Tara smilede lidt for sig selv, hun havde alligevel ikke regnet med at ende hvor hun var nu, ikke med et af havfolket og slet ikke på borgen. Hun lagde forsigtigt armene om brystet på Shak, han var en stor kleppert i forhold til elverene, og på trods af, at Tara var høj i forhold til det gemmensnitslige menneske i Krystallandet, var Shak bare endnu højere, og væsentligt mere muskuløs for den sags skyld.
Forsigtigt strøg hun fingrene igennem det tykke hår, da hun strejfede over hans øre, hun havde flere gange hørt rygterne om at havfolket i virkeligheden stammede fra elverfolket, men var det sandt?
Hun skulle lige til at spørge da han lagde hånden mod hendes kind og så hende dybt i øjnene, hendes indre vred sig i fryd han var så smuk og betagende. Dog fulgte hun hurtigt han intentioner og kyssede ham mens hun lagde armene om halsen på ham, hans skællede hud føltes kold og hård imod hendes arme, men det lod hun sig ikke mærke med. Tara måtte strække sig en anelse for at nå helt ind til Shak, da der som sagt var rimelig forskel på deres størrelser, men det bemærkede hun dårligt, et øjeblik stod tiden stille Tara nød smagen af hans salte læber, før hun sukkede stille og slap kysset.
Igen stirrede de store honningfarvede øjne ind i Shaks orange, før Tara brød ud i et stort smil "Noget siger mig at det ikke bliver så slemt at bo her alligevel!" mumlede hun så og lod en finger glide ned over Shaks muskuløse bryst og ned over maven. Hun kunne ikke rigtigt vænne sig til tanken om at han et eller andet sted vel var lidt beslægtet med fisk, men det fik hende bare til at smile endnu større over hele situationen

Shak lod sig selv tag den dybeste af indåndinger igennem næsen da deres læber smeltede sammen i det lidt uskyldige kys, mere ment som det der prøve kys for at være sikker på man havde hørt sine følelser rigtigt. Selvfølgelig blev det kun bedre hvis det var en succes som det tydeligvis var for Shak, hans hånd på Taras kind nussede det silke bløde hud på den sagte kind mens den anden hånd fandt sig godt til rette i hendes svagt fugtige hår efter Tara havde været i vandet.
Svagt blev han hængende med læberne mens hun forsøgte at slippe kysset for så at han selv træk hovedet lidt tilbage så det gav en blød våd lyd fra mellemlæberne, et svagt smæk.
Shak betragede hende dybt med sit blik opslugt i hendes, også smilende varmt og bredt; lyttende til hendes kommentar.

Han lod en latter slippe fra den dybe stemme og nikkede i enighed over ordende, før hånden fra hendes kind træk sig lidt ned langs hendes kæbe til hagen, hvor han med en finger, gav hendes hoved lidt støtte. "Du skal altid være velkommen her når sort elveren bliver for meget~ I mine arme."sagde han og lod så fingeren fra hagen glide ned langs armen som nu svagt kærtegnede hans mave, så han hjælpeløst ikke kan gøre for at hans læneklæde har løftet sig op i en stående blafrende over hele det intensive i situationen. Han er vel en mand... Og med god grund har han også sit læneklæde lavet ekstra langt, da dette ellers så ville have været en helt anden situation og reaktion...

Tara sukkede veltilfreds før hun igen lænede sig ind mod Shaks solide brystkasse. Smilet på hendes læber var mere eller mindre ikke til at vaske af, lige nu ville hun bare nyde situationen og så kunne rensten af hendes problemer være lige meget!
"I så fald kan jeg nok godt leve med at løbe på sortelveren af og til!" grinede hun til småmumlende mens hun fortsat lod en finger glide ned over hans hårde skæl på maven. Gad vide hvor meget han kunnne mærke? Var han lige så følsom som elvere og menneskene var på deres hud?
I det samme fik hun øje på Shaks lændeklæde, som tydeligvis så væsentligt gladere ud end før, hun gav et lille tøset fnis fra sig, men var ellers upåvirket af det, det var trods alt ikke første gang hun så en mand mere eller mindre opstemt, det var bare mange år siden.
Forsigtigt gav hun ham et skub på skulderen i håb om at vælte ham bagover, før hun lænede sin vægt imod hans skuldre for at holde ham nede, inden hun gav ham et kys på halsen og sendte ham et stort smil "Så.. hvor meget kan du mærke igennem dine skæl?" spurgte hun så, og lod en sultent blik løbe ned over hans krop, han var efterhånden helt tør, hvor længe han mon kunne være det? Tara håbede ikke han behøvede vand foreløbig da det nok ville ødelægge en del af stemningen, på den anden side ville det nok heller ikke være passende at han lå og døde af mangel på fugt!

