Prinsen på krigsstien

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 14.02.2021 18:06

Et træt hoved faldt tungt til hans skulder, og Aldamar sukkede en anelse skuffet - over sig selv - men fjernede alligevel hænderne fra dets pladser omkring øjnene, for at lade dem glide over den nøgne mand igen. Dynen som var blevet skubbet af i bevægelsen, blev også fisket op, og forsigtigt drejede Aldamar sig en anelse ind og ned, så næseryggen stødte til den andens pande... det troede han også, at han havde.
Med de fraværende små strøg der gled over hans rygmuskler, var det at en utilfreds lille brummen forlod Arysprinsen. "Måske..." og han tvivlede stærkt på det 'måske'.
Grevesønner annullerede ikke... hvor arrogant det end måtte lyde, så annullerede de ikke møder med ham.

Så hvad havde?
Eller måske nærmere hvem havde, nu hvor at Aldamar ikke selv havde fået gjort det.
Det var en tanke han kunne ligge og overveje længe, hvis det ikke var fordi at han tydeligt mærkede det lille smil imod sin lyse hud, og blev mindet om at der ikke var noget at gøre ved dét, lige nu... han ville finde ud af det tidsnok, og det ville nok være her næste morgen, hvor at han havde bedre chance for at se nogle af tjenestefolkene i øjnene. Ikke som nu, hvor at han vidste at lystens tåge gjorde dem mørkere og mere ufokuserede.
Så var det måske blot en anelse nemmere, at falde hen her igen, omgivet af Fabian's tilstedeværelse. Han gjorde det nemt at skubbe det fra sig.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 14.02.2021 19:16

Det var rart at mærke at Aldamar endnu engang faldt til ro med ham, selvom Fabian nu egentlig godt kunne forstå den kortvarige panik der måtte have været over ham, som han kom i tanke om det. Der var ikke mange planer Fabian selv skulle huske, men at glemme en aftale med en kunde? Det ville nu ikke have sat sig helt godt hos ham.

Han nussede sit hoved lidt mod Aldamars hals. ”Jeg er glad for at vi ikke blev forstyrret,” kom det mumlende fra skøgen, og man kunne allerede høre hvordan søvnen var ved at overtage stemmen, som de lå her, og et sidste kys blev også placeret fra Fabian, som snart efter ville begynde at falde i søvn, hvis ikke Aldamar forsøgte at holde ham mere vågen end han var lige nu. Det var lidt for nemt at falde i søvn for skøgen til tider.

Det var først da solens stråler begyndte at forsøge at trænge igennem vinduet at han endnu engang begyndte at sitre lidt i sin søvn. De havde nu aldrig aftalt hvor tidligt han skulle ud, og derfor havde han ikke ligefrem travlt med hverken at fjerne arme eller hoved fra Aldamar, som han stadig lå klistret op af i de tidlige morgentimer.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 14.02.2021 19:30

Et blidt smil trak op omkring mandens læber, og i sit stille sind var det at Aldamar ikke kunne være mere enig. Han var også glad for det. Hvor forkælet man end kunne tænke ham til at være, var det blevet overraskende svært for ham at accepterer noget så trivielt som snak om politik, vin eller lavmælte debatter om kronen og dens indflydelse på landet lige nu. Ikke når det her var så meget bedre.
Og Fabian's ro, var i den forstand også Aldamar's ro. Han kunne høre hvordan at søvnen sneg sig ind i hans stemme og toneleje, han kunne fornemme dens tag i skøgens varme krop, så med et sidste lille smil luskede han også selv læberne ned imod hovedbunden til et godnatkys. "Også jeg..." mumlede han, og lod manden forsvinde ind i den dybere vejrtrækning.
Selv lå han vågen i nogle minutter, måske en lille halv time efter. Men ikke på nogen ubehagelig måde; tankemylderet trængte sig ikke på her til aften.

