Myrilla havde sovet længe denne dag. Hovedsageligt begrund af den lange nattevagt hun havde haft. Havde kroppen brug for sin hvile. Det var nok omkring middag, da hun endelig åbnede for gardinerne på værelset og hun kunne mærke varmen fra solen, selvom det stadig var noget koldt udenfor. Myrilla tog en let silkekjole på, samt en skindjakke på, som engang var en ulv. Myrilla gik ud på gaden for at finde noget mad. Det sjældent der befandt sig noget der hjemme, eftersom hun sjældent befandt sig der. Det var køligt, men skyfrit udenfor. Hun hev jakken tættere ind mod livet, som hun mærkede et koldt pust. Hvorefter hun begyndte at gå imod den lokale kro. Kroen var lille og hyggelig, da hun kom ind var der ikke mange og se. Hun satte sig roligt i midten og fik bestilt dagens ret. Imens hun ventede på maden, lage hun skindjakken over ryglænet, det var alligevel for varmt her inde til at have den på.

Okay Darko var nok ikke altid så god til at holde sig ude af ballade, og denne morgen var da ikke anderledes. Han havde måske kysset liiidt for meget med en kvinde denne morgen... Okay måske lidt mere end kysset. Den korte historie var mest af alt bare at hendes mand ikke ligefrem havde sat pris på det, og Darko fandt lige nu sig selv i løb, i fuld fart ned igennem gaderne med en mand efter sig, der manglede den ene sko og stadig var i nattøj. 
Darko havde da lige fået sit tøj på og han løb uden at kigge sig tilbage. Det kunne da godt være at hans officielle titel var engel, men Darko var ikke sikker på at han altid var så "engle" agtig som han måske burde være. Men på den anden side havde man kun det sjov man selv lavede.

Darko drejede skarpt om et hjørne og var næsten sikker på at han havde rystet manden af sig og hoppede så til siden og åbnede døren ind i kroen, for så at løbe ind.
Døren blev smækket efter ham og han løb et par meter frem inden han stoppede. Bartenderen rullede blot øjnene af ham, de havde jo trods alt stødt på hinanden før, Darko nød at være sådan nogen steder her om dagen. 
Han gik hen til baren og trak stadig vejret meget tungt og stikkende og satte sig på stolen ved siden af en ung pige, han ville nok hilse hvis det ikke var fordi han lige var igang med ikke at få et hjerteanfald.

Myrilla der netop havde fået sin mad. Så en mand komme ind lettere for pustet. Hun tog et hurtigt blik på ham, ikke for at studere ham, nærmere for at se om han var okay, hun var jo trods alt healer. Kort undrede hun sig over hvad mon, han havde lavet siden han var så for pustet og anelse svedig så det ud til. Bare han ikke var en tyv, eller værre en der gjorde kvinder ondt. Myr så ned i bordet, det stak stadig i hende, hver gang hun tænkte på det. Endnu havde hun endda mareridt om de nætter hvor det endeløs mareridt aldrig så ud til at stoppe.

Myr smilede kort og sagde ”Godformiddag” alt andet ville være uhøfligt, nu når han havde valgt at sætte sig ved hendes bord. 

Darko lagde sin hånd i mod sin brystkasse og tog et par dybe vejrtrækninger, som han kunne mærke han var ved at have bare nogenlunde  styr på sig selv: "Okay! Jeg er ved at være der" sagde han i et smil i mod bartenderen, der stadig lignede en der bare syntes Darko var lidt for åndsvag.
"Stik mig... Ehm... Bare stik mig en te, må hellere lige tage det roligt fra morgenstunden" sagde han i et smil. Hvis Darko selv skulle sige det så var han både charmerende og sjov, men han kunne godt fornemme at den mand der lige havde jagtet ham, ikke havde helt den samme mening.

