I stedet for hjem til den lille lejlighed, hvor hun tilbragte meget af sin tid, havde hendes langsomme skridt ført hende mod biblioteket. Det var et sted til fordybelse, og det plejede altid at kunne få hendes tanker på afveje. Hun håbede at de skrifter om Azuriens historie, hun var ude efter, endelig var ankommet, så hun kunne tage dem med hjem.
Hun kæmpede lidt med den tunge dør ved indgangen og befandt sig øjeblikket efter mellem de høje bogreoler i det behageligt kølige rum. Støjen fra gaden var ganske dæmpet, nærmest ikke hørbar, her inde for bibliotekets mure.
Hendes puls var stadig oppe at køre og hendes hænder rystede en smule efter sammenstødet med de unge lømler, men som hun lod blikket glide rundt i rummet, blev det fanget af et par gevaldigt store gedebukkehorn med en imponerende krumning.
"Archimedes!" Udbrød hun - ikke alt for højt, for man holdt stemmen dæmpet i biblioteket.
Krystallandet

