Efter flere dage på hesteryg, dog med hvil, var de efterhånden ved at have nået til Azurien, byen med de mange floder. Matthew havde været der en gang før, men det var efterhånden halvtreds år siden nu, så kan kunne sikkert ikke genkende stedet, men det betød blot der var mere at udforske, så han vidste i teorien ikke hvad der ventede dem, når de ankom til Lazura. Det kunne være hvad som helst... Fjendskab eller venskab, men han frygtede egentlig ikke hvad de ville stå ansigt til ansigt med, for i værste fald, kunne de altid finde tilbage til hestene og komme væk der fra igen. Matthew havde let og elegant glemt alt om hvor længe de efterhånden havde været undervejs, men det var ikke så slemt når han havde Eclipse med sig.

Et smil bredte sig på hans læber som han kunne se nogle huse, samt røg fra nogle af de mange skorstene, hvilket var et klart tegn på der stadig levede mennesker i denne by. Måske de kunne finde et sted at slå sig ned bare for en nat og i løbet af dagen i morgen udforske byen. Matthew's blik rettede sig mod himmelen og han kneb svagt øjnene sammen og forsøgte at gætte sig til tiden. En ting stod ham da sikkert, det var aften, måske omkring 18 eller sådan noget. En svag rumlen kunne høres fra ham og han så ned af sig selv på sin mave og derefter på Eclipse med et smil " Måske vi skulle finde noget at spise? Og derefter et ordentlig sted at sove?" sagde han og mærkede igen hans mave klage.

Matthew nærmest glædede sig at komme til at sove i en ordentlig seng, eftersom dyreskind ikke altid var det mest komfortable, men man måtte tage hvad man kunne og i Matthew's tilfælde havde det for det meste været dyreskind.

Efter at have været blevet udskrevet fra helingshuset, har der været mange nye indtryk og begivenheder for Eclipse. Efter at have slået sig til Matthew som havde reddet ham dengang, og nu ville tage sig af ham, har de haft rejst meget sammen. Det var på hesteryg, og det var ikke altid de havde en rigtig seng at sove i; Det havde været en smule hårdt for Eclipse i starten, men nu havde hans krop og sind vænnet sig til at de hele tiden skulle være på farten. Hans krop var også blevet stærkere, han vaklede ikke længere når han gik, og havde også fået lidt mere sul på kroppen, så han ikke lignede en underernæret dreng længere. Det var dejligt at han ikke længere skulle opvartes som et lille barn der intet kunne selv, men på den anden side havde det også reduceret berøringen fra Matthew; Hvilket Eclipse var lidt utilfreds med, men selvfølgelig ikke havde nævnt noget om. 

Udover rejsen i sig selv, var Matthew også kommet til skade; Eclipse var blevet utrolig vred på ham, over hvor dumdristigt det var at tage et sted hen alene, og så endda ende med at blive stukket ned. Nu, var han selvfølgelig kommet over vreden, men bekymringen om at det kunne ske igen sad forsat i ham; såret var dog helet nu, og der var ikke rigtig kommet nogle skavanker ud af det. Generelt følte Eclipse at han havde oplevet utrolig meget med Matthew, mere end hvad han kunne forestille sig, og han kunne lide det, specielt fordi han havde Matthew som sin rejsepartner.

I dag sad Eclipse bagved Matthew på hesten, og havde hænderne om i et løst greb. Han tittede frem bag ham, og kiggede ud over horisonten og fik selv øje på husene. Det var et rart syn, for så kunne de måske få sig ordentligt søvn i en rigtig seng for en gangs skyld! Eclipse kunne høre en maverumlen, og anede ikke om det var fra ham selv, eller om det kom fra sin rejsepartner, men da han selv kunne mærke sulten, blev han enig med sig selv om at det nok var dem begge. De havde også rejst langt siden deres sidste stop, med begrænset indtag af mad. 

