Hun huskede ikke meget fra dagen forinden, ikke andet end hun var på vej tilbage til den lille lejr hun havde lavet og så blev alt sort. Omkring hende var en masse larm og hun kunne ikke rigtigt forstå alt der blev sagt. Linda missede med øjnene og fik et svagt glimt af nogle væsener. De lignede mennesker, men uden at være det, de havde ører og hale som dyr, men hvad var de? Hun svor at personen der netop havde sat sig på hug foran hende var en form for kattedyr, måske en leopard eller noget. Linda så op på væsenet og skar tænder. Lænkerne omkring hendes arme, ben og hals strammede og hun var overbevist om, at hvis hun forsøgte at lave for voldsomme bevægelser, fik hun skader af det og dem havde hun nok af i forvejen, for hendes knogler var knapt nok helet efter sammenstødet med den forbandede vampyr. Væsenet sagde et eller andet og Linda kneb øjnene sammen, forsøgte at tyde hvad end der blev sagt til hende, men så slog væsenet over i et sprog som hun reelt kunne forstå "Der er en god dusør på dit hoved Elver" sagde væsenet nærmest hånligt. Dusør!? Hvad havde Linda da gjort, der krævede at der var en dusør på hendes hoved? Så vidst hun vidste var der ikke dusør på elvere bare grundet de var den race, for hun havde intet gjort forkert. Linda skar igen tænder og så på dyret "Jeg... Tvivler" vrissede hun ud mellem de sammenbidte tænder. Havde hun bare hænderne fri, ville hun sikkert kunne brænde dette lorte sted til grunde! For hun havde trods alt muligheden for at bruge ild til at antænde diverse ting, men hendes hænder var i lænker og kunne nærmest ikke bevæge sig, om hun så ville. Væsenet foran hende grinede "Folkens... Inden vi får indsamlet dusøren.. Skal vi have det sjovt" sagde dyret og rakte ud efter Linda's kæbe og holdt godt fast som han stirrede direkte ind i hendes øjne " Og du elver... Er æresgæst" et dystert smil spredte sig på læberne af dette væsen og der blev givet slip i et ryk som dyret rejste sig. Æresgæst? Hvad indebar det? Hun kunne mærke hvordan hendes hjerte var begyndt at hamre mod hendes ret ømme ribben og lysten til brændestiftelse, steg inden i hende. Men hun måtte vente til tiden var rette, for måske kom hun fri fra disse lænker... Og så kunne helvede bryde løs. 

Ikke så langt der fra var en folk halv dyr ulve på Faten de hadet foget at vide sted og ankomst af en vågn med slaver ville komme forbi det sted deres grund var  så jacks far hadet kalt jack selv og en folk af sted for at stoppe dem, jack bar en kappe og et spyd mens de andre hadet et sværd og en bue på sig  de løb i mellem skovens Krongers skygge og det var let for dem at flade i jack tænke på om det kunne være de samme slæng fra tidligere men han tilgivet på det for han kunne dufte en velkendt duft en katte duft.Dog måtte de stoppe hurtigt da de noget vågne ” holdt ” visket han til den ene som gjorder tang til dem de måtte se om de først og fremmest var regtit det de hadet foget af vide,jacks hold af ulve lage sig på alle 4 og ned på maven for at se hvad katte halvdyrene var ude på de kunne høre alt hvad der bliv sagt om kræng dem,” det må være slave handler eller Dusør jæger ” visket den yngre ulv på dyre sprog jack stod og lytted til hvad de sagde  en elver her i Amazon skoven det kunne ike være regtitt hun var vist lidt lang væk hjemme fra tænke jack stille dog lå han uden at bevæge sig og han holdte godt øje med hor mange de var

Linda vidste slet ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, egentlig kunne hun ikke komme nogle steder, for lænkerne holdt hende fast. Hun skar tænder som hun igen prøvede at kæmpe imod kæderne der rev i hendes hud ”Hvor... Er min datter!” sagde hun hvæsende. Det var uden tvivl hendes dæmon der talte og ikke den rare elverkvinde, som de fleste blev mødt af. En af de store kattevæsener kom over til hende med datteren i armene. Hun sov gudskelov, men der var ikke nogen tvivl om det måtte være en påtvunget søvn, for det var MEGET sjældent hun kunne falde til ro i andres arme. Linda rev igen i lænkerne og mærkede kanterne gå ind i hendes hud ”Giv mig hende!!!! GIV MIG MIN DATTER! ” skreg hun og fortsatte med at rive i lænkerne. Hun var fuldkommen ligeglad med hendes håndled og ankler var ved at blive revet til blods og hun var langsomt ved at blive kvalt, eftersom kæden om hendes hals også klemte. Hun måtte fri og hate fat på datteren og komme væk der fra så hurtigt hun kunne!

