Han ignorere Hauru, og ser bare på Kazuki. han høre ikke hvad han hvisker om.. "Nårh.. er du nød til at få hjælp af Hauru før du kan slippe af med mig... hvem er det der er en svækling!" hvæser ham. hans kommentar ville lyde som om han havde hørt hvad han hviskede... men det gjorde han egentligt ikke.

Han ser bare på Kazuki.
"Jeg skal overveje det .. du kunne jo finde på at snakke om en hel anden betaling, end hvad jeg har i tankerne," siger han roligt, egentlig ligeglad med om Felix høre det. Han smiler så skævt.

"du får lige den betaling du vil have" siger han roligt, da han bare tror det penge eller noget i den retning.
Han ser på felix "nej, jeg er bare smart ikke at bruge for mange kræfter" siger han roligt og smiler

han himler med øjne "så siger vi det.. " Han vender så rundt.
"Når vi ses tøser" mumler han og går derfra.

//out

Han ser kort efter Felix.
"I lige måde..," mumler han kort, før han ser på Kazuki. Han smiler så svagt.
"Okay. Jeg skal give dig svar næste gang vi ses.. Men ligenu, vil jeg forsøge at finde min søn... stedsøn..," siger han kort, hvorefter han forsvinder derfra.

//Out

Han ser efter dem, inden han så også selv forsvinder hjem

/OUT

Skumring tippede roligt tættere på bredens kant, hun var ømi hele hestekroppen og gad ærlig talt ikke bevæge sig meget længerefør hun holdt et hvil. Hun tog et par forsigtigt skridtne i floden hvor vandet ikke var så dybt, med et lile suk, vandet kølede dejligt gennem pelsen og ind på den varme hud.
Hun bukkede sig ned og dyppede fingrene i flodens overflade, hvorefter hun lod hænderne glide gennem det lange hår og videre ned på hørtasken, hvori hun bar en masse bær hun havde samlet.
Der var vidst ikke folk i nærheden her var der? Om ikke andet var hendes opmærksomhed i hvert fald ikke på dem!

Skumring er ikke alene.. skønt det ellers virker sådan..

Ikke ret langt derfra, kommer Cassa traskende med en irriteret snerren og de enorme vinger slået ud.. at bevæge sig igennem terræn med vingerne foldet ud, det er bestemt ikke nemt! hver vinge er jo 5 meter, som giver ham et vingefang på 10 meter i sidste ende! han er endnu engang blevet beskudt i luften, og blandt de røde fjer, er der pile tværs igennem vingerne, som gør han ikke kan trække dem ind..

Han er iført sorte bukser, som fra låret og nedefter er stoppet ned i et par rustningsstøvler..
på overkroppen bærer han en bluse, hvor ryggen stort set er flænset fuldkommen op.. men den løse skjorte, uden knapper ned foran, men blot en lidt dyb v skærring, er stoppet ned i bukserne, men stadig så den hænger løst og giver hans hofter et fint og meget elegant udseende..
Men det er nu mest af praktiske årsager at han har ladet tøjet sidde sådan.. "aaarh for pokker da osse!!" mumler han irriterende, da hans ene vinge hænger fast i et buskads.. Han ville finde et sted med en fri plet, hvor han kan få pilene ud efter det grimme styrt oppe fra himmelen..


((Jeg kan ikke se hvilket emne det er i :/ men så vidt jeg vil skyde på er det mørkets skov..? er det helt forkert? xD og er Skumring en kentaur?))

[Jo det er mørkets skov ^^ og ja skumring er Kentaur xD se evt. profil: http://www.saphiri.dk/krystallandet/vie ... ht=#478759]

Skumring begyndte utålmodigt at plaske i vandet med en af forhovene, egentlig var det blevet en dårlig vane, stod hun på land skrabede hun bare i jorden i stedet. Hun holdt dog straks op idet hun hørte en mumlen og blinkede et par gange med de store sorte øjne, mens hun stod helt stille ude i floden, hvilket egentlig slet ikke gab nogen effekt da hun alligevel stod i et ret åbent område, men sådan gjorde hun altid hvis hun hørte fremmede, nu var det trods alt ikke så tit der kom mennesker i Mørkets Skov.
Hun Vendte sig langsomt men alligevel plaskende i vandet mens hun lagde hovedet på sned mod lyden, hun kunne svagt skimte en skikkelse, men det så ud til at være ret stort, umugeligt et menneske!

