Hans øne lyste en smule op da det gik op for ham, at Yang ikke var gået. At hun stadig var der.
Han lyttede opmærksomt.
"Minder er også en del af at være menneskelig. Nu stærkere de er, nu mere påvirker de dig." han blev stadigvæk stående. "Men du ser stærk ud (NOT! HUN ER EN VATNISsØØH! >w<). Hvis du er stærkere end minderne, skal det nok gå alt sammen. Og du behøver ikke at sige tak." han smilede skævt og slog ud med armene.
"Regler er til for at blive brudt ikke? Og hvis det virkelig er forbudt, så er vi jo i hvert fald sikre på at der ikke kommer nogen og forstyrre os."

(( YANG ER BARE FEMININ! OG PSYKISK STÆRK!))

"Du har ret" griner hun, og laver et par dansetrin. Den dreng forstod da at holde humøret højt. Hun betragter ham kort, før en ting går op for hende; hvordan hun skal komme til timerne. Hun sukker af sig selv, og rynker brynene.

"Æh.. Taus, jeg kom lige til at tænke på; hvad gør jeg, for at få fat i dig, og omvendt? Brevduer duer ikke, altså, for jeg tvivler på at en brevdue kan finde mig." Siger hun, og ser spørgende på ham.

En brevdue kan da ikke finde en hjemløs...

OOC: *række tunge*

IC: Han trækker på skuldrene med et smil, og strækker armene ud til siden og bukker kort inden han begynder han laver små, dansedne hop baglæns. Det minder lidt om gadedrengehop.
"jamen, tusind tak." griner han.
han formår utrolig nok at stoppe inden han ramler lige ind i scenekanten, og hopper baglæns op på den med armenes kraft og sidde. han ser ud til at tænke lidt, og puster sit store hår væk fra øjnene for bedre at kunne forkusere.
"Vi kan aftale nogle mødetidspunkter? sådan... hver tirsdag klokken et-eller-andet? Eller, enhver ugedag er fin for mig, jeg har ikke så meget at tage mig til. Det er lidt ensomt derhjemme hos mig for tiden, man ved aldrig om folk vil være venner med mig fordi jeg er, du ved, mig..." han slår ud med armene.
"Eller fordi jeg har penge." han gnider tommel- og pegefinger imod hinanden på hver hånd, og tager så armene ned igen. han ved ikke hvorfor, han har altid haft brug for at bevæge og bruge sine hænder når han talte, og nogengagge fangede han sig selv idet og stoppede. Det måtte da være ubehageligt at stå og snakke med en der viftede til højre og venstre med begge arme.
"Vi kan også bare aftale et nyt mødetidspunkt for hver gang? hvis nu der kommer noget i vejen eller sådan noget. Så står den anden ikke og venter forgævedes."

Himlen udenfor salen er ved at blive rød- det bemærker Yang, da hun lader blikket glide ud af vinduet. Hun smiler lattermildt af Taus' hoppende skridt, og lader sig synke ned i et sæde - denne gang uden en stor, fed rotte i det. Hun lader hovedet hvile i håndfladen, og smiler skævt.

"Ah... jah, penge..." hun sukker "den slags gør meget ved folk. Hvis det er nemmere for dig, kan vi sagtens lade timerne være i dit hjem?" Siger hun, og lægger benene over kors. Hun slår klik med tungen endnu en gang, og kvæler et påtrængende gab. Det er sent, og hun har ikke vildt mange kræfter for tiden.

"Tja..." Hun tøver. Skulle hun fortælle om sit liv? han havde jo været ærlig over for hende; "Jeg har nok lidt... komplikationer, ang. det med tiden. Ser du.." Hun sukker dybt, og samler håndfladerne, med fingerspidserne imod panden.

"Jeg har et alvorligt problem, Taus. Der er den her bande..." hun tier, og ser prøvende på ham, efter en reaktion.

han sidder og sparker let med benene ud i luften.
"For min skyld ingen alarm. Mallory, min husholderske, mener at jeg trænger til selskab."
Da hun nævner komplikationer, stopper han med at vippe med benene. og da hun nævner en banden, rynker han brynene, og er næsten ud til at studerer hende med de lyslilla øjne.
"En bande siger du... Den var værre..." han var ikke så meget inde i det med Krystallandets bander. han havde altid levet i en bobbel af sikkerhed da hans forældre levede. men han vidste hvad det var.
"Hvilken bande er det? Og hvad er der med den?" Han ville gøre hvad han kunne for at hjælpe hende. Det var helt sikkert, men han måtte vide hvad der var sket først. Mallory ville nok ikke blive glad hvis han slæbte en pige med hjem og sagde 'Ja, vi gemmer hende lige her et stykke tid, hun har en bande på nakken.' For han havde tænkt sig at tilbyde sit hus som gemmested for hende. Han kunne ikke have at hun rendte rundt med tuslen om død fra en eller anden bande hængende over hovedet.