Trods han ikke var et morgenmenneske af natur, vågnede Aldamar tidligt da han mærkede en lille bevægelse omkring sig. Hænderne vippede en anelse - følte hud imod fingerspidserne - og overrasket glippede øjnene en anelse da han fandt sig selv i en tæt omfavnelse med Fabian. Han havde kortvarigt glemt at han var her. Det fik dog et dovent smil frem på fyrstesønnens læber, og med et uhørligt lille suk rykkede han sig forsigtigt, så han lå lidt bedre, og med en dybere vejrtrækning tog den genkendelige duft ind.
Han havde hverken hjerte eller lyst til at vække ham, Aldamar nød i de tidlige timer bare den saglighed der bankede igennem hans krop, i takt med hjerteslagene, men kunne ikke lade være med at kramme ham en anelse tættere ind til sig, nu hvor at han så fantastisk lå lige der. En god morgen, i den reneste forstand.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 14.02.2021 21:50

Den lille bevægelse ved Fabians side, især som han var en anelse vågen, tydede i hvert fald på at Aldamar også var ved at vågne, hvis han ikke allerede var det. Ikke at det betød at Fabian åbnede øjnene lige med det samme. Hans krop var varm og stadig en smule træt pga. nattens anstrengelser, hvis man kunne kalde det det, og han lå blødt og godt. Det var en stor forskel på hvordan hans morgener ellers forløb, især fordi som han kunne dufte Aldamar under sig, så vidste han også godt at han ikke bare var med en anden kunde, men at han for det meste kunne tage sin tid til at vågne, og kunne gøre hvad han selv havde lyst til. Kunder ønskede ofte noget ekstra om morgenen, og selvom Fabian ofte mange gange havde lyst til at gøre det med Aldamar, så... var der en frihed i at tage det i det tempo han selv ønskede.

Derfor gik der også lidt tid, før at han begyndte at blinke lidt med øjnene, for at vænne sig mod det noget lysere værelse, og han drejede hovedet så han kunne forsøge at kigge op på Aldamar for at se hvor vågen han egentlig var, eller om han bare havde rykket sig for at sove videre. Han vidste jo udmærket godt hvem af de to der var et morgenmenneske.
Hans fingre kunne dog ikke holde sig helt i ro, som de var begyndt blidt at danse over den bløde hud i siden på Aldamar. Et lille brum kom også fra Fabian, ikke helt sikker på at han faktisk skulle sige noget, hvis Aldamar faktisk ikke var vågen, for så ville det da først rigtig vække ham.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 14.02.2021 22:19

Da Fabian havde fået drejet hovedet, gik der ikke forfærdeligt længe førhen at Aldamar's egne øjenlåg sitrende gled mere op, næsten som på kommando ved den lavmælte brummen der var kommet. Fingre sneg sig langs hans sider, og med dem var det at Arysprinsens læber krølledes opad i et større og voksende smil, førhen at pupillerne endelig kunne fokuserer på den blonde mand. "Godmorgen" med stemmen en anelse hæs af hvor tidligt på morgenen det var, følte han også hvordan at benene langsomt strakte sig en kende ud, i takt med at blodomløbet kom mere i gang, og vækkede hans dovne krop.

Krøllerne skjulte dog godt og grundigt de morgen-missende øjne, og han prøvede med et lille ryst af hovedet, at fjerne dem - ikke til megen nytte, da de blot fandt vej henover det ene øje nu, i stedet for begge. At fjerne det og dermed fjerne hændernes dovne nusning af Fabian, var ikke attraktivt nok til at han gjorde det. "Du har sovet godt?"
Om det var et spørgsmål eller en konstatering, se det lod han svæve i en gråzone... især da han ville mene at han kendte svaret på lige præcis det spørgsmål. Se i det tidlige morgenlys, og med sin solbrune krop lænet godt ind over hans - Aldamar's fingre kælede for den bløde hud i små cirkler - lignede den blonde mand, en mand der havde sovet godt. Aldamar fandt det svært, jah næsten så godt som umuligt at tænke andet.
Fordi tog man fornemmelsen, eller nok nærmere følelsen der dovent pulserede i hans egen krop, så... så ville han tænke at det var en spejling af Fabian's egen. Og han følte sig ganske veltilpas.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 14.02.2021 22:51

