Turen hjem havde været lang. Makayla havde var glad for at hun havde fået al det blod tidligere, hvilket betød at hun overraskende nok havde en del kræfter endnu. Men endelig, endelig kom de igennem by murerne ”Så er vi der snart” sagde hun lettere hviskende til ham. Makayla glædede sig til at ligge i seng, i mørke og i lettere ro med ham. Hun havde ventet tålmodigt nu, men nu havde hendes lyst til ham og steget en del til hvor hun snart ikke kunne holde det længere. Han selv måtte nok være sulten. Det var eftermiddag og Makayla kunne mærke noget af energien dale, som den havde gjort før. Solen tog hendes energi og især når hendes tøj ikke ligefrem var dækkende nok, var solens stråler hårde.

Men endelig var de der. Makayla steg ned af hesten ”Så er vi her” svarede hun med et kærligt smil og vendte hovedet imod døren. En dør der førte ind til et hyggeligt hjem, med bogreol fyldt med bøger, som hun ikke læste. De var der blot for at narre fjenden hvis hun skulle medbringe nogen med hjem, det havde jo hændt før. Derudover var der to større sofaer som stod nær en kamin, et køkken der så ud til aldrig at blive brugt, et soveværelse og et større kar.

Makayla åbnede døren og sagde ”Der er ikke så meget, men jeg håber det ville blive godt nok for os to” sagde hun med et varmt smil. Selvom de havde taget et bad i søen, trængte hun alligevel til et bad, hun så på ham med et lille lumsk smil. ”Hvad med at du får lavet et bad så finder jeg noget at spise til dig” beordrede hun, dog med en kærlig stemme. De havde jo alligevel reddet i nogle dage. Derfor vurdere hun også at han måtte være sulten, og som hun havde lovet ham i skoven, så ville hun sørger for ham. Makayla gik ud i køkkenet. Hun havde ikke meget, men hun havde lidt. Hun havde lidt ris, og nogle få grøntsager. Selvom May aldrig lavede mad vidste hun godt hvordan man gjorde det og straks gik hun i gang med at lave noget ris til ham med nogle kogte grøntsager. Hun vidste at der skulle skaffes mere til ham, bedre til ham. Men hun vidste jo ikke hvordan turen ville gå. Efter en tid var maden endelig færdig og hun kom ind til ham med tallerken ”Jeg har desværre ikke noget kød, men jeg håber dette vil være nok for dig” sagde hun med et blidt smil og stillede den på et bord. Badet ville formentlig være tæt på færdigt og hun kunne endelig komme af med denne lettere svedige kjole. 

Turen havde været lang, men da de kom igennem bymuren og han hørte hendes ord sendte han hende et smil. Han glædede sig på en måde til at se hvordan denne kvinde egentlig boede. Han havde lyst til bare at smide sig i sengen som noget af det første, føle den formentlig bløde madras under ham og nærmest bare sænke ned i den. Han havde ikke været vandt til at sove på andet end sten eller en skovbund, men det var typisk når han var i ulveform. Han rettede blikket mod himmelen og sukkede. Gad vide hvad klokken var.. Egentlig var han ligeglad, for det var ikke det der var hans største bekymring. Han var sulten, men oven i det, var lysten til hende der stadig, på trods af den yderst lange tur på hesteryg. Solens stråler måtte være ved at riste hende langsomt, men hans skjorte var desværre ikke med lange ærmer, og hendes ene ben var også blottet, hvilket han heller ikke kunne hjælpe hende med, så han håbede de snart var hjemme, så hun kunne komme i skjul for solens stråler.

Som hun steg af hesten og talte lod han sig selv glide ned og klappede kort hesten som tak. Blikket vendtes mod hende og han smilede, det så hyggeligt ud. Med rolige skridt fulgte han efter hende gennem døren og ind til det veludsmykkede hus ”Det er flere år siden jeg sidst har været indenfor, i et rigtigt hus” sagde han og så sig omkring. Han var fascineret som han gik rundt på opdagelse, både i stuen med bogreoler og de store sofaer, videre til køkkenet der så splinter nyt ud, som om det aldrig blev brugt. Videre til bade værelset med det store kar, hvilket bragte et smil frem på hans læber. Årh de ting man kunne lave der… Han fik rystet tanken af sig og gik videre til soveværelset og så mod sengen med store øjne. Den så yderst behagelig ud, lige til at smide sig i og… Hans tanker var et helt forkert sted og som han hørte hun talte smilede han til hende da han var vendt tilbage fra sit eventyr. Han hævede hans øjenbryn og smilede skævt ”Vi kan sikkert nok få det til at fungere” sagde han og nikkede kort. Han tvivlede bestemt ikke på dette nok skulle blive godt. Som hun atter talte nikkede han ”Javel… ” sagde han og gjorde honnør og grinede ganske kort inden han gik ud på badeværelset og satte proppen i, så vandet ikke ville løbe ud. Han tændte for vandet og så hvordan karet langsomt blev fyldt op.

