Phillippes læber skilte sig forventningsfuldt som fingeren begyndte at pirre Enzels hul, og forventede at ordene ville blive afbrudt. Den anden hånd strammede grebet lidt mere om ballen, og trak den lidt mere til siden. Selvom det trykkede lidt smertefuldt mod ribbene at Enzel sad med hovedet mod hans brystkasse, var de lyde der lød fra halvdyret læber det hele værd. 
 " Det kan du godt lide, hm? " brummede han kort efter Enzels nydende lyde. 

 Trods den spørgende tone var Phillippe ikke i tvivl om at Enzel nød det. De spindende lyde gjorde det svært for halvkatten at skjule nydelsen. Ikke at Phillippe klagede. I stedet gengældte han kysset, som Enzel startede, og gik ikke længe før han lod læberne skille sig lidt fra hinanden, så tungen kunne snige sig ind og danse kærtegnende om Enzels tunge. 
 Som deres tunger kærtegnede mod hinanden, begyndte fingeren mellem Enzels baller lige så stille at udvide ham. Hånden der blot havde om Enzels balle, flyttede sig op til nakken, og ind under Enzels sorte manke, så han kunne vikle fingrene lidt ind i håret. På den måde kunne han også nemt trække Enzel væk fra kysset så han kunne stille ham et spørgsmål.
 " Har du nogensinde selv brugt legetøjet? På dig selv? " Phillippes ord var lave, men nysgerrige. Han vidste Enzel havde brugt dem lidt på Nicola, fordi han havde været i rummet den første gang, men om Enzel selv havde udnyttet dem vidste han ikke, og tanken om at bruge dem på Enzel var uden tvivl noget der tændte snedkeren. Det var trods alt hans håndværk. 
 Fingeren forsatte den forarbejde med Enzels hul, og Phillippe åbnede øjnene så han kunne se på Enzel, når han svarede. Det ene øjenbryn havde flyttet sig lidt op i panden, spændt på at hører Enzels svar. Var der overhovedet noget Enzel havde tænkt over at gøre? 

 " Hm, " kom det kort og brummende i en underholdt tone ved Enzels ord, og et skævt smil lå på hans læber. Enzel vidste ikke hvad han gik glip af, og Phillippe var overbevist om Enzel ville nyde hans alenetid mere, hvis han udnyttede dem fra tid til anden. Det var selvfølgelig ikke hans at pointere, og derfor gjorde han det heller ikke, men derfor kunne han godt pointere at han gik glip af noget.
 Enzel fik lov at snakke færdig - sådan da, før Phillippe sagde noget. Det var en smule skuffende som Enzel dæmpede sine lyde, hvilket nok mest skyldtes alkohollet der efterhånden havde fået alle fornuftige tanker til at forlade snedkerens hoved. 

 Phillippe trak fingeren lidt til sig, for at lade endnu en finger være med til at udvide Enzel. De havde vel ikke travlt, og Phillippe var heller ikke helt færdig med deres samtale endnu. 
 " Det er en skam.. " mumlede han stille, inden han lod begge fingre presse sig op i Enzel, og forsøgte at ramme det samme punkt som lige før. 
 " Jeg tror du ville kunne lide det.. " sukkede han lavt ud, med munden vendt mod Enzels øre. At mærke hvordan Enzel trak sig sammen om han fingre, og at han nærmest kollapsede over Phillippe, fik det til at dunke hårdt mellem hans ben og det var svært ikke at gide udtryk for pinslerne. 
 " Noget helt andet der er en skam.. " hviskede Phillippe, så hånden i Enzels hår viklede sig fri var de mørke lokker, og i stedet blidt tog fat i håndledet på hånden foran hans mund, og flyttede en lidt væk.
 " Hvorfor dog skjule de dejlige lyde? " 

 Den manglende reaktion fra Enzel gik lidt forbi Phillippe, i den forstand at havde han ikke drukket så meget vin, havde det nok været klart for ham, at Enzel ikke var lige så fascineret af det som Phillippe selv var. Nu tænkte han var Enzel var for optaget i nydelsen til at sige noget. 
 " Jeg ville i hvert fald kunne lide det.." hviskede han med et lidt lokkende undertone. Phillippe var helt væk i pilleri og alkohol, og det var tydeligt at han ikke længere lige så klart som han burde. Hans hviskende sætning, havde også dobbelt betydning - han ville kunne nyde at Enzel havde gang i legetøjet, og han ville kunne nyde at han selv havde gang i legetøjet. 

