1 .. 4 5 6 7 8 9 10 11 12 .. 36

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 03.11.2018 22:05

Med en hånd permanent støttende på sit bryst, så Asith til imens Selmy stille opkogte deres mad. Fiske stuvning? Suppe? Asith var ikke ambitiøs, men hans krop føltes hul af sult, så Selmy kunne teknisk set servere ham kandiseret bark, og han ville ikke klage. Imens de sad og ventede på at det skulle koge, gennemgik Asith sine fremtidsplaner i hovedet. Ikke den fjerne fremtid vielogmærke, men den, som omhandlede deres intjening når de endelig nåede til en by. Han havde brug for et par ting for at kunne få sit normale 'trick' til at fungere.

"Hvornår antager du at vi når de næste bymure?" Spurgte han efter lidt tid og lagde sit røde blik på Selmy, afventende. For at få bedst ud af tiden når de var der, havde han nemlig nogle ting at indsamle. Nu da han ikke var forberedt til sine svindelnumre, var han nødt til at lave et alternativ til eliksiren, som ikke behøvede hans finere værktøjer. Hvis dog bare han kunne ha' været forberedt på den lange tur de havde foran sig, ville time-management slet ikke været et problem. Så havde han bare taget eliksiren af sine hylder og medbragt dem såvel som hans samling af ansigter... For sådan et havde han også brug for, og trods Selmy var et pænt lille væsen, havde han brug for noget som var mere... Opmærksomhedskrævende. Noget mere... Kurvet?

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.11.2018 00:38

Selmy så koncentreret på fisken, som fik lov til at slubre blandt svampene og urterne. Det ville nok ende ud som en stuvning... af en art. Men så længe råvarerne var friske, som de var, skulle det nok ende ud som noget spiseligt. Han kiggede tilbage på Asith, som havde sit blik på ham. Han kunne hele tiden se de røde øjne rettet mod ham i øjenkrogen, som om han var ligeglad med, at blive opdaget. Hvad mon han tænkte på, når han kiggede på ham? Selmy turde næsten kun kigge, når det var mindre åbenlyst. Asith var det eneste spændende at kigge på, herude i det ensformige landskab

“Ah... Ja...” Han tænkte lidt. Han var usikker på, hvor de var henne i hans indre kort over landet. Han havde en ide om, hvor lang tid det ville tage til Medanien på en hest, men ikke hvor lang tid det ville tage til fods “Jeg håber vi kan nå til Medanien på otte dages tid”. Han rettede blikket tilbage ned i gryden, og vurderede, at det skulle af ildstedet nu.

Selmy havde ingen tallerkener, for han plejede at spise af gryden med den ske han rørte rundt med. Da den stuvninglignende substans var klar, rækkede han Asith skeen, som indikation til, at han fik lov at starte ud. Selvom han havde med en mørkelver at gøre, kunne han stadigvæk godt udvise en smule af sin gode opdragelse og respekt.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 04.11.2018 20:35

Otte dage huh? Asith nikkede tankefuldt og tog imod skeen med sin frie hånd og drog den ned i den improviserede stuvning. Imens hand øjne var nedadvendte, fokuserede på planerne, som kørte rundt i hans hoved, tog han den første mundfuld af Selmy's kokkerering. Hans udtryk vågnede da lidt op og med et hævet øjenbryn skævede han ned i gryden. Der var ikke et udtryk af forfærdelse, men nærmere noget som mindede om interesse. Han tog endnu en mundfuld inden skeen blev videreført til Selmy. Med en finger tørrede han sin underløbe og dernæst slikkede smagen af sin fingerspids igen. "Huh... Jeg havde vidst glemt hvordan fisk smagte.." Mumlede han, måske lidt til sig selv. "Ikke dårligt." Tilføjede han, denne gang åbenlyst til Selmy, som var ansvarlig for at de overhovedet havde fisk deri. Havde det stået til Asith, havde de levet af bær og kantareller indtil de nåede den næste by.

"Otte dage..." Tilføjede han dernæst, endelig klar til at dele brudstykker af sin plan med mennesket. Han havde brug for flere øjne, for at høste nok ingredienser i vejkanten trods alt. "Jeg skal bruge elverrod. Måneblad kan også bruges, men er ikke ligeså effektiv. Hvis vi kan samle en god del imens vi indhenter byen, så bliver det ingen sag at 'tjene' penge." Sagde han så og pålagde Selmy et afventende udtryk. "Hvis du kender flere planter, som imiterer effekten af de to, men ikke er så stærke, kan det også bruges. Det skal alligevel fortyndes før eller senere." Han tænkte sig lidt om inden han tilføjede en ekstra ting.
"Du bærer vel kul eller blæk og papir med dig, gør du ikke?"