Det var svært ikke at smile som han hørte den hæse morgenstemme fra Aldamar. ”G'morgen,” kom det nok ligeså hæst fra Fabian selv, og han rykkede sig en anelse op, så han bedre kunne se det morgentrætte ansigt som Aldamar havde i øjeblikket, og give ham et hurtig kys på kinden. Han var virkelig smuk i det her lys, og hvor Aldamar ikke havde haft meget held med at få de mørke krøller væk fra ansigtet, så var Fabian villig til at lade sin hånd glide op for at børste dem lidt væk fra ansigtet, så det ikke forstyrrede prinsen.

”Hmmm...” var den eneste brummende bekræftelse på spørgsmålet, der ikke helt lød som et spørgsmål. Der var ingen tvivl også selvom Fabian selv kom med et hurtigt ”Hvad med dig?”, som vidste han ikke allerede at de begge var fuld af tilfredshed. Som to dovne katte der lå i en solstribe, så var der virkelig ingen grund til at bevæge sig ingen steder endnu. Ikke når man lå så godt. ”Eller vækkede jeg dig måske?” Det var lidt af en sjældenhed at Aldamar var vågen samtidig eller før Fabian, så det ville ikke være en usandsynlighed at Fabian var kommet til det. Normalvis gjorde han det med fuld overlæg godt nok, og han erindrede ikke at han havde været så møvende i sengen efter han var vågnet op.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 14.02.2021 23:19

Et legende lille smil favnede de smalle læber, og Aldamar nikkede vagt ved spørgsmålet om han havde sovet godt. Fordi han havde sovet fantastisk.
Nogle gange kunne det på andres vegne, føles ganske uretfærdigt at Arysprinsen formåede at finde sig selv i så magelig en lykkefornemmelse som han gjorde lige nu. Uretfærdigt til sammenligning med andres ulykke, fordi hvad havde han ved guderne gjort, for at fortjene det? Dog gjorde guderne sig ikke i retfærdighed, de gjorde sig ikke i koncepter om karma, af hvad han havde set. Så han ville tage hvad han kunne få, imens at han måtte.

Det legende smil gled over i et stille hvisket "Nej", da Fabian - for en gangs skyld, var vågnet efter Arysprinsen selv. Og selvom det ikke var sådan almindeligvis, kunne forandring være ganske godt, se det havde været en helt speciel fornemmelse, at se den anden vågne op til morgenstunden. "... du er virkelig... kær, når du sover" kunne han derpå ikke lade være med at mumle, og placerede et stille, dovent kys på den andens pande, idet at han lod den ene hånd glide op for at nusse ham i den kortklippede nakke også.
Kær var måske ikke det mest korrekte ord at bruge, men... det havde føltes ligeså godt, som ethvert andet. Sød havde skam ligget på tungespidsen, men ingen af de ord føltes helt fantastiske, omend meningen bagved dem nok ikke gik tabt på det alene. Det var sjældent at han fik den lille oplevelse med. Måske var det noget han burde gøre oftere, hvis man da kunne vælge at vågne før den anden.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 15.02.2021 15:53

Fabian lod hovedet slappe lidt mere af, som Aldamar bekræftede at han ikke havde vækket ham, selvom han rykkede hovedet lidt utilfredst da Aldamar kaldte ham kær. Det var ikke et ord han normalvis ville bruge om sig selv, også selvom han nogle opførte sig som kunderne nu engang fortalte ham at han skulle gøre. Han havde dog svært ved at se hvordan en fuldvoksen mand, der snart nåede sit 30. år kunne være kær på den måde.

