Felicity befandt sig selv være udsat, på mere end flere måder. Hun skulle finde vej ud af Rubinen, uden at vække opsyn og faktisk og slippe i live med det. På nuværende tidspunkt havde hun stadig kun den silkekjole på hun havde da hun flygtede, selvom det var noget værd, var det svært at sælge det uden at have noget andet på? Hun kunne vel næppe være nøgen. Kjolen der så ud til at være bundet på hende, med en utrolig dyb udskæring. Herudover var hun træt. Hun skulle bare have taget de nogen af krystallerne med og ikke efterladt det hele. Alligevel mon han ledte efter, hun var trods alt en af de bedst betalende piger han havde. Flick sukkede imens hun stod i gyden og forsøgte at få vejret og få sig til at slappe af om at det hele nok skulle gå alligevel.

I den modsatte ende af gyden, kom en meget forpustet Jaris løbende i fuld fart. Det ene ærme på den løse skjorte var væk og han manglede en af sine mørkebrune støvler. Snoren, der som regel sad i skjortens åbning til halsen, havde han i den ene hånd. Tasken var svunget over skulderen og han holdt godt fat om dens rem med den anden hånd, så han ikke ville tabe den mens han løb.
Hvis Jaris havde opført sig bare lidt ordentligt lidt længere inde i byen for kort tid siden, ville han ikke se så panikslagen ud nu, men der var blevet smidt en masse dumme, men underholdende, kommentarer afsted mod en ældre dæmon og han havde ikke taget det pænt. Derudover havde Jaris måske været lidt for venlig med hænderne, mod den samme dæmons datter.

Dæmonen havde ikke været efter Jaris det sidste stykke, men bare for at være sikker på, at han stadig ikke blev forfulgt længere, så han tilbage, stadig i fuld løb gennem gyden. Han nåede ikke at se sig for, før han bragede ind i en ung, lyshåret kvinde og landede halvt hen over hende på jorden.
Jaris kom straks op at sidde, så han kunne se mod enden af gyden, men der var ingen at se. Derefter sukkede Jaris dybt og lettet, før han vendte blikket mod den stakkels kvinde. Han åbnede munden for at sige undskyld, men blev distraheret af hendes påklædning.
"Jeg ved godt, at det er ørkenen og her er varmt, men... Burde du ikke have lidt mere tøj på?" Spurgte han forpustet og helt undrende, som han endelig fik rettet blikket mod hendes.

Felicity havde da kun lige fået vejret eller nærmere kontrol over det. Da en ung mand kom løbene ned ad gyden. Hun havde forventning om at han ikke ramte hende, men som hendes uheld gik, løb han direkte ind i hende og væltede hende omkuld. Flick forsøgte svagt at komme fri, men han stærk og større end hende. Typisk mænd, altid så store og i vejen! Kunne de ingenting, så som at se sig for. Hun kneb øjnene sammen som han talte til hende. Feli svarede dog ikke på spørgsmålet, men vendte det imod ham ”Burde du ikke se dig for”  Som han satte sig op, rejste hun sig og begyndte at børste sig selv for af med den snavs hun måtte have fået på sig. Hun var opvokset til at være pæn og ren og hvid. Næsten uhyggelig hvid for at være i rubinen. Flick kom sjældent ud, men hun vidste fra besøgende mænd, at de befolkningen i Rubinen ofte var mørke fra solen eller beskidte af deres hårde arbejde. Hun en modsætning. Hun en glædespige. Feli rettede kort også på sit hår og så imod ham og hans egen påklædning der nærmest så ud til at han havde været oppe i slås. ”Du ligner en der har været oppe at slås, bare personen ikke får fat i dig” sagde hun, næsten lidt optimistisk. Flick havde intet imod, når tingene ikke gik udover hende. Og slet ikke når mænd fik de slag de fortjente. De kom altid for at tag noget fra hende, altid ville have mere. Det ville pryde hende at se en mand blive slået ud. 

