Lee sad og stirrede på en kakerlak.
Den så vidst ikke op på hende, men den stod stille. Som om den mærkede hendes blik, men ikke helt kunne fornemme hvor det kom fra. En lille streg på hendes hage blev tydelig, og da hun gabte gjorde hun det i sin fulde pragt. Hun havde ikke tænkt sig at spise kakerlakken, hun havde spist to hare i dag. Men hun var så stiv i kæbeleddene efter det halvfrosne kød. Hun havde fundet to hare lidt udenfor sit hus, døde af kulde og helt udmagret. Hun havde grebet chancen, og ædt dem – så kunne hun stadig tage ind til byen da frossent blod ikke sprøjtede ud over tøjet, og dermed ville det ikke vække opsigt. Hun havde kun fået sin kappe med i dag, og hun sad med hætten trukket op og observerede det lille kryb.
Det blev vidst træt af at vente, for nu pilede det ind i skyggerne. Selv var hun kravlet op på taget af bygningen med en lampe og sad på hug imens hun forsøgte ikke at få overbalance. Hun havde drukket godt til i aften, mere end hun plejede, og hun var helt ør i hovedet. Hun glippede med øjnene og kløede sig i håret før hun gabte igen, nu med sin almindelige mund. Da hun drejede hovedet drejede verden et splitsekund senere, hvilket var nok til at forvirre hende. Hun fik overbalance, og hvis ikke hun havde hakket sin kappe fast (det var ikke første gang hun faldt ned fra et tag, hun var forberedt) var hun faldet hele vejen ned. Nu hang hun og sprællede, hængt op i sin kappe. Hun vidste at den kunne holde til det, og hun ville ikke hoppe ud af den for at kravle op igen. Den bod hun var hoppet op på var blevet pakket sammen så medmindre hun kravlede op herfra ville hun aldrig se sin kappe igen.
”Perfekt. Fuldstændig perfekt.” Hvæsede hun og var holdt op med at sprælle. Hun trak sig lidt længere op og fik fodfæste i en vindueskarm.
”Jeg slår den person der byggede den her forpulede bygning ihjel hvis jeg møder ham. Øh… Eller hende…” Hun så op og forsøgte at bedømme afstanden, men hun blev svimmel igen og måtte holde fast i et hul i muren for ikke at miste fodfæstet.
”Hvor jeg bare ikke gider at hænge her i den røvrendende kappe… Det er simpelthen for groft! Hvorfor er der ikke kant på? Jeg er jo nok ikke den eneste i den her lorteby der sidder på tage! Han… Øh, eller hun gjorde det nok ikke med vilje, men hvis den skide arkitekt havde haft bare en ANELSE hjerne, ville jeg ikke hænge her som en anden kludedukke! FORDØMT!” Hun rystede let på hovedet. Hendes pandehår var røget ind foran hendes ansigt og kildede hendes næse og kinder, men hun vidste ikke om hun kunne stryge det væk uden at falde ned igen.
”HALLO?! En eller anden? Er der ikke nogen her? Her er da altid nogen! ARRGH!” Egentlig var hun lidt glad for at der ikke var andre. Tænk at hun skulle have hjælp til at komme ned fordi hun var blevet fuld og havde fået overbalance! Hvor ville de grine af hende. Stadig bandende og svovlende vendte hun sig om, så meget som kappen tillod, og greb fat om et stålrør der stak ud lidt over hendes hoved. Hun måtte vel bide i det sure æble og trække sig op på den, finde fodfæste, og så komme videre derfra. Det virkede som en fin idé, indtil hun så hang der, med med underkrop og overkrop på hver sin side af stangen, og stirrede ned i jorden.
”SATANS!” Råbte hun.
Forskrækket pilede kakerlakken, der var kommet frem igen, ind i tryghed i skyggerne, i sikkerhed for den fulde, hidsige teenager hvis gøen var næsten ligeså slemt som hendes bid.