”Kær?” spurgte han derfor også lidt overasket og ikke helt sikker på hvad han skulle gøre med den nye information omkring at være kær. Han nappede drillede ud efter halsen på Aldamar, for at få ham til at makke bare lidt ret. ”Du havde et bedre ord du kunne bruge?” spurgte han, som han gav slip på huden. Han kunne dog ikke føle sig helt sur over det eller lægge mere end et undrende tonefald på, for selvom han måske ikke var begejstret for ordet, så kunne han næppe stoppe Aldamar fra at tænke som han gjorde, også selvom det ikke gav nogen mening. En dyreunge var kær, og man kunne endda strække den og sige at børn var det.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 15.02.2021 17:56

Han burde have vidst at man ikke slap så let,

og med en lydløst lille latter strakte Aldamar halsen, da han mærkede noget der mindede om et rettende nap imod den bløde hud. Strakte den for at komme væk, men aldrig med så meget intention eller iver, at det virkede som et reelt ønske; han lå alt for godt til at det skulle komme noget oprigtigt sted fra.
I stedet måtte han arbejde for at finde en forklaring der var tilfredstillende nok, men også det projekt blev i sidste ende opgivet, da han i stedet lirkede hånden mere omkring nakken, og drillende prøvede at trække ham lidt tilbage. Også uden den store intention om at det skulle lykkes.
"Måske havde jeg... men nu blev det lige 'kær'..." hvad der var sagt, var trods alt sagt - og Aldamar tog det ikke så let i sig igen.

Om det dog lykkedes ham at få manden væk fra halsens dækken for øjnene, ville de mørkeblå øjne halvåbne og dovent finde hans. "... måske var det rigtige ord alligevel noget henad 'dejlig'. Falder det i bedre jord?" mumlet i en lille lavmælt hvisken, og Aldamar søgte med hånden der hvilede langs hans ryg, at skubbe ham en anelse mere ind over ham. Der var noget ganske behageligt over tyngden, og det var sjældent at han fandt sig selv tænke det. Især fordi at hvis det lykkedes, ville han også kunne folde benet mere ind over ham - lige trykke ham lidt markerende ind imod sig, trods de måske knap nok kunne blive mere sammenviklede end de lige nu var.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 15.02.2021 19:25

Fabian havde ikke tænkt sig at rykke sig fra sin plads hvor han nu enegang lå, også selvom Aldamar forsøgte at hive ham. Hans tænder fandt den bløde hud igen, i en lille protest mod kær, selvom han intet sagde noget, og Aldamar kunne nok også godt mærke hvordan der ligeså meget var et smil på Fabians læber. Det var for tidligt at blive vred over noget så småt og ubetydeligt, for ikke at nævne at det var så småt og ubetydeligt at det virkede dumt at blive vred over det i det hele taget.

Det var først da ordet dejligt forlod Aldamars mund, at Fabian lidt mere frivilligt trak hovedet væk så han kunne kigge op på Aldamar. Det var et ord i en helt anden boldgade.
”I den grad,” var derfor også ordene der blev hvisket tilbage, og lod Aldamar hive ham lidt længere op over ham, så han rigtig kunne mærke tyngden af at have Fabian liggende på sig. De havde nærmest ikke mulighed for at være fysisk tættere på hinanden som de lå sådan her, med mindre de begyndte at kravle ind under hinandens hud, og Fabian havde intet problem i det. Han lagde dog ikke sit hoved ned igen, men lod blot sine øjne stirre ind i Aldamar og nyde udsigten.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 15.02.2021 20:21

Utroligt hvor berøringskrævende man kunne blive, hvilket var en tydelig forandring fra de første mange gange Aldamar havde spenderet tid med Fabian's løsslupne skikkelse. Nu var det næsten ikke til at forestille sig en tid hvor at han havde været foruden, og det var med en indvendig lille gnækken at han mødte det blågrønne blik, førhen at det forstummede i de bankende hjerteslag som unægteligt var begyndt at følge med, næsten hver gang han låste øjne med ham. Åh forhelvede.
Aldamar følte et smil langsomt krybe på plads over de smalle læber, og hænderne gled i en synkron bevægelse over den stærke ryg, saglig og tilfreds.