Det lidt undrende udtryk Jaris havde i øjnene, ændrede sig til et lille morende smil, som hun med den kommentar nærmest bad ham om at se sig for. Han trak let på skuldrene.
”Det har aldrig været et af mine talenter,” svarede han med et let grin. Endnu mindre havde Jaris tid til at se sig for, når han var travlt optaget af ikke at få tæsk af en meget større dæmon.
Jaris skyndte sig lige at se mod enden af gyden igen. Han skulle jo lige være helt sikker på, at dæmonen ikke var blevet forsinket, men stadig havde tænkt sig at følge efter ham. Jaris havde set dæmonen før, for et stykke tid siden. Der havde det ikke været Jaris, men en anden der havde gjort ham lidt for sur og Jaris skulle bestemt ikke lide samme skæbne.
”Bare rolig, lille dame. Han gav vist op på at fange mig et stykke tilbage,” sagde han, næsten helt stolt, som han rettede blikket mod den letpåklædte kvinde igen.

Jaris betragtede hende kort og lagde så hovedet let på skrå. Hun virkede bekendt.
”Har jeg ikke set dig før?” Spurgte han og fik endelig rejst sig fra jorden. Han børstede bukserne lidt af og rettede tasken til, så den igen sad på ryggen. Selvom skjorten ikke længere var meget værd, rettede han den alligevel til og gav sig til at binde snoren ind i halsåbningen igen.
”Jo! Du arbejder da på det andet bordel,” svarede han på sit eget spørgsmål. Han kunne ikke huske bordellets navn eller hendes navn og han havde ikke tænkt sig at prøve. Han var så dårlig til navne.
”Holder du virkelig fri i den mundering?” Spurgte han, i en lidt skeptisk tone. Jo, Jaris sørgede da også for at hans piger fik lidt fritid hist og her, men ingen af dem valgte da at forlade bordellet i så lidt klæder.

Mon han var lige så uheldig som hende, nej. Han var en mand og mænd generelt var og blev heldige. ”Det er da lidt dumt” sagde hun så, hvis han generelt ikke så sig for hvor han gik henne, så kunne han vel med lethed komme i problemer, noget Feli kendte al for godt. Hun følte dog ikke empati overfor ham, han var en mand og hun intet til overs for mænd. ”Det var dig han ville have fat i, ikke mig” typisk, at han nærmest skulle indplacere hende i hans uheldigheder. Hun havde bestemt ikke gjort noget eller ikke lige i denne sag.

Flick mærkede en nervøsitet stige, som han spurgte ind til deres kendskab. Flick synes umiddelbart ikke han så genkendelig ud. Hun skulle dog ikke kunne sige om han havde været en af hendes kunder på et tidspunkt. Det ville bestemt ikke undre hende. Flick nåede ikke at svare før, han besvarede det selv. ’Det andet bordel’ det måtte vel betyde, at han var på et bordel og han måtte kende hendes herre. For Zaladin! Feli fik det næsten dårligt, hvad skulle hun gøre? Løbe fra ham. Flick så panisk fra den ene side til den anden ”Øhm” Feli kunne ikke sige sandheden, men hvad skulle hun sige. Hendes hjerne kørte på højtryk. Kæmp, flygt eller ingenting. Hun valgte det første, og forsøgte at skubbe til ham så han måske væltede ned igen. Derefter løb hun – så hurtigt hendes ben ville, men hun kendte ikke byen og hun kom derfor hellere langt før hun fandt sig selv i blindgyde pokkers! 

Jaris ventede tålmodigt på at kvinden skulle svare, mens han fik bundet snoren resten af vejen ind i skjorten. Han fortsatte med lidt rettelser på tøj og børstede lidt sand af hist og her. Derfor nåede han heller ikke at reagere, før han blev skubbet til og havnede på jorden igen.
”Helt ærligt!” Mumlede han irriteret, men kom hurtigt på benene igen, da han så hende løbe derfra.
Jaris satte straks efter hende, ikke fordi han decideret havde intentionen om at fange hende, for det var sådan set ikke hans job. Men det at hun løb, i stedet for at svare på hans spørgsmål, vækkede hans opmærksomhed og han blev nysgerrig.

Kvinden kendte tydeligvis ikke byen specielt godt og Jaris havde da selvfølgelig ikke tænkt sig at sige noget, da han så hende dreje om hjørnet, direkte mod en blindgyde. Forpustet stoppede han op og kunne ikke lade være med at grine lidt, som han stillede sig i midten af åbningen, for at gøre det sværere for hende at komme forbi.
”Aah, så du holder altså ikke bare fri. Gør du vel?” Det var egentlig ikke et spørgsmål han ville have svar på, bare en konstatering han morede sig lidt over.
”Fortæl mig hvad problemet er. Jeg er sikker på, at jeg kan hjælpe,” sagde han smilende, men Jaris var stadig virkelig dårlig til at lyve, så det var vist ikke så svært at se, at han ikke mente det. Ikke med det smil, der var plantet på hans læber.

