ville fatte mistanke. Da de ankom til huset, hævede hun et øjenbryn og sukkede. Totalt faldefærdigt og i fare for at falde sammen når som helst. Hvorfor havde man taget et barn et sted hen som dette? Hun knækkede nakken og så på manden der gik indenfor. Marishka gik rundt om huset, så forsigtigt ind af hver eneste åbning der var, for at spotte datteren og så hvordan han smed mad ned til hende, som om hun nærmest var i en krybekælder? Dette var sindssygt og mindede alt for meget om hendes egen fortid. Hurtigt smuttede hun over til fordøren og bankede på.

”To sekunder, så er jeg der!” blev der råbt inde fra huset. Marishka forsøgte at gå i karakter, forsøgte at spille en kvinde der var på flugt fra hendes eksmand. Døren blev åbnet og hun så sig febrilsk rundt ”Vær sød at hjælpe mig, jeg beder Dem… Han vil klynge mig op… Jeg beder dem” kom det fra hende som hun nærmest løb indenfor da manden trådte til side for hende. Han lukkede døren og fik den låst bag sig ” Rolig, rolig, der er ikke nogen der finder dig her… Hvem er efter dig? Hey… Hey ” kom det fra manden som han gik over til Marishka og strøg hende over skulderen i forsøg på at berolige hende. Hun trak hætten ned og de violette øjne var allerede kommet frem. Marishka så bestemt ikke ud til hun havde brug for en der skulle rede hende fra nogen som helst, hvilket fik manden til at træde nogle skridt bagud ”Hve… Hvem er du?” spurgte han stammende som det var tydeligt at frygten spredte sig i ham. Marishka begyndte at gå tættere på ham og med en halv meter imellem dem, begyndte to knive af danne sig i nogle af skyggerne. Manden så febrilsk på Marishka ”Nej… Nej du kan da ikke… Jeg har en kone og en datter! Jeg beder dig! NÅDE!” råbte han nærmest. Marishka kunne ikke lade være med at fnyse over mandens udtalelse ”Kone og barn siger du… Interessant… Din kone sendte mig din forbandede idiot… Og jeg ved din datter er skjult i en krybekælder under dit usle hus… Så fortæl mig igen, hvorfor jeg skal vise dig nåde” kom det fra hende fuldkommen køligt som hun så over på nogle af pelsene der lå på gulvet. Hun skævede til manden og sukkede ”Undskyld for du skal se dette” sagde hun. Dette var rettet mod datteren, som hun næsten vidste så med. Hun sendte knivene mod faderens ansigt og lod dem snitte små sår.

Manden stod med hælene banket mod døren og forsøgte at forsvare sit ansigt med arme og hænder, som i stedet for blev snittet op for hver gang knivene blev sendt mod mandens ansigt for at efterlade manden fyldt med ar så han var let at genkende over for alle andre i byen, som manden der holdt sin datter fanget i et kælderrum. Marishka fik knivene til at forsvinde og hun gik helt op til faderen og sendte ham et dystert smil som hun greb ud efter hans arm og hev ham omkuld. Hun var stærkere end de fleste, trods hun var kvinde. Hun gik over til manden der forsøgte at komme op og sparkede ham i maven ”Nej nej, bliv nede” sagde hun og satte sig på mandens ryg for at holde ham nede. Hendes ene hånd greb en af knivene i hendes bælte, mens den anden greb fat i mandens hår og hev hovedet op ”Godt… Du har nu et valg… Og uanset hvad, bliver du det grimmeste væsen der nogensinde har gået på denne jord… Åben ned til din datter og overlev, eller tving mig til at åbne og du overlever” sagde hun med et smil på læberne og slap ham som hun rejste sig og så på manden der gik over og fjernede skindet fra gulvet og hev en lem i gulvet op. ”Alexis… Kom skat” sagde manden og Marishka så en lille lyshåret pige kravle frem, ikke meget mere end otte år. Mari bukkede kort hovedet da pigen var kommet op og hun for straks mod døren, som fik hendes far til at reagere, men Marishka var hurtig og greb i mandens skjorte kant ”Rør hende og jeg lover du dør” knurrede hun næsten som hun hev ham helt op af sig og holdt sin kniv for struben. Hun så på den lille pige låse døren op og løb ud i gaderne ”Find din moder…. NU!” hvæsede hun som pigen vendte sig om for at se hvad der skete, men da pigen atter vendte sig og satte afsted, trak Marishka manden med mod døren og skubbede ham på jorden. Manden faldt ud på åben gade og i døråbningen stod Marishka og trak hætten op inden hun gik ud på gaden ”Hvis jeg ser dit forbandede ansigt nogensinde igen… Så flår jeg din strube ud og fodrer den til de rotter der boede med din datter… Forstår du hvad jeg siger dit uduelige svin… Du kan blot prise dig lykkelig, at din elskede kone foretrak dig i live” sagde hun som hun trådte nærmere og nærmere. Hun var ligeglad med om der var folk der så dem, hun var så vandt til det efterhånden, så det rørte hende ikke ”Hører jeg du har lagt hånden på din datter igen…. Mister du dem… Fatter du det?” spurgte hun som hun så ned på den skræmte og blodige mand, der forsøgte alt i verden at komme væk fra Marishka. 