Der skulle alligevel gå et par gode minutter, inden at Aldamar med et tilfreds suk lænede hovedet helt tilbage i puden, og følte et gab - godt provokeret af solens varme såvel som Fabian's varme, snige sig ud. "... det her kunne man godt vænne sig til..." formåede han at få ud imens, og lod hænderne glide tilbage imod hans skulderblade i et afsluttende suk, og gnubbede musklerne der en anelse, masserede dem dovent i sin egen saglighed. Fordi det kunne man. Virkelig.
... og endnu engang måtte den selviske lille stemme blive skubbet til side, ved tanken om at det næppe var en mulighed medmindre at skøgen gik på kompromi med sine egne forestillinger om hvordan han skulle leve.
Aldamar turde knap prikke til den tankerække, da han måske bedre end nogen anden, vidste hvor panisk han havde reageret overfor det i starten af deres... forhold. Men det var velsagtens også derfor at han havde skaffet en lidt kreativ lappeløsning, da han havde lavet skøgens gave. Magi kunne fikse meget. Ikke alt, men meget.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 15.02.2021 20:40

Det var et roligt hjerteslag der slog i Fabians bryst også, som han lå og kiggede ind i de alt for kendte blå øjne, der blev ramt helt rigtig af det blide lys udenfor. Han blev dog ikke ved med at kigge ind i øjnene, som han ligeså stille lagde sit hoved ned igen, så han ikke skulle strække halsen, men bare ligge ned, som var Aldamar en ligeså fin madras under ham. Han ville dog også mene at prinsen alligevel var, i hvert fald bedre at sove på end der hvor han var vant til det. Både varm, blød og stærk.

”Mmmh... lige før,” gav Fabian Aldamar ret i, uden at tænke videre over ordene. Han var på ingen måde klar til at give slip på sin 'frihed', og det ville også uden tvivl kræve rigtig meget arbejde for Fabian at varme op til idéen omkring. På rigtig mange punkter var han stadig lidt bange for hvad de havde, og hvad det ville betyde for hans levestil, men jo mere tid han brugte med Aldamar, jo nemmere var det at forsøge at ignorere det og kun tænke på nuet.

Hans fingre dansede lidt over de mørke krøller der virkede til at være over det hele lige nu, og i de stille morgentimer, så kom han alligevel i tanke om gaven han var blevet givet aftenen forinden, mens de havde været i et lidt andet humør, og Fabian rykkede lidt på sit hoved, som en overvejende lyd kom fra ham. Var det værd at stå op efter?

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 15.02.2021 21:27

Lige før. De mørke øjne gled en kende beroliget i, fordi selvom hans sind næsten lidt for hurtigt havde overvejet hvad der kunne følge med de ord, vidste han bedre end at grave videre i det. Slet ikke mens de lå sådan her, og han mest af alt kunne ønske at skøgen ikke havde planer for dagen, og at han selv ikke havde nogle, ligeså. En virkelighed der var meget fjern, men alligevel gav dem nogle timer at dovne den på.
Havde det ikke været for den lille forstyrrelse der fulgte med, ville han næsten - jah lige ved og næsten - havde kunnet falde i søvn igen, om ikke andet i hvert fald slumre lidt videre, igen.

I stedet var det undersøgende at Aldamar's øjenlåg gled op igen, og fandt Fabian's eget, ved den overvejende lille lyd der kom fra ham. Hvad nu? Manden lignede - hvis man kendte ham godt - en der stod i et dilemma, selvom det var så underspillet at han ikke vidste om det egentlig var et seriøst dilemma, eller blot dovenskabens tag i hans varme krop, som hviskede at han ikke skulle rykke sig. Han regnede med det sidste, og et lille smil gled over læberne, da han løftede ansigtet igen. "Hvad nu?" mumlede han, og fulgte den rute hans blik tegnede op, da skøgen drejede hovedet til siden og hen over gulvets tæppe i stedet for at betragte Aldamar selv.
Hænderne gled en anelse drillende op imellem de blonde lokker, og krøllede dem lidt ind imellem de slanke fingre.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 15.02.2021 21:35

Det var lidt for godt at ligge lige her, men nu hvor tanken først var blevet plantet i hans hoved igen, så var han ikke helt villig til at give slip på den, selvom Aldamars nusning og varme virkelig hev ham i ham til bare at blive her. Han havde heller ingen idé om at de faktisk kunne tillade sig et par timer sammen, og ikke bare den korte morgenopvækning, inden Fabian måtte snige sig ud. Det var trods alt det han mest var vant til, selvom Aldamar forsøgte at snige et par timer mere ind på det seneste.