"aaarh forbandede grene!!" lyder det lidt snerrende fra ham.. Cassa forsøger nu at sætte af og tvinge sig selv til at baske et par gange for at løfte sig op fra skovbunden.. men dette ender blot i at han havner - siddende fast i en trækrone..
"aaarh.. FEDT!!" lyder det ironisk.. dette sker så sjældent for Cassa.. at ting ikke går som de skal, når det handler om hans vinger.

Han hører ikke rigtig plasken i vandet ligenu.. floden bruser jo en del i forevejen, så hans ører skelner ikke mellem de to forskellige slags plask..
Han hænger bare der.. akhavet med vingemusklerne helt spændte, uden at kunne gøre noget overhovedet..
.. det her.. er ikke lige min dag!

Skumring lyttede interesseret på den fortsatte mumlen og til sidst nogle grene der svagt brokkede sig, hvilket tændte hendes temperement, hun farede op på breden mod Cassa, som hun stirrede bittert op på mens han hang der i træet, og egentlig var der noget der sagde hende at det ikke helt var meningen.
Hun stirrede spørgende på ham nogle sekundter før hun brød ud i en stor latter og måtte holde sig for maven, mens hun stædigt prøvede at holde tårene fra at trille ned over de lyse kinder.
"Æææh, hænger du tit ud her?!" spurgte hun kækt før hun igen brød sammen over sin egen joke i latterkramper, så kunne han da bare lade være med at sætte af sådan et sted

der går et ryk igennem Cassa, da det går op for ham at han ikke er alene.. hans blik rettes stift på kentauer kvinden, og hendes egentlig ret velplacerede kommentar..

en klar og flov rødmen glider over hans kinder.
".. eh.. jeg..." får han fremstammet.. sikke en situation! her hænger han; lysets general.. stucked i nogle grene og kan overhovedet ikke komme ned.. sikke en køn situation.
".. Der.. øøøøh.. mine vinger.. hænger fast.." får han fremtumlet sagt mens han vender det flove ansigt væk.. nej, det er bestemt ikke med vilje at han hænger her!

han gør nogle spjæt med vingerne, i et forsøg på at få dem fri.. men det lykkedes overhovedet ikke.. det eneste det resultere i er at hans krop gør nogle halvstore ryk, som resultere i at den ene støvle smutter af hans ben..
NOO?! tænker han.. det kunne bare ikke gå bedre.. den tunge rustningsdel falder igennem luften og lander tungt i skovbunden.. han bliver nærmest løftet opad i luften igen da den tunge metalstøvle er faldet.. den vejede en hel del.. Cassa går med dem for at træne sine benmuskler.. og det virker da også.. men af og til vil de frygteligt gerne ryge af! han må få lavet nogle i en mindre størrelse!...

Men det gjorde bare det hele endnu mere komisk.. nu kom den lille fine hvide sok også til syne.. den ved siden af den anden fod, som er godt armeret, virker bare så kikset på en eller anden ubeskrivelig måde..

Hvorfor havner jeg i de her situationer?! tænker han flovt.. ja, sidste gang blev han bidt i ballen af en grøn Lama... ikke lige just hans heldige måned!

Skumring nåede lige at holde op med at grine, før hun brød ud i endnu en hjertens varm latter, dog holdt hun op efter lidt tid og rømmede sig mens hun studerede menneskemanden, eller menneske var vel ikke hvad man kunne kalde ham med de vinger, hvad var han egentlig?
Til sist så hun sig omkring og strøg sig gennem håret "Jeg burde vel lade dig hænge for at knække grenene!" sagde hun så stædig og krydsede armene, mens hun fortsat studerede ham uden hæmninger, indtil hun fik øje på hans vinger, der så ret hullede og lurvede ud, gennemboret af pile, det kunne ikke just være rart. "men du ser ud til at have problemer nok!" sagde hun så ærligt med et smil og strakte hånden ud mod ham, fr grene omkring ham vred sig, fr til sidst at danne et åbent areal, så han kunne komme fri.
I det samme grene havde sluppet ham lod hun hånden falde ned langs siden, og grene faldt hurtigt på plads og dækkede over aftenhimlen, langsomt gik hun tættere på ham dog ganske påpasselig, man vidste aldrig hvad de kunne finde på

