Det var et godt stykke tid siden, Alicia havde haft noget med Jack at gøre; efter mødet med Octavia havde hun mere eller mindre besluttet sig for, at hun ikke havde lyst til at se ham igen. Derfor var det noget af en overraskelse, da der lå et brev fra ham den ene dag, hun kom hjem. Hun havde brugt lang tid på at overveje, om hun overhovedet havde tænkt sig at tage afsted for at møde ham, men samtidig var der en hel masse, hun gerne ville have på plads. Hun var nødt til at fortælle ham, hvordan hun havde det, og at hun ikke ville finde sig i hvad som helst. Han havde skrevet, at han savnede hende, men hun havde det ikke helt på samme måde. Han skulle virkelig have en god forklaring.

Alicia var taget afsted dagen forinden. Nu, hvor hun ikke længere var eftersøgt, var det en del nemmere at komme til og fra Dianthos, især efter hun var blevet optaget som kriger af Lyset. Hun var dog ikke i uniform; tøjet bestod af en løstsiddende, hvid skjorte, hvis ærmer var løse fra skulderen og ned til albuen og sad stramt derfra og ned til håndleddet. De sortbrune bukser var lettere stramtsiddende, men de havde stadig plads til bevægelse. Dette var akkompagneret af de brune læderstøvler med metalspænder og sværdet med de beskyttende hvirvler af metal ved hoften. Vingerne var gemt i ryggen. Det var ikke ligefrem den bedste anledning at afsløre, hun var blevet engel på.

Alicia stødte på Jack tidligere, end hun havde regnet med. Det så ud som om, han lå og sov, så hun trådte hen til ham og sparkede en anelse hårdt til hans fod for at sikre sig, at han var vågen. Så lagde hun armene over kors, mens hun betragtede ham. Selvom hun forsøgte at holde temperamentet under kontrol, var hendes øjne blevet lysende gule, og pupillerne var forsvundet, hvilket vidnede om, at der var fare for, at hun kunne eksplodere, hvis hun blev tirret bare en smule.
"Du ville se mig" sagde hun med tydelig kold stemme. Hun var tydeligt ikke i det bedste humør.

Jack kunne mærke nogle sparke til ham og han våget stille og roligt op men da han. Så hun hadet røde øjne fornæmmmet han fare. Stille og roligt rejste han sig op gad vide vad der hadet tiret hende så meget op "Alicia er..er du oki "svaret han lidt uforstående . Han hadet en idé om hvad der tændt hendes vrede han lukket øjne lidt bilderne af dem samme kom stille og roligt frem. Jack pustes stille ud og åbnet sine arme. Han vidste hun hadet haft en svære tid han skulle ha været der mere for hende. Han gav hende et kram. Og holdte hende helt ind til sig han vidste både det med hans far og familie måtte være en hård omg gang men Jack måtte også finde sig til rette i det hele og det hadet også været svært for ham at finde sig selv i det her

Alicia ventede tålmodigt på, at Jack skulle rejse sig, men hun hævede med det samme det ene øjenbryn over hans spørgsmål. Var han virkelig ikke klar over, hvad hun mente? "Om jeg er okay?! Selvfølgelig er jeg ikke okay!" udbrød hun, som hendes hår begyndte at brænde i hvide og gyldne flammer. Alene tonelejet burde vidne om, at hun var vred. Hun prøvede at beherske sig, men da han gjorde antræk til at ville omfavne hende, knækkede filmen. Hun trådte et skridt baglæns, mens hun strakte armene ud mod ham med åbne håndflader for at skubbe mod hans bryst for at få ham væk fra sig. Håret var nu fuldt og helt et flammende inferno. "DU! BRUGTE! MIIIG!!!" udbrød hun og tillod sig at tage et par vejrtrækninger for at få styr på sig selv igen. Håret havde sendt stikflammer op hver gang, hun havde råbt et ord. "Til at være utro mod Octavia!!! Som du ikke havde nævnt! Havde du glemt hende midt i det hele?!!" spurgte hun, som hun fagtede med armene, hvilket medførte, at der fløj små ildkugler over det hele fra hendes fingerspidser. Huden var nu begyndt at gløde, temperaturen omkring hende var steget drastisk, og man kunne se varmebølgerne over hende. Selv vredestårerne, der dalede ned over kinderne, lignede reelle flammer. Hvis det ikke var tydeligt før, at hun var vred, var det det i al fald nu. Hun fik dog igen styr på sin vejrtrækning, og hun sænkede armene, selvom hun nu mere lignede et elemental end et menneske. Hun kiggede afventende på Jack. Han skulle virkelig have en god forklaring.

