En varm krostue ved havnen på den vestlige kyst, ca. et par uger efter begivenhederne i Kzar Mora.

Der var stuvende fuldt på havnekroen. Efteråret havde for alvor ramt landet, og en kold blæst havde drevet mange af skibene i land. Svingende fulde krus øl var blevet båret rundt og for øjeblikket var alles opmærksomhed rettet mod en fortællende sømand:

"Det er rigtigt nok, siger jeg jer. Min kammerat er lidt af en eventyrer, ganske vidst, men han lyver aldrig. Når han siger, at han så en ø, han aldrig havde set før på horisonten.."

En anden sømand brød ind. Hans hår og skæg glinsende stadig en smule af regnvand, da han netop var kommet ind i den lune krostue.

"Der foregår noget. Jeg har bragt min skib i land i al hast, for da jeg sejlede nordpå så jeg en kæmpe flok af drager flyve mod syd. Sorte drager!"

Larm brød ud i krostuen. Flere råbte op at sømanden måtte lyve - der fløj ikke store flokke af drager rundt på den måde! Og da slet ikke de sorte Onyxdrager, som oprindeligt kom langt nordfra, og hvor mange nu tjente Mørket.

"Jeg har hørt, at den dæmon, som Lysets har været på jagt efter, nu står i spidsen for Mørkets Hær!"

Var der en, der brød ind. Rygter spredte sig hurtigt i Krystallandet - også på trods af, at de færreste havde nyt om, hvad der foregik bag Kzara-bjergenes takkede tinder.
Historierne blev vildere, som aftenen skred frem, men de startede alle det sammme sted: Lord Sabbatin, manden der så længe havde stået i opposition til Lyset var endeligt død og hans plads taget af en anden.

Dal havde fundet sin vej til kysten, efter mange måneders rejse i en andens selskab, var han nu alene igen, og forsøgte at finde bedre tider på bunden af sit ølkrus - for nu uden held.
Den skægløse dværg havde netop indtaget så meget, at han først var sikker på at han havde hørt forkert. Øer dukkede ikke bare sådan op! Mon ikke bare sømanden havde været lige så fuld, som Dal var nu, og havde forestillet sig det? Det var nok bare ryggen af en hval og lidt for meget rom.

Da den næste sømand brød ind, spidssede Dal dog øre. Nok havde fortællinger det med at vandre, men denne mands historie var så fjern fra den første, og så langt ude, at den næsten kun kunne havde bund i sandheden. Nok viste Dal ikke meget om jord og at grave i den, men han havde sans for historie og fortællinger.

Kaos brød ud i krostuen, og flere vilde historier så dagens lys, alle ivrige på at få deres udgave med, eller vise deres visdom ved at stemple det hele som noget pjat.
Dal brød ikke ind, eller gjorde sig synderlig bemærket, ikke denne aften. I stedet lyttede han, og forsøgte at finde hoved og hale i historierne. Det lød til at en ny ø var fundet, så meget troede Dal da på, men at Mørkets hær skulle være styret af en Dæmon?

Den måtte de længere ud på landet med.

Nyssa befandt sig på lune krostue søgende efter informationer om en lumsk handelskvinde, hun var først begyndt på denne mission og hun vidste at kroer var det bedste sted for sladder, uden at nogen ville mistænke hende for at spørger ind til en fremmed. Det var næsten normalt.

Nyssa nåede da ikke at spørge nogen, da en sømand talte så højt og fortællende at hele kroen nærmest var stille blot for at høre hans stemme. Nyssa lyttede da også, en ny ø. Kunne det være muligt? Forandringer havde sket før, så det var ikke utænkeligt, men det var sømænd og de havde det med nogle gange at overdrive. Nyssa blev da først stille da hørte ordet drager. Dragerne var trods alt kommet til igen efter århundreder hvile, hvornår var det jo omkring 2013 eller 2014, hun var ikke sikker, men sorte drager, den del var slet ikke utænkeligt at flere havde vågnet og mørket blevet større. Hun smilede indvendig endelig var mørket på vej tilbage til dens rette plads. Det var måske snart på tide for Nyssa at tilslutte sig mørkets hær. En ting var helt sikkert både Ra og Zane skulle have denne information, hvis de da ikke allerede kendte til den. Det skulle bestemt ikke undre hende. På vejen ud af kroen fik hun lige med, hvem de mistænkte for at være i spidsen af mørket. Denne del af underordnet for Nyssa, uanset ønskede hun kun at mørket skulle reagere.