Feli nåede lige at vende sig rundt og der stod han igen. Manden hun ubekymret havde skubbet i støvet, manden der vidste hvem hun var. Pokkers! Hvad skulle hun nu stille op, hun var mindre og slet ikke så muskelsløs som ham. Feli fandt hans spørgsmål nærmest uretfærdigt, kun fordi han havde ret. Hun rystede blot på hovedet og så ned. Hun var som en lille mus, fanget i sit eget hul. Hun så mistroisk på ham, med det smil som viste hende, at han faktisk ville gøre, hvad han fandt bedst. Flick sukkede ”Problemet?” sagde hun lidt til sig selv. Før hun faktisk svarede ”Jeg vil bare ikke tilbage” svarede hun stille, men højt nok til at han kunne høre det. Hun kunne ikke beslutte sig for hvor hun skulle gå hen, hvorfor var det så svært for hende? Hvorfor skulle noget af dette være så svært? Hun skulle have lavet en langt bedre plan end blot at riste sin herre. Hun sank næsten sammen, hun orkede ikke mere. Han kunne for sin sags skyld blot tage hende, for uanset så ville han gøre, som det passede ham – det var hun sikker på. ”Jeg kan være din” sagde hun lavmælt, så måtte hun vel blot prøve at flygte igen. 

Jaris smilede. Måske lidt for bredt, taget den lille kvindes situation i betragtning. Det var ikke så meget fordi han fandt det hele underholdende, men han morede sig lidt for meget over hendes reaktion. Hun virkede så lille, så uskyldig og alligevel havde han en fornemmelse af, at hun slet ikke var så uskyldig, som hun fremstod. Mest af alt fordi hun rent faktisk havde haft mod nok til at flygte fra den mand, der styrede det andet bordel. Derefter kom tilbuddet om, at hun kunne være hans i stedet og smilet blev større, udviklede sig til et let grin.
”Min? Det lyder som en mulighed,” sagde han, som han stille og roligt begyndte at gå tættere på hende. Han lagde hovedet let på skrå og lod blikket glide hele vejen op og ned ad hende, indtil han stoppede op en halv meter fra hende og så hende direkte i øjnene.
”Men jeg er nu aldrig gået ind for at stjæle kvinder fra de andre bordeller,” sagde han, næsten hviskende og tog så fat om hendes ene hånd.
”Så nu går vi tilbage til din herre! Kom,” lød det utrolig muntert fra ham, idet han gav sig til at trække hende med sig ud fra gyden. Han havde ikke tænkt sig at gøre alvor ud af de ord, men han ville da lige se hvor desperat hun var, for ikke at komme tilbage til stedet, hun lige var flygtet fra. Han ville se, hvor meget hun var parat til at gøre for ikke at blive slæbt tilbage. Desuden var han ikke helt klar over præcis hvor det andet bordel lå, så han kunne ikke slæbe hende tilbage, lige meget hvad.

Blot hans smil irriterede hende! Typisk mænd, typisk at han nærmest skulle more sig over hele hendes situation. Hun nærmest vred i sin krop for at han ikke skulle se på hende, men der var ingen steder at gemme sig. Hun stod fast, som han nærmere sig, nærmest som om han var ude at se på butikker for at beslutte sit køb og hun ja var en genstand enhver mand kunne købe. Hun så næsten indebrændt ud, generelt sur over situationen.

Flick lod ham tage hendes hånd, med et lidt skeptisk blik på hans svar. Mænd ville da altid gøre som det passede dem, og som hun havde tænkt den tanke. Fik fat om hendes hånd og begyndte at tage hende med og som sætningen fløj ud. Hele hendes krop gik nærmest i panik, i forsvar og han ville mærke en svag gnist i sin hånd som blev gradvist større, som hun ville forsøge at rive sig fri fra ham ”Nej, nej! Han dræber mig garanteret! - jeg ber dig, alt andet bare ikke hjem til ham!!” skreg hun en anelse og skank også lidt sammen. Alle kortene var næsten på bordet, hun havde truer aldrig at se hendes herre i øjne – ikke efter den tur hun gav ham og nu fik denne en forsmag af hendes evne. Hun gav den da ikke fuld blus, da han garanteret i chok ville tage hånden til sig.