Jack måtte tag nogle skridt tilbage da hun bliv vred han hadet renget med det ville ske Jack rudted på hovdet da hun dage han hadet brugt hende. "Nej det kunne jeg ikke finde på på igen måde.... Jeg ind rømder at jeg summet mig virkelige dummet mig... men jeg kunne ikke fremgå det med hinden mit hjerte var et andet sted. Men så da jeg hørte... "Han tav og kikket ned i jorden og suklet han ville ikke bringe det på.banen stille gik han tætter på " jeg var dum en svækling.... Og jeg fik såret en kvinde der virklige elesked mig.... Og som jeg også gør stadig ville ville du give mig en chanse til ..." svaret han stille og læge rolige håndene på Alicia bløde Kind og tårer rolige hendes øjne han kunne få stå det han kunne forstå hendes vrede på ham "og den her gang lader jeg ikke min far styre mig på den .måde " svaret han stille en tåre trille ned af Jacks Kind han håbet det var nok til at vise hvor ked af det han hadet været

Alicias vrede blev et kort øjeblik udskiftet med nysgerrighed, selvom udseendet blev fastholdt. Han var ikke fri endnu, og hun blev kun mere irriteret over, at han ikke fuldførte sætningen. "Hørte hvad?" spurgte hun for at få ham til at tale ud. Hun godtog heller ikke hans undskyldning endnu. "Det hjælper ikke, at du sviner dig selv til for at vinde min sympati. Det du siger, har jeg allerede opdaget" svarede hun med tydelig kølig stemme. Hun lod ham dog tørre tårerne bort, men hun trak sig med det samme igen. Hun var ikke sikker på, hun kunne tilgive ham. Måske var det fordi, de kom fra to forskellige verdener, men lige nu kunne hun absolut ikke sætte sig ind i hans situation. Hun var stadig såret, og hun havde absolut ikke lyst til at tilgive ham. "Men hvorfor lod du din far komme i vejen i første omgang? Og det ændrer stadig ikke på det faktum, at du ikke fortalte, at du allerede var forlovet, og ikke ventede til du havde brudt med hende, før du valgte at knalde mig!" svarede hun igen. Uanset hans ord, følte hun sig stadig brugt og udnyttet. Det var en følelse, der var svær at kaste af sig.

jack rystede på hovdet og løfte armen ud " du har rat.. jeg ved ikke hvorfor jeg ikke fortalte dig det.. jeg var forelskede i dig ved første øjen kast og er jeg stadige " svaret han dog med et stille smil men han kikket lidt op igen mod skyren da hun snakket om hans far tja hvordan skulle han forklare det. det var svært vis man ikke kom fra hans klang " min far har en even til at manipulere med folk Temlige godt... og det fik han vist gjort med mig og det er jeg ked af. " svaret jack inderliget det var rat at de kunne snakke sammen nu om det for det hadet også trykket ham på Hjerte meget ind dag. jacks blik søgte rolige mod Alicias og sage så stille " lad mig gøre det godt igen Alicia?" sage han stille og rolige mens hans hjerte hammert der ud adet han ville ikke op give Alicia så nemt stille og rolige kikket han ned mod hendes hænder og hans poter han ville så godt være sammen med alicia igen. men vis hun stadige var sur på ham kunne han inte gøre " lad mig inviter dig ud " visket han næsten man kunne høre på ham han virklige mente det " det behøves ikke være her--- og så skal jeg nok snakke med min far om et par ting eller to " svaret han med nogle små tåre i øjne  