OOC: IGEN; Han er KUN venlig >w<

Yang bider sig i læben, og rynker brynene. Ikke godt, slet ikke godt- hvorfor røbede hun også det om banden?! Tag dig sammen Yang, tag dig sammen! du kan ikke blive ved at falde for et sødt smil, og et glimt i øjet! Åh nej- nu kørte stemmerne på igen, med deres egen private diskussion, inde i hendes hoved. Urg.

"Rutilus Taurus. En stor fyr, ved navn Samson, leder dem. Jegøøh.. kom lidt i uføre med ham" Hun smiler et usikkert og akavet smil, og fortsætter;

"Samson er SYG i hovedet. jeg ved ikke hvad han vil gøre, men får han først fat i mig, så... Bliver det nok ikke til mange dansetimer" Hun synker en klump, og fugter læberne. Gud hvor hun dog hader den mand!

((Jajaja... XD sådan en rigmands-børnelokker! OvO))

OOC: OvO OvO OvO
*tude som en ugle* Jeg er en ugle 8D Det siger testen fra samfundsfag selv x3 Heeey, jeg har det; Yang kan da bare skifte udseende, nu hvor Lee ikke skal >:3 *at være obsessed med tanken om at en eller anden skal skifte udseende for at skjule sig*

IC:
Det var dog et mærkeligt navn. Ikke engang velklingende eller noget. man skulle da tro at en bande ville have et navn som folk kunne huske og frygte; Det her navn var nærmest til grin i Taus' øjne, men han viste det ikke, for tanken forsvandt ud af hans hoved igen så snart Yang fortsatte. Han gengældte ikke hendes smil, for den slags smil var ikke nogen man gengældte, dens slags smil fortalte at vedkommende prøvede at gøre det mindre alvorlgt end det var. Prøvede at gøre det mindre seriøst.
Han trak vejret dybt, og så ned i jorden. Han sad længe i tavshed, imens han overvejede hvad der var at gøre og sige for at berolige hende, og hvad HAN kunne gøre. Måske var han hus ikke engang nok? Det var jo let at finde. Og hvis denne Samson var så magtfuld, ville han højst sandsynligt hurtigt kunne spore Yang frem til hans hus. og så ville Mallory og Yang være i fare. Han ville ikke engang vide hvordan hun var kommet i uføre med Samson, hvad han havde gjort, hvad hun havde gjort; han valgte at gå efter førstehåndsindrykket, selvom han vidste, at det i disse tider... ja, sjældent var noget man skulle gøre. Desuden ville hun måske ikke engang fortælle det.
Der var meget der pludselig skulle tages hensyn til.
"Det ville være synd hvis du ikke knne komme til dit bal..." Han så op på hende med en form for selvsikkerhed i øjnene.
"Vi skal nok finde på noget. Som sagt, jeg har penge nok. og penge kan skaffe ALT i disse tider." han nikkede.
"Har du selv haft noget i tankerne? Noget man kunne gøre? Jeg ved ikke helt hvordan det der bandemiljø fungerer, og jeg kender jo ikke hele historien... Har du SELV tænkt på noget at gøre?"

OOC: ... jeg har det præcise ord til at beskrive taus; FRELST!
"ooooh, jeg vil redde Yang fra den oooonde bande" O:')
Det vil jo egentlig være lidt underligt, for han skulle i første omgang egenlig lære hende at danse? Owo

Lyden af hestehove på brostene udenfor kommer nærmere, og et par højrøstede stemmer kan høres udenfor porten.

"Den gamle sal her kan måske bruges til vagtpost! jeg går lige ind og kigger" Lyder det brysk udenfor døren. Yang krymper sig. forpulede lort! nu havde hun også fået Taus i uføre. Og mørkets soldate var ikke just kendt for at bære over med borgerne.

"Taus, skynd dig! herind!" hvisker hun panisk, og griber hans hånd. Hun trækker ham med om bag scenen, og på en eller anden måde får de møvet sig hen i den lille shufflørkasse ved scenen. Yangs øjne er store og bange.

"Undskyld Taus, tusind gange undskyld. hvis vi bliver opdaget, så bare duk dig! de opdager kun mig.." Yang tier, da døren slynges op med et brag. hun har stadig ikke sluppet Taus' hånd, men knuger den tæt ind til sig, som en lille pige med sin dukke.. Dette var det næstværste der kunne ske...