at der var et barn indblandet gjorder det hele meget være jack lage ørne ned på grund af kvindens skrig han lag han spydet klar og hævet teng til de ander ulve skulle sigte mod dem og give teng når han sagde til jack rejse sig stille og gik mod dem"jamen jamen jamen er det ikke små katte som er på en forkert grund her " svaret jack lidt hånlige han var ikke bange for at de fik set ham jacks hår skindet i solen det var på tide de fik en lære streng den ene katte væsen knoret af jack og hævet sit sværd mod ham mens den anden tog sig at kvinden  " det ville jeg ikke gøre vis jeg var dig ser du elver er mere ind welkommne her men det er i ikke og da selt ikke slave hanlder eller hvad i nu er " jacks hale lorveret og var teng til at han var klar til at kæmpe jacks blik var mod sværet men han grinde bare " det ville jeg ikke gøre vis jeg var jer i er om ringet og i  undertal i er på min fars grund lad kvinden og barnet gå og gå med livet i Behol eller lad livet " jacks øjne var kun mod den foltte elver kvinde men det vendte sig igen 

Linda så vredt på kvinden der holdt hendes datter ”Slip.. Hende” hvæsede hun og så så endnu et dyr, men dette var ikke som de andre, men en... Ulv? Hun blinkede flere gange med øjnene, håbede det bare var en dårlig drøm, men uanset hvor meget hun forsøgte at blinke, gik det ikke væk.. Dette var virkelighed! Hun rev igen i lænkerne og skar tænder. Blod var begyndt at pible ud af de små rifter som var forsaget af lænkerne der strammede og havde skarpe kanter. Leoparden så på ulven og himlede med øjnene ”Jeg er fuldkommen ligeglad med hvem din far er.. Han rager mig en høstblomt!” sagde han og grinede hånligt af ulven. Ulve og katte? Her havde ulvene da fordel.. Havde de ikke? Hun bed sig i underlæben og tårerne flød stadig ned over hendes kinder. Linda så mod ulven og bed sig i underlæben af fortvivlelse og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, men det var rart at vide at kattedyrene var omringet, trods de ikke havde tænkt sig at overlade elveren eller datteren til dem uden kamp..

jack kikket lidt hårdt og en pil kom af sted og ramte ham i benet " det der sidste Advarlse mit navn er Anniko Demon" svaret han hårdt og slog sit spyd ned i jorden en hård vind kom frem fra træne " jeg er ilden og skovens beskyder lige som min familie har været det i flere 100 år i burde ikke glemme det så let katte dyr " svaret han hårdt en rød gløden glød kom ned af spyde og det gjorder det hel rødt mens nogle stykker kom frem for Buskende de hadet alle våben rettet sig mod dem  og man kunne se de var i undertal den mandlige katte dyr faldt ned på knæ i smerte jack kikket hen mod kvinden som holdte barnet han ville for en vær pris rede barnet uden uddelinger skader jack kikket lidt på en  halv dyr kvinde som hadet hidne og prøvet at lyde modige jack vente på deres næste træk en ulv kom hen mod ham det var hans bror " lad os nu bare spake noget katte røv de har foget for meget urt i deres mad " svaret han lidt hånlige og tænde også en flamme våben som var en hammer det gjorder de alle og stod nu tætter om kræng katte dyrneren  jack kikket hen " ville i Virklige sælge disse væsner for hvad penge " sagde jack hårdt og gik hen den mandlige trak sig lidt på Skudleren og sagde " det er en god hanlde " med smeret i stemme blode kom ud fra pilen

Linda så på pilen der kom flyvende igennem luften og ramte leopardens ben. Hun så lidt væk og forsøgte ikke at se på benet, der var kommet gennem benet på ham. Han faldt til jorden med et skrig af smerte. Linda så på ulven igen, det var tydeligt hun var bange og frygtede både for hendes og datterens liv, men et eller andet sted over ulvens. Hendes øjne flakkede fra side til side og hun var voldsomt nervøs som ulven nu også begyndte at snakke om en handel. Hun var IKKE slave! Hun ville ikke sælges! Hun ville fri og komme tilbage til vildnisset hvor hun kunne være fri for disse forbandede katte... Væk hvor hun kunne holde sin datter sikker, men hvor det var... Anede hun ikke, for pt levede hun bare på landevejene, forsøgte at spare på den mængde penge hun nu engang havde og fra tid til anden købte mad. Hun holdt blikket på ulven "Pyt med mig... Red min datter.. Jeg beder jer!" bad hun som flere tårer faldt ned af hendes røde kinder. 