Alicia lyttede opmærksomt til Jacks ord, men det gjorde intet for at lette den uro, hun havde i maven omkring ham. Hun overvejede selv et øjeblik, om hun havde følt kærlighed i den korte tid, de havde brugt sammen. Hun havde aldrig før faldet for nogen ved første øjekast, og hun var ærligt ikke sikker på, det havde været andet end god sex for hende. Hun var dog også ret sikker på, at hun ikke havde givet udtryk for andet. Hans næste ord tog dog hendes fokus, og hun glemte helt at svare på hans første svar. Hun kendte til det med at blive manipuleret og skulle leve op til andres forventninger. Hun havde trods alt selv forladt det, hun havde haft tillid til i så mange år, så hun godtog tydeligt ikke undskyldningen. "Du skal ikke komme og bilde mig ind, at det var din far, der fik dig til at være Octavia utro med mig" svarede hun med tydelig kølighed i stemmen. Det var ret tydeligt, at det ikke ligefrem var noget, hun kunne tilgive ham for lige med det samme. "Lige nu har jeg ærligt ikke lyst til, at du inviterer mig ud. Lige nu er jeg kun sikker på, at det ikke skal være dig og mig" svarede hun lige ud. "Jeg har intet imod at have tilfældig sex med dig, og jeg har som sådan ikke fortrudt vores tid sammen, men jeg vil ikke gøre det så længe, du ikke er single" fortsatte hun. Hun var egentlig ligeglad med, hvordan Jack reagerede på hendes hudløse ærlighed, hun havde sagt det, som det var.

Jack smilte blidt til hendes ord da hun sagde.hun var sikker på at han ikke hadet en Jack kom. Stille tætter på " Nej det var min kærlighed til dig der fik mig på en anden vej Alica og det kan du være ganske sikker pp at det var for jeg fortalte det til min far..han ... Han bliv ikke udligner glad.for det " han sukket lidt og trak stille trøjen stille op for ar vise en lang ar på hans bryst kasse ned til.maven "og jeg mener virklige at jeg elsker dig " Svaret han stille og tog blidt om hendes hånd . Med sin pote han. "Men da jeg ville fortælle dig det ak så var skaden sket"svaret han med tungt nogle tåre trille ned af Jacks Kind han kunne ikke holde dem tilbage mere han hadet savnet Alicia meget men han kunne godt godt forstå hendes usillerr hed. Han nusset bildt hendes hånd da han vidste hun godt kunne lide det. Jack sagde så "Og det med at være single så skal du ikke være bange for det jeg har ikke haft nogle siden dig "visket han blidt til hende og han talte sandt

Alicia kiggede på arret, hvilket kun blussede hendes temperament op igen. Hun kunne virkelig ikke sætte sig ind i situationen. "Og hvorfor bliver du så hos dit folk, hvis alt du får, fra din far, er smerte?" spurgte hun. Det var tydeligt, at hun ikke brød sig om hans undskyldninger, og hun accepterede absolut ikke, at han prøvede at få hende til at have medlidenhed med ham. Det var ikke ligefrem ham, der var ofret i hendes øjne. Hun trak hånden til sig, da han prøvede at tage den. "Og jeg har lige sagt, at jeg ikke vil være sammen med dig" svarede hun køligt, som temperaturen omkring hende igen steg gevaldigt. Det var da imponerende, at han ikke fattede det. "Jeg har sagt, at det var fantastisk sex, men det var ikke mere, og hvis vi skulle gøre det igen, skulle jeg være sikker på, at du er single" vedblev hun. Hans forsikring om, at han var single, var hun dog ikke så sikker på. "Og hvis jeg spørger Octavia, om I er sammen, vil hun så bekræfte, at I ikke er det?" spurgte hun skeptisk, som hun trak sig et skridt væk fra ham, da han igen prøvede at få fat i hendes hånd.