Jaris var forberedt på en god del modstand fra hende, så derfor tog han bare endnu bedre fat om hendes hånd, for at gøre det endnu sværere for hende at vride sig fri. Han gav et kort gib fra sig, da han mærkede smerten i hånden de første par gange, men han lagde ikke noget i det. Det var bare hans sind der spillede ham et puds, fordi han i forvejen var lidt på tæer over dagens tidligere motion i panik. Ja, det måtte være det.
Han fortsatte med at trække hende afsted, men så sig lige over skulderen for at se på hende.
”Dræber dig? Arj, kom nu. Han dræber dig umuligt, bare fordi du er stukket-arh!” Jaris blev afbrudt af sit eget udbrud i smerte, da han blev nødt til at slippe hendes hånd og stoppe op.

Smerten havde spredt sig fra hånden til hele armen og hans hjerte sprang vist også lige et slag over i chok. Han så på sin hånd, bare for at finde ud af hvad det var, der gjorde så ondt, men han kunne intet se. Så rettede han et skeptisk blik mod hende og rakte så sin hånd frem mod hende.
”Er det dig, der stikker?” Spurgte han med en rimelig utilfreds tone. Han tænkte ikke længere over at stå så meget i vejen for hende, og heller ikke at han egentlig stadig undrede sig over hvorfor hendes herre dog skulle dræbe hende, for så lille en bagatel. Lige nu ville han hellere vide hvorfor det gjorde så ondt, for det var da bestemt ikke kun hans sind, der spillede ham et puds.

Endelig hav gav slip, Feli krøb lidt sammen for hun havde forventet slag fra ham, selvom hun havde forudsagt skade imod ham. Så havde hun ikke gjort ham bevidstløs eller hårde til skade. ”Jo han vil så” svarede hun igen. Flick vidste det da ikke med sikkerhed, men hun var også sikker på at hendes herre ikke var den tilgivende person, om det så ville koste hende livet eller andet, så var det vel lige slemt.

Feli bed kort sine læber, hun havde ikke tænkt tanken om at ikke kendte hendes evne. ”Ja undskyld, jeg vil bare ikke hjem til ham” svarede hun sørgmodigt og forsatte ”Ser du, han fik bare så meget at han blev bevidstløs” lettere flov strøg hun sin fod rundt i sandet, imens hun så ned. Hun var ikke stolt af sig selv, bestemt fordi hun stjal fra kunderne, men den information gav hun ikke ham. Det ville være direkte dumt af hende ”Så ser du, jeg kan jo ikke komme tilbage” afsluttede hun. Det måtte han vel forstå!

Jaris' lidt skeptiske blik, blev ændret til en smule overrasket, da hun rent faktisk sagde undskyld for at have gjort skade på ham. Endnu mere blev han overrasket over, at hun ikke forsøgte at løbe igen. Ikke at det ville virke, for nu var han alt for nysgerrig, så han havde kun tænkt sig at løbe efter, hvis hun prøvede. Han trak hånden til sig igen og rystede den lidt, for at få det sidste af smerten til at gå væk, men det virkede ikke helt. Det sad der stadig, omend det ikke var helt så slemt som for et øjeblik siden.

Han undrede sig tydeligvis over hvad der var sket mellem hende og hendes herre. Et eller andet forfærdeligt, hvis hun havde valgt at bruge fuld styrke af sin evne. Han gik ud fra, at fuld styrke var mere end han kunne forestille sig. Han var ikke en pivskid, men den smule hun havde gjort mod ham, gjorde da alligevel rimelig ondt.
"Så hvad har han gjort? Lad være med at fortælle mig, at du straffede ham bare for at få dig til at passe dit arbejde?" Jaris forventede tydeligvis at der var en fuldkommen urimelig grund til, at hun var smuttet derfra. Kun fordi hun lod til at være så lille og sky, at hun ikke var typen der kunne holde til ret meget psykisk. Han forsøgte at tørre hånden af i buksebenet, som om smerten ville blive tørret af der, hvis han bare prøvede hårdt nok, for nu var det da ved at være irriterende. Også selvom smerten næsten var væk.