i samme sekund grenene flytter sig, gør han sit til at kunne komme fri.. han falder de meter igennem luften han nu engang var hævet op, lander på maven i skovbunden..
"urhf!" lyder det lavt i et udbrydende pust.. en lille mavepuster fik han..
Skønt Cassa ikke altid er den skarpeste kniv i skuffen, syntes han dog at forstå at hun har en forkærlighed for natur.. og af den grund bøjer han nakken mens han får sig sat op på sine egne lår, og undskylder en smule flovt.
"Det var bestemt ikke min hensigt at udøve hærværk mod træerne..." han lægger en hånd om på sin ryg, lidt over lenden ude i siden..
.. fandens! tænker han med et suk, da han mærker hvordan hånden bliver indsvøbt i en rødlig, lun væske..

han flytter hånden om foran sig, så han kan se blodet på hånden.. en pil har strejfet ham hen over ryggen.. eller nej?! han lader hånden glide derom igen... - pilen sidder der stadig...

...".. Ja.. problemer nok.. andet kan man vist ikke komme udenom" lyder det let undskyldende fra ham.. stadig er han temmelig flov over situationen.. ikke ligefrem en god fodring af hans image, som han ellers forsøger at føre ud i livet.. skønt, det image han fører sig frem i, egentlig passer meget godt på hans generalle person; venlig, hjælpsom og en der er til at stole på 100%... Men ligenu virker han bare mere som en klumpet klovn...

Eller måske en skydeskive??

Skumring blinker et par gange da han taler om hærværk, folk var blevet en smugle bedre til at lade træerne være, men hun skulle bare se én der ikke havde forstået budskabet og så rullede der hovder, hos den ellers fredelige mundtre kentaur.

Roligt betrakter hun hans sår fra pilede både i vinger og menneskekeop inden hun sætter hænderne spørgende i siden "Sig mig engang, hvad i alverden har du lavet? Du ligner en der har mødt en hær af flyvende hulepindsvin for at sige det pænt!" sagde hun og gik tættere på ham, for at kigge nærmere på sårene, det lignede slet ikke de pile kentauerfolket brugte, eller i hvert fald ikke hendes folk. Disse her pile havde modhager og så ikke specielt rare ud, ikke at hendes egen pile var meget bedre, men de havde som regl bedøvende væske i spidsen, så de ikke behøvede at forvolde meget skade på personen.
Desuden var det Skumrings politik ikke bat hele folk uden at vide hvad de var for nogle, de kunne i realiteten angribe hende lige efter de havde fået det bedre

Cassa undersøger sig yderligere.. først nu opdager han den pil, som også har sat sig i hans overarm..
... Det... var tæt på!! tænker han med en dæmpet indre panik.. han kunne jo have været ramt i brystet!
"De.. skal have mange tak for at hjælpe mig ned.. ellers kunne jeg have hængt der hele natten.." han bøjer taknemmeligt nakken.. stadig en smule lyserødlig i kinderne af flovhed.. men det er dog ikke til at se i denne belysning fra månens lys. ((eller er det de sidste solstråler?))

Han pauser sig selv.
".. Hmm.. ikke hulepindsvin.. blot en hær af hovedjægere.." han gyser alene ved tanken.
... De er ude efter mig, tænker han utilpads.
"Jeg blev beskudt.. og forsøgte at slippe væk.. men så skød de mig helt ned tilsidst.." forklarer han dæmpet..
han tager med en hånd fat om pilen, som egentlig sidder et godt stykke inde i armen..
han forsøger at rokke lidt med den.
"Nn!!!" han slipper omgående.. det skulle han bestemt ikke!
ganske rigtigt er pilene med modhagere.. selve skaftet på pilen er af en rimelig let træsort, som dog har en tilpads vægt til at vinden ikke vil tage dem, selv i et rimelig kraftigt blæsevejr..