Darko fik øje på kvinden overfor sig som hun talte til ham og han smilede skævt til hende, som han et kort sekund betragtede hendes ansigt, meget køn. Generelt var Darko glad for at kigge på kvinder, der var jo trods alt ikke noget galt i at kigge.
"godmorgen" sagde han næsten en smule forvirret: "Du... ved vel ikke hvad klokken er vel?" spurgte han og skar en let grimasse som han lod en hånd løbe igennem det lange sorte hår, i et forsøg på at få det til at holde op med at stritte til alle sider.

Myrilla undrede sig, manden måtte vel næsten være lidt ude af form siden, det krævede så meget få pusten igen. Eller måske havde han blot løbet hurtigt. Myr ville ikke gøre sig klog på den slags, men lidt fjollet var det.

Et lille smil kom frem, hun var vist ikke den eneste, som havde sovet længe denne dag. ”Det er faktisk lidt over middag, så jeg burde næsten have sagt godeftermiddag” hun rystede lidt på hovedet. Hvorefter hun tog endnu en mad. Myr begyndte allerede at få en anelse mætheds fornemmelse, selvom hun ikke var i nærheden af få indtaget nok, til hvad en normal kvinde skulle. Samtidig var Myr jo lettere magre og vis man så nøje efter var det faktisk lettere tydeligt at se.

Darko kiggede i mod bartenderen som han kom ned med hans te, og han smilede så igen i mod den unge kvinde overfor sig, hun var køn og Darko nød at sidde og kigge på en pæn kvinde: "virkeligt?!" spurgte han overrasket som hun sagde hvad klokken var.
Godt nok kunne Darko da godt fornemme at det ikke var tidlig morgen, men han havde ikke troet at klokken var så mange, så kunne han da godt forstå at kvindens mand pludseligt var kommet hjem. Han smilede i mod hende og nippede så til din te: "Ja altså, jeg kan godt lide formiddags løbeture" sagde han, just in case hun sad og undrede sig.

Darko satte koppen ned på bordet igen og sukkede så, imens han forsøgte at komme ud af den mørke læderjakke, det var faktisk den eneste ting han ejede der sådan rigtigt havde værdi, han kunne dog ikke sige han ligefrem selv havde købt den, han var nok kommet til at tage den.
"Så hvad er din undskyldning for at sidde her på denne tid af dagen?" spurgte han og lænede sig flabet tilbage på stolen imens han stadig lod sin hånd hvile i mod bordet, han var en ret afslappet fyr, nok lidt for afslappet i følge hans bror.

Tænk at manden ikke havde set solen, og bemærkede hvor højt den var på himlen, det måtte virkelig være en for hastet løbetur, vurdere hun lidt. Imens hun nikkede og smilede lidt af hans overraskelse at klokken faktisk var mange efterhånden. ”Aha” svarede hun en anelse flabet, men hun kunne næsten ikke lade vær, da hun ikke helt troede på at det var en løbetur også i det tøj.

”Jeg havde nattevagt” svarede hun roligt og forsatte ”Jeg er healer” afsluttede hun med et lille smil. 

Darko havde det fint med ikke at fortælle hende yderligere om hans lille løbetur. Han var da ikke just stolt af den, men han kunne jo lige så godt bare nyde live tnu han nu havde fået det tilbage. Darko havde jo troet han ville være død, og nu hvor han muligvis skulle leve forevigt så kunne man jo lige så godt prøve at gøre livet så spændende som muligt.
Darko kiggede i mod hende, og smilede ved hendes "aha". I det mindst ehavde han nogen at snakke med, og han kunne altid smutte ud af bagdøren hvis manden skulle vælge at dukke op.

"Healer... aha..." sagde han interesseret, nu havde han heldigvis ikke været så uheldig med at komme til skade, så han havde ikke den store erfaring med det: "Såå du ligger hænderne på folk også.. Bliver de helbredte?" spurgte han og vidste ikke helt hvordan det foregik, Darko havde ikke rigtigt styr på ret meget, med mnidre hun ville vide hvordan man hurtigst bundede 10 øl.
"Så du er på vej hjem i seng?" spurgte han, hvis klokken var middag måtte hun vel være ret så træt efteerhånden.