I won't even think twice about killing you.

Katarina JahnsonKatarina Jahnson
Ejer sølvtøjs-butikken 'Blikfang' i Tusmørkely.

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 86

Skaber: Murizz
14.01.2020 16:32
For en måned siden havde Katarina lavet en aftale med en lidt underlig fyr. En fyr hun havde set i byen mange gange før, men aldrig talt med. Han havde fået lov til at tage et bestiksæt med hjem og først betale for det måneden efter. Katarina havde fået ham til at efterlade et lommeur og sit navn, så hun var sikker på at kunne finde ham, hvis han nu skulle vælge ikke at komme tilbage efter det lommeur, som uden tvivl havde været dyrere end bestiksættet.
Nu havde hun givet ham en uge mere, end hun først havde aftalt og han var stadig ikke dukket op. Men selv i besiddelse af det dyre lommeur, ville hun da ikke finde sig i at blive snydt. Så Katarina havde taget en af sine finere, hvide kjoler på, sat håret op og sørget for at kunne holde varmen lidt bedre, med en pels lagt om skuldrende, før hun forlod sit hjem.

Katarina havde brugt lidt tid på at spørge sig lidt omkring, om de tilfældigvis kendte manden ved navn og derefter også vist dem lommeuret. Et par havde set ham gå mod et af de mindre befolket områder i Tusmørkedalen op til flere gange, så Katarina takkede og gik videre. Hvis han boede i et område uden alt for mange folk, ville det passe hende helt fint. Så kunne hun få mulighed for at være lidt mere truende, end hun ville kunne andre steder.
Som Katarina nærmede sig, forsøgte hun at finde en mere at spørge, men det viste sig at være unødvendigt. I samme øjeblik så hun en lille, lyshåret pige komme løbende om hjørnet. Hun så noget forskræmt ud og straks efter overhørte hun noget snakken, der ikke lød alt for venligt. Hun kunne selvfølgelig ikke være sikker på, at det lige skulle involvere den mand hun søgte, men hun var da stadig lidt nysgerrig.

Lige som Katarina drejede om hjørnet, kravlede en panikslagen mand direkte ind i hende og fik smurt nogle fine blodpletter hen over det nederste af den fine, hvide kjole.
”Årh, din uduelige nidding!” Mumlede hun irriteret, idet hun så ned af sig selv. Hun greb straks fat om den fremmedes hår og knugede hånden, så hun kunne se hvem hun skulle til at straffe for en ødelagt kjole. Det kunne virke voldsomt at reagere så grusomt på et par blodpletter, men ikke hvis man vidste hvor meget Katarina gik op i at fremstå meget finere, end hun var. Men i stedet for at blive vred, så hun mere overrasket ud, da hun så hvem det var.
”Hr. Ellister, hvor heldigt!” Smilede hun, dog ikke specielt venligt og uden at mene særlig heldigt for ham. Hun vendte blikket mod den fremmede, der højst sandsynligt havde været skyld i mandens nuværende tilstand og skønt hun burde være lidt varsom, var hun ikke den mindste smule nervøs.
”Beklager forstyrrelsen, jeg er næsten sikker på, at hr. Ellister har fortjent det. Men han skylder mig krystaller, så kunne du måske fortsætte efter han har betalt mig?” Spurgte hun, langt venligere end man lige ville forvente. Hun kunne mærke manden sprælle lidt uroligt og selvom hun ikke var specielt stærk, greb hun bare endnu hårdere fat om hans hår. Hun havde flere gange erfaret at det var den nemmeste måde at kontrollere et offer på, og det virkede da også denne gang, da hun hørte en smertende lyd fra manden. Hun afventede tålmodigt den hætteklædte fremmede med et høfligt smil. Hun tænkte egentlig ikke så meget over, at enhver normal kvinde var løbet skrigende bort og hun forsøgte jo så vidt muligt, at fremstå helt normal.
~ Katarina de Ponthiér Jahnson ~
MarishkaMarishka
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Menneske
Alder: 23