Han kunne dufte maden og smilede for sig selv, som han stadig sad ude på badeværelset og sørgede for at vandet ikke flød over og oversvømmede det hele. Han fik tilføjet noget sæbe, så der var lidt bobler i og med et tilfreds smil så han sig over skulderen som hun kom ind til ham ”Mhm… Kød er lige gyldigt, jeg spiser som almindelige mennesker spiser.. Jo jeg har nok en større lyst til kød, men bevares” sagde han og blinkede til hende som han fik lukket for vandet da karet var fyldt ”Værsgo” sagde han og smilede som han rakte den ene hånd mod det fyldte kar og smilede inden han gik mod sin mad. Hans mave knurrede som en i helvede, så dette ville være godt, efter nogle dage at få noget mad igen. Ret hurtigt fik han det spist, men han af og til så mod hende med et hævet øjenbryn. Som han var færdig bed han sig kort i underlæben ”Skal du ikke have… Noget?” han vidste ikke hvordan han skulle sige det uden det nærmest lød dømmende, men det var dog ikke hans mening ”Noget.. Blod” sagde han så for at afslutte sætningen fra før. 

Makayla vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det, for det ville sige at han havde levet i skoven i flere år. Hun kunne slet ikke forestille sig at leve så primitivt i så lang tid. May var jo lidt af et luksus dyr og elskede at have en seng og et bad de mest vigtige ting. ”Du må endelig fortælle mig, hvis der er noget du har brug for” svarede hun kærligt. May havde jo lovet at sørge for ham og det ville hun også, og det havde været længe siden sidst hun havde boet med en mand. Faktisk kunne ikke huske om hun overhovedet havde boet med en mand udover sin far og bror.

Makayla grinede lettere håbløst af ham, da han ligefrem gjorde honnør overfor hende. Så ung tænkte hun, så uerfaren måske at hun ville elske at forme ham til sin egen, sin helt egen. Han ville blive hjælpeløs uden hende og hun ville elske den magt, den indflydelse hun havde over ham.

Hun så på ham med rolige og lettere trætte øjne, som han svarede ”Vi skal nok skaffe noget kød til dig” svarede hun, hendes køkken indeholdt jo ingenting, for hun spiste jo ikke menneskemad. Desuden ville det kun være godt hvis køkkenet begyndte at blive brugt lidt oftere, så ville det faktisk se ud som om at nogen boede her. May så med længsel imod badet. Med rolige skridt nærmede hun sig karret, men stoppede som han spurgte om hun skulle have noget, hun begyndte først at smile da han sagde blod. May blev faktisk i tvivl, for hun havde som regel altid lyst, men han kunne risikere at blive afhængig af hende, selvom hun ønskede at han skulle blive ved hende, ønskede hun også et sted at det skulle være af fri vilje. Hun sukkede kort og sagde ”Du kan blive afhængig af min bid. Se du der er noget i mig som gør at jeg udskiller et stof hver gang jeg bider. Nogle gange er det kraftigt andre gange ikke. Jeg ved ikke hvad det vil gøre ved dig” afsluttede hun roligt og lettere alvorligt. I denne situation ville hun næsten ønske at hun ikke besad denne evne. Makayla vendte sig imod ham, det burde være op til ham hvorvidt han ønskede hendes bid eller ej. Derfor fik kjolen let og elegant til at glide af hendes krop for derefter at gå imod karret lige før hun steg ned i det så hun på ham og sagde ”Kom og tilslut mig efter du har spist” hendes stemme var kærlig og lettere lokkende. Han trængte sikkert selv til et bad og derefter en blød seng. 