Myrilla iagttog ham kort varigt, som han gentog hendes erhverv. Myrilla smilede, som han spurgte ind til hvordan hun healede andre. ”Det afhænger lidt hvad skaden er, min primært så lægger jeg hænderne på skaden og den vil forsvinde efter en tid” svarede hun bekræftende.

Myrilla svarede, i teorien burde hun få sovet mere, men hun var generelt vant til at sove lidt. ”Det går, jeg har fået hvad jeg har brug for ” svarede hun med et ubekymret smil. Hun gav ham et kort drillende blik og spurgte ”Så burde du ikke også komme i bad?” efter sådan en hård løbe tur, burde et bad vel være rart.   

Darko lyttede interesseret, han var ikke altid den hurtigste til at opfatte ting og han havde ikke nogen erfaring med healing, ikke endnu ihvertfald - men han vidste jo sådan nogen ting kunne ændre sig.
"Jamen så ved jeg da hvem jeg skal have fat i hvis jeg kommer til skade" sagde han i et smil og blinkede til hende: "Jeg tror faktisk jeg har lidt ondt i knæet" sagde han i et flirtende smil og gned  let sit knæ, okay han havde et blå mærke, men det kunne da også godt være en krigsskade, ihvertfald hvis hun kunne hjælpe ham med sit kønne ansigt og hendes feminine hænder.

"Arh, så du... sidder bare liuge her for at slappe af inden du skal hjem til en mand og otte skrigende børn?" spurgte han, han vidste jo at mange giftede sig ung, han var dog bestemt ikke af dem, faktisk havde han nok desværre haft det lidt for sjovt som ung.
"Arh du mener efter løbeturen? Tjoh.... Men nu er jeg jo lige landet i gdot selskab" sagde han i et grin og tog en tår af sin te.

Myr smilede svagt, beæret over at han ville opsøge hende. Det ville være bedre med at tage til helbredshuset, end at forsøge at finde hende. Det vigtigste var at få den nødvendige hjælp! ”Hvis det er helt slemt, vil jeg anbefalede helbredes huset.” afsluttede hun med et venligt smil, men med en betryggende stemme, at det vil være det bedste at søge der hen. Hendes udtryk ændrede sig dog da han nævnte sit knæ. Myr tænkte altid på alle andre end sig selv, og dette var ikke en undtagelse. ”Har du? Jeg vil gerne se på det, men tro næppe dette er stedet for en undersøgelse, medmindre du vil smide dine bukser her” sagde hun med et lille smil, og havde en vis alvor i sin stemme. Myr så det ikke som flirter eller lignede. Hun tog faktisk alvorligt, og hvis han ønskede det, så skulle hun nok se på det. Men at smide tøjet her, så hun faktisk kunne undersøge knæet var måske lidt drastisk og blufærdigt overfor de andre gæster.

Myrilla grinede næsten, selvom hun selv var vokset op i en stor familie med mange søskende, havde hun ikke selv fundet en at dele tilværelsen med, som ellers hendes far især ønskede for hende. Men Myr åndende for at redde andre og hjælpe dem. ”Jeg er kun gift med mit arbejde” svarede hun med et lille genert smil. Hun elskede det, og lavede næsten ikke andet end at arbejde. ” Hvad med dig?” spurgte venligt.

Myrilla nikkede, ja hun mente løbeturen. ”Det er pænt sagt” svarede lettere genert og tog ubevidst fat i en hårlok og drejede den op hendes pegefingre. 