”Du gav mig en gave i går...” startede Fabian også derfor ud med at sige, inden hans blik gled op igen, for at se hvor meget han kunne betragte Aldamar. Hna havde næsten lyst til at lukke øjnene igen, som prinsens hænder fandt hans hår. ”Men jeg fik aldrig åbnet den.” Det var nok også bedre at udsætte det til et tidspunkt hvor de var glade for hinandens selskab, som nu. Problemet var bare at gaven stadig lå i Fabians bukser, og det krævede at han kom op fra sengen og Aldamar, og fundet den, inden han kunne kravle tilbage hvor han allerede lå. Dilemmaerne var hårde når man var blevet så magelig som dem.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 15.02.2021 21:54

Da det gik op for Aldamar hvad det hele handlede om, kunne han ikke stoppe det lille grin der pressede sig på, og han fulgte skøgens blik imod hans bukser. De var røget et lille stykke væk fra sengen, og selvom det nok havde virket som en god idé i går nat, kunne han nu fornemme hvad dilemmaet egentlig var. At rejse sig, eller ikke at rejse sig.
At blive liggende, eller lade nysgerrigheden vinde frem og lade ham fiske gaven op.

Grinet sluttede i et lille, tilfreds, drillende suk, og Aldamar sneg den ene hånd mere fast omkring hans ryg, imens at han lod den anden finde vej ned mod madrassen igen. Med støtten fra albuen, et bestemt skub med benene og troen på at Fabia nok også skulle hjælpe til, var det at Aldamar en kende bestemt rullede dem omkring, så han i stedet kom op og ligge over Fabian, omend knæene ikke var sene til at skubbe ham en anelse op og sidde. "Ah jah..." han havde nok mest af alt fisket den op af desperation - han havde virkelig ville give ham den hele aftenen, men irritationen over ham var blot steget, da han endelig havde fundet den frem. Det kunne han godt gøre bedre.
Med en sky af mørke krøller omkring det lyse ansigt, var det at Aldamar bukkede sig ned, en fornøjet lille hvisken imod hans læber. "Nu skal jeg" hvor den energi kom fra, var ham ubekendt.

Men med et sidste hurtigt kys fik Aldamar rejst sig, ganske nøgen men ganske ligeglad. Han fiskede hurtigt de lånte bukser op, og fiskede mindst ligeså hurtigt silkeposen ud af dem for endelig at vende tilbage til sengen. Da Fabian stadigvæk lå ned, var det at Aldamar endte med at sætte sig ved siden af ham, og rakte den mørkeblå pose til ham med et mere tøvende smil. "... jeg håber du... kan li det"
Det var måske for meget. Men han havde nu altid været en tand... meget, havde han ikke?

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 15.02.2021 22:02

Fabian havde forventet at hvis han ville have fat i den, så skulle han selv op og hente den, og derfor var han også noget overrasket, som han mærkede Aldamar tage fat i ham, for at vende dem om, så Aldamar pludselig var øverst igen, og de blå-grønne øjne mødte blå, overrasket men absolut ikke imod den nye position de var i.
Kysset blev gengældt, og som Aldamar rejste sig op, trillede Fabian lidt mere over på siden så han kunne nyde synet af Aldamar der havde taget det på sig at fiske gaven frem til ham igen. Det virkede virkelig som om at de var kommet langt, for Aldamar havde i hvert fald ikke været meget for at vise sig frem i starten, ikke på denne her måde. Altid havde han en kåbe eller noget i nærheden for lige at skjule sig.