Skumring krydser alvorligt armene og bukker sig lidt ned mod ham så de kommer lidt tættere på samme højde, selvom mange ville finde Skumring enorm. Hun kneb øjnene stædigt en smugle sammen mod ham med et seriøst udtryk i det ellers kønne ansigt "Hvilken form for hovedjægere?!" næsten snerrer hun mens hun går et skridt tættere på, Skumring havde intet tilbage overfor Mørkets soldater eller riddere, dem havde hun fået rigeligt af, de havde berøvet hende alt, for ikke at snakke om den fordærdelige mørke de havde trukket med sig ind over riget. Så i tilfælde af Cassas lid lå det forkerte sted kunne han let 'forsvinde' på mystisk vis, efter sin lille spadsertur i skoven.
Hun ser bestemt på ham mens han rokker i en af pilene, hun vidste udemærket hvordan man fik sådan en ud, uden smerter og indre skader sågar, men det avde hun ikke tænkt sig at fortælle ham, med mindre han kom med et fornuftigt svar. I og med han var jagtet på den måde han var, måtte han vel stå på en af siderne

Cassa tier fuldkommen da hun spørger ham om dette.. Burde han fortælle det? hvis hun er tilhænger af mørkets side... så..? nej.. han må hellere bare være ærlig.
"De er udsendinge af mørkets lord.." han lader de rolige, brune øjne glide ned på pilen i sin arm igen... som den sidder dér, ind igennem skjorten og ind i armen.
"... De... jagter folk.. som mørkets lord har særlig interesse i at se død.. i håb om at få udbetalt en stor dussør.."

han får sig rejst op med lidt besvær.. disse pile får han ikke ud lige foreløbig, tror han ikke..

egentlig, så har han lagt mærke til kvindens form.. en kentauer.. Han har aldrig set sådanne væsner i levende live.. blot hørt om dem.. og han finder det helt ekstremt facinerende.. han kan dog ikke selv forestille sig, hvordan det må være at være halv hest...? men okay, nu har meget af hans liv også været aktivt sådan i det mere private.. og han kan på ingen måde forestille sig, at kentauere skulle gøre den slags.. ikke at han tænker over det ligenu, men ham og hans søster har da diskuteret emnet engang for lang tid siden..

Cassa fortæller dog ikke yderligere om hvem han er... Men han regner ikke med at Skumring skulle være ude efter ham også.. hvis hun var på jagt efter ham, ville hun vel vide hvordan han så ud?

Hun fortsatte med at stirre skæptisk på han lidt efterfølgende hans forklarring men så så til sidst helt lettet ud "Årrh virkelig? Er du så en af lysets krigere?" spurgte hun spændt, næsten helt utålmodigt, mens hun trippede et par gange på stedet i iver "Hvordan går det Dronningen?" fortsatte hun og spærrede øjnene op, det sidste hun havde hørt var at hun endnu var fanget, men så godt bevogtet kunne Mørkets fæstning da umuligt være, kunne den?
Hun svang et par gange med den kraftige hvide hale og lagde hovedet på skrå, hun havde næsten glem alt om pilede der stædigt sad borret fast i Cassas krop, indtil han skævede ned på den der sad i hans arm. "Skal du have hjælp med dem der?" det var et stykke tid siden hun havde snakket med mennesker der kunne give hendes reel information om hvordan tilstanden i riget var, det var svært for Skumring at sige, da hun helst ikke bevægede sig uden for skoven

Cassa føler en overdreven lettethed i kroppen, da hendes reaktion tydeligvis tyder på at hun er på de godes side..
selv hvis dette havde været skuespil, var Cassa hoppet i fælden med begge ben samlet.
".. Lysets krigere.. eehm.. det kan man godt sige.." han klør sig lidt på kinden med den ene pegefinger.
".. General.." lyder det så bare en smule henkastet.. for tiden skal han ikke sige den slags højt.. alt omrking ham har øjne og ører!

"Dronningen er stadig fanget... Jeg kan ikke vidergive så mange oplysninger, eftersom.. tjaah.. man kan vel kalde det for militære hemmeligheder? Men den næste redningsaktion der bliver sat i værk, finder sted om ikke så længe.." han nikker med et smil han har forhåbninger om vil bringe lidt håb ind i skumrings tilværelse.. hvis den da altså er modløs.

Da hun tilbyder ham at hjælpe, lysner hans ansigt op i et varmt og taknemmeligt smil.
"Det ville være rart ja.. Jeg tror ikke jeg kan få dem ud uden at skulle til at skære dem fri.. eller bare trække til.." han rynker ubehaget næsen..
Nok er Cassa hårdfører, på stort set alle tænkelige måder... Men tanken om at skulle flå pilene ud, tiltaler ham bestemt ikke!