Hun havde sendt Marianna, en af sine tjenestepiger, ned i byen efter en vare til hende. En ganske bestemt vare. Han skulle være charmerende og han skulle være til salg. Der måtte slet ikke være tvivl om, at han var typen man købte sig til. Hun stolede generelt ikke på Marianna, men hun stolede på hendes smag i mænd.
Fir havde fået nogle af de andre tjenestepiger til at hente et karbad ind på sit soveværelse og fylde det op med varmt vand, med duftende sæber lagt i rækkevidde, men ikke hældt i selve vandet.
Imens hun ventede på varen, åbnede hun døren ind til sit soveværelse, og smed sig så i sin seng, iklædt intet andet end en morgenkåbe i silke, der kun var holdt lukket af et tyndt bånd. Hun havde et glas rødvin i hånden og en bog åbnet foran sig, men så snart hun hørte døren gå op et sted nedenunder, kunne hun ikke længere koncentrere sig om bogen. Det var alt for interessant at følge med i de gisp og højlydte klager, der nåede hele vejen op på tredje sal til Fir, der vidste at Richards butlere ikke kunne smide en gæst ud som hun havde inviteret. Hun var trods alt øverstbefalende når han ikke var hjemme.
Hun havde været rasende hele dagen, men nu strøg hun smilende sit hår om bag ørerne, imens hun med noget nær glæde forestillede sig, hvordan det samme tjenestefolk der brokkede sig nedenunder nu (imens Marianna førte deres gæst den længst tænkelige vej op til Firs soveværelse), var det samme tjenestefolk der ville give nyheden videre til Richard når han kom hjem om et par dage - og, hvis hun var heldig, videre til naboer, venner og familie også.
Krystallandet