Eclipse fik næsten julelys i øjnene da Matthew foreslog at de skulle finde noget at spise, det var lige før at Eclipse savlede bare ved tanken om mad. "Jo! Endelig. Jeg er skrupsulten!" sagde han, næsten desperat, og knugede sig lidt mere ind til Matthew og følte sig lettet. Sulten som han havde skubbet til side, var begyndt at komme tromlende, og stak lidt i mavesækken. "Jeg kan næsten ikke vente.. ahh jeg drømmer om mad, og en dejlig varm seng." 

Der var ikke nogen tvivl om de havde været længe undervejs, Matthew kunne mærke det på hele hans krop og gættede derfor på, at Eclipse havde det på cirka samme måde, efter så lang tid på hesteryg, men nu var de i det mindste i nærheden af en by, hvor der uden tvivl ville være en kro, hvor de havde mulighed for at tage et hvil og få et ordentligt måltid. Han så sig svagt over skulderen og smilede til Eclipse "Jeg ved dog ikke hvad de har at tilbyde.. Men sikkert en eller anden stuvning med brød, eller en tærte af en art" sagde han med et smil på læberne. I det han færdiggjorde sætningen begyndte hans mave igen at rumle... Han var næsten på renden til at få det dårligt over ikke at have fået mad, så det var ved at være på tide. Stille satte han hesten igang igen og satte mod kroen af byen. 

Som de nærmede sig kroen, fik Matthew igen stoppet sin hest og lod sig glide ned af den og lod Eclipse blive siddende. Han så af og til på ham med et smil "Skal lige finde et sted han kan opstaldes.. " sagde han med et smil og trak af sted med heste i tøjlerne og spottede en mand, der godt kunne ligne en der stod for stalden ved kroen "Opstalder De heste? " spurgte Matthew og manden nikkede og rakte to fingre op "To gange jade min gode mand" sagde manden med en tydeligt ældremands stemme. Matthew nikkede gnaske kort og hev læderposen frem og fandt to jadestykker. Han klappede hesten på siden og så mod Eclipse "Klar til mad?" spurgte hanog så på Eclipse med et smil som han gik over til siden af hesten, for at tage imod Eclipse som han gled ned af hesten.

Når Eclipse var kommet ned, ville Matthew gå i retningen af krostuen for at finde et sted de kunne sidde og derefter bestille noget til dem og spise og finde et værelse.

"Jeg tager alt hvad jeg kan få med glæde!" svarede han til Matthews gisnen om hvilket mad der eventuelt kunne købes på kroen. "Lige nu er jeg så sulten at jeg kunne spise en hest!" I det han sagde det, prustede hesten og gjorde et lille slag med hovedet. Det fik ham til at grine overbærende, og med et beroligende klap på hestens bagparti sagde han beroligende; "Bare rolig, jeg kunne ikke finde på at spise dig." 

De nåede hen til kroen ved aftenstid, og gadelygterne var allerede så småt ved at blive tændt. Der var en kølig vind at mærke gennem gaderne, og man kunne mærke at sensommervarmen var lige så stille begyndt at skifte temperatur mod efterårskulden. Eclipse skuttede sig lidt da han kom ned fra hesten og så sig omkring; der var ikke mange mennesker ude, men mange af husenes vinduer var oplyst hvor han kunne se silhuetter af familier eller mennesker som enten sad eller gik rundt i derinde. Da Matthew ville finde et sted at opstalde hesten, nikkede Eclipse lyttende, og lod sig vente på ham. 

Eclipse åndede lidt ud og lukkede øjnene, og tog derefter en ordentlig vejrtrækning indad gennem næsen, for at opfange duftene fra den lille by. Jord, fugtighed, sten, men også duften af madlavning der slap igennem husenes fire vægge. Matthew kom tilbage, og Eclipse smilede til ham, "Så klar!" 

De gik sammen ind i kroen, og en dejlig varme ramte Eclipse i ansigtet, der nu gjorde ham bemærket på hvor kold hans krop, og ansigtet nu egentlig var blevet under rideturen. Det var en god stemning i kroen, folk der spiste mad, og andre drak og hyggede sig; og så var der et par stykker som sad og skumlede for sig selv henne i kroens hjørner og passede sig selv. "Jeg finder et bord." sagde han begejstret, og kunne næsten ikke hold sin trang til mad tilbage længere. Han skyndte sig hen til et frit bord, og satte sig og vinkede Matthew hen til sig. 
 