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 04.11.2018 21:27

Det var som om han regnede med, at Asith ville væmmes ved den første bid. Specielt på den måde han kiggede på det. Ja, det var ikke særlig smukt lavet, men det duftede som det skulle. Da de røde øjne udtrykte en positiv begejstring, blev han smigret. “Virkelig?” Spurgte han forundret. Dianthos var godt nok ikke en fiskerby, men fisk var da ikke så dyrt, var det? Selmy havde faktisk ingen ide om hvornår noget var dyrt. Hvis han skulle bruge fisk, så købte han det. “Vi får altid fisk om søndagen. Det har jeg altid set frem til”. Han tog imod skeen og tog retten til sig, men så snart han fik det i munden blev han skuffet. Det smagte overhoved ikke som det skulle, og han havde ikke formået at få fiskens smag ordentligt frem. Det smagte faktisk nærmest af bål. Hvis Asith kunne lide det her, så ville han blive vild, hvis han fik mad hos dem en dag... Hvilket ikke ville komme på tale, da hans familie var meget sarte over for dårlig opførsel.

Han sukkede skuffet og gav skeen videre. Han vidste ikke helt om han havde mistet appetitten eller ej. Det var ikke nemt at være kræsen, men det kom vel af, at han var opvokset med ordentlig mad hver dag. Han valgte i stedet at lytte til Asith. Det løs som om han havde planer med Medanien.

“Jaså?” Sagde og var først lidt mistroisk. Umiddelbart lød det som om, at han ville få folk til at falde i søvn og så tage deres penge. Det lød nu alligevel lidt mere primitivt, når man tænkte på, at det var Asith. Hans blik ændrede sig hurtigt og han virkede noget mere begejstret “Aha! Du vil sælge sovemedicin? Det kan der vel godt være salg I!”. Asith var alligevel lidt af en inspiration, men det var endelig ikke noget han skulle vide.

Han nikkede godkendende til spørgsmålet, om han havde tegnegrej. Hvad ville han være uden et ordentligt lager. Han rak ud efter sin taske og åbnede den, så Asith kunne se, hvor velforberedt han var, på dette ene punkt.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 06.11.2018 23:51

Fisk hver søndag? Selmy kom virkelig fra en rigtig menneskefamilie, gjorde han ikke? Den slags, som havde bordbønner, godnathistorier og hjertefulde fortællinger fra gamle dage, som blev videregivet til de kommende generationer. Der ville vel heller ikke gå mange år før Selmy slog sig ned, fandt en ligeså hjemmelig menneskepige, som kunne passe hans afkom og skabe et nydeligt hjem til ham. Det var sådan noget, de gjorde, var det ikke? Asith kiggede dovent på Selmy med sine røde øjne, der nærmest så svævende ud imod hans sorte øjenæbler. Han overvejede et nedladende svar, men der var en misundelse i ham, som var ægte. Et hjem med et varmt ildsted... En dag på ugen, hvor man spiste hvad man bedst kunne lide. Han kunne mærke det giftige i hans misundelse.. Det hævngerrige i sin natur, som en klam hånd fra hans aller-dybeste, som tog fat og mindede ham om det had han var blevet lært. Som altid ignorerede han det og lod det kyniske og gemene løbe igennem ham for igen at tie.

Han trak først lidt på smilebåndet igen da Selmy prøvede at gætte sig til hvad han havde i tankerne for at tjene penge. "Ah.. Selvfølgelig kender du planternes gøren. Det burde jeg ha' gennemskuet. Dog ikke." Han kløede sig på halsen og hans klør imod den tørre hud afgav en hæs, sandet lyd. "Hvis jeg skal til at agere apoteker, vil pengene desværre være for få og for langt imellem." Svarede han og genvandt en form for kækhed. "Det er nok bedst at du ikke tænker mere over hvad jeg har i sinde. Men bare rolig... Jeg lover at være ganske harmløs." Tilføjede han imens hans smil blev længere og mere katteagtigt. Han havde ikke noget rent på sinde, men i det mindste vidste Selmy efterhånden at han ikke var direkte ondskabsfuld... Forhåbentligt.