jack  løb hen mod kvinden og slog hinde ud med e slag men han fik et slag tilbage fra den anden men jack hadet barnet i sine arme igen Tilv om at de hadet lagt et eller andet over den for sådan et Ryst ville vægge selv en sovene mand,hack vente sig rolige og så på sin bror som kom løbne hen mod ham og tog barnet  " før det i sikker hed jeg tager mig at kvinde ind til dag slå den anden ihjel og så hinde " visket han lidt i smerte men kom op på bene igen ulven fik hurtit ned hugget den anden mens jack så hen mod hun katten han kastede spyde men hun slog den væk men brandte så hun Piv og ræv sig for at slukke ilden men løb så væk jack fald lætter sammen men skyndte sig hen mod kvinden og prøvet at få hinde fri der gik også 10 minutere og han var i gemmen " er du oki mangler du noget  ?" spurte jack stille og holdet om  kvinden for at trøste hinde lidt  vis hun hadet brug for det

Linda så blot til, hvordan de ihærdigt forsøgte at få hendes barn fra kvinden, men det lykkedes og hun sukkede lettet, men hun var stadig i lænkerne der efterhånden havde flået huden op på hendes håndled samt omkring hendes hals. Hun så efter sin datter som den ene af dem formentlig bragte hende i sikkerhed, men hurtigt faldt hendes øjne på ulven foran hende, der nu var ved at frigøre hende fra lænkerne. Hun sagde ikke et ord i det første stykke tid, men tørrede da hendes øjne "Hvor er min datter" sagde hun ud mellem sammenbidte tænder som hun gned sine håndled. Sårene var gudskelov ikke så voldsomme, men det havde været nok til at det blødte en smule. Hun lyttede slet ikke til hvad ulven sagde til hende og ville blot have sin datter tilbage og komme væk... Hun var elver og hun var paranoid i forvejen, det med at stole på folk havde den vampyr ødelagt den nat... Og det sad stadig dybt i hende. 

Linda så mod ulven der satte sig ned, sikkert for at virke mindre faretruende. Hun lagde hurtigt mærke til hvordan han så på hendes håndled, men tog sig ikke selv af det. Hun var efterhånden ligeglad med den smerte hun blev udsat for, nej det gjorde ikke mindre ondt, slet ikke efter den nat med vampyren. Hendes blik faldt ret hurtigt på hendes datter ”Ileshia... Ileshia! ” sagde hun og begyndte igen at græde som hun fik sin datter i armene. Hun holdt hende tæt og skulede op på ulvene som de begyndte at tale med hinanden. Linda havde i og for sig heller ikke lyst til at disse ulve skulle passe på hende, for når de fandt ud af hvad hendes datter var, så ville de sikkert sparke dem ud i vildnisset igen, hvilket hun i så fald selv ville have gjort. Som ulven hviskede til hende hævede hun et øjenbryn ”Lindarynil... ” sagde hun stille og bed sig i underlæben som hendes blik flakkede mellem ulvene.

jack  smilte lidt og kikket hen mod sin folk. han ragte stille sin hånd mod Lindarynil og  sagde " mit navn er Anniko Demon eller jack choie anniko Demon" svaret han stille  og gav et stille smil fra sig  mens blikket så ned på den lille der var noget over det barn men jack kunne ikke sætte sin pote på hvad det var men han sukket stille " du er i sikker hed nu du burde undersøges for skader og barnet også.. få noget vile vi kan føre dig hjem til os vis du ville min far forbyder mennesker i hans rige men elver er velkommen " svaret han stille og rolige men vente sig rolige om for at gå  hans bro kom stille og kikket ned på lndarynil og sagde med stille stemme "kan du gå eller skal du have noget hjælp ?"

Linda så skeptisk på ulvemanden foran hende, men tog dog mod hans hånd " Lindarynil...Og dette er min datter... Ileshia" sagde hun stille og holdt datteren tæt ind til sig, stadig med nogle tårer der faldt ned over hendes kinder. Hun havde stadig ikle helt forstået hvad der var sket... Hvorfor hun og datteren i første omgang var blevet fanget, måske var det også bedst at lade det ligge...