Matthew kunne ikke lade være med at grine kort "En hest ligefrem..." sagde han og så på sin hest der kom med en prusten. Eclipse's klap på bagpartiet og de rolige ord, fik dog hesten til at kaste lidt med hovedet, men derefter en svag prusten "Tror han siger tak" sagde Matthew stille og smilede skævt som han kastede et blik over skulderen på Eclipse. 

Nærmest med det samme som de kom indenfor, var den unge mand væk og Matthew nåede knapt nok at opfange hvad han havde sagt, men så så han var gået ned for at finde et bord "Du er hurtig" sagde han og trak på smilebåndet inden han satte sig ned på stolen og afventede en der kunne tage i mod deres bestilling. Der gik ikke mere end to minutter fra de havde sat sig, kom der en kvinde ned til dem, spurgte ind til hvad de skulle have "Et krus øl til mig og eeh.. En eller anden stuvning. Eclipse?" sagde han og rettede da blikket mod den unge mand, så han kunne fortælle hvad han skulle have. Det var sikkert en del, men det var ikke noget som Matthew ikke ville betale for... Eclipse havde trods alt ikke fået noget at spise temmelig længe, så det var da det eneste rigtige at gøre. 

"Oh.. Og foruden maden, er der et værelse der er frit? Jeg tror ikke han kan holde til at rejse mere for i aften, plus min hest har brug for hvile" sagde han med et smil. Han så på kvinden som nikkede ganske kort og skrev lidt ned, sikkert så hun huskede at få nøgle med ned, når hun kom med deres drikkevarer. Matthew var efterhånden også træt, han var jo heller ikke just ung mere... Så mad, øl og en seng ville uden tvivl gøre ham godt.

Eclipse sad og skuttede sig i træstolen, og kunne mærke at varmen i kinderne var begyndt at vende tilbage. Det blev hurtigt lummert inde på sådan en kro, så der gik ikke længe før at Eclipse ikke længere frøs så meget som før. Men træthedskulden forsvandt dog ikke helt, og ville nok først forsvinde efter en god lang nattesøvn, og måske et bad inden? Nu måtte han se. 

Han kiggede hen på Matthew, uden at tage blikket fra ham imens kvinden tog imod deres ordre. Han så på det mellemlange hvide hår, og så på hans skægstubbe, dernæst læberne som bevægede sig da han talte, og pludselig fik han øjenkontakt med de skarpe, orange øjne der så på ham. "Øh." Matthew spurgte ham angående maden, antog han, "Jo, noget stuvning! Og, hmmm.. Noget brød ville være smaddergodt også." Han tog endelig blikket fra Matthew og smilede til kvinden som skrev ned. "Og også en øl til mig." blinkede han, og så hen på Matthew igen. Hun gik derfra, efter at hun havde skrevet alle oplysningerne ned. 

"Nå, tror du at der er mulighed for at tage et bad oppe på værelset?" spurgte han Matthew.  

Matthew så lettere overrasket på Eclipse da han bestilte en øl. Så skrøbeligt et væsen, nogle gange glemte han, at Eclipse ikke længere blot var en dreng, men rent faktisk en voksen mand. Matthew nikkede mod kvinden som hun gik op for at placere bestillingen hos køkkenet. Hans blik blev igen rettet mod den unge dæmon og han smilede ganske svagt ”Det går jeg ud fra.. Men kvaliteten af faciliteterne er sikkert ikke i toppen” sagde han med et kækt smil på læberne. Matthew havde ikke selv benyttet sig af kroens badefaciliteter før, men det var nok også fordi han efterhånden var så vandt til at bade i søer og den slags i stedet. Svagt trak han på skuldrene ”Om ikke andet, må du tage et bad først, så du kan få noget varme i kroppen, jeg dør ikke af et koldt bad” sagde han med et svagt grin i stemmen.