"Ta' at fortæl mig lidt mere om dig selv i stedet. Jeg har brug for at fokusere på noget andet end mine smerter." Han kiggede ned på sin souvenir fra bjørnen og opdagede på ny hvordan hans ene bryst stadigvæk tittede frem fra tøjets revne, som om hans robe nu i stedet var en eller anden eksperimentel, vovet mode. Han løftede blikket igen på Selmy med et lettere flovt udtryk. "Eller du kunne låne mig dit sygrej...." Tilføjede han med en mindre stemme.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 07.11.2018 09:18

Intetanende om Asiths voksende misundelse, sad Selmy tilfredst og var temmelig lettet over, at de var kommet til en enighed om ærligt arbejde. Hans ide om hvem Asith var som person, havde ændret sig i den positive retning, og han ville for alt i verden gerne give sig selv den ros, at det var på grund at samværet med ham, at Asith havde formået at se lyset og de livsbekræftende goder, der fulgte med. Lettelsen og glæden forsvandt dog hurtigt igen, da Asith afviste, at det var hans intentioner at brygge sovemedicin, men hvad i alverden skulle han så bruge ingredienserne til!? Selvom Selmy kendte deres egentlige funktion, var han ikke på Asiths niveau, og kunne ikke gennemskue, hvad der ville ske, hvis man kombinererede de to.

“N-nej!” Fremstammede han og gyste ved det væmmelige ansigtsudtryk foran ham. En refleks i ham fik ham til at række hånden ud og stoppe smilet fysisk, i et forsøg på at klemme ind mod de magre kinder. I bevidstheden om, at han rørte ved Asith, var nok til at trække hånden lige så hurtigt tilbage igen. Selmys øjne lynede af frustration over at alle grænser var overskredet “Nu holder du op med det der! Det er klamt!”. Kommentaren om at Asith var klam, når han smilte, var nok noget af det mest uhøflige Selmy havde hørt sig selv sige. Men hvis Asith blev ved med den slags, ville han bare få mareridt om natten, ligesom sidste nat. Han ønskede ikke at leve i en konstant frygt, resten af deres rejse sammen.

Selmy trak sig selv længere væk og så vredt og samtidigt opgivende i retning mod mørkelveren. “Hør her-!” Selmys stemme var tynget af en gråd, der pressede på, hvis ikke det snart gik i den retning Selmy ønskede “Det kan godt være at det bare e-er... ubetydelige mennesker for dig. Men det er det ikke for mig! Det er altså mit folk!”. Hvordan Asith kunne tro, at Selmy bare kunne lukke øjnene, efter den bemærkning han gav ham, var en gåde. Det var klart for alle, der kendte Selmy, at han var næstekærlig og god ind til benet.

Selmy så Asith i øjnene lidt, for at få sit budskab ud, men uvillige vredestårer trængte sig på, og blikket vandrede i stedet ned og fokuserede på det blottede bryst, der hævede sig, når Asith trak vejret...

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 07.11.2018 14:25

Asiths kind var varm da Selmy i et forsøg på at skubbe smilet af ham, klemte imod hans hud. Han formåede at gøre lige præcis det, men i stedet for Asiths sære kattesmil, stirrede han nu på ham med en vis mængde irritation! Hans knitrende røde øjne lå tungt imod Selmy's som var der et anker, som holdt dem der. Irritationen blev langsomt til en ugidelighed idet Selmy hilmede op omkring 'hans folk' og hvor hævet Asith måtte føle sig over dem. Nu dét igen? Selmy's overbevisning om at Asith var en eller anden komplet kriminel uden empati var begyndt at kede ham. Og så med helt grædefærdige øjne også?! Zaladins skøger, den knægt var dramatisk!

"For det første!" Startede Asith med en hævet stemme, for det virkede til at perioderne hvor han kunne få et ord indført var sjældne og korte. Han løftede en pegefinger, som dernæst pegede imod hans eget ansigt. "Det her er hvordan jeg ser ud! Om end jeg smiler, skuler eller ikke rykker en nerve, så er jeg grim, Selmy." Og lige nu skulede han med irritation. "Og hvis du er opsat på at færdiggøre den her tur, så må du simpelthen bare enten leve med det her fjæs eller bruge din hals til at dreje dit sarte lille blik væk!" Han sænkede sin hånd til sit bryst igen, som han forsigtigt støttede.

