Marishka rystede over hele kroppen, vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv som hans hånd fortsatte op ad hendes lår, for at ende ved hendes underliv. Hun bed sig i underlæben, forsøgte at glemme tid og sted, men som en finger gled op i hende, forlod et svagt suk hende. Tårerne blev ved med at presse på, for han havde bestemt regnet med at dette var hendes ide, men hun var egentlig sendt for at samle summen der var på hans hoved, i stedet var hun fanget her, i en agt som hun på ingen måder ville være i stand til at kunne fuldføre uden tårer og flashbacks til hendes fortid. Hun var som frossen til stedet, som et rådyr i lyskeglen fra en bil. Som han lod fingrene glide ud af hende og i stedet startede med at køre i cirkler mod hendes klit, begyndte hendes ben let at give efter, som om hun ikke var i stand til at blive stående. Hvorfor var hun paralyseret på denne måde! Hvorfor kunne hun ikke bare tage sig sammen og skære halsen over på det forbandede svin? Hun skar let tænder som hun blev trukket tættere på ham og mærkede hvordan hans lem pressede mod hende.

Marishka fortrød nærmest at hun havde taget dette job, men man gjorde vel alt for at få lidt ekstra krystaller? Dette var dog på ingen måder det hun havde haft i tankerne da hun sagde ja. Bevares, så var hun blevet advaret om ham, men ikke på denne måde… Fornemmelsen af at han fjernede fingrene fra hendes underliv, var nærmest befriende, men inden hun fik åndet lettet op, kunne hun godt fornemme at han var ved at løsne sine bukser og havde trukket hendes klæder af. Kropskontakten fik hende til at stivne igen og hun skælvede. Kunne dette ikke bare snart være overstået!? Lemmet der blev presset imod hende fik flere tårer til at joine dem der i forvejen var i hendes øjne, der truede med at glide ned over hendes kinder.

Han var tændt og klar på dette her, og det kunne tydeligt mærkes. Han var hård som sten, som han havde stået og leget med hendes underliv. Han fik bukserne af og uden så meget som at vente pressede han sig op i hende. Han lod sin hånd bevæge sig op imod hendes brystparti for at køre i cirkler på hendes blottede nippels. Han kørte måske lige voldsomt nok, men han var lige glad. Hun havde stadig forhindret ham i at få sex med den villig pige, og hådenne her tøs havde sagt hun var lagt bedre, og at hun vidste hvad mænd ville have, men det var tydeligt ikke sandt sådan som hun ikke engang bevægede sig det mindste. Hun stod som forstenet og kiggede på blot på et eller andet, hvis dette var en voldtægt så havde det været den dårligste sf slaggen. For hun kæmpede ikke engang imod. Men såmigen hvordan kunne det være en voldtægt når hun bare stod og kiggede på noget fuldkommen ligegyldigt, hun sagde ikke engang noget, og inderst inde irriterede det ham at der ikke kom nogen lyde, eller nogen kamp format hun skulle slippe væk. “Du sagde du var bedre end hende den anden, jeg tvivler på dine ord” kom det fra ham og fjernede hånden fra hende nippels og tog i stedet fat i hendes hår for at hive hovedet tilbage.

Marishka var bestemt ikke i tvivl om hvor dette var på vej hen og der var intet hun kunne gøre for at stoppe det. Som han pressede op i hende, bed hun sig i underlæben, forsøgte at holde en hver lyd tilbage, men alligevel forlod et suk hende. Hun var nødt til at gøre noget og det var at bruge skyggerne eller vride sig selv fri for at få de normale knive var så noget hun skulle gøre op med sig selv. Det ene ville ganske vidst være mere energikrævende end det andet. Han var bestemt ikke blid ved hende, hvilket også gjorde hun ikke var i nogen som helst stand til at holde stønnene tilbage, på trods af det ikke ligefrem var nydelse det kom fra. Tårerne var begyndt at trille ned ad hendes kinder som han var begyndt at kærtegne hendes brystvorter. Skulle hun tigge og bede ham om at stoppe, eller skulle hun faktisk være voksen og færdiggøre det hun i virkeligheden havde lagt op til. Hun kom i tanke om hun havde sagt hun var bedre end den anden kvinde, hvilket nok var det der havde bragt hende i sådan en pine hun sad i på givende tidspunkt. Som han fjernede hænderne fra hendes bryster og lod en glide op og gribe fat i hendes hår og hev bagud, skar hun tænder, men stadig uden at sige noget.