Skaber: Nyxx
17.01.2020 22:41
Marishka havde en ustyrlig lyst til at ende denne mands uduelige liv, for det han havde gjort ved sin datter, mindede hende alt for meget om sin egen fader. Hun afskyede denne mand med sådan en passion at det kunne ses i de violette øjne. Hvis øjne kunne dræbe, havde denne mand været død utal af gange, så mange gange at hun efterhånden var stoppet med at tælle. Manden forsøgte ivrigt at komme væk fra hende, men blev stoppet som en kvinde rundede et hjørne og han kravlede direkte ind i hende. Marishka’s blik var stadig låst på manden, skænkede ikke kvinden så meget som et blik, før hun var sikker på, at hun rent faktisk blev talt til. Hun tog nogle skridt væk fra kvinden og manden der nu var blevet grebet i håret af denne kvinde, der bestemt ikke var tilfreds med, at den hvide kjole var blevet smurt ind i blod. Marishka havde formentlig også haft samme reaktion, hvis ikke hun blot havde myrdet manden på stedet, for af hvad hun kunne fornemme, var denne kvinde en af de mere velhavende i byen, men det var blot noget hun antog, taget i betragtning af kvindes kjole.

Manden blev næsten mere ligbleg som kvinden begyndte at tiltale ham ved navn. Et smil kom frem på Marishka’s egne læber som rædslen var malet over mandens ansigt og kvindens greb i hans hår, havde sikkert kun været med til at tilføje lidt ekstra til frygten. De violette øjne blev langsomt til den normale gylden brune som hun så op på kvinden der talte til hende. Så hun havde unfinished business? Marishka så mod manden, hvis blik gled mellem dem som de talte ”Naturligvis” sagde hun med et nærmest forstyrrende smil på læberne som hendes blik låste sig fast på manden der stadig lå for deres fødder. Marishka’s øjne glimtede kort med den violette farve, nærmest som en advarsel til manden om hvad der ventede ham. Naturligvis kunne hun sagtens have dræbt ham med det samme, men hun havde alligevel en eller anden form for respekt for de folk, der var højere oppe i rang end hun selv og det var hun næsten ikke i tvivl om at denne kvinde var.

Marishka trak en enkelt kniv, klar til at kaste efter manden, hvis han besluttede sig for at angribe en af dem, dog tvivlede hun på det ville ske, da han nærmest var lammet af frygt over han nu havde to kvinder der mere eller mindre ønskede ham død. Marishka måtte vente med at døre mere ved ham. Ganske vidst havde hans kone ønsket han skulle forblive i live, men blot få sig en lærestreg, hvilket de fleste formentlig ville sige han allerede havde fået inden den anden ankom, men Marishka havde en plan for hvordan manden kunne straffes uden at slå ham ihjel, men hun måtte vente til denne kvinde var færdig og var blevet betalt.

I won't even think twice about killing you.

Katarina JahnsonKatarina Jahnson
Ejer sølvtøjs-butikken 'Blikfang' i Tusmørkely.

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 86

Skaber: Murizz
24.01.2020 12:25
Katarina så en anelse overrasket ud, som den fremmede gik med til at vente lidt endnu. Hun var ikke sikker på, at hun selv ville have været så tålmodig, havde deres roller været byttet om. For hun gik da ud fra, at herren havde gjort noget betydeligt, for at have fortjent denne behandling. Hun nikkede let til kvinden som tak, hvorefter hun forsøgte at trække manden med sig tilbage til hans hus.
”Kom, hr. Ellister,” sagde hun, måske lidt mere muntert end hun egentlig burde. Han var trods alt stadig rædselsslagen og det kunne da mærkes, for Katarina havde slet ikke kræfterne til at slæbe ham med sig, som han gjorde modstand.
”Urgh, hvis jeg vidste hvor dine krystaller lå, ville jeg ikke være nødt til at få dig med! Men vi kan ikke lade den flinke dame vente for længe, med at få fingrene i dig. Kom nu!” Brokkede hun sig anstrengt, men selvfølgelig hjalp det intet. Hun måtte nok erkende, at hun var lidt for slap til den slags arbejde.

I et tungt, opgivende suk, stoppede hun med at forsøgte at trække manden med sig og rettede sit blik mod kvinden. Hun fandt det mest venlige smil frem, hun kunne, hvilket stadig skjulte et lille, lusket glimt i mundvigen.
”Du ser slagfast ud. Måske du kunne give en hånd?” Spurgte hun pænt, mens hun ihærdigt forsøgte at fastholde manden i sit greb, men Katarina havde aldrig været den fysisk stærke type og hun var ved at miste taget i hans hår, som han belastende fortsatte sin modstand. Skulle kvinden ønske et eller andet til gengæld, var Katarina endda villig til at efterkomme det, hvis det altså stod i hendes magt.
~ Katarina de Ponthiér Jahnson ~
MarishkaMarishka
Krystalisianer