"For det andet...!" Hans stemme var mindre ilter, men stadig åbenlyst irriteret. "Jeg er ikke ude på et attentat på menneskeheden, så du kan pænt pakke din ambassadør status sammen og droppe indstillingen om at jeg er e eller anden ustyrlig kriminel." Han tog en pause og lavede en skeptisk grimasse. "Grunden til jeg ikke indviger dig er, at du tydeligvis ikke kan klare skyld. Stor eller lille." Forklarede han surt. "Vi behøver kapital, så du kan få din krikke. Jeg kan få det til at ske. Du er fri for at få beskidte fingre og får hvad du vil ha'. Det er enten dét eller vi sidder fast i den forpulede by i flere måneder fordi det er umuligt for en outsider at følge reglerne og få et bekvemt liv sådan et sted." Han drog et irritabelt suk. "Og jeg sagde jo, at det ville være harmløst, så tag dog at fald ned."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 07.11.2018 16:24

Det føltes forkert at være den person, der fik skæld ud, men Asith var dog oprigtigt sur over den måde han havde snakket om ham på. Han havde kaldt ham klam, trods alt. Selmy kunne godt se, at han havde trådt ham gevaldigt over tæerne, og han havde det heller ikke helt godt med det. Han syntes skam at det var blevet lettere at kigge på ham efterhånden, og nogle gange kunne han endda vurdere hans blik til at være andet end... Væmmeligt. Han blev siddende og kiggede ydmygt på ham, uden at kunne få sig selv til at undskylde endnu.

Selvom Asith mente, at de skulle have kapital hurtigt, for at Selmy kunne få sin hest, kunne det da kun være af egoistiske årsager. Det var Asith der flippede ud, de gange, hvor turen blev forlænget. Nok fordi tanken om, at skulle tilbringe så lang tid med Selmy, var ulidelig... Dette var i hvert fald noget han havde konkluderet i sine egne tankespind... Selmy, derimod, havde ikke længere så travlt med at komme væk fra Asith mere. Lige nu skulle han bruge ham.

Han tillod sig at give det et forsøg, at falde lidt ned, for at give Asith den tilfredshed. “Det kan godt være du siger det er harmløst... men det er åbenbart ikke harmløst nok til at jeg kan inddrages i det” Sagde han, da Asith havde talt ud for nu “Jeg synes vi skal brygge medicin. Det er en bedre løsning på længere sigt”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 07.11.2018 21:04

Asith udstødte et opgivende støn og rystede på hovedet imens han tog endnu en mundfuld af fiske stuvningen. Fandens til knægt kunne ikke engang indse det når noget blev gjort for hans egen skyld. "Du kan knap nok få dig selv til at slagte en fisk, Selmy." Argumenterede han med et ugideligt udtryk. "Du har ikke samvittigheden til at være en del af planerne, så jeg ekskluderer dig. Det har ikke noget at gøre med hvor harmløst det er eller ej. Jeg sørger bare for at du forbliver uden skyld, så jeg ikke skal bruge to måneder på at høre dig bede om tilgivelse til din gud dag ud og dag ind over et ubetydeligt lille svindelnummer." Han tog endnu en mundfuld og virkede til at være færdig med at 'skælde ud'.

"Hvis du vil tjene lommepenge ved at sælge medicin, så vær min gæst, men du kan tage mit ord for det: Der er ingen der vil købe licensløs medicin af en fremmed dreng på et gadehjørne, lige meget hvor køn du end er." Han trak på skuldrene og gav ham et flat blik. "Du ville have mere held i at tigge." Tilføjede han og satte skeen tilbage ned i stuvningen, så Selmy selv kunne få noget mere at spise. At tigge var nok heller ikke en dårlig idé, hvis bare Asith kunne fremmane skaller, som var patetiske nok til at trække i selv den værste gniers hjertestrenge, men det var bestemt ikke noget, som Asith ville bruge uger på, når han kunne få fat i pengene i løbet af et par nætter. Så var skaden på hans ego en meget lille pris at betale. Desuden var der ikke rigtig noget ego tilbage alligevel, så det var ikke et kæmpe tab.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 08.11.2018 08:56

Fisken var da død, var den ikke? Tænkte Selmy surt over, at det alligevel blev bragt op, selvom Asith havde været venlig at holde det tilbage tidligere. Han skulle nok ikke have fornærmet mørkelveren, for nu var han endnu mere nedladende i sit mundtøj. Han var den uerfarne og det svage led, når han sammenlignede sig selv med ham, og selvom han kunne acceptere det, var det ikke noget han kunne blive ved med at høre på. At blive udelukket fra hans planer var en ting, men at han gjorde nar af, at han var religiøs var en anden. Ja, han bedte meget og bedte om tilgivelse for sine syndige tanker og handlinger, når der var nogle. Men han bedte også for sin familie og for Asith, og det var noget han gjorde lavmælt for sig selv, når han troede at Asith sov.