Han så på hende med et kækt smil ”Kan ikke komme i tanke om noget sådan på stående fod” sagde han. Han ville ikke allerede presse sig på, men hans ord var dog sande for der var virkelig ikke noget han manglede, eftersom han havde det hele lige her… Hende, huset og efter mange år, en ordentlig seng. Han havde rent faktisk tag over hovedet, så han behøvede ikke at sidde i en grotte, eller blive drivvåd grundet regnen, hvilket egentlig var rart nok. Hendes latter fik ham til at bide kort i underlæben, hvad tanker havde hun mon, for det var tydeligt der var noget der kørte rundt i hendes hoved, men hvad? Hun var trods alt vampyr så det kunne være så mange ting, måske tænkte hun på at forvandle ham? måske ville hun dræne ham når han havde fået tillid nok til hende? Nah, Makayla virkede ikke som den type vampyr, men skindet kunne altid bedrage, så han måtte tage små skridt og sørge for han ikke trådte forkert.

Han så på hende med et skævt smil ”Du behøver ikke… Jeg kan nok overleve” sagde han med et smil inden han fortsatte ”Ellers går jeg bare på jagt” sagde han og blinkede til hende. Egentlig behøvede hun ikke købe noget, eftersom han som regel bare transformerede sig og løb ud i natten for at finde et dyr. Han var træt efter den lange tur og kunne se hun var lige så. Han så på hende som hun stoppede op og så på ham. Ordene der undslap hendes læber fik ham til at bide sig usikkert i underlæben ”Der var ingen der sagde at det var mig.. Har du ikke et lager hvor du kan få noget, eller jager du også?” spurgte han. Han regnede med de fleste havde blod på lager, som folk havde grøntsager, kød og andet. Men han var uvidende, hvilket var derfor han spurgte. Ordene gav genlyd i hans hoved – Du kan blive afhængig af mit bid… Det var da ikke det værste der kunne ske? For at være afhængig af hende lød bestemt ikke dårligt overhovedet.

Som kjolen faldt til jorden bed han sig kort i underlæben og han kunne igen mærke hvordan hans bukser svagt begyndte at stramme. Fandens også, hun kunne tænde ham så let som ingenting. Han nikkede til hendes ord og fik ret hurtigt slugt maden, inden han gik over til karret Er det godt nok?” spurgte han som han sendte hende et smil og trak sig et stykke væk fra karret, så hun ikke havde mulighed for at trække ham ned, mens han stadig havde tøjet på. Han hev skjorten over hovedet og smed den på jorden ved siden af ham og løsnede derefter bukserne og lod dem falde. Han var tændt allerede, ikke den var fuldt erigeret, men man kunne stadig se det på ham, det lyste ud af ham nærmest. Han knækkede kort nakken inden han gik op til karret igen og lod sig selv glide ned og lod vandet varme hans krop. Det var rart, endelig at være i et varmt bad igen efter så længe. 

Makayla smilede ”Det kan være det kommer” svarede hun, May vidste at han ville få behov for noget tøj, og måske noget mere moderne tøj, end det laset tøj han havde fået med sig. Samtidig kunne han vandre rundt inde i byen som ulv. May undrede sig om måske en af grundende til at havde så lidt tøj var om det gik i stykker når han forvandlede sig.

May så på ham ”Jo, jeg har lovet at jeg vil sørge for dig, så skal du også have kød” svarede hun lettere bestemt. ”Ja, men lov mig at du så passer på, ikke alle her er glade ved ulve” forsætte hun med en lille bekymring i stemmen. Makayla vidste at efter lyset var vendt tilbage var folk også mere fremme, de truer mere og derfor skulle man også passe bedre på. Hendes tanker forsvandt dog som han bed sig i underlæben, hun fandt det en anelse pirrende, mest fordi hun kunne finde på at bide i den læbe, den bløde varme læbe. May smilede blot, det lød ellers til at han ønskede at hun skulle bide, men i så fald kendte han nu til hendes evne ”Nej det er rigtigt, der er ganske lidt på mit lager lige nu, men jeg klare mig. Er stadig mæt efter vores skovtur” sagde hun med et smil og tilfredshed over deres bedrifter i skoven, det var stadig lidt surrealistisk at de sammen havde slået så mange ihjel ”Jeg ville ikke det at jage, men jo det gør jeg” afsluttede hun med et lille smil. Makayla lokkede ofte sine ofre, men at direkte at jagte dem som et rovdyr gjorde hun meget sjældent. Makayla havde en lem i sit køkken, som førte til en kælder, hvor der var flasker, men efterhånden var der kun et par stykker samtidig var der også nogle fangehul hvor hun kunne gemme sine ofre og udnytte deres blod så længe var muligt, men dette ville hun ikke vise Esteban endnu. Det var hun bange for at han ikke var parat til.