Som Aldamar satte sig ned ved hans side, og rakte ham posen, så måtte Fabian nu alligevel også tvinge sig op og sidde i sengen, dog ikke sen til at læne sig lidt ind mod Aldamar, som hans fingre greb ud efter posen. ”Jeg bliver jo næsten behandlet fyrsteligt her til morgen,” kom det drillende fra ham.
Posen havde næppe ændret sig fra i går, og han åbnede den, før han vendte den på hoved ned i sin håndflade, så det lille smykke dumpede ned i hans hånd. Posen blev lagt fra sig, så han havde begge hænderne til at studerer halskæden der kom ud af den. Fabians mund forsøgte at åbne sig lidt for at sige noget, måske noget kækt for at dække over hvordan hjertet i brystkassen hamrede, men intet kom ud. Den var jo alt for meget. Sådan føltes det i hvert fald, som Fabian ikke mente han nogensinde havde haft noget så dyrebart. Hans øjne fandt spørgende Aldamars, men til trods for at det primært var overraskelse der var malet i hans ansigt, så kunne man også se glæden i kanterne.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 15.02.2021 22:24

De mørkeblå øjne blev en anelse fornøjet knebet sammen ved de drillende ord, men det 'skulende' blik svandt en anelse ind, da Fabian endelig åbnede posen men... ikke sagde noget.
Smykket dumpede i alt sin sølvskinnende skønhed ned i hånden på ham, og den hærdede, blå glassten funklede livligt i solens stråler. Han havde selv fået bukket sølvet ind på plads, faktisk poleret det så det skinnede, og rillet nogle af de finere detaljer ind - lidt håndværk havde man trods alt lært. Men han havde ikke ville... give ham noget mere dyrebart, end at han kunne have det på uden at frygte det blev stjålet.
Men han sagde ikke noget. Bekymringen for at det var for-meget-for-meget sneg sig ind på ham, men endelig...
... endelig slog skøgen blikket op, og Aldamar kunne se glæden inde bagved den målløse overraskelse.

Lettelsen slog igennem hans krop, og med et lille smil rakte Aldamar spørgende ud efter halskæden, for blidt at tage den ud af de ru hænder, og åbne låsen. "... det er glas, så selv hvis du mister det, så er det ikke umuligt at skaffe en ny.." mumlede han, og lænede sig en anelse frem, for at fæstne den om halsen på ham. "... jeg... jeg tænkte at vi kunne få indlejret noget magi i den, så... jah, jeg ved ikke.." det kølige metal hvilede lige et lille stykke over solar plexus, langt nok til at en almindelig skjorte ville kunne skjule det. Ikke at det hjalp meget med mandens nedringede tendenser.
Og her var det så at Aldamar følte at han begyndte sin mumlen ud af en tangent, og slog blikket op med et lille 'hmm' "... så sig dog noget - det er bare en fjollet tanke - det behøver ikke være mere end bare... jah" følte han sig pludselig nødsaget til at forsikrer, i tilfælde af at han ikke ville have det.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 15.02.2021 22:58

Fabian lod prinsen tage smykket fra ham igen, ganske velvidende om at han nok burde sige noget til gaven. Gaver var bare ikke noget han fik alverden af, selvom Aldamar lidt var begyndt på det. Det var ofte tøj og sager til noget mellem dem, og ikke en gave der så tydeligvis var... fordi han havde lyst og kunne. Det gjorde det svært for Fabian faktisk at vide hvad han skulle gøre med det hele, men det lå trods alt aldrig i hans tanker at benægte gaven, selvom den næsten så for skrøbelig ud i hans hånd.

Han lænede sig ind så det var nemmere for Aldamar at fæstne halssmykket hos ham, hvor den faldt ned på hans bryst over hans anden halskæde. De stod i så hård kontrast med hinanden, men Fabian kunne heller ikke lade vær med at pille lidt ved det som det hang der nu.
Det var først Aldamars opfordring der fik ham til at åbne munden, selvom et blomstrende smil var på hans læber efterhånden. ”Tak,” sagde han, og følte sig ærligt lidt hæs, så han lige blev nødt til at rømme sig en enkelt gang, inden han kunne forsætte. ”Hvilken magi tænkte du? Det lyder til at du har overvejet det i et stykke tid?” Han var oprigtig nysgerrig, og han kunne ikke lade vær med at slå øjnene lidt ned mod halskæden endnu engang, inden hans blik fangede Aldamars igen. Det var ikke rigtig fordi at nogen af dem helt kunne skjule deres reaktioner når de sad limet på denne her måde op af hinanden.