Hans blik rettede sig mod kvinden som kom ned de to krus, samt stuvningen til Eclipse. Kvinden så på Matthew med et blidt smil ”Hvor er det godt at se, at nogle fædre passer på deres sønner..” sagde hun og satte en hånd på Matthew’s skulder og blinkede til ham inden hun gik. Matthew sagde ikke et ord, var nærmest frosset på stedet og trods han forsøgte at sige noget, kom der ikke et eneste ord ud. Hans blik rettede sig mod sin øl som han rakte ud efter den ”Så har jeg hørt det med” sagde han og rynkede kort på næsen. Man kunne vel godt kalde Matthew for faderfiguren for Eclipse? Men det ville også bare gøre det akavet på en eller anden måde.. Det forhold de havde til hinanden var bestemt ikke familie, men heller ikke fuld kærlighed? Matthew vidste ikke hvad det var, men der var noget over Eclipse, der gjorde han ikke ville efterlade den unge dæmon til sig selv, med mindre han en dag bad Matthew om at skride og blive væk.. Ikke at det ville ske, eller det gik han da ikke ud fra..

Eclipse kunne ikke huske hvornår han sidst havde fået et luksuriøst bad, hvis han da overhovedet nogensinde havde fået sådan et. Hans minder var vage, men han havde en fornemmelse om at det var sket engang, måske i hans drømme. Selvfølgelig havde han da fået et fint bad på hospitalet inden han og Matthew forlod det, så om badefaciliteterne var i toppen eller bunden var ham egentlig lidt ligegyldig - men et sted midt imellem ville vel ikke være for meget at forlange? 
"Det er måske en stor tønde, med noget varmt vand i." Smågrinede han, og rystede lidt på hovedet af Matthews gode hensigt om at han ville tage et bad efter Eclipse, "Ah visse vasse, mon ikke der er plads nok til os begge to?" Han smilede kækt til den ældre og blinkede flirtende til ham. Men inden de kunne nå at snakke videre om det, kom kvinden fra før tilbage med deres bestilling.

Da maden stod på bordet foran Eclipse, kunne han mærke at maven snoede sig sammen af sult. Han havde næsten helt glemt hvor sulten han egentlig var - I et øjeblik blev hans opmærksomhed fra maden taget fra ham da kvinden talte til Matthew. 
Eclipse smilede lunefuldt over til ham, da kvinden gik, "Nå nå nå, ligner vi hinanden så meget?" Drillede han, og mærkede på sin kæbe med hånden, "Joo, nu tror jeg at jeg kan se at vi har den samme kæbeform" Han drejede hovedet fra side til side så Matthew kunne se hver vinkel, og få det hele med. Han stoppede med at posere med hovedet, og kom med et lille muntert suk, inden han begyndte at spise af stuvningen, "Mhmm, det er lækkert!" han tog et par ektra skefulde i munden. 

Matthew hævede kort det ene øjenbryn og trak på skuldrene ”Vi kan vel håbe?” sagde han med et smil på læberne. Som Eclipse sagde der sikkert var plads til dem begge i badet, mærkede han en klump i halsen og han hostede kort og så på ham og skulle lige til at svare, men da returnerede kvinden og han forblev tavs og skubbede tanken væk. Han rettede blikket mod kvinden med et smil. Matthew var stadig lidt paf over hendes kommentar at de var far og søn, for det var da bestemt ikke tilfældet. Bevares, så havde Matthew taget sig af Eclipse det sidste stykke tid, samt han havde besøgt ham på hospitalet da han havde været i koma, så et eller andet sted kunne han måske godt se, hvorfor folk troede det.

Matthew hævede et øjenbryn som Eclipse begyndte at studere ham ”Samme kæbeform ligefrem? Jo måske… Mit skæg bedrager måske” sagde han efterfulgt af en mild latter. Han så kort efter kvinden og rettede derefter blikket mod Eclipse, der igen var begyndt at spise af stuvningen. Han trak igen på smilebåndet som Eclipse talte ”Det var godt, dette sted har som regel ordentlig mad” sagde han med et lille grin i stemmen. Han havde været en del steder, så man kunne vel sige, han var ekspert?