Makayla lukkede kort sine øjne og nød det varme vand, der omslutte hende. Generelt var badet rigtig lækkert. ”Ja, det er skønt” svarede hun, og betragtede ham, May ventede nu kun på at han ville komme ned til hende, og han fik da også tøjet relativet hurtigt af. Makayla betragtede ham som han roligt gled ned i karret, og det var ikke til at undgå hans lyst til hende. De sad overfor hinanden og Makayla fik et lumsk smil på læben, som hun elegant førte sin fød op ad hans ben, imens hun så på og spændt på at se hans reaktion ved hendes berøring. 

Han nikkede kort til hende ”Måske er der en enkelt ting… Det eneste tøj jeg har, er dette, lasede og let smadrede noget” sagde han og sukkede. Han havde altid haft meget tøj, men eftersom det meste gik i stykker under hans forvandlinger så var det efterhånden begrænset hvad der var tilbage, så det ville uden tvivl være en ide med noget tøj, når han nu tænkte over det.

Han så på hende med et kækt smil ”Jeg har ikke tænkt mig at snige mig ud af byen som en ulv” sagde han og blinkede derefter til hende. Han vidste det ville være det rene selvmord hvis han gjorde dette, ikke han nogensinde havde i tankerne om at gå igennem byen som en ulv, med mindre det måske var sammen med hende, for så ville hun være i stand til at standse eventuelle angreb mod ham. Som hun igen talte smilede han kort ”Det skal vi gøre noget ved! Måske kunne jeg bruge mine talegaver til at lokke en eller anden med hjem? Og så .. ” sagde han og blinkede til hende. Han kunne sikkert få lokket noget med hjem, men det var kun hvis hun lod ham gøre det, for han havde overbevisningen om at frisk blod var bedre end det man måske kunne have i flaske eller what ever og den lille ting, ville han gerne gøre for hende, hvis hun gav lov i så fald. Hun jagede.. Fint så kunne de passende tage på en jagt sammen en nat, for det fungerede meget godt for nogle dage siden hvor de slog alle jægerne ihjel sammen.

Det varme vand der tilsluttede sig omkring ham fik ham svagt til at sukke. Smilet på hendes læber fik ham til at hæve et øjenbryn mod hende, men da mærkede han foden op af hans ben ”Jamen jamen… Der er vidst nogle der har andet i tankerne end et bad.. Huh?” sagde han og blinkede til hende inden han nærmest satte sig på knæ i karret og satte sine arme på kanten, på hver side af hende og lænede sig ned mod hende ”Men pas nu på… Ulve er kendt for at være ret modbydelige til tider” sagde han og blinkede til hende. Der var få centimeter mellem deres ansigter som han stod der indover hende. 

Hun smilede, som han næsten læste hendes tanker ”Selvfølgelig, skal du have noget nyt” svarede hun med en blid stemme. Tænk at hun allerede var begyndt at holde så meget af ham, at hun ligefrem blev bekymret for ham. ”Godt” svarede hun lettere kort. Hun ville ikke have at han skulle fatte mistanke om, hendes måske lidt dybere følelser. Han var fuld af gode ideer, men som vampyr kunne man sagtens gå flere dage og være små sulten. Hvis hun altså ikke bevægede sig ud i solen eller andet som krævede større energi fra hende. ”Selvfølgelig skal vi det, måske endda en lille ny jagt” svarede hun med et lille smil. Hun havde elsket deres jagt, alt det blod, der var intet så godt som varm lækker blod direkte fra kroppen.

Makayla så en anden side fra ham, en mere udfordrende side. Hun kunne lide det, i skoven havde været så villig nærmest sød og uskyldig. Nu var han kæk. ”Jeg skal måske stoppe?” svarede hun endelig drillende, som han bevægede sig imod hende smilede hun blot lettere drillende, hvad mon han var ude på. ”Nå da, og hvad tro du, de siger om vampyrer” svarede hun igen, hun ville bestemt ikke være bange for ham. Selvom han var meget fare truende da endnu ikke havde været på hendes side, men May var sikker på at han ikke ville gøre hende fortræd. Makayla så ind i hans grønne øjne, smilede et lumsk smil inden hun lænede sig helt tæt på ham og gav ham et enkelt lidt hurtigt kys på munden ”Var det du kom her hen for`” spurgte hun drillende med charmende smil. 