Darko nikkede, det var vel fint  at vide: "Jeg tænker jeg burde kunne helbrede mig selv, har bare ikke lige fundte ud af hvordan endnu" sagde han i et grin, han vidste ikke så meget om sin race og status eller hvad man nu skulle kalde det. Faktisk skræmte det ham stadig lidt når der kom lys ud af hans hænder og han havde ikke helt nogen idé om hvordan han skulle kontrollere det.
"Altså liiige her vil jeg ikke smide dem, men det kan da arrangeres" flirtede han og blinkede til hende, han kunne ikke helt afllæse om hun forstod hans flirten og ironi eller om hun bare ikke havde så mange brikker at rykke på.

"Det er vel også de vigtigste... Jeg går så ud fra du arbejder som healer?" spurgte haan og smilede til hende, Darko havde ikke noget vildt arbejude, han afløste på en kro i nabobyen når der va en ledig vagt, så han hustlede lid tog prøvede at få penge hvor han kunne, heldigvis havde hans forældre efterladt sig nogen penge som Darko havde passet godt på.

Myrilla fik et lettere forundret blik, da han sagde at han selv burde kunne helbrede ”Jeg er ikke sikker på at jeg forstår” svarede hun roligt. Myr vidste jo ikke at manden var engle, da han umiddelbart ikke slog hende, som en engel, selvom hun aldrig havde mødt en.

”Okay, men der må ikke for længe, hvis det nu udvikler sig” svarede hun lettere bestemt, uden at være for bestemt. Hun gengældte hans smil, med et lettere genert et. Myr vidste ikke helt hvad den bliken gik ud på, bare han ikke også havde fået noget i sine øjne også.

”Tjah, min far syntes snart det er på tide at jeg finder en, og ja det gør jeg” svarede hun venligt, men han undlod at svare på hendes spørgsmål. Betød det så at han var gift? Men han blot ikke ville fortælle hende det. 

Darko var måske ikke altid den klogeste når det kom til dybe tanker og nye mønstre, men han gjorde da hvad han kunne og selvom han måske udadtil godt kunne virke hård og ligeglad, så var der utroligt meget personlighed og kærlighed, bag de mørke øjne og det skæve smil.
"Nej det... Det behøver du heller ikke" sagde han blot i et smil, han kendte ikke til området, reglerne og de sociale normer, og han havde måske allerede sagt for meget, derfor besluttede han sig for at det nok var bedst han forsøgte at gøre noget for at tie stille og bare nyde tiden.

"Mand, børn og alt det?" spurgte han, måske med en smule afsky i stemmen, nok mest fordi han ikke helt vidste om det vr en drøm han nogensinde ville få.
Darko havde ikke følt tæt kærlighed i mange år, faktisk var der kun én han nogensinde havde været forelsket i, men for at være ærlig tvivlede han ofte på hvor ægte det mon havde været.

Myrilla blev blot nysgerrig nu når hun ikke måtte forstå hans indskydelse. Hun kunne vel ikke tillade sig at spørger ind til det, da det desværre var tydeligt at han ikke ønskede at uddybe.

”Ja det er hans ønske” svarede hun med en slags undertone af en byrde. Myrilla var bestemt ikke klar til mand eller børn. Det var stadig for åbne sår til at kunne gengælde det en ægtemand ville forlange af sin kone. Hun ville have brug for tid, og børn ja i realitet så var Myr al for tynd til at bære et barn i værste fald kunne det ende med at tage hendes liv.

Efterhånden blev Myrilla mæt, selvom der stadig var noget mad på tallerken så var sulten væk. Tallerken havde stået der et stykke tid, og derfor kom en afrydder også forbi, Myr så op på denne med kort smil og sagde ”De kan blot tage den” efterfølgende vendte hun blikket mod ham. Ud af det blå spurgte hun ”Skal vi få kigget på det knæ?” med den hentydning at de ville gå hen til healer huset.