“Jeg er forhåbentlig ikke i en situation, hvor jeg har brug for folks almisser”. Han tog et par skefulde af fiskeretten, og kæmpede sig på benene. Han gik hen og fandt sit sygrej, tråede en nål for ham og kastede det hen i retning af ham, så han selv kunne få lov at sy. Han bevægede sig videre hen, for at pakke tingene sammen, og pakke teltet ned.

“Får du ikke dårlig samvittighed når du svindler folk fra deres krystaller?” Spurgte Selmy, der havde set realiteten, om at Asith ikke kunne rokkes, i øjnene. Han havde dog ingen ide om hvordan Asith havde tænkt sig at skaffe penge, eller hvor i stor grad han burde bekymre sig. Han vidste ikke hvilket svar han forventede. Han håbede da at Asith ikke var så ligeglad, som han udviste.

Han rullede tæpper og skindteltet sammen og snørede det på sin rygsæk i stedet for på sadlen. Tanken om at skulle slæbe på alt det var allerede udmattende.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 08.11.2018 20:14

Som en komplet idiot, løftede Asith den arm, som tilhørte hans skadede side for at gribe sytråden. Med det samme gav det et pinefuldt stik i det skadede bryst og med en akavet spasme, tog han sig til såret og fik dernæst sygrejet lige i panden! "Arh!" Surt pressede han hånden imod stingene inden han tog grejet op og begyndte at tråde nålen så han endelig kunne dække sig lidt til igen og ikke føle sig som om han havde byttet tøj med en eller anden eksotisk danser. Imens han stille syede nogle simple sting ind i sin robe, lyttede han til Selmy's spørgsmål. Han drog et træt lille suk. Den dreng var virkelig opsat på at føre ham ned ad en lidt mere retfærdig sti, var han ikke?

"'Folk' er et ret generelt udtryk." Mumlede han. "Tror du alle mennesker har fortjent deres rigdom? Er det fair at nogen har flere penge end de nogensinde kan få brug for i deres levetid imens andre sulter på gaden?" Han flyttede blikket hen på den travle Selmy, som pakkede lejren sammen. "Jeg har selvfølgelig ikke i sinde at gå efter hvem som helst. Det meste af arbejdet bliver at finde de rigtige mål." Han tav og rystede på hovedet. Han snakkede for meget, for pokker! "Jeg synes du skal stoppe med at stille spørgsmål." Tilføjede han så. "Du må enten bare stole på, at jeg ikke har tænkt mig at gøre nogen ondt, eller du må ignorere det. Jeg skifter ikke min mening." Han vendte blikket væk igen og lænede sig ned for at bide tråden over. Han hev prøvende en smule i stoffet for at se om det var sikret og da han var tilfreds, pakkede han sagerne sammen endnu engang.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 08.11.2018 22:21

“Nej, det er ikke retfærdigt...” Svarede Selmy og skævede nysgerrigt hen mod Asith, mens han pakkede de sidste ting sammen. Han var positivt overrasket over, at høre ham stille spørgsmål, som kunne være svære at svare på, hvis ikke det var fordi at Isaris skriftruller... og hans fars strenge opdragelse, havde lært ham om hvad der var rigtigt og forkert. Hans holdninger kunne derfor virke forudsigelige. Han gik tættere på, også for at samle køkkentingene op vaske dem med vand og et stofklæde “Verdenen er i ubalance, og det er vores allesammens opgave at rette op på det... Det nytter ikke noget, hvis vi bliver ved med at give efter for grådighed”. Gryden var nu ren og tørret, men han lod den hvile i sit skød, mens han betragtede på sin flittigt håndarbejdende ven.

“Men. Jeg afslører dig ikke... Men jeg vil heller ikke have noget med dine svindelkrystaller at gøre” Sagde han endelig, og håbede på, at han på en eller anden måde, ville være i stand til at tjene penge, så han kunne vise Asith, at det sagtens var muligt. Hvis ikke... Ja, så måtte han leve af krummer.