Felix kommer langsomt, og lettere svajende gående, midt på hovedgaden. Han tager sig til hovedet, da han har en dundrende hovedpine, og kvalme efter igår's 'fest' .."aldrig drikke så meget" mumler han lettere irriteret. hans pludselige irriterede tale, giver et hårdt jag gennem hans hovede, og han vakler derfor hen og sidde på en lille bænk i siden af vejen.
Han vender langsomt hovedet op, da han syntes han hørte nogle skrige. Han er ret langt fra Leara, så han kan omtrent høre hendes skrig ligeså godt, som hvis hun stod ved siden af ham og snakkede normalt. underligt? tænker han med et svagt skuldertræk. Han vil nødigt lave nogle hurtigt bevægelser eller snakke alt for meget da det jo resulterede en kraftigere hovedpine "jeg håber ikke jeg møder nogle" mumler han sagte, og ser sig forsigtigt om "dette her ville jo ødelægge mit omdømme"

"For guds skyld..." Udbrød hun da hun endelig havde fået hevet sig selv op på metalstangen, hun stod på den nu, og holdt godt fast i kanten. Da hun trak sig selv op snurrede alting omkring hende rundt. Oven på al den alkohol var hendes krop slet ikke klar til den slags anstrenglser. Hendes arme kunne bare ikke tage det.

Så hang hun der igen.
"FOR HELVEDE!" Skreg hun, og begyndte irriteret at knappe kappen op. To af knapperne var allerede sprunget.
"Et par glas med mjød... Okay, måske flere... Og så hænger jeg her. Fantastisk. JEG HADER TAGE!" Hun fik endelig knappet den sidste knap op, og hoppede ned på jorden. Der var ikke ufattelig langt, men hvis hun landte forkert kunn hun sagtens forstuve foden. Hvilket hun selvfølgelig ikke gjorde. Hun rettede sig op igen, og tog et skridt frem. Det knasede en lille smule.
"... Hov?" Hun løftede foden. Kakerlakken var under den, fladmast. Hun vrængede på næsen. "Ulækkert..."
Hun havde endnu ikke bemærket Felix, og hun brugte sine venstre arm med den lange læderhandske og metalspidser på fingrene til at skrabe den af. Misbilligende erkendte hun, at lillefingerens spids var bøjet og skrabet. Hun himlede med øjnene. typisk.

Felix vendte hurtigt hovedet, da han fornemmede noget bevæge sig hurtigt. Han tog sig så til hovedet, da endnu et ag af smerte skød op igennem hans hovede "forbandet!" udbrøde han, og så igen op. Hans blik flakkede lidt rundt, indtil han så en skikkelse hoppe ned fra et tag.
Han kune ikke helt sætte køn på skikkelsen, selvom den havde langt hår. Der fandes jo også mænd med langt hår, han havde dog ikke set en endnu, så han valgte at sige det var en kvindelig person der sådan hoppede rundt. Han trak roligt på skuldrende, da han ikke fandt noget intresant ved folk der hopper på tage, og blev derfor siddende på bænken. hvis hun vil snakke, så må hun komme her over tænkte han lettere arrogant, men sådan var han jo nu engang.
Han hvilede roligt sine albuer mod sine lår, og hovedet i sine hænder. "årh, forbandede hovede" mumlede han da han simpelthen ikke kunne ignorere kvalmen og hoved pinen

Først nu hørte Lee stemmen. Hun så op og stak automatisk venstre hånd i lommen på sin bluse. Det kunne hun mønstre på trods af alkoholen.
"Hvad glor DU på?" Råbte hun irriteret. Det var måske ikke hver dag at folk faldt ned fra tage, men helt ærligt. Så interessant var det da ikke. Alting havde sådan en underlig glød, og det var nok pågrund af hendes druktur. Faktisk kunne hun ikke huske hvornår hun sidst havde drukket så meget. Hun kunne faktisk ikke rigtig huske noget som helst lige nu.
Harerne fyldte næsten ingenting i hendes tomme mave, men hun prøvede at holde sig selv tilbage fra at angribe - for det første var hun klar nok i hovedet til at indse, at hun slet ikke ville kunne samle sig til et ordentligt angreb, og for det andet så han ud til at være stærk. Hvis hun skulle have menneskekød, skulle det være en der var komplet forsvarsløs, især når hun var så fuld som hun var.
Hun bemærkede ikke at han måske selv havde det dårligt, det kunne hun ikke helt se. Istedet så hun op på sin kappe der hang og viftede i vinden. Lampen som hun også havde efterladt deroppe lyste og sendte et blidt skær ud over det hele, og alting fik lange skygger.