Darko smilede roligt til hende, han var glad for at kigge lidt på smukke piger, det var jo som at betragte et smukt maleri på afstand og Darko vidste at han lige så godt kunne nyde det syn der nu engang var foran ham. Darko var ikke kræsen, men når han så noget smukt så ville han gerne dvæle lidt ved det.
Judas, hans storebror, havde altid ment at han var komplet åndsvag, han havde jo ikke så meget at begive sig ud i når det kom til kvinderne, ikke nu hvor Judas ikke længere havde sin kone, men altså Darko skulle nu nok tage nok for dem begge to hvis det skulle være sådan: "Åh, det er jeg da ked af at høre hvis det ikke er hvad du ønsker..." sagde Darko, egentligt var han jo ret medfølende, og ingen burde jo gifte sig ind i noget de ikke ville.

Han smilede til hende, glad for at hans puls igen var tilbage til normalen, han vidste godt han nogengange lavede lige lovligt meget ballade: "Knæ?" spurgte han helt forvirret og kiggede ned på sit knæ.
"Nååh ja knæ.. av av.." sagde han og aede det let med sin hånd: "Altså kun hvis du vil kigge på det?" spurgte han i et skævt smil.

Myr så roligt på ham, han havde utrolig dybe øjne nu når hun kom til at kigge lidt i dem. Da hun endelig helt kom til sig selv igen, forsvandt hendes blik hurtigt fra hans øjne, det var ikke høfligt at stirre så meget. ”Jo, men ikke lige nu” svarede hun roligt, Myrilla var ikke klar til børn og ej en mand.

Myrilla lage sit hoved lidt da han nærmest virkede spørgende, han havde måske da ikke ondt. Hun kunne ikke helt forstå hvis han havde glemt sin smerte. Hun kom dog fra tanken igen ”Ja selvfølgelig vil jeg” svarede hun med et smil, hvorefter hun rejste sig op, som indikation på at de kunne tage videre for at se på knæet.

Okay Darko var nok lidt cheesy, men come on - han var trods alt en mand, og der var jo andre ting man kunne tage sig til i livet end at kigge på smukke på piger, men livet var nu engang bare en del sjovere når man kiggede på flotte piger.
Darko smilede i mod hende, glad for at han i det mindste bare havde selskab denne aften: "Så hvad er planen for resten af dagen?" spurgte han i et roligt smil, om ikke andet fordi han var nysgerrig og forsøgte at holde en samtale, hun var trods alt ganske køn at sidde og kigge på.

"Fint" sagde han og rejste sig op, han slog let ud med hånden som en hentydning til at hun måtte vise vejen,han vidste jo egentligt ikke helt hvor hun ville hen.

Som de kom ud, begyndte hun at gå imod healer huset. ”Slappe af, tage et langt bad måske. Hvad med dig?” spurgte hun med et venligt smil og forsætte videre igennem mængden der efterhånden var kommet frem på gaden.

Myrilla kom til at tænkte på natten forinden, det havde heldigvis ikke været så travlt, som det nogen gange kunne være. Bare de ikke ville smide hende ud, hun var jo nærmest kommet derfra. Hun stoppede kort op og vendte sig mod, bed sig kort i læben ”Ville du have noget imod at jeg behandler dig hjemme ved mig? Jeg er bange for at de smider mig ud, på grund af min lange vagt” sagde hun roligt med et genert smil til sidst. Da det ikke ligefrem havde været planen, at det skulle foregå hjemme hos hende, men hun ville hellere have en pinlig scene nede ved healer huset.

Darko gik efter hende med rolige skridt, han vidste ikke hvor de skulle hen, men altså han stolede på hun ikke havde tænkt sig at føre ham ud i en skov og slå ham ihjel: "Well.. jeg ved det ikke rigtigt, jeg skal nok bare slappe af og nyde udsigten" sagde han i et skævt smil og grinede let.
Hun virkede virkeligt skøn og Darko havde brug for at få sine tanker i andre retninger for tiden.

"Det syntes jeg du skal" sagde han, hjemme ved hende var da kun endnu bedre. Darko var måske nok lidt.. meget glad for kvinder, men det var der vel ikke noget at sige til! Kvinder var jo helt igennem fantastiske.