Aldamar Leosin af Arys

Adelig

Sand Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 169 cm

Lux 16.02.2021 01:18

Opfordringen var nok til at få mandens ord frem igen, og var samtidigt også nok til at hans egen bekymring - eller hvad det nu end var han følte, måske ængstelighed - forsvandt en anelse igen. Et tak var nok til at han ikke virkede som en der ville af med det, og blikket gled over mandens fumleri med det, imens at han trak benene en anelse op så den ene arm kunne glide over knæet. Det klædte ham... en anelse bizart, når man ikke havde set ham i noget der mindede om, på noget andet tidspunkt. Men det klædte ham.
De mørkeblå øjne gled op igen, og Aldamar følte en lidt varmere tone snige sig ind over ansigtet, idet at han selv rømmede sig. Det føltes pludselig meget...
"... du kommer til at være langt væk... så bare noget der.." Aldamar tøvede kortvarigt, inden at et mere drillende smil maskerede den forlegenhed lige dét emne bragte med sig. "Sørge for at du ikke glemmer mig alt for nemt, mmh?" prinsens hånd daskede lidt (måske akavet) til hans skulder, og han nikkede umærkeligt. Det var i hvert fald en måde at præsentere det på.

Sandheden var at han havde overvejet det længe, og hans tanker havde bevæget sig i retning af noget forbindelsesmagi. Om ikke andet noget der kunne forsikre ham om at Fabian ikke... lå og hostede i en rendesten, eller løb i problemer til halsen. Han ville nok ikke kunne tilgive sig selv så nemt, over at være flyttet hvis det blev tilfældet.
Også selvom han vidste at det ikke var hans job at passe på skøgen. Men han kunne gøre sit, for at vide at han havde det godt.

En anelse søgende, var det at hånden dog endte med at falde ned og i stedet glide over hans knæ, i et lille klem. Han havde selv sin del af halskæder eller andre smykker at benytte. Det var ikke ligefrem en mangelvare i hans liv.

Fabian

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 33 år

Højde / 185 cm

Helli 16.02.2021 12:29

Fabian var ikke helt sikker på hvilken magi Aldamar reelt havde tænkt, men han kunne ikke helt styre den fysiske reaktion på at Aldamar nævnte at når han jo kom til at være så langt væk. Det her var ikke noget han bare havde overvejet på en eftermiddag lød det som om, og selvom Fabian ikke vidste hvordan det ville komme til at forme sig, så kunne han ikke benægte at det gjorde ham glad. Hans hjerte hamrede i hvert fald væsentlig hårdere i hans brystkasse, og en let latter undslap ham som han blev dasket til.

”Det er nok en meget god idé, du er jo kun en prins,” sagde han drillende tilbage, selvom det ikke var sådan tingene forholdt sig mellem dem. Fabian havde ingen forventning om at han kunne glemme Aldamar lige foreløbig, også selvom han faktisk gerne ville. Han havde desværre hårdt de trælse kærlighedshistorier, og hvordan man ikke bare lige glemte ens kærlighed. En følelse Fabian havde givet op på at benægte overfor sig selv.
Han lænede sig også over for at placere et lille kys på Aldamars læber, nu når de sad her. ”Jeg begynder jo at vænne mig til den her forkælelse.” Han var allerede begyndt at blive vant til den, og fandt sig langt mere tiltrukket til Aldamars værelse end kroværelserne disse dage. Man lå bedre og man fik også bare bedre mad. Det kunne umulig være sundt for ham i længden.

1 5 6 7 8 9 10

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Helli , Blæksprutten
Lige nu: 2 | I dag: 3

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

1

220

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Prinsen på krigsstien

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Aldamar Leosin af Arys

Fabian

Gæst