Feli kunne måske have forsøgt at løbe væk igen, men til hvilken nytte? Hun kendte ikke byen, plus at hun kunne løbe særlig stærkt. Hun kunne da have brugt fuld styrke imod ham, men hun så ingen grund til at få endnu en fjende.

Typisk, at han ville da vide det hele.. Hun kunne praktisk talt næsten give ham hele hendes livshistorie. Flick vidste ikke engang hvordan hun skulle finde på en god løgn. ”Øhm. Ja.. det.. det.. er det nødvendigt?” svarede hun først, i forsøg på at finde på et eller andet end sandheden at sige ”det.. e..er fordi.. jeg gerne ville købe mig fri” afsluttede hun noget mere flydende, som hun fandt ordene. Det ikke helt løgn, hun var købt af ham som slave, et valg hun aldrig havde fået lov til at tage del i. Noget hendes kære stedfar valgte for hende, blot for at få krystaller om hendes mor overhovedet havde overlevet, vidste hun ikke. Hun var faktisk også ligeglad. Flick stod lidt og så nervøst på ham. For mon om han overhovedet ville hjælpe hende ”Jeg lover ikke at give dig stød igen, medmindre du vil slæbe mig tilbage ham igen” sagde hun stadig lidt undskyldende. Hun ville bare for alt i verden ikke tilbage til ham.

Med lidt ekstra bevægelse i fingrene og lidt rysten på hånden, lod det endelig til at den underlige smerte var forsvundet helt. Jaris smilede lidt dumt til hende og nikkede så kort. Ja, det var nødvendigt. Måske ikke i den forstand af, at han ikke kunne hjælpe hende uden den oplysning, men i forstanden af, at han ikke ville hjælpe uden en ordentlig grund. For hvis han hjalp hende til at flygte uden grund, kunne han ende i store problemer, skulle hendes herre finde ud af det på et tidspunkt. Den risiko kunne han ikke løbe.
Jaris var heller ikke helt sikker på, om han overhovedet kunne stole på, at hun fortalte ham sandheden. Hvorfor skulle hun? Han var trods alt ikke andet, end ejeren af et andet bordel for hende. Hun havde vel ingen grund til at stole på ham.

Jaris stod et øjeblik og så skeptisk på hende, men valgte til sidst at nikke.
”Okay,” svarede han kort. Ingen stød, for ikke at tage hende med tilbage. Det var vel en retfærdig handel. Men også kun fordi han ikke så det retfærdigt af hendes herre, ikke at lade hende købe sig fri. Jaris’ ansatte havde fri mulighed for at gå, hvis de altså betalte deres gæld.
”Så hvad? Du har brug for en nem vej ud af Rubinien?” Spurgte han, som han gik et skridt nærmere hende. Han måtte lige spørge ind til hvad hun var ude efter, hvis hun ønskede hans hjælp.

Trods at hun spurgte, gøre det ingen forskel. Han ville vide besked, typisk mænd. Trods at han var en mand, sagde han ikke hende imod eller forsøgte at tage hende med vold. Det gav hende en vis ro, at hun ikke skulle til at baske med ham, for derfor at finde væk. Væk fra ham og hendes herre.

”Jae, og måske komme af med dette tøj” svarede hun mere roligt. Manden her, var helt modsat hendes herre, hvorfor mon? Hun troede at alle bordelejere kun havde et i hovedet, men mon ikke han også havde det i hovedet. Det overraskede hende blot hans væremåde. Den del var hun ikke vant til. Flick så ind i hans øjne som han kom tættere på hende, tænk at han truer, men måske var han slet ikke skræmt af hende? Hun endte med at smile lidt – det var det hun kendte til, at charmere sig ind.

Jaris smilede næsten helt tilfredst ved hendes svar. Han kunne sagtens hjælpe med en nem vej ud af Rubinien, men han var da endnu bedre til at hjælpe en dame af med sit tøj. Det var da i hvert fald det, han ofte brugte mest tid på.
”Det kan jeg da godt hjælpe med,” sagde han, med et smil der tydeligt afslørede de lidt lumrer tanker, der fløj igennem hans hoved. Nårh ja, han var vel stadig en mand og når en køn kvinde stod foran en og talte om at komme af med tøjet, så var det vel ikke unormalt, at der kun var én tanke, der satte sig fast i mandens hoved.