Jack bliv nu irteret på hende fattede hun ikke hvor svært det var for Jack det her han vendte bliklet vredtpå hende nu var det jack der fik røde øjne. Hvor mange gang skal jeg sige undskyld Hvor mange gang skal jeg forklare det. " ild begyndte nu at komme ud af munden på Jack. Jeg fortryder det jeg gjorde.... mig og OctavA er ikke sammen!!!" En vrede som Jack hadet gemt på i mange år var kommet fem og han kunne ikke styre den mere der var.for mange tanker og følsere i blandt en lille ild sky begyndte at komme frem... Det var en evne han hadet svært ved at styre når han bliv meget vred ha sætte næste halv delen af amzon skoven i brænd med den sidst. Blod begyndte stille at rende ned af hans næse og men Jack tog sig til hovdet og var i smærte ... "argggg nej ikke nu " skræg Jack hans hånd løfte sig op mod Alicia " løb vær sød at løb og skaffe hjælp" Jack faldt sammen ild skyen begyndte at danne sig i cirkle " hent min bror nu " svaret Jack tog sig til hovdet

Alicia blev overrasket over Jacks vrede udbrud. Hun var dog upåvirket af hans flammer. Hun kunne i forvejen ikke brænde, men da han begyndte at bløde, blev hun synligt bekymret. Hun holdt ganske vist ikke op med at ligne et elemental, men hun knælede ved siden af ham, da han faldt om. Hun sukkede dog ved hans ord. "Jeg er absolut ikke kendt i skoven, husker du? Jeg fik bind for øjnene, sidst jeg blev ført til jeres lejr? Hvordan i al verden skulle jeg kunne finde ham?" spurgte hun. Det var ganske tydeligt, at hun ikke panikkede, men hun skulle også have styr på situationen. Hun rejste sig derfor og gik over til cirklen af ild. Hun betragtede den et øjeblik, inden hun strakte hånden ud mod den. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding for at fokusere. Langsomt begyndte hun at suge ilden ind i sin åbne håndflade. Det tog et par minutter, inden hun havde fjernet ilden helt, men da hun var færdig, rejste hun sig igen og gik hen til Jack. "Ved Aladrios, du burde overveje at få styr på din ild" sagde hun køligt, inden hun bukkede sig ned for at undersøge hans næseblod. Han var dog ikke helt fritaget endnu. Hun gav den et smølfespark, inden hun rettede sig op igen. "Du overlever."

Jack rystred og koppene var ved at sige fra ddet var en af hans stærkeste angreb som han ikke hadet foget styr på i nu. Hun var heldige at den var mild en. Jack lænde sig stille ind mod hende han rysted meget og der var en mærklige rigene for hans øre. Jack prøvet at smile. Af det hu sagde og mærkede den velkendte varme fra hinde "Hehe..tak"svaret han stille mens kroppen prøvet at få styr på sig selv øjne begyndte at sorten stille "Jeg.. Jeg kan i ikke mærke min krop " svaret Jack vis krop rystede mere og mere han faldt sammen over Alicia. Han krop kunne ikke magte så stor en enige boost som han var bliver udsat for.kroppen lå og rystede samtids med at næsen bliv ved med at bløde

Alicia hævede et bryn over Jacks klynken. Det store, stærke halvdyr var væk. Hun var ikke videre imponeret, og hun fnøs let over hans ord. "Du er en ulv! Du kan ikke bare ligge der og klynke over, at du har brugt for meget chakra!" udbrød hun og puffede lettere hårdt til hans bagdel med den ene fod. "Du får ikke min medlidenhed bare fordi, du ligger der og er ynkelig" fortsatte hun, inden hun vendte ryggen til ham med krydsede arme. Hun var ikke fan af, at han på denne måde prøvede at få hendes medynk.