 Enzels hånd, som Phillippe havde fat i, blev først op til hans mund mens han lyttede til Enzels ord. Snedkeren brummede mod hånden inden han blidt kyssede den. 
 " Jeg har da også nysgerrige naboer," kommenterede Phillippe blot, for han gik lidt ud fra at Enzels problem lå hos naboerne i de andre værelser på bordellet. Phillippe var dog sikker på Holly sikker havde fortalt løs omkring sig, med hans sidste besøg på bordellet, så der gik sikkert allerede rygter om lidt af hvert.
 Hånden blev hevet fri fra Phillippes, og Phillippes nu frie hånd lagde sig i Enzels side, for så at glide ned over den nøgne hud, til hånden kunne lægge sig mod Enzels balle igen. Han sukkede kort som fingrene strejfede hans lem, inden han brummede lidt til Enzels ord.
 " Men jeg kan sagtens nyde det meget mere, " pointerede Phillippe, og krummende fingrene i Enzel lidt mere. 
 " Og det er vel et bordel.. " mumlede han så med et skævt smil på læberne, som han lænede sig frem, så læberne var ud for Enzels.
 "  Lidt lyde til eller fra, gør vel ikke en forskel.. " Med de ord satte han tempoet op på fingrene. Hvis Enzel forsøgte at presse deres læber mod hinanden, ville Phillippe trække hovedet en smule tilbage, så han i stedet ville kunne høre alle lydene fra Enzel ganske tydeligt. Hvis Enzel lod dem slippe ud, da.

 "  Mh hm.. " Brummede Phillippe sig enig med Enzel, med et stort, skævt smil dansende om læberne. Han var pervers. Og han var fuld. En kombination der bestemt ikke var god, når han ikke måtte pille. Det eneste hans tanker kræsede om, var den snurrende og nærmest sultne fornemmelse i hans krop, der bare ville mærke mere og mere og Enzel. Hører mere og mere fra Enzel. Alt skyldfølelsen og skammen over ikke at kunne holde sit løfte til Nicola, var gemt godt væk bag lysten til mere. Snedkeren havde dog ingen skam bag hans lyster, han nød hvad han gjorde, og kunne sjældent få nok, og det var nok derfor han ikke kunne se Enzels problem med at lade lydene få frispil. Han måtte vel bare gøre det så godt for halvkatten, at han ikke havde et valg.

 Et tilfreds suk forlod Phillippes læber, som han mærkede hvordan Enzel selv begyndte at tage hvad han ville have. Blikket betragtede Enzel lidt, som ham prøvede at fange ham til et kys, men ikke kunne, da Phillippe trak hovedet lidt væk. Stønnet der forlod bordelejerens smalle læber, fik Phillippes læber til at skille sig i et tungt og nydende suk, selvom det gjorde en smule ondt i ribbene at sukke så tung. Det var lige netop det han gerne ville høre fra Enzel. 
 " Åh, så slemt var det da ikke, " Mumlede Phillippe lidt, og lod hovedet tippe lidt til siden, så Enzel fik mere plads, mens øjnene gled i. Hånden mod Enzels balle, gramsede en smule, og små suk forlod hans læber, ved Enzels kys mod hans hals. 
 "Vi kan også bare.. gøre så du ikke kommer til at stønne? " mumlede Phillippe en smule udfordrende og lod fingrene stoppe deres arbejde. Hvis Enzel ikke ønskede at nogen skulle høre hvad der skete i det private værelse, der tilhørte ejeren af bordellet, kunne de da også bare stoppe med hvad de havde gang i?.

 Phillippe havde dog ingen intentioner om at de skulle stoppe, og fingrene stoppede også kun deres arbejde længe nok til Enzel kunne nå at tænke Phillippe faktisk ville stoppe, inden de begyndte igen i et lidt hurtigere tempo end før. Phillippe kiggede ned på Enzel, så han kunne få både reaktionen på at han stoppede og begyndte igen med. 