Han smilede kort til hende. Hvis han ikke fik noget nyt tøj, ville han ende med at gå nøgen omkring hende, hvilket sikkert ikke var noget hun ville klage over, men hvis folk kom og besøgte hende, så ville det være underligt at have ham gående rundt nøgen. Aldrig i livet om han ville sætte livet på prøve, ikke nu hvor han var her med hende. Som hun foreslog en jagt, smilede han kækt til hende ”Mhm, en ny jagt ville også være spændende” sagde han og returnerede smilet hun sendte ham. En ny jagt med hende ville ikke gøre ham noget, chancen for at se hende så dyrisk igen ville blot tænde ham som det gjorde sidst.

Hendes ord fik et smil frem på hans læber ”Er det det du virkelig vil? Stoppe…” sagde han og så på hende med et hævet øjenbryn. Han troede næppe det var det hun ønskede, for hun havde været så pirrende overfor ham over længere tid nu, måske var det bare et spil for at se hvor meget han kunne holde til inden han ville eksplodere af lyst. Han smilede kækt til hende ”Folk snakker… Vampyrer siges at være de bedste elskere, men det er blot hvad jeg har hørt” sagde han og blinkede til hende inden han fortsatte ”Og så har i en ting for blod, selv under agten” sagde han og så ind i hendes blågrønne øjne og bemærkede det lumske smil. Hvad var hun ude på? Som hun lænede sig ind mod ham og kyssede ham, dog ganske kort så han på hende med store øjne ”Det kan vi godt sige det var” sagde han og smilede tilbage ”Men sådan som du har pirret mig, tror jeg også der er noget andet du er ude efter” sagde han og lænede sig helt tæt på, kun med få millimeter mellem deres læber.

Makayla smilede blot, en ny jagt ville i sandheden være spændende og sjovt. Hun ville elske at se dem begge dræbe på den måde. Mon de overhovedet kunne gøre det igen og igen, uden at blive efterlyst? Makayla var sådan set ligeglad, men hun ønskede dog ikke at have for meget fokus på sig selv.

Makayla så på ham, han var rigtig blevet kæphøj. ”Ja, jeg har ventet flere år på en som dig, jeg kan sagtens vente lidt endnu” svarede hun blot drillende igen. Selvom hun ønskede ham lige her, og lige nu. Så kunne hun sagtens, det havde kunnet ude i skoven, så hvis hun satte sit mind til det så kunne hun bestemt også her. Makayla smilede ”Det har jeg også hørt, og selv oplevet” sagde hun drillende, hun havde trods alt haft en bestemt pirat der ikke troede på hende, men han blev forbløffet, også fordi hun vidste at hun havde den evne hun havde, uanset om et offer ønskede det eller ej ville de altid opleve en speciel rus når hun bed, og hvis hun gjorde samtidig med at denne fik en orgasme ja det var i sandhed en oplevelse værdi. Makayla grinte blot, ”Hvad har du i tankerne, hvis det ikke var et kys?” spurgte hun lettere uskyldigt og lage hovedet lidt på skrå, hvorefter hun kørte en fingre ned af hans bryst ”Hvad får dig dog til at tro sådan noget om mig?” drillede hun blot igen. Selvom de var yderst tæt på hinandens læber, kyssede hun ham ikke denne gang, den del måtte han selv forsøge hvis han true. Nu ville hun blot drille ham, fordi han nærmest bad om det, og drille ham lige end til han ville tigge og bede hende om at hun tog ham.

Han var ikke i tvivl om at de nok skulle komme til at jage sammen igen, så det ville ikke være hans største bekymring. Denne kvinde ville sikkert sætte ham til en masse ting, nemme såvel som besværlige. Lige nu var hans tanker på hende, hvad hun havde i tankerne om at gøre ved ham som de var her i karret, svøbt ind i det dejlig varme vand.

Han så på hende med et smil på læberne ”Hah det tror jeg næppe… En kvinde som dig har mange bejlere, sikkert også nogle der var mere spændende end en vildhund” sagde han med et kækt smil. Vildhund, det var jo nærmest det han var, eftersom han ikke havde haft tag over hovedet i omkring to år.. Eller det var så længe det føltes, for han havde ikke nogen ide om hvor længe han havde boet i skoven, men var et eller andet sted også ligeglad, for nu var han her sammen med hende. Han nikkede svagt over hendes kommentar. Aldrig havde han selv været sammen med en vampyr, men han havde på fornemmelsen at det sikkert ville komme til at ske inden for overskuelig tid, specielt hvis det fortsatte i samme retning som det gjorde lige nu. Han smilede lumsk til hende og blinkede ”Du skal ikke spille uskyldig, for det ved vi begge to du ikke er på nogen måder” sagde han med et smil som hendes fingre gled ned over hans bryst. De få millimeter mellem deres læber føltes som meter, men han kunne bare læne sig ind og kysse hende hvis det virkelig var det han ville. Han kunne mærke et sug i maven som han lænede sig de sidste millimeter ind mod hende og lod deres læber mødes, først ganske kort, inden han så gjorde det mere hedt, i så fald hvis hun tillod det.