Jack smilte .lidt og tog om.Alicias fod og .hev hende ned til ham han smilte dog til. Kroppen rysted dog stadig en lidt. .Men halen loveret glad han fanget hendes blik og.stod og stiret på hende. Jack kiklet dog lidt mod hendes læber men ture ikke gøre noget det var hende selv. Der skulle komme til ham og ikke om vendt men han skulle også passe på " Hehe fik dig "svaret han til.hendne stille og rolige. Varmen var begyndt at tage til det ville være.gpdt med noget vand og svømme i. "HVDD Du Hvad der kunne være godt lige kun en svømme tur

Alicia havde på ingen måde forventet, at der ville blive taget fat i hendes fod, og slet ikke at der ville blive hevet i den, så da den forsvandt under hende, reagerede hun instinktivt; hun bøjede armen, så hånden befandt sig ved skulderen, mens den anden hånd blev lagt ovenpå den knyttede, så hun havde noget at stå imod med. Så rettede hun albuen fremad, inden hun lod sig falde. Hvis Jack ikke flyttede sig, ville han blive mødt af en albue i ansigtet med hendes fulde kropsvægt bag.

Det tog Alicia et øjeblik at opfatte, hvad der var sket, men da hun opdagede, hvor hun var havnet, blussede vreden igen op i hende, og hun langede ud med flad hånd mod siden af hans snude med det mål at give ham en syngende lussing. "For Zaladin, er du rigtig klog?! Hvis du ikke skulle have bemærket det, er jeg stadig vred på dig, og du er absolut ikke i kridthuset lige nu" udbrød hun frustreret, inden hun trillede væk fra ham og kom op at stå i bevægelsen. Hun valgte at ignorere hans sidste kommentar.

jack sukket han hadet prøvet at forklare sig men han rejste sig stille og rolige op selv om han rystede en del men han måtte tag det som det kom." det må du selv om " svaret jack stille og rejste sig han var lidt lige glad lige nu alt det her var for meget for ham. selv efter sit raserig han tog sig dog til hovedet. og kikket lidt rundt han sad og tænke lidt over hvad han kunne gøre mere rolige kikket han på en en rose han fik øje på han Plukket den rolige og gik hen mod Alicia stillet sig bag hende og viste henden den vis hun ikke kunne blive glad over den så vidste han snart ikke mere hvad han kunne gøre hun gav ham ikke lige frem nogle chanse for at gøre det beder overhovet. jacks øre lage sig lidt ned han vidste ikke hvad hun ville sige til den men han prøvet da at få henden på rettte vej igen lidt hadet det Hjulpe men ikke meget. han sukket og vidste ikke hvad snart mere han kunne gøre vis hun var fast beslutte på at hadet ham kunne han ikke ender på det. faktis gad han ikke bruge regtit flere krafter vis det  her ikke virkede 

Alicia så noget overrasket på blomsten, men da hun prøvede at tage den, begyndte den i stedet at brænde. Hun havde stadig ikke helt styr på sin vrede, så varmen fra hende var stadig stor. Det havde ikke været med vilje, og hun vendte sig mod Jack med en beklagende mine. "Det var en sød tanke, men... Jack, jeg er stadig ikke forelsket i dig" svarede hun, som hun igen lagde armene over kors, men denne gang med hænderne rundt om sine arme i en mere beskyttende positur. Det var virkelig vigtigt for hende at fastslå det. "Jeg ved godt, at du håbede på noget andet, men man kan ikke tvinge følelser frem." Hun var endelig begyndt at slappe af, og hendes udseende var på vej tilbage til det normale.

Alicia afviste ikke Jacks hånd denne gang, og hun sendte ham et smil. Hun var nu tilbage til at ligne et menneske igen. "Tak. Det er værdsat, at du forstår" svarede hun mildt. Hun ville stadig gerne bruge tid sammen med Jack, både i og uden for sengen, men hun ville ikke lægge følelser i det, og det havde hun vist fået forklaret ham nu. Armene faldt ned langs siden igen og ved spørgsmålet om mad, begyndte hendes mave at rumle, hvilket fik hende til at rødme let. "Jeg tror, du har dit svar lige der" sagde hun i en jokende tone. Hun vendte blikket mod den afbrændte blomst. "Jeg er altså ked af det med blomsten. Det var ikke med vilje, at den skulle brændes af" sagde hun og så undskyldende på ham. Varmen fra hende havde gjort, at den var selvantændt, og det havde absolut ikke været med vilje.