Kaotisk Ond
Race: Menneske
Alder: 23

Skaber: Nyxx
15.02.2020 20:03
Marishka var normalt ikke ret tålmodig, men på samme tid kunne hun både se og fornemme at kvinden foran hende, var væsentligt højere stående end hun selv. Hun var lejemorder, men havde alligevel en eller anden form for respekt for autoritære folk… Til tider! Som manden blev revet efter kvinden, fulgte hun roligt med bag dem. Det var yderst underholdende at se hvordan manden nærmest var ved at få et hjertestop over at der nu var to frygtindgydende kvinder der ønskede ham afskaffet. Marishka bemærkede at kvinden havde nogle problemer med at få manden til at følge med, for han var mindst lige så stædig som et æsel, hvilket bestemt så ud til at irritere den anden kvinde, mindst lige så meget som Marishka.

Marishka rettede blikket mod kvinden som hun talte til hende og sendte et lusket smil tilbage og greb en kniv fra bæltet og gik op bag manden og holdt kniven mod hans ryg ”Hvis du vrider dig for meget… Går den igennem… Ind i din rygsøjle og med et lille twist…” sagde hun som hun langsomt drejede kniven udenpå den i forvejen smadrede skjorte før hun fortsatte ” Vil du falde til jorden… Så opfør dig ordentligt og hvis hende hvor dine krystaller er… Nu” hvæsede hun til sidst og lå et pres på kniven så han kunne mærke hun ikke jokede.

I won't even think twice about killing you.

Katarina JahnsonKatarina Jahnson
Ejer sølvtøjs-butikken 'Blikfang' i Tusmørkely.

Neutral Ond
Race: Menneske
Alder: 86

Skaber: Murizz
16.02.2020 14:31
Der lød nogle forskræmte lyde fra den stakkels mand, lige så snart han mærkede knivens spids mod sin ryg. Straks rettede han ryggen, så Katarina heller ikke var nødt til at gå bukket lidt forover. Han lyttede tilsynladende til den standhaftige kvinde, for straks begyndte han at gå selv, i stedet for at lade Katarina slæbe sig afsted.
"Meget bedre, mange tak," sagde hun, henvendt til kvinden, i en lidt mere munter tone, som det nu gik lidt hurtigere. Så skævede hun mod manden og sendte ham et lidt bestemt blik.
"Sig tak til damen, hr. Ellister," beordrede hun, ikke fordi det var nødvendigt, men fordi hun ikke kunne lade være med at stikke lidt ekstra til ham. Få ham til at sige tak til damen, der truende holdt en kniv mod hans ryg. Og selvom han tøvede, så lød der alligevel et skælvende 'tak' fra ham, da han jo nødigt ville risikere at blive straffet yderligere. Hun holdt fortsat fast i hans hår med den ene, men med den frie hånd, kunne hun lige klappe ham blidt på hovedet, efter han havde været så dygtig at sige tak.

Katarina slap ikke sit greb om hans hår, for han skulle ikke få nogle idéer og forsøge at skubbe hende væk, så han kunne løbe. Så hun fulgte stille og roligt med, som han trådte tilbage ind i huset og viste vej ind til et lille kontor. I stilhed pegede han mod skuffen i det gamle skrivebord. Katarina nikkede, slap hans hår og satte sig i stolen. Så åbnede hun skuffen og hev en lille pose frem. Hun håbede på, at kvinden ville holde styr på ham.
"Bare rolig, hr. Ellister. Jeg tager kun det du skylder," sagde hun og smågrinede lidt, som om det ville være nogen trøst, når han nu stod og var næsten sikker på alligevel at dø om lidt. Men hun havde jo ingen intention om at stjæle, heller ikke selvom han måske ikke ville få brug for resten af krystallerne senere. Katarina stak et par fingre i posen og tog kun de krystaller hun var blevet lovet, før hun lagde posen tilbage i skuffen.
"Tak for hjælpen," sagde hun, da hun rettede blikket mod kvinden igen.
"Har du noget imod at jeg bliver, mens du fortsætter?" Spurgte hun og rejste sig. Hun var jo nysgerrig på at se hvad denne kvinde havde af planer for det usle mandfolk og måske hun endda ville kunne samle lidt ingredienser til senere. Det var også sjældent, at hun fik mulighed for at skubbe den alt for venlige facade lidt til side.
~ Katarina de Ponthiér Jahnson ~

00 brugere følger tråden 11 karakter er tagget i tråden:
Marishka
0Tråden har 0 nomineringer.
Den skal først afsluttes.

Besvar emne: Fast job?

Forfatter:
Ord: Tegn:
Angiv hvem der næste gang, skal svare i tråden:
Tråddeltager:
Karakternavn:
Jeg ønsker ikke at angive den næste i tråden
Forlad tråden med dette svar


Chatboks

Gæst
[smilies]

IC-Chat