Han kom på benene igen og stod med gryden i den ene hånd og kiggede afventende på Asith, for at se om han ville kunne komme på benene selv. “...Og du får mig ikke til at udgive mig for at være din bror igen. Hvis du skal tage form som en anden, så tag form som et barn. På den måde bliver der ikke stillet spørgsmål ved din opførsel”.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 08.11.2018 23:02

Så de var endelig enige. Selmy ville blande sig udenom og Asith ville arbejde som han ville så snart de kom ind til byen. Med en smule besvær rejste Asith sig med hjælpen fra den anden arm og stod igen høj og kiggede ned på Selmy. Han hævede begge sine tattoverede øjenbryn da han blev givet nogle betingelser for når de eventuelt nåede civilisation igen. Han rystede på hovedet og åbnede munden.

"Det er problematisk at bruge en skal, som er lavere end én selv. Hvis der er nogen der beslutter sig for at løfte en hånd over mig og ramme min rigtige krop, er illusionen brudt. Jeg er ikke en formskifter. Det er nærmere forklædninger... Og jeg er nødt til at bruge en andens form imens jeg studerer en anden. Jeg kan ikke bare kopiere en andens udseende ved et kort kig og det er derfor jeg har brug for redskaber til at skitsere." Han lænede sig for at få fat på sit mavebælte igen og begyndte at samle sig. "Men bare rolig. Så snart jeg har fundet et par nye ansigtet, bruger jeg ikke din længere. Det er lidt for langt ude at se enæggede tvillinger med forskellige højder." Den sidste eliksir hang ved hans side, stadig ubrugt og meget lidt bæst-afværger var tilbage. Han var nødt til at brygge noget nyt før eller senere. Hans daggert blev tilføjet og inden for bare et minut var han klar til at bevæge sig igen. Han lagde sit røde blik på Selmy og kiggede et øjeblik tøvende på ham.

"Hvordan har foden det?"

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.11.2018 08:33

Det hele var bare en illusion. Sjovt, hvordan han havde gået og opfattet det hele, som havde det været ægte i al den tid. Ja, han havde faktisk haft den ide om Asith, at hans magi var noget mægtigere end den åbenbart var, men det lod til at der var begrænsninger. Det Asith kunne udrette var skam nyttigt, men også fejt... Gad vide om den magisk evne blev tildelt til Asith, fordi han var en fej person, eller om det var Asith, der var blevet fej, fordi han var blevet tildelt den magiske evne. Uanset hvad, måtte det have været Isaris vilje, at Selmy havde stødt på en mørkelver med disse egenskaber... Var det mon meningen han skulle gøre brug af dem, eller om han skulle lære Asith at bruge dem med omtanke?

Det var tydeligt at se på drengen, at han tænkte godt igennem, efter at have lært nyt om Asith. Han så på Asith, som kom op at stå i sin fulde elverhøjde, og mødte hans tøvende blik.

“Øh, det går vist meget godt.” Han så forlegent ned på sin sko, fordi venligheden kom så uventet “Tak?”. Han gik hastigt hen og bandet gryden fast til tasken med noget snor, fordi der ikke var plads til den. Derefter tog han den om skulderen, og kiggede spørgende om på Asith, for at se om han kom med.

“Hvornår har du egentlig skitseret mig?” Spurgte han, som om det var det eneste han havde opfanget, af alt det Asith lige havde fortalt. Han havde godt nok haft hans øjne på sig, siden de tog afsted, men han havde ikke regnet med, at det kunne skyldes andet end nysgerrighed.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.11.2018 19:28

Selmy's usikre svar lød så overrasket? Han havde knap kunne gå dagen før, så det var da relevant nok om han var frisk nok til at fortsætte? Asith tog et kig på alle taskerne, som nok inkluderede den, som hesten skulle ha' haft på. Det ville blive en tung gerning at udføre uden et trækdyr, så meget havde Selmy ret i... Og til trods for at hans sår ikke havde godt af fysisk udmattelse, måtte man jo dele byrden. Da Selmy så valgte at tage det hele på ryggen gav han ham et skeptisk udtryk. Det virkede ikke som den bedste slagplan for en med en allerede helende ankel.