Hun gjorde stadig ikke modstand og han kunne lide det. Han pressede sig lidt hårdere og dybere op i hende til ham var helt i bund og ikke kunne komme længere. Selv da han havde hevet hendes hobede tilbage lod han mærke til tårerne ser trillede ned af hendes kvinder. Hvilket bare fik ham til at få et slesk smil på læben. Hun var klart ikke den bedste han havde prøvet, men hun havde jo selv bedt om det. Uanset hvad kunne dette hurtigt overstås. Det var trods alt ikke noget modstand, ej heller var der noget modspil fra hendes side af. Hvilket bare fik ham til at tænke på det var en voldtægt. Ikke at det gjorde ham noget, men hende? Ja hun kunne jo råbe og skrige og tilkalde vagter. Hvis hun begyndte at hyle op ville han holde hende for munden, for en ting var sikkert, der skulle ikke komme nogle vagter ind, det havde han slet ikke tid til. Istedet for at være forberedt på det fastholdte han hånden i hendes hår så hun ikke ville kunne slippe væk. Den anden hånd fandt han frem til hendes bryst og klemte lidt hårdere end han normalt ville have gjort på hendes brystvorte. Hvis hu. Ikke gjorde modstand kunne han jo lige så godt gøre hvad han ville, alt imens han fortsatte med at støde hårdt op i hende.

Hele Marishka’s krop rystede og hun kæmpede ihærdigt for at komme i kontrol over sine følelser, men for hvert stød han leverede op i hende, blev det svært for hende at kvæle de suk og små støn der ville undslippe. Et øjeblik lukkede hun øjnene, forsøgte at samle en eller anden form for fokus. Hun kunne ikke få de skygger samlet, hun havde ikke kræfter til at overmande ham på nogen måde, plus han havde et ret fast greb i hendes hår, så strittede hun for meget imod, ville det ende med hun mistede en tot hår. Hun skar tænder som han fortsatte hans hårde behandling af hende. Grebet om hendes bryst og brystvorte, fik et hvin til at undslippe hende og hun forsøgte let at vride sig væk fra hans hånd. Hvorfor havde hun været så dumsmart til at starte med, for havde hun bare myrdet ham på stedet i stedet for at skulle have ham med på et værelse… Og her var hun nu, fanget i klørene på den person hun var sendt for at nedlægge, eller udlevere i live…

Jo mere hun kæmpede imod ham jo mere strammede han grebet om håret og lod håbehandlingen af hendes brystvorte blive lidt voldsommere. Hun skulle ikke tro at hun var noget, men hendes små støn og hvin fik ham til st trække på smilebåndet. “Ja sådan, du kan jo lide det” kom det hånligt fra ham og slikkede hende nede langs halsen og op imod øret floorball blot at gøre det lidt mere afskyeligt. Hvis hun gjorde noget dumt skulle hun nok få det til at føle. Han havde fat i hende. Hans stød var voldsomme og han havde fat i hendes hår. Jo mere hun ville kæmpe imod jo mere ville han hive håret tilbage. Hvis det endte med at hovedet røg af eller hvis der røg en tot hår, var det virkelig ikke hans problem. Blod kunne vaskes af. Men han tvivlede på at han kunne rive hovedet af hende. Han var komikke dæmon eller havde uendelig styrke. Nok var han stærk men ikke så stærk. Han var villig til st sætte farten ned med sine hårde stød hvis hun bare var lidt mere villig. Men indtil videre fortsatte han den hårde behandling af stød imod hende så der kom små klask lyde imellem hans underliv og hendes baller.