Makayla smilede, så han troede ikke på hende. Selvom det faktisk var sandt, så havde hun ledt efter en der hun kunne dele sit liv med, hvor hun kunne bestemme det meste efter hendes behov. En mand eller ægtefælle var ikke ligefrem hendes kop the. De krævede så meget, nej en som ham ville gøre mange ting blot for at tilfredsstille hende.  ”Hvad nu hvis det er sandt? Jeg syntes ellers sådan en vildhund er yderst spændende” svarede hun med et drilsk smil. Om han ville det eller ej, så elskede hun allerede den person han var, og var spændt på at se mere af ham. 

Makayla smilede lettere uskyldigt blot for at drille ”Åh nej, du har mig” svarede hun endelig, drillende. Som om hun nu var hans fange, som et bytte fanget i et edderkoppespind. Det var ophidsende at de var så tæt på hinanden og alligevel så tæt, trods ophidselsen var hendes åndedrag roligt, fordi hun ønskede det for at kontrollere sig selv. Hendes øjne smilede som hun mærkede at han kom tættere på hende og til sidst da der læber mødtes, lukkede hun øjnene og lod sig leve ind i den med en nænsom lidenskab, endnu skulle det ikke blive vildt, men det ville det nok. 

Han så på hende med et hævet øjenbryn, hvad hvis hun egentlig talte sandt og hun virkelig havde ledt efter en som ham, en hun måske ikke behøvede at slå sig fast sammen med eller blive gift med? Uanset hvad så var han ikke typen der bandt sig til nogle, dog kunne han godt lide selskab og det ville hun uden tvivl være og mere til. Han hævede et øjenbryn og smilede kækt ”Ved du overhovedet noget om min slags? Hvordan vi slagter folk når de sover?” sagde han og grinede. Dette var selvfølgelig en løgn, da han ikke just var en af de typer der dræbte folk når de ikke ventede det, han kunne godt lide lidt modstand, hvilket hun sikkert også fik at se ude i skoven den nat hun fik ham overtalt til at tage med sig hjem.

Han smilede kækt til hende som hun talte. Hun var så legesyg og han elskede det. Han knurrede svagt af hende og grinede igen ”Du kan intet gøre ved det” sagde han og blinkede til hende. Han lukkede øjnene som deres læber mødtes og som han trak sig tilbage bed han hende lidt i underlæben og slap den så ”Så sig mig vampyr… Hvad gav dig lyst til at få mig med hjem? Hvad har du hørt om mig?” sagde han og trak sig helt væk fra hende og satte sig tilrette hvor han sad da de startede med at være i badekarret. Et eller andet måtte hun have hørt, for der var ikke mange der vidste hvor han holdt til udover nogle få jægere der måske har fulgt ham fra tid til anden.

Makayla så på med lettere mistroriske øjne da han sagde at han slags slagtede folk når de sov. Hun trak på smilebåndet, da hun bestemt ikke troede på ham, men derefter løftede hun hagen lettere arrogant og sagde ”Så kom og dræb mig” svarede hun drillende til ham. Han havde tidligere ikke dræbt hende, selvom han ude i hulen havde den største mulighed for at gøre det, så han ville næppe gøre det nu – konkluderende May.

Makayla blev tilfreds over hans grin, og forsatte denne leg. ”Åh nej dog, hvad skal der dog ske med mig?” spillede hun lettere uskyldigt og alligevel drillende. Hun havde samtidig et drilsk smil på læben, det var ikke ofte hun spillede sådan en offer rolle, men til en forveksling var det rart. Makayla lukkede kort sine øjne, som deres læber mødtes, det var tydeligt at mærke at også nød at drille og kort suk forlod hendes læber da han bed hende og slap kysset. Hele hendes krop ønskede mere, mere af ham, men spørgsmålet fra holdt hende fra at overfalde omgående. ”Du var unik, vild og ustyrlig. Ooog helt perfekt” svarede hun med et tilfreds smil. ”Jeg har hovedsageligt hørt om skræmmende historier om et monster der boede i skoven, vild og voldsom” forsatte hun. Makayla var ærlig overfor ham. Han fortjente sandheden, kort slog tanken hende at hun faktisk ikke anede hvor lang tid han havde boet i den skov. Hun fnøs kort over at han trak sig tilbage, men ikke på vilkår at hun ville forsøge sig igen, ikke lige nu i hvert fald. 