 Forvirringen tegnede sig over hele bordelejerens ansigt, og lige inden Phillippe lod fingrene begyndte deres arbejde igen, løftede begge bryn sig i et sigende udtryk. Det utrolige kattede gisp der lød fra Enzel, fik Phillippes læber til at skille sig i et nærmest overgivende suk. 
 Han var efterhånden mere end klar til at tage Enzel til de begge ikke kunne mere, og havde snart heller ikke mere tålmodighed til at trække hans egen nydelse mere ud. Fantasierne fra tidligere begyndte at spille for hans fulde indre. At læne Enzel ind over bordet, så han kunne så lov at se på dem begge, som Phillippe tog ham bagfra, med en hånd om haleroden. 

 Lige så stille, begyndte Enzel at overgive sig til stønnene, og hver gang et støn forlod Enzels læber spændte det op i Phillippes lem, og fik den til at vippe. Åh hvor var han også Zalans fræk! Hånden der lå om Enzels ene balle gled nærmest kælende op at hans krop, ind til Phillipes hånd kunne gribe fat om undersiden af Enzels kæbe, og vende hans hoved op, så han kunne starte at intenst og vådt tungekys. Phillippes øjne gled i, som han levede sig ind i kysset. 
 Hånden mellem Enzel baller var begyndt at være træt, og Phillippe mærke at der ikke ville være længe til han ville begynde at få krampe. Han kunne ikke vente meget længere, og han holdt derfor holdt han ikke tungekysset særligt længe. Stakåndet trak hans hovedet til sig med dunkende læber, trods kysset korte længde. Der gik lidt før Phillippe åbnede øjnene, og i mellemtiden trak han begge hænder til sig, så Enzel om lidt kunne flytte sig fra ham.
 " Rejs dig,  " mumlede Phillippe så, mens han så på Enzel med et sultent blik. 

 Det var ikke fordi Phillippes ord var en decideret ordre, for selvfølgelig Enzel al ret til at sige fra, hvis det var det han ønskede, men Phillippe regnede netop med at Enzel ikke havde nogen som helst intentioner om at stoppe eller udsætte hvad de havde gang i mere end højest nødvendigt. Det virkede dog heller ikke til Enzel tog det som en direkte ordre, sådan som han fnes, så Phillippe stod ved ordene. 
 Et skævt smil bredte sig på hans læber, mens han lod blikket glide ned over Enzels krop. Det var næsten komisk at se, hvor lidt det ændrede på højdeforskellen at han stillede sig ned på gulvet. Som Enzel begyndte at stå og gøre sig til for ham, tillod han sig at sidde og nyde det lille show lidt. Langsomt gled blikket rundt på Enzels krop, inden det fulgte hændernes kælen af kroppen, og ned mellem hans ben. 
 " Så vend dig om,  " Selvom ordene var ligeså kommanderende som før, så var det stadig sagt med en venlighed, så Enzel kunne sige fra, hvis han ikke ville, men han havde jo netop lige sagt, at Phillippe måtte få ham som han havde lyst.

 Som ordene havde forladt hans mund, fik han rejst sig op fra stolen med at lavt, smertende brum. Han trådte tæt på Enzel, og tog fat sig selv selv med den ene hånd. Hvis ikke Enzel havde vendt sig, som han bad om, ville han først vende han rundt med den anden hånd og med Enzel vendt rundt, lagde Phillippe hånden om Enzels hofte igen, nu med tommel så han kunne køre den nussende over hans balle. 
 Et nærmest lettet suk forlod Phillippes læber, da han styrede sit stive lem mod Enzel og langsomt trængte ind i ham. Da det ikke længere var nødvendigt at styre sig selv, fandt hånden der havde fast om ham selv hen til Enzels halerod, hvor hånden først gled hele vejen over halen, som han lige så stille pressede sig ind i ham. 

 Phillippe havde tydeligvis bemærket spejlet der hang på væggen. Han havde gjort sig i fantasier om at Enzel skulle se på dem, som snedkeren tog ham. Alligevel var det ikke spejlet Phillippe havde skænke sine tanker eller sit blik, som de havde været i gang på stolen. Måske han en gang i mellem, ud af øjenkrogen, havde luret lidt mod det, man blikket havde for det meste været lukket eller betragtet Enzels ansigt. 
 Derfor lød der først en lavt, let spørgende brummen fra Phillippe, som han koncentrerede sig om hvad han havde gang i. Det gik jo ikke det blev ubehageligt for Enzel, så mon ikke bordelejeren var villigt til at vente på et svar. 