Han skæver over til hende da hun råber, men vælger ikke at svare. Hvis han råber vil endnu et smertende jag komme, og det skal Felix ikke nyde noget af.
Han slipper sit hovede med den ene hånd og tager en lille flaske på omkring 10 cm, op af en lille inder-lomme på den hvde og slidte skjordte han altid går rundt i. I flasken er noget hvidt, lettere rødgult stads. Alkohold.
Han tager en ordenlig slurk, i håb om at han i det mindste kan blive lettere beruset. Det vil sikkert vise sig at være endnu værre i morgen end det var idag, men denne kvinde virker temmelig agresiv, og kunne måske finde på at andgibe. Så hellere slås beruset, end et nederlag. Han rejser sig langsomt og drikker resten, inden han smider flasken fra sig. Det virker tilsyneladene ikke serlig meget, for ikke at sige slet ikke. Men Hans hovedpine blev da lindret på sin vis dur det sku tænker han med et svagt smil

"Har du mistet tungen eller hvad?" Råbte hun efter et stykke tid. Selv var hun så beruset at hun slet ikke tænkte over det hun sagde. Normalt var hun bare stukket af, lusket væk, men når hun blev fuld blev hun aggressiv. Hun var fuld nu, og hun gad ikke finde sig i at han gloede på hende, og så ikke svarede når hun talte til ham.
Igen holdt hun sig selv tilbage. Hun lagde mærke til at han også drak et eller andet, men besluttede sig for at det var ligemeget. Hun skulle så vidt som muligt være diskret.
At angribe var IKKE at være diskret, selvom det var det hun havde allermest lyst til.

Han ser igen på hende og løfter let sine øjnbryn i et udtryk af 'hold da kæft'. Han sukker roligt "Hvis du siger det" siger han koldt, og bevæger sig langsomt over mod hende. han kunne ikke holde ud hvis folk skulle tro de var noget, hende her gjorde sig nu ikke til, det var mere at hun bare sådan råbte op. Kunne hun ikke være ligeglad med ham?
Han stoppede selvom han stadig var et godt stykke fra hende sådan ca 20-22 meter fra hende, "kan du ikke være ligeglad?" spørger han lettere irriteret

//sorry korte (eller ikke) indlæg ><

OOC: Der er da ikke noget at undskylde for ^^ Bare der ikke står 'han kigger ud i luften' men noget man kan skrive videre på, så er jeg glad? ^o^

IC:
Hun skal til at ryste på hovedet, men ved at hun højst sandsynligt vil falde hvis hun gør det.
"Jo, det kan jeg godt... Men det ER jeg ikke" Hun kunne ikke rigtig finde noget svar. Alkoholen fik hende til at virre lidt med hovedet, og det gjorde at hun syntes at den ene Felix der stod foran hende blev til fire. Så peger hun på ham.
"Er du fuld?" Hun glipper med øjnene igen og Felix's kloner forsvinder.

//goodie XD

"så siger vi det" mumler han, han er lettere overrasket over at en pige, tilmed ret ung pige, efter hvad han sådan bedømmer, viser sig ikke at være helt ædru
"tjaah, jeg prøver på det" mumler han "det er bare lidt svært når man ikke har mere at gøre sig fuld på" Hans ellers kolde ansigt, får et svagt smil. Han lader sin ene hånd glide igennem det fedtede brune hår. Han har fuldstændigt skud tanken ud af hovedet, at mennesker altså er nød til at gå i bad nogle gange. Hans krops lugt er dog ikke så værst, godt nok hvis man stikker hovedet helt op under hans arme vil han ikke dufte af roser. mere mande hørm.

"Jeg havde noget oppe på taget.." Hun peger op imod det sted hvor hendes kappe stadig hænger og flagre.
"Men så..." Hun prøvede at komme på et eller andet at sige, så himlede hun med øjnene og kløede sig i nakken med venstre hånd. Han virkede okay fredelig så der var vel ingen grund til skjule den. Hun var også lidt ligeglad med hvad han tænkte. Nu var hun jo kommet ned.
"Så fik jeg overbalance... Nok på grund af den pokkers alkohol..."

han kommer med et lille håndligt grynt da hun siger hun fik overbalance. "det er den dårlige side af alkohold" mumler han. Han skæver op imod taget hun peget på, hans tilstand vil han ike være istand til at kravle derop, og han mener da slet ikke at denne kvinde er det
"nårh, vi må leve uden" mumler han irriteret "hvad er dit navn egentligt?" spørgerhan han langsomt, og sætter hænderne i siden, mest fordi det er den eneske konfortable stilling han lige kan komme i tanke om