han så på hende med et kækt smil som hun arrogant løftede hagen "Det ville være spild ville det ikke? At du har brugt så lang tid på at jage mig som vildt bare for at lade mig slå dig ihjel?" sagde han og så på hende med et hævet øjenbryn. Hun troede ikke på hans lille løgn, hvilket nok var fint, for han var ikke just typen der slog ihjel bare fordi han havde muligheden for det, nej han slog ihjel fordi han var nødt til det og hans liv afhang af det, lige som for nogle dage siden, hvor han side om side med hende havde slået jægere ihjel uden så meget som at tøve, men det var også fordi de truede ham. 

Han smilede kækt til hende og lænede sig ned mod hende "Det finder jeg ud af hen af vejen... Om du skal dø eller ej" sagde han med et smil på læben. Som deres læber mødtes lod han svagt sine øjne lukke i og nyde det inden han selv trak sig væk. Han kunne mærke på hende hun ville have mere, men hun måtte vente, for han ville se hvor langt han kunne trække det ud, ikke at det ville tage længe, for han var efterhånden også selv ret lysten efter mere af hende end blot disse små kys de udvekslede fra tid til anden. Som hun talte så han på hende med et hævet øjenbryn ordet perfekt var ikke noget han hørte om sig selv ret tit, men det var nu ikke noget der gjorde ham noget, for det var blot et tegn på at May vat det rigtige valg for ham. Han grinede da hun fortalte vad hun havde hørt om ham "Fuldkommen modbydelig.. Morderisk og kynisk, ja det er mig" sagde han og knurrede drillende af hende. Hendes fnys fik ham til at hæve et øjenbryn "Jamen dog.. Blev fruen fornærmet nu?"" sagde han og grinede let af hende.

Makayla smilede skævt ”Tjo det kunne der argumenteres for, men livet er uforudsigeligt og der skal tages chancer i livet, ikke sandt?” svarede hun lidt igen. Makayla nød da livet, men det betød ikke at hun ville være i sikkerhed hele sit liv. Hun var trods alt gammel for et menneske at være, og hvis hun skulle leve 100 måske 1.000 år, så skulle hun bestemt hellere ikke kede sig. Livet skulle stadig give mening.

Makayla grinede lidt, som om han havde magten. Selvfølgelig hvis han ønskede det, så ville han dræbe hende hurtigt som ingen ting og hun ville ikke have en chance. ”Så vil jeg hellere foretrække at du forlod mig” svarede hun, med et drillende smil. Hvis ønske en dag skulle blive at han ville af med hende. Selvom May sagtens kunne finde på at beholde ham, til den dag han døde, så skulle han have muligheden for sin frihed, på et tidspunkt. For nu ville hun ikke lade ham tage noget som helst steder, i hvert fald ikke uden at han kom igen.

Makayla grinede ”Lige præcis” smilede forsvandt naturligt, som han havde hørt hendes fnøs. Det var ikke ligefrem meningen, hun lage hovedet en anelse på skrå ”Ja, jeg troede da ellers at du ville have mig, men hvis det er tilfældet såe” svarede hun drillende igen og begyndte at røre på sig, som om hun skulle til at stige ud af badet.

Kort trak han på skuldrene. Han ville selv mene at hvis han dræbte hende nu, ville det være spild af tid og ressourcer, plus May havde i teorien redet ham fra at skulle leve i vildmarken og havde givet ham tag over hovedet. Han vidste godt at hun var væsentligt ældre end ham selv, men hun var trods alt også vampyr, hvilket han ikke just var.. Well, ikke endnu. Ikke fordi han regnede med han ville blive det, med mindre May virkelig ønskede det.. At han skulle blive der for evigt og være hendes.. ikke han ville klage, men det var mere tanken bag at skulle bides, næsten tømmes for blod og sige farvel til solen lys og varme.

Han sendte hende endnu et kækt smil ”Jeg tror nu bare jeg bliver her... ” sagde han og blinkede kort til hende. Han havde selvfølgelig ingen intentioner om hverken at dræbe hende eller forlade hende. I så fald ikke på stående fod og kom sikkert heller ikke til at gøre det, uanset hvor meget hun hadede ham eller ville have ham til at smutte.

Han så på hende med et hævet øjenbryn og så hun var ved at stige ud af badet. Han så kort væk inden han greb hendes arm og forsøgte at hive hende ind til sig ”Hvem siger.. Jeg ikke vil have dig?” sagde han med et kækt smil på læberne som han kort slikkede sig om læberne og så ned på hende.