Jaris rystede kort på hovedet. I de fleste tilfælde ville han helt klart have holdt fast i den tanke, men han havde nu i sinde at hjælpe hende. Så han rakte hånden ud og skulle lige til at tage fat om hendes igen, men stoppede lige inden deres hænder mødtes.
”Ingen brug af evner, tak,” skyndte han sig lige at sige, før han tog hendes hånd og stille og roligt trak hende med sig. Han skulle jo lige minde hende om det, for han havde ikke lyst til at det skulle gøre ondt igen.

”Hvis jeg lige kan komme udenom den sindssyge mand, der jagtede mig før, så ligger min gård ikke så langt herfra.” Han lød lidt overvejende som han talte, fordi han lige måtte kigge rundt om hjørnerne, for at være sikker på, at han ikke længere ville få en sur mand på nakken. Han vendte sig kort om, for lige at sende et smil til hende, bare for at forsikre hende om, at han ikke havde planer om at gøre hende noget ondt.
”Så kan du få noget nyt tøj, inden jeg hjælper dig ud af byen,” tilføjede han lige, bare så hun også var med på hans plan.
”Jeg hedder forresten Jaris.”

Flick kunne tydeligt se på ham, hvor hans tanker gik efter hendes lille misvisende kommentar. Typisk mænd, tænkte hun – som hun nærmest gjorde hele tiden, når hun var sammen en. Kunne de da ikke have andet i hovedet? 

Feli kunne ikke lad værre med at trække på smilebåndet, som han tøvede med at tage hendes hånd. Det morede hende en anelse. På den anden side fandt hun det lidt barnligt, at de skulle holde i hånd. Det var jo nærmest som om, hun var et lille undervisningsbarn der skulle hen til sin læremester. Feli fnøs indvendig, men tog hans hånd. ”Nej selvfølgelig” svarede hun roligt. Det kunne da være sjovt at give ham stød igen, men så betød det også ingen hjælp.

Flick nikkede blot, hun var sådan set ligeglad om manden var der eller ej. Det var hans hovedpine, hun havde sin at bekymre sig om. Det var rigeligt. Allerede i dag? Det var hun næsten ikke parat til. ”Afsted i dag?” spurgte hun stille, næsten lidt usikker på situationen. Flick var bestemt ikke klar til at det allerede skulle være i dag. Faktisk ville hun gerne finde lidt ro, men det var nok bare ikke en mulighed. Hun måtte vel tage det hun kunne få. ”Felicity” svarede hun en anelse kort. Mest fordi hans plan, ikke helt flugte hendes. Intet havde flugt hendes plan, en mester der opdagede at hun stjal fra kunderne, til hun gav ham så meget stød, at han mister bevidstheden, til hun efterlader alt. Dumt, simpelt dumt af hende.. 

Jaris nikkede kort bekræftende, da hun gik med til ingen stød igen. Tænk at så lille en dame, kunne gøre så ondt. Det havde han virkelig ikke været forberedt på. Med hendes hånd i sin, forsøgte han at gå gennem nogle af de mindre gader, for så var der bedst mulighed for at undgå den brede mand fra før. Han ville sagtens kunne slå fra sig under normale omstændigheder, men da ikke når modstanderen var et bjerg af en mand. Derudover var han som regel for doven til at slås. Han ville da meget hellere bruge sin tid med en meget letpåklædt dame. Det kunne vel ikke gå helt galt.

Jaris stoppede op igen og vendte sig mod hende, som han lige hørte hendes stille spørgsmål. Han smilede skævt og trak let på skuldrene.
"Ja? Medmindre du hellere vil vente til i morgen?" Foreslog han, for det var da også en mulighed. Han kunne sagtens forstå, hvis hun kunne bruge lidt ro, han havde bare forestillet sig, at hun helst ville væk herfra så hurtigt som muligt.
"Men jeg burde lige nævne, at den eneste ledige seng er... min," smilede han og kunne ikke lade være med at smågrine lidt. Det lød som et dårligt forsøg på at få hende med i seng og Jaris ville aldrig brokke sig over, at få en køn kvinde med i seng. Men det var vitterligt ikke tilfældet. Alle andre værelser på bordellet var optaget, så hvis hans seng ikke var god nok, var der kun kælderen tilbage og den var meget værre.