 Den omsluttende og varme fornemmelse af, at presse sig op i Enzel, fik Phillippes øjene til at glide i, hovedet til ganske let at vippe en smule bagover, men munden åben i en let måben. En langtrukken, men let overfladisk, sukken forlod ham da han havde presset sig helt i bund. 
 " Det kunne jeg, " Lød det en smule stakåndet fra snedkeren, hans blik vendt mod spejlet så han kunne mødes Enzels blik, hvis halvkatten sågar havde øjnene åbne.
 " Men det var nu ikke der jeg havde min fokus, " beroligede Phillippe.  Det havde nemlig netop været på Enzels reaktioner på hvad der skete. Hvilket også var grunden til blikket forblev i spejlet som hofterne begyndte at vugge lige så stille frem og tilbage. Hånden mod Enzels hofte, hjalp med at holde ham haft, men der blev holdt mest fast om Enzels hale, forhåbentligt til en grad så det ikke var ubehageligt for halvkatten, ellers ville grebet løsne sig, hvis formaninger om ubehag lød.
 Lysten og behaget stod tegnet i hele Phillippes ansigt og kunne høres på sukkene og de halvkvalte støn, der ikke kunne få lov at lyde i deres fulde magt, på grund af de bøjede ribben. En lyst der kun voksede sig større i takt med han lige så stille kunne sætte tempoet om, og holde øjenkontakt med Enzel.

 Som Enzel lige så stille lagde sig ind over skrivebordet, og lod sig svinde hen til nydelsen, så lydene fik frit spil, gled Phillippes øjne i. Lydene alene var en rus i sig selv, og at mærke og høre hvordan Enzel nærmest overgav sig helt og hengivent til ham, fik ham til at sætte tempoet op lige så stille.
 Hånden om halen slap sit greb, da det nye tempo krævede et lidt bedre greb om Enzel, for ikke bare at hamre ham ind mod bordet. Derfor greb han fast om den anden side af Enzels hofte, så han bedre kunne holde ham fast. 
 
 Som ivrigheden efter at mærke mere til den fantastiske følelse der begyndte at brede sig i Phillippes underlig tog over, og han begyndte at variere stødene mellem at være dybe men langsomme, eller korte men hurtige begyndte han også at gøre stik modsat det han havde bedt Enzel om - han begyndte at holde hans støn og lyde tilbage. Det var dog ikke fordi han ikke ønskede at dele lydene, men fordi de tunge og dybe støn sendte et jag af smerte gennem hans krop, og det ødelagde nydelsen en del. 
 Det var dog selvfølgelig ikke helt muligt at holde alle lydene tilbage, så af og til steg et overfladisk eller halvkvalt støn ud mellem hans læber. Ligeledes gled der en gang i mellem også et lidt anstrengt og smertende udtryk over ansigtet, når hans støn var for dybt. 
 Om det var alkohollen der summede i Phillippes blod, at han var blevet tilfredsstil tidligere, eller fordi han var blevet pirret så meget i løbet af tiden med Enzel, var ikke til at vide, men hurtigere end han plejede, begyndte Phillippe at mærke  den varmende fornemmelse i underlivet der fortalte ham at han snart var færdigt. Noget han selvfølgelig ikke var klar til endnu, så han gjorde hvad han kunne for at holde følelsen på afstand. 
 
 Som følelsen alligevel begyndte at flyde for meget, slap Phillippes ene hånd Enzels hofte for at støtte den mod skrivebordet så han kunne læne sig lidt mere ind over Enzel. Phillippe lod hofterne bevæge sige i rollende bevægelser et stykke tid, inden han igen satte tempoet op for til sidst at gøre sig færdig med et krampagtigt støn og et lidt smertende grimasse. Det ene knæ knækkede lidt sammen over det bølge af nydelse der svømmede gennem hans krop, men på grund af hånden mod skrivebordet kunne han fortsat holde sig oppe, og stødte et par gange ekstra op i Enzel, for han stakåndet trak sig helt væk.