"Jeg har ikke skitset dig." Sagde han så da det blev spurgt ind til. "Jeg havde ikke mine redskaber med da vi mødtes. Jeg havde ikke regnet med at det blev en længere tur trods alt." Han hævede begge øjenbryn og trak på skuldrene. "Jeg kan godt kopiere en person, som jeg har fået et langt kig på, men med mindre jeg konstant har en reference til at give mig et klart billede, kan jeg ikke skabe en overbevisende illusion. At lave kopier af mig selv er dog ikke et problem." Selmy havde ret. Asiths færdigheder var måske imponerende ved første øjekast, men det krævede desværre en masse at opretholde og så kunne han ikke bare hive en ny skikkelse ud fra ingenting. Det vil sige... Han havde et par få skikkelser, som han havde mere eller mindre mestret, men de fungerede ikke når man skulle være blandt andre folk på tæt hold. Han pegede så på Selmy's ejendele. "Din fod bliver overbelastet, hvis du skal gå med det i en uge. Giv mig noget af det."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.11.2018 20:12

“I realiteten kan du vel bare ændre på dig selv? Du ved... farve håret og ændre hudfarven... runde ørene?” Spurgte han “Kræver det ikke mindre... magisk energi?”. Han vidste dårligt, hvilke ord han skulle bruge om det. Selvom han godt vidste, at der fandtes mange, der besad magiske kræfter, var det helst ikke noget man snakkede om i hans kredse. Hvis det var muligt for ham, kunne han vel lade Selmys ‘skal’ ligge, og undgå at give hans ansigt og navn problemer, hvis noget skulle gå galt. Og så kunne de i øvrigt være lidt sjovt at se Asith som menneskelig, stadig med de kønne elvertræk.

Tasken vejede tungt, og han stoppede brat op, så snart Asith tilbød at bære noget. Han havde først tænkt sig, at de kunne skiftes om at bære, men han havde glemt at hans krop slet ikke var vant til den slags hårde arbejde. “Her” Sagde han, og flyttede nogle af tingene fra tasken hen i kurven.

Han lukkede tasken og traskede videre igen i retning af landevejen. Det smukke område de havde slået lejr ved, lugtede nu af størknet blod og røg fra bålet. Men hvis han kendte naturen ret, ville stedet finde sin gamle form igen, når først det havde fået lidt regn.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.11.2018 20:58

Asith lod Selmy lægge nogle ting i kurven, men virkede ikke til at acceptere det som det eneste. Han gik om bag Selmy imens han snakkede og frigjorde ham for nogle af alle køkkenredskaberne, som så blev bundet fast til Asiths bælte så det hang på hans ryg. Han mumlede tankefuldt imens han prøvede at overveje hvordan han skulle forklare Selmy hvordan det fungerede. Da han havde aflastet knægten lidt, begyndte han at gå igen. "Forestil dig at du vil tegne nogen direkte fra din fantasi." Sagde han så. "Du kan måske godt genkende en person, som du har set før, men du vil ikke være i stand til at huske den præcise form på deres ansigt, deres øjne når du endelig prøver at tegne dem. Du er nødt til at have dem foran dig medmindre det er et ansigt du kender ud og ind." Han pausede og kiggede på Selmy for måske at se om han forstod det alt efter hvilket udtryk han lavede. "Jeg kan kopiere mig selv fordi jeg kender mit udseende ud og ind.. Og jeg kan kopiere dig fordi du er foran mig. Hvis jeg prøvede at kopiere dig bare ud fra hukommelsen, vil illusionen være hullet og ufærdig. Jeg kan kun skabe så godt som jeg kan huske." Han slog blikket fremad igen og dukkede sig for en lavthængende gren, som ellers ville have tage fat i hans lange, fine, hvide hår.

"Så jeg er afhængig af referencer når jeg kopierer andre folk. Dyr og objekter er lettere at lave en overbevisende illusion af." Tilføjede han og forhåbentligt tilfredsstillede Selmy's nysgerrighed.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.11.2018 21:37

Han sagde ikke noget til det, da Asith begyndte at løsne de tunge ting fra hans taske. Det endte helt med, at hans taske var ret så let, og at Asith bar på det sidste. Det eneste han dog ikke måtte tage, var bogen, som han havde pakket ind i et klæde, for at beskytte omslaget. “Hmm...” Lød det tankefuldt fra ham. Han prøvede at tænke på samtlige familiemedlemmer. I hans familie lignede de alle sammen kloner af hinanden. Hans gener fra hans fars side af, stod meget stærke. “Jeg tegner jo selv... men jeg vil nok være bedre til at gengive en af mine planter” Svarede han smilende, mens han kiggede på Asith, der måtte dukke sig fra den gren, han netop selv passerede, uden at bukke sig.

