Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
Chobit kommer roligt gående. Hun går og retter lidt på sin sorte, og ret så flænsede kjole, mens hun bevæger sig længere og længere ind i den tågede gyde. Hun aner i virkeligheden ikke hvilken vej hun er gået, eller hvor hun er på vej hen, hun går bare en tur, og er nu landet her. Men det generer hende heller ikke.
Hun vender sig straks mod Achillius, da han lander på jorden. Selvom han landede et stykke væk fra hende, kunne hun alligevel hører det, og hun kan også se ham, som om de stod i dagslys. Hun holder varsomt øje med ham. Hun lægger armene over kors og lukker øjnene halvt i.
han ser ikke chobit han går længere ind gyden han tager hans
katana frem i den ene hånd. han slæber spidsen af katanaen ned på jorden sådan man kan høre ham komme han går stille og rolig og
holder øje med alt der forgår der inde. han prøver da...
Hun bliver ved med at holde øje med Achillius. Hun smiler skævt, hvorefter hun hæver et øjenbryn. Aha... Såh.. Det kunne være sjovt.. tænker hun. Hun smiler lusket, hvorefter hun begynder at gå hen mod ham.
han stopper op da han pludselig kan mærke en anden tilstede
han kigger rundt men kan ikke se nogen da det er mørkt
inde i gyden han ridser en cirkel ned i jorden rundt om sig selv...
han venter spændt....
Hun bliver ved med at gå hen mod ham. Hun stopper op foran ham, og ser ham i øjnene. Og siden hun ligner Chii så meget, er det let, at tage fejl.
"Hej," siger hun kort, med et lille smil.
Hun tager forsigtigt en dolk frem på ryggen, hvorefter hun omfavner ham blidt. Hun kysser ham kort på kinden.
Hun holder dolken i den venstre hånd, og langsomt sætter hun spidsen i ryggen på ham, forsigtigt, så han ikke vil kunne mærke noget.
han holder om hende han har ikke nogen bag tanke om det kys
så han holder bare om hende hans vinger bevære sig lidt men
han lader bare som han ikke kan mærke hans vinger...
Hun skæver op til ham, med et let lusket smil. Det vil dog ikke kunne ses.
Hun fjerner dolken fra hans ryg, slipper ham, og sætter hurtigt dolken mod hans hals(?).
Hun lægger hovedet let på skrå og betragter ham.
han for en klump i halsen da kniven rør hans hals
"øh hva har du gang i?" han står helt stille da han ikke skal nyde noget.
han holder hans hænder langs siden han betragter hende bare...
Hun griner svagt.
"Du er for nem at narre," siger hun smilende.
"Jeg er ikke Chii. Jeg troede Chii havde fortalt dig om mig. Jeg dræbte hele hendes familie," siger hun bare.
Hun presser forsigtigt dolken længere ind mod hans hals(?), dog skærer den ikke hul endnu.
Hun hæver et øjenbryn.
"Hendes tvillingesøster," siger hun kort.
"Og hvorfor ville du så ikke det?" spørger hun.
"Jeg gør kun alt det her, for at knuse min søsters hjerte.. endnu engang.." siger hun roligt. Hun fjerner roligt dolken fra hans hals, lægger armene over kors, og ser afventende på ham.
han kigger på hende "du kender mig ikke du ved ikke hva jeg kunne
finde på med dig. og hvorfor vil du knuse hendes hjerte hvordan vil
du gør det da " han ser på hende...
Hun smiler skævt.
"Nej, jeg ved ikke hvad du vil gøre ved mig. Men det kan jeg nemt finde ud af," siger hun kort.
"Jeg er ond. Jeg knuser bare folks hjerter, sårer dem, dræber dem... Jeg vil slå alle hun elsker ihjel. Og jeg ved, hvad hun føler for dig," siger hun roligt.
Hun smiler kort, før hun hurtigt stikker dolken i maven på ham(?).
Hun taber straks dolken, og den lander på jorden lige ved siden af dem.
"Jeg skal ikke stå og refarerer min søsters følelser for andre! Ad..!" siger hun bare. Hun vender ryggen til ham, går hen til muren og læner sig op af den, med ryggen. Hvorfor skulle jeg? Jeg ved ikke engang hvordan det føltes..
han ser hun går over til muren han trækker sin katana frem og
lader den glide langs siden sådan man kan høre den lyd igen
han går stille over imod hende...