Hun smilede så uerfaren og ung han virkede nu. På et tidspunkt ville han nok også ønske at udforsker visse sider af sig og det skulle han have lov til.

Makayla smilede selvtilfreds, glad over at han ønskede at blive her. Tænk at hele var lykkes for hende, fangst også at han endda kunne lide hende og at han var han. Det havde bestemt ikke været det samme, hvis han var en kvinde. ”Det er jeg glad for” svarede hun med et fornøjet smil.

Hun mærkede hans varme hånd på hendes kølige hud. Hvorefter hun vendte sit hoved mod ham. Hans ord gav kort genlyd, Pokkers han har ret tænkte hun, hun ville nødig indrømme at hun havde sagt noget fjol så om at sige. ”Nå da, så du vil have mig” svarede hun drillende. Den perfekte drejning for komme udenom at indrømme at hun havde konkluderet noget. May satte sig helt ned i badet igen, og tilfældigvis ramte hun med sine fødder hans ben, som nok i grunden slet ikke var så tilfældigt alligevel, men hun lod som om at det var.

Han sendte hende et kækt smil ”jeg havde nok ikke frivilligt taget med dig hjem.. hvis ikke det var for at blive” sagde han og blinkede til hende. Han svor til sig selv at hun.. Makayla en eller anden dag blev hans død og selv hvis hun gjorde.. Ville han ikke fortryde det, for han havde været i hendes varetægt og nærmest fået hvad han ville.

Esteban bed sig kort, nærmest uskyldigt i underlæben og nikkede ”Den dag jeg ikke har lyst til dig.. Så lov mig du skyder mig... Eller noget i den dur” sagde han og grinede ganske kort. Som hun igen kom ned i badekaret og ved et ”uheld” stødte sine fødder mod hans ben. Et smil bredte sig på hans læber som han skubbede sig frem og kravlede med ind mellem hendes ben og stod hen over hende ”Jeg vil altid have dig” sagde han og blinkede til hende som han lænede sig ned over hende og lod deres læber mødes.

Makayla smilede ”Nej, det nok meget rigtigt” svarede hun roligt, med et varmt blik i sine øjne. 

’Åh’ han kunne næsten gøre hendes knæ bløde, nærmest menneskelig blev hun omkring ham, med hans biden i læben og generthed. Man kunne da kun holde af dette fantastiske væsen, smilede hun for sig selv. Smilet kom frem, i det han nærmest ønskede at dø, hvis lysten til hende forsvandt. Selvom sætningen var utrolig romantisk sagt, så ville hun ikke tage livet af mig ”Mon ikke du finder noget græs der er lidt grønnere” svarede hun med en blid stemme. Ikke fordi han ikke måtte være hos hende foreviget så ønskede May hellere ikke at tage patent på ham.

Makayla nåede hurtigt at smile lumsk før deres læber atter mødtes. Hele hendes krop følte en menneskelig følelse af glæde, men mest seksuel lyst, en brændende lyst til HAM! May lage roligt sin ene arm bag hans nakke og hev ham længere ned til hende. Hun vidste hvad hun ville have, og han skulle ikke drille hende for meget mere, for så ville hun blot tage.

Et kækt smil bredte sig på hans læber. Hvis ikke det var for May, så var han sikkert stadig ude i skoven og løb rundt som ulv, i hvert fald så længe han havde mulighed for det og ikke blev opdaget af mennesker eller jægere.

Han hævede et øjenbryn og trak på skuldrene ”Jeg har fundet det grønne græs.. Hun sidder foran mig” sagde han med et kækt smil. Det lignede ikke ham at være på denne måde, men hun havde startet noget i ham allerede fra dag et. Jo måske kunne han godt finde andet, men han gad ikke søge aktivt efter det, specielt ikke nu hvor han havde May..

Han blev trukket tættere på hende og lod en hånd glide ned over hendes skulder og stoppede lige før hendes ene bryst, fortsatte så ned over hendes side og til hendes hofte inden han trak sig lidt fra kysset, stadig stående hen over hende. Et kækt smil kom frem på hendes læber som hånden langsomt gled fra hendes hofte og op over hendes krop igen, til hendes skulder ”Du er ved at springe er du ikke?” sagde han efterfulgt af et grin. Han elskede allerede at drille hende, sende hende direkte mod kanten og vente på at se hvad der ville ske når hun mistede kontrol og tog over.