Hendes blik faldt på ulven og hun sukkede kort " Jeg er healer.. så vi klarer det.. " sagde hun. Linda var stadig ikke sikker omkring disse ulvemennesker, på trods af de lige havde redet hende fra nogle psykopater der sikkert ville have slået både hende og datteren ihjel. Hun så på hendes sår og trak på skuldrene " Jeg er såret... Ikke hjælpeløs" sagde hun og begyndte langsomt at gå, stoppede op og ventede på ulven.

Jack  kikket lidt på sin bror med et smil og slog ham på skulderen  mens han kikket mod de andre og sagde ”  regtit godt arbajde i dag drenge vi vender hjem ” med det  gik de på række og begyndte at gå langt ind mod skoven. Det var først længer inden jack gik lidt bag ved for at ville snakke med med elver  kvinden Lindarynil  han hadet taget lidt vand med ” her har taget lidt vand med til dig ” svaret han varmt og i møde kommen hans blik faldt atter på barnet med et varmt smil ” hvem er fadern til baren ” svaret han stille mest for at få en samtale i gang. Jacks bror førte deres klang så han var ikke så bange for det lige nu var hans bekymering om Lindaryil. Hun så nu smuk ud men det sagde jack ikke højt lige nu det ville bare få ham til at føle sig dum jacks lange hale loveret stille og rolige mens ørnen lytte efter den midte lyd der var i skoven han hadet ikke set en elver før som sådan andet ind hans far hadet fortalt ham om dem og han måtte give hans far rat de var smukke Jack  kikket lidt på sin bror med et smil og slog ham på skulderen  mens han kikket mod de ander og sagde ”  regtit godt arbajde i dag drenge vi vender hjem ” med det  gik de på række og begyndte at gå langt ind mod skoven. Det var først længer inden jack gik lidt bag ved for at ville snakke med med elver  kvinden Lindarynil  han hadet taget lidt vand med ” her har taget lidt vand med til dig ” svaret han varmt og i møde komne hans blik faldt atter på barnet med et varmt smil ” hvem er fadern til baren ” svaret han stille menst for at få en samtale i gang. Jacks bror førte deres klang så han var ikke så bange for det lige nu var hans bekymring om Lindaryil. Hun så nu smuk ud men det sagde jack ikke højt lige nu det ville bare få ham til at føle sig dum jacks lange hale loveret stille og rolige mens ønren lytte efter den midste lyd der var i skoven han hadet ikke set en elver før som sådan andet ind hans far hadet fortalt ham om dem og han måtte give hans far rat de var smukke

Linda så på Jack som han kom ned til hende i bagtroppen. Et skævt smil kom frem på hendes læber "Tak, men har ikke brug for det endnu" sagde hun med smil. Hun var begyndt at slappe mere af som hun fik lov til at gå bagved sammen med denne ulve mand... Hans næste spørgsmål fik en isnende følelse til at glide over Linda's krop " Et menneske..." sagde hun og så ned på sin datter "Hun ligner mere sin far.. Gyldne lokker, grønlige øjne.. Det eneste punkt hun ligner mig.. Er hendes ører der er spidse" sagde hun med et lille grin i stemmen. Hun havde ikke set faderen til hendes datter, siden hun blev født.. 

Lydene i skoven var for hende lettere fremmede, hun var ikke just vandt til at befinde sig i skoven, men nu var det sikkert en ting hun skulle vende sig til, men det måtte hun jo tage med som det kom.

Jack kunne ikke lade vær med at grine lidt med hans blik kikket mod skoven med et smil og nolge tanker hun virkede Flink nok så hvorfor mund hun var i skoven  i den vogn der han bed sig i læben og kikket lidt ned med et blik  men rystede det ud af sig hun måtte selv fortælle det når hun var klar til det, hans blide smil kom frem mens han fulgte hinden det meste af vejen fortalte han alt om sit hjem by og  hvordan de bliv opdrage til at skulle klare sig selv i en tilige alder ” men vi er et fredelige folk som kun uder vold når nogle kommer for tæt på vores lad eller  fange som du ” svaret han svagt og smilte varmt og kærlige mod hinden hans hjerte hammeren lidt hun var smuk og se på jack hadet altid været glad for elver de minde lidt om dem selv dog uden at de Spidste kød han kikket lidt på hindens hår som var Violet. ” dit hår er smuk Lindarynil ” svaret  han dog lidt med en  lidt Flirtme undertone  men det var sandt hindens hår hadet en fave som han ikke hadet set før og det beunderet jack meget. Nogle mænd kom og skubbet jack lidt med et stille smil på læbem de var snart framme så kunne Lindarynil få sig et rum og et sted og sove til sit barn og sig selv