Hans nysgerrighed havde langt fra nået sin ende. Jo mere de kunne snakke om Asith, jo mere kunne de holde sig fra at snakke om ham. Da Asith tidligere havde bedt ham om at underholde ham med flere historier, følte han sig lidt fortabt. I årene optil hans første rejse ud af Dianthos, havde han været en akavet, bleg skikkelse, der blev indendøre, gemt bag stakkevis af bøger og små tegneprojekter for healerne i helbredelseshuset. Han havde ikke nogle morsomme, specifikke øjeblikke i sit liv, som han kunne underholde med. Han plejede at tænke, at de stunder han havde med sin farfar, var noget værd at fortælle videre om, men når han tænkte på dem i dag, selv efter 3 år efter bisættelsen, blev han trist til mode...

“Hvordan lærte du så dine kræfter at kende? Var du lille?” Lød hans næste spørgsmål, næsten insisterende.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 09.11.2018 22:49

Asith kunne gætte sig til at Selmy nok ikke havde meget magi inde på livet. Mange mennesker så aldrig skyggen af den, fik han fortalt, men der var nogle få individer iblandt dem som enten havde tilskrabet sig færdigheder via enten forbandelser eller en eller anden unaturlig metode. Menneske magikere var ikke så abstrakt som man skulle tro. Asith så dog ikke sig selv som en decideret magiker. Han kunne skabe trolddom i sin flydende form og så var der hans illusioner. Ingen ildkugler eller vandbetvingelse.. Ikke meget, som armerede ham og derfor måtte han bruge hvad han havde klogt. Så var der jo også den ene anden ting, men hans evne som mundskænk var ikke just noget stort og spektakulært heller.

Da Selmy så spurgte ind til alderen hvor Asith blev bekendt med sine evner og elverens tanker blev straks flyttet tilbage til Kzar Mora uvilligt. Han rynkede på næsen ved mindet om sig selv i de pure, klodsede og forbandede år og lavede et ligegyldigt træk på skuldrene. "Femten, seksten måske.." Svarede han kort. Han havde ikke rigtigt styr på hans minder i forhold til sin alder og hvis Selmy spurgte, ville Asith nok heller ikke kunne huske hvor gammel han var i dag. Det kunne ha' været da han var meget yngre eller måske ældre? Der var ingen klenodier at referere til og ingen kaldender at gennemse. "Det er svært at sige. Det var ikke fordi de bare dukkede op." Tilføjede han og lagde blikket op imod trækronerne da en flok træk fugle skyndte sig over dem og fløj mod syd.

"Ingen 'evner' i din familie? Var der ikke nordfolk i dit blod?" Han lagde sit hjemsøgende, røde blik ned på Selmy igen.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 09.11.2018 23:18

“Nå?” Han kiggede undersøgende på ham, og afventede ham i, at fortælle lidt om sine unge dage, men mørkelveren lod sig vist distrahere af fuglene over dem. Selmy vendte sit blik fremad i stedet, for at udarbejde sit næste træk. Han havde jo forsøgt at spørge ind til hans baggrund, både hvad der angik familie og lidt om Kzar Mora... Men det havde næsten været for tydeligt, at Asith ikke ville lade nogen... eller i hver fald Selmy, trænge ind til det punkt i hans liv. Men hvad kunne han egentlig have været udsat for, siden det var så hemmeligt?

Asith kom ham atter i forkøbet i at udtænke det næste spørgsmål, nu hvor de var i gang. Nu ville han altså vide mere om hans nordiske blod? “Nej?” Svarede han og var lidt tilbageholden, og tænkte, at han skulle være lidt forsigtig med, hvad han burde udlevere om sig selv “Det med at jeg har nordfolk i mig, det ligger vist et par årtier tilbage... Hvis nogen i min familie besidder nogle former for magiske evner, så har de skjult det godt... men det er naturligvis heller ikke lovligt at udføre magi i Dianthos”. Han hævede sine bryn, og gengældte øjenkontakten med ham, før han fortsatte med at forklare “Jeg ved ikke om du har mødt en ægte fuldblods nordmand, men de er typisk mere... Rubuste i det?”. Han gjorde en bevægelse med armene, for at markere hvor bred han burde have været, hvis han skulle kunne tillade sig at kalde sig for nordfolk.

1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 36

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

29

6.507

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Gæst