 Det var bestemt ikke fordi Phillippe ønskede at give Enzel en dårlig oplevelse eller fordi han ikke tænkte på om Enzel også fik noget ud af det. Okay, måske han ikke tænkte så meget på den sidste det. Lydene gik lige i hans øregang, og beruset og høj på følelsen det gav at støde op i Enzel, så han den som nydende kattelyde. 
 Sandheden var dog nok mest, at alt den pirren og holden tilbage blandet med alkohollet og adrealinkicket fra tidligere, gjorde Phillippe blind for meget andet end ham selv og hans egen nydelse. Det hjalp selvfølgelig heller ikke at han skulle bruge en masse koncentration på at han ikke fik alt for ondt. Det gjorde også at han var begrænset i hvordan han kunne bevæge og flytte sig.

 Det var tydeligt at høre på Phillippes vejrtrækning at han var i smerte. Hans vejrtrækning var hurtigt og overfladisk, og hver gang han kom til at trække vejret lidt for dybt skar han en lille grimasse. Han havde dog et tilfreds smil på læberne, og da Enzel fik vendt sig om, gled blikket ned over den petite halvkatte krop, efterfulgt af et par fingre der flygtigt strøg over den bløde hud ved Enzels side, op over hans brystkasse, og videre op over hans hals og op i hans nakke, mens han trådte tættere på. 
 " Mh hm.. " brummede Phillippe mens han betragtede Enzels ansigt og nussede ham lidt i nakken, med tommelfingeren. 
 " Og undskyld, er du? Jeg blev vist lidt for.. ivrig.. " Nu hvor han stod så tæt op af Enzel, kunne han mærke bordelejeren stadig var hård mod hans ben. Phillippes øjne gled i, som Enzels hænder lagde sig mod hans brystkasse og han brummede kort.
 " Vi har ikke travlt, " mumlede han afslappet.

 Phillippes ellers af afslappede udtryk ændret sig til en let grimasse ved Enzels ord. Selvom han var beruset og høj på rusen af sex, kunne han godt høre hvad Enzel hentydede. Han havde glemt Enzel i det. Det var selvfølgelig også hvad hun kunne mærke, med det stive lem mod hans ben, men det var noget andet, når det blev sagt så direkte. Phillippe åbnede derfor øjnene og sendte Enzel et undskyldende blik. Han mente det, og han var mere end villig til at give Enzel et eller andet. 
 De svømmende grå-blå øjne hvilede i Enzels nærmest opslugende krystalblå øjne, og hånden om Enzels nakke gled lige så stille ned over bordelejeren overkrop og så langt ned mellem dem hånden kunne komme, mens de stod tæt. 
 " Godt.. " Phillippe vidste at han nok ikke ville være meget værd den følgende morgen, men han kunne ikke nænne at sige det. Lige nu var det kun vinen der holdt ham fra at være ved at gå til af smerte og med den mængde vin han havde drukket på så kort tid ville han bestemt ikke være på toppen når han vågnede. 

 Fingrene strejfede let den bløde hud ved maven, hvor Phillippes hånd kunne komme til, inden han trak den til sig, som Enzel lagde op til at ligge armene om ham. Begge Phillippes bryn løftede sig lidt, fordi han fandt handlingen underlig. Ikke fordi der var noget underligt i et kram, men fordi det ikke virkede som bordelejeren der krammede Phillippe, det var halvkatten. Tanken forvirrede Phillippe, og fik en tænkende rynke frem mellem brynene, men da han mærkede Enzel læber mod sine, skubbede han tankerne til siden, og gengældte kysset. 
 Phillippe blev stående lidt og så på Enzel gå mod sengen. Han kunne godt se der var noget med Enzels gang, men han hjerne var for langt væk til at gennemskue hvad det var. i stedet greb han fat om vinflasken og førte den op til munden, og tog et par slurker, inden han gik over til sengen og Enzel. 
 " Du skal ligge så stille som muligt,  " mumlede Phillippe. Det var ikke ment som en ordre, og tonen var også lidt overvejende. Phillippe startede dog alligevel med blot at sætte sig på kanten af sengen, og rakte vinen mod Enzel. Han måtte vel også være blevet lidt tørstig. 
  
 Vinen ville efterfølgende blive fat ned på gulvet ved siden af sengen - om Enzel skulle have noget eller ej - og langsomt og forsigtigt fik Phillippe lagt sig ind på sengen Enzel, med nogle lidt smertende støn og suk.