Feli ville bestemt gerne vente. Hendes herre ville jo netop lede med lys og lugter efter hende. Det var nok derfor vigtigst for Feli, at godt med lidt lav profil det næste stykke tid. Hun kendte ham, vidste at han ikke bare ville lade hende stikke af. Hun skulle være sikre på, at han stoppede med at kigge efter hende og hun nemt kunne komme herfra, for håbelig også let. Det hele var selvfølgelig spekulationer, det var slet ikke til at vide, om han faktisk ville lede efter hende eller hvor mange kræfter han ville bruge på at lede. Flick truer bare ikke at løbe nogen chancer. Aldrig, for hun ville ikke tilbage! ”Jae, tror jeg skal holdt lidt lav profil – være sikker på at han ikke længere leder efter mig” hun vidste ikke om i morgen ville være den dag, men hun kunne vel gemme sig andre steder, end hos ham – hvis det blev en nødvendighed, selvom hun ikke havde så meget, ville hun nok ikke have mere når hun kom frem til Dianthos.

Feli måtte da lige tygge på den information, det var ikke lige det hun havde lyst til og slet ikke med en så pervers og sjofel mand, men hvis han skulle finde på, kunne hun vel altid grille ham lidt. ”Okay” svarede hun så. Heldigvis så han da ikke hellere værst ud, trøstede hun sig med, hvis det nu skulle udvikle sig. Han ville blot være endnu en kunde for hende, intet specielt i det. Det var vel i bund og grund også fair, eftersom han både ville hjælpe hende, give tøj og lade hende overnatte.

Jaris lyttede pænt til hendes ord og nikkede så svagt. Jo, han kunne vel sagtens forstå hendes tankegang, men så var spørgsmålet, om det ikke ville være bedre for hende at holde lidt lav profil i mere, end bare en enkelt dag.
”Du er velkommen til at blive så længe du mener er nødvendigt. Så længe du er med på, at sovestedet ikke kommer til at ændre sig,” tilbød og forklarede han med det skæve smil. Det var virkelig stadig ikke et dårligt forsøg på at få hende med i seng, men ingen andre senge ville blive ledige. Pigerne på bordellet skulle jo have deres værelser for sig selv og de kunder, de bragte med. På den anden side ville Felicity nok også få bedst mulighed for at få lidt ro, hvis hun befandt sig på Jaris’ værelse. Alle var udmærket godt klar over, at det ikke var et rum, de var tilladt at gå ind i. Tilbuddet stod i hvert fald, hvis hun fandt det nødvendigt. Så snart hun var klar, skulle han nok hjælpe hende ud af byen.

Med et hurtigt kig rundt om det næste hjørne, var Jaris sikker på ikke at rende ind i nogle, han helst ikke ville rende ind i. Der var heldigvis ikke langt til gården og inden længe ville de kunne se huset. Så kunne han også lige få skiftet tøj.
”Jeg finder lige noget tøj til dig,” informerede han, da han trak hende med sig indenfor. Han slap endelig hendes hånd og lod hende kortvarigt vente i stuen. Den så ikke ud af meget og lignede bestemt ikke et bordel med de slidte møbler.
Der gik ikke mange øjeblikke, før Jaris kom tilbage med en rødbrun kjole. Det var langt fra en finere kjole og selvom den var langærmet, var den samtidig rimelig nedringet. Han ville gerne have haft mulighed for at finde en mindre afslørende kjole til hende, men nu var det ikke ham selv, der sørgede for kjoler til pigerne. Det var Anna, den kvinde der nok havde været her længst tid og mest af alt fungerede som alt andet end glædespige.

Jaris holdt kjolen under armen, da han viftede med hånden for at fortælle hende, at hun skulle følge med ham, da han gik op ad trapperne og hen til sit værelse. Han lukkede døren og rakte kjolen til hende, inden han selv gik over til det gamle klædeskab og begyndte at finde et par rene bukser og en frisk skjorte frem til sig selv.
”Bare skift, jeg skal nok lade være med at kigge,” lovede han, selvom det nok ikke var helt sandt. Det var jo ikke fordi han ikke ville være venlig, men han havde derimod aldrig været særlig god til ikke at kigge, når en anden smed tøjet. Han mente det dog i øjeblikket, og så var han alligevel i gang med at finde tøj til sig selv.