"Yang, de ser dig ikke, og hvis de gør så nægter jeg at lade dem tage dig. Tag mit ord på det." Han klemte hendes hånd, kunne se på hende hvor bange hun var. Han nægtede at lade sig påvirke af sit bankende hjerte, adrenalinen fløj rundt i hans krop. Han var ikke bange, nærmere nervøs. E gruppe på 5 soldater trampde ind i lokalet, og så rundt. Den ene begydte at nyse.
"Du, Karl, jeg... ATJU... er allergisk overfor st-stø... ATJU... Støv, tro du at... ATJUU-HU... at det her er... er.. en god.. ATJU... idé?" Den mindste af mændene vendte sig om og så på den nysende mand.
"Og du kalder dig selv en mørkets Kriger, og så nyser du pågrund af lidt støv! Du burde skamme dig, din svage hund!"
"Men chef, det er jo bare... ATJU... Min allergi, jeg kan ikke..."
"SPAR MIG FOR DINE UNDSKYLDNINGER! Ralf, Peter og Jokum, tjek lige stedet ud. Jeg tager en snak med ham her." To af krigerne, karl og den allergiske, forsvandt ud af døren, imens de tre andre spredte sig. Taus greben stol og satte den i spæn ved døren. Hvis de fandt på at kigge derind, ville døren virke låst. Alligevel lagde Taus et skjold hen foran døren, så døren ikke engang ville kunne gå op.
"De finder os ikke... Bare rolig..." hviskede han for at berolige Yang, imens han indendigt prøvede at tro på det selv.

(( Jokum?! XD))

Yang, der er sikker på, at hendes bankende hjerte kan høres mindst en kilometer væk, bliver lidt mere rolig, da skjoldet skubbes hen foran døren. Hun sætter sig på gulvet, og lukker sine øjne hårdt i, lukker omverdenen ude. Først da soldaterne får skubbet til en grammofon, der sætter igang med en smuk melodi, åbner hun sine øjne. Hun kender den sang. Det var den hendes mor altid nynnede, da hun var lille og ikke kunne sove. Soldaterne, der ikke kan finde ud af at slukke for maskinen, trækker på skuldrene, og fortsætter med at ragere de gamle kostumer og kulisser, mens Yang kommer på benene.
"Nu vi er her.. ville du lære mig at danse?" siger hun forsigtigt, og smiler ganske let. hun skæver til en sort kjole, der ligger henslægt på en stol, gemt væk for omverdenen.
Hun går hen til den, og samler den forsigtigt op. Hendes fingre løber over stoffet, de fine detaljer, og bittesmå fejl, som kun trænede øjne ser. Hun smiler glad, og tager kjolen op til sit bryst.
"Jeg tror forresten jeg har fundet min kjole"

Taus falder lidt til ro da musikken bliver sat på. Når den kører, kan de lave i hvert fald bare en lille smule spetakel, og det vil ikke blive opdaget. I hvert fald ikke så hurtigt. Udenfor er der en af mændene der træder på en rotte, og den bider ham i støvlen.
"ARGH! RALF, FÅ DEN VÆK, FÅ DEN VÆK!"
"Slap nu af, Jokum, det er jo bare en lille gnaver..."
"Hvad nu hvis den bider hele vejen igennem og bider min tå af? JEG KAN IKKE BLIVE GENERAL UDEN STORETÅ!"
"... Og du kan ikke blive General når du er sådan en hysterisk tøsedreng. Tramp dog på den." Der lød en masse spetakel derude, og Taus vendte igen sin opmærksomhed imod Yang. Det var tydeligvis ikke de mest toprofessionelle der var blevet sendt ud. Gad vide om de overhovedet var færdigtrænet, eller om Mørkets Lord bare havde sendt dem afsted som uvidende knægte? Det kunne godt lyde sådan.
Taus falder hurtigt ind i musikkens rytme, og han nikker bare smilende ja til Yangs forslag om at lære om dansen.
"Men måske er jeg ikke så koncentreret." Han taler stadig lavt.
"Hvis jeg skal danse OG koncentrere mig om at holde et skjold oppe, kan jeg måske lave lidt fejl en gang imellem, men hvad pokker. Det er nok heller ikke de mest ydende omgivelser for en dansetime..." Med de ord sørger han for lige at svække skjoldet en smule. Det er stadig oppe, men han sørger for at det er der uden at han skal ofre for mange kræfter på det. Da Yang går hen til kjolen, går han efter hende og ser hende over skulderen med et lille smil. Det VAR en flot kjole.
"Det var da gode nyheder. Jeg er sikker på at..." Lige udenfor døren var der en stemme. Lederen, Karl, var kommet ind igen, og Taus tav. Den her situation var akavet; det ene øjeblik stod han og skulle til at lære en pige at danse, det næste øjeblik frygtede han for hendes og sit eget liv. Der blev rusket lidt i dørhåndtaget, men da de tydeligvis ikke rigtig gad at bruge tid og kræfter, blev der helt stille et par sekunder efter. Han hørte en af soldaterne nævne noget om, at gulvet var for råddent til at gå på, før han ikke gad at høre efter længere og igen vendte al sin opmærksomhed imod Yang.
"Jeg er sikker på at den kommer til at klæde dig. Vil du klæde om nu, eller..?" han trak sig lidt baglæns, klar til at vende sig om og gemme hovedet et eller andet sted, hvis hun fik lyst til at klæde om i fred.