Linda betvivlede på intet tidspunkt at denne ulv blot ville hjælpe hende, men hun havde lige nu et stramt forhold til de halvdyr. Hun var lige undsluppet en flok og var nu med en anden flok. Hendes krop sitrede stadig, men hun forsøgte at skjule det. Svagt nikkede hun til hans ord ”Jeg regnede heller ikke med i udøvede unyttig vold.. For så havde jeg nok ikke fået lov til at gå her med jer” sagde hun stille. Hun var stadig temmelig usikker på denne ulv, men hun forsøgte at slappe af, ved at nusse Ileshia i hendes arme. Linda's hjerte stoppede nærmest med at slå et kort sekund, da der blev kommenteret på hendes hår. Svagt bed hun sig i underlæben ”T.. Tak” sagde hun svagt. Hun var ikke just vandt til at folk kommenterede på hendes udseende, eller bare for den sags skyld flirtede med hende, hvilket var derfor hun nærmest var tom for ord.

Jack kom med et stille smil mod den frmedet kvinde.som hun  så ud lige nu hans bliket kom på sin lille bror over for og gik lidt  hurtiger for at følge med ham. Men jack slappet lidt mere af. Der gik noget tid før de kom til eet bjage stykke som var formet som en dal den så ikke ud af meget ind ventige men når man kom tætter på.  Kom man i møde med en smuk by bort af vid sten med halv dyr udsende som en ulv der stog og holte et sværd ned af vejen.jack selv lænde sig lidt til Lindarynil 

side og visket  rolige. ” mine leder ” sagde han med et smil og stolt. Jack stoppet stille op og kikket rundt på alle de ander og sagde ” jeg skal nok tage mig af hende her fra mine hr hun er under min beskyttelse ” vagterne vendte sig om og hans bror gjorder også og bygget lydliget for ham. Jack tog stille lindarynils skullder og under sin kappe mens han kikket rundt ” du måre være sulten og træt vi kan gå forbi krogen og få lidt mad og varme til dig og barnet ” svaret han stille og rolige med varme ord.

Linda's blik flakkede fra side til side, forsøgte ikke at gå i panik da de kom ind i byen, hvor der var ret mande halvdyr. Hele hendes krop sitrede og hun havde egentlig mest af alt lyst til at stikke sin ikke eksisterende hale mellem benene og stikke af, tilbage til ødemarken... Hun hørte Jack hviske til hende og hun sendte ham et forsigtigt smil, som hendes blik faldt på de sværd som vagterne holdt, langs den vej de gik på.

Nærmest af rent instinkt trak hun Ileshia ind til sig og strøg hende over håret. Godt hun ikke var gammel nok til at forstå ret meget af hvad der foregik, for så ville hun uden tvivl være ødelagt for resten af livet. Linda rettede blikket mod Jack og nikkede ”Tænker mere... At min datter er sulten” sagde hun stille og så på Ileshia i hendes arme. Datteren nikkede svagt og ret let i Linda's hår, hvilket fik Linda til at smile lidt. Hun fulgte Jack til kroen, for håbligt var der lidt varmere der.

jack smilte mod hendes datter og smilte til hende " du skal ikke være bange min ven her er du og din mor i sikker hed " svaret han svagt og gik ind i korgen folk grinte og hadet foget lidt at drikke jack selv kikket rundt mens folk sendte ham blikke men det var mere et blik på den nye som var kommet frem. jack gik hen til kor fatter og ssagde med stille tone " noget mad til den lille og en øl til den smukke kvinde der over hun har været meget i gemmen og trænger til noget at styrke på sig på " kro fatter nikket rolige og hente noget til dem mens jack fandt sig et hjørnde til dem og satte sig han kikket lidt op af Linda og udsendet et smil hun så  godt ud jack sukket lidt men sagde så " når fortæl mig så hele historigen om hvordan du landte i den fange vogn " jack var nysgerige over hvordan hun kunne være der når det var halv dyr som hadet fanget hende