Hun kniber øjnene let sammen, og et øjeblik ser hun helt klar ud i hovedet. En smule emistænksom, måske. Men så trækker hun på skuldrene. Et kort sekunds fornuft får hende til at svare.
"Kald mig Lee. Mit rigtige navn er åndssvagt." Hun ville ellers have givet ham sit fulde navn, men det ved hun at hun ikke må. Hvis hun nogensinde kommer ud i noget skidt (mere end sædvandeligt, altså), ville det være surt hvis andre kendte hendes rigtige navn, som hun kun brugte i få sammanhænge.
"Og dit navn er...?" Hun ser på ham, let vurderende og afventende.

"jamen okay" sukker han, "jeg gider alligevel ikke høre på åndsvage navne." Hans standser kort for at få vejret, og for at klø sin på panden "Jeg hedder Felix" siger han så, og lader den hånd han kløede sig med, klide ned i sin lomme. Den anden hånd hviler stadig i hans sige

//sorry hvis mine indlæg begynder at blive lidt.. mærkelige.. uden sammen hæng xD jeg er ved at blive.. sindsyg eller noget XD

OOC: De er da ikke uden sammenhæng xD

IC:
Lee åbner munden, skal til at give ham en rap bemærkning igen om hans eget navn, men lader være. Hun beslutter sig for at prøve at starte en samtale.
"Når, Felix, hvad laver du så her?" Hun slog ud med armene. I lyset fra lampen glimtede metallet på hendes fingre skarpt, og den pludselige anstrengelse og strækning og sammentrækning af muskler fik en lodret, sort streg til at dukke op på hendes hage, som om hendes hage kunne deles. Var hun fuld og anstrengte sig, kunne hun ikke kontrollere sin evne særlig godt. Hurtigt forsvandt den dog igen da hun lod armene glide ned i lommeerne, og hun stod og svingede lidt fra side til side, fra fod til fod. mandeskoene holdt hendes fødder dejligt varme, men strømpebukserne var som det bare ingenting, og hendes knæ var iskolde.

//hah, jeg syntes nu de er ved at blive lidt mærkelige

Han ser på hende uden et rigtigt undtryg i ansigtet "jeg gik mig en tur, indtil jeg så sig fjolle rundt på tagende" mumler han, og lader så den anden hånd dumpe ned i sin lomme "så nu står jeg og snakker med dig, det er ikke så spændene" det var egentligt ikke en hentydnig til at hun var kedelig, men han morede sig jo heller ikke helt vildt.
Han lagde mærke til den sorte streg på hendes hage, men han formoder bare det var en skygge.

OOC: ... Hvad ville da være normalt? OoO

IC:
Hun smiler svagt og en smule skævt.
"Det er også spændende at se folk falde ned fra tage..." Påpeger hun, og vrider nakken fra side til side så den knækker. Ikke overdrevet højt, bare så han kan høre det.

OOC:
...
Står de stadig 20 meter fra hinanden? xD

//tjah XD det ved jeg egentligt ikke.. og.. jah XD det mener jeg at de stadig gør

"ja, enormt underholdene" siger han, og kniber let øjnene sammen da hun 'knækker' sin nakke. Han sparker let til en sten der ligger lidt ved siden af ham, denne samtale er begyndt at kede ham, og desuden plejer han heller ikke at være så venlig.. og slet ikke over for en pige! Det er velfordi han stadig er lidt påvirket af alkohold?

OOC: ... De står bare og råber sig hæse... xD Det må jeg hellere lige gøre noget ved...

IC:
Lee blev træt af at stå og råbe frem og tilbage, så hun gik hen til ham. På vejen sparkede hun stenen tilbage til Felix. Hun stoppede omkring en meter fra ham.
"Var det derfor du gloede?" Han havde jo egentlig aldrig svaret hende, så hun følte lidt at det var hendes ret at han svarede hende nu. Hun lagde armene over kors og tippede lidt med fingrene.

//hah XD sorry jeg svare så langsomt <<

Han smiler skævt da hun sparker stenen tilbage, han gør ikke mere ved den, og ser så igen på Leara. "tjah, det var det vel, og jeg vil nu ikke kalde det 'glo' jeg kiggede bare" mumler han med et lavt fnys. Den måde han siger det på får ham til at lyde enormt barnlig, men det tager han sig ikke af