Med alt held havde Shak aldrig taget sine ben op af vandet, som sagt med fisk forsigt bevægende sig hen til ham. Han er jo en stor fyr og de er små fisk, så små partikler var der nok af på ham, til at de ville blive ved med at komme ham nær i de næste par timer. Og det samme gælder hans fugtighed. Han burde nemt kunne holde længe hvis han beholdte sine ben i vandet, samt det han var i sin mere menneskelige form gjorde han havde mindre brug for vandet end når han var sin fulde form hvor han helst konstant skal være i kontakt med vand.

Shak blinkede da hun forsøgte at læne ham ned, nysgerrig over denne handling og ønskede langt fra at modstå det, lod sig langsomt glide ned på hans ryg med hans arme fejende ned langs Taras ryg i samme bevægelse, for at holde hende komfortabel, mens han blot lod hende læner sig mod ham, hans vejrtrækninger skubbene svagt op og ned, mens hjertet var helt i halsen på ham.
Han gav et lavt suk og gav hende lidt plads til kysset. "Mmhr.. De er tynde på visse steder.. Som halsen.. Hmhm.." mumlede han i det han blinkede så kort da noget kom foran ham i det han måtte flytte hovedet lidt op. Med et grin satte han læberne om Taras lange ører som havde kommet foran ham, med en svag gnaven med de spidse tænder, i forsøg på ikke at bide igennem men at tirre hende istedet for, i mens at hans hænder lod sig kører op fra hendes hofter og langs hendes krop for at føle hendes tynde elviske former som nu betagede ham så inderligt; stadig med sit læneklæde stående lige op i luften nu hvor han lå ned.

Tara strøg fortsat Shak over brystet da hun mærkede hvordan han nappede hende i øret, hun gav et lille gisp fra sig da hun mærkede de spidse tænder, men fandt hurtigt ud af at han ikke bed til. Derefter lo hun og prøvede at trække hovedet til sig, men da det ikke virkede, lod hun en let kildende finger stejfe ham lige under navlen, hvis han havde lige så tykke skæl dér som på resten af kroppen, ville det nok ikke gavne så meget, men Tara var selv kilden i det område og satsede derfor på at han var det samme, og dermed ville slippe.
Dog plantede hun endnu et kys lige under hans kæpelinje, nøjagtigt samme sted hvor han havde kysset hende i håb om at det ligeledes ville hjælpe til at han blev distraheret så hun kunne få sin retmæssige 'hævn'.
Langsomt kravlede hun indover ham så hun desideret sad på ham, med et ben solidt plantet på hver side af ham og hænderne i et fast greb på skuldrene, så han ikke kunne komme op, det satsede hun i hvert fald på!
"HA, du skal ikke begynde at lægge dig ud med Tara!" knurrede hun overbevisende, mens hun lagde sin vægt imod hans skuldre, selvom det i virkeligheden ikke ville nytte ret meget. Shak var for det første meget stærkere end hende, og for det andet mere veltrænet, han ville let kunne vippe hende af, men det blev ikke med hendes gode vilje det var sikkert!

Helt rigtigt kunne han ikke mærke så let en berøring over maven men følte hvordan Tara forsøgte at trække hovedet til sig, så han slap med tænderne for kun at sætte sine læber mod hendes kind, før hun sank sit hoved ned over hans hals. Han gav et suk og blev groft distraheret af sådan en kærtegning langs sin tynde hals. "Mmmh.."

Shak blinkede forvirret da hun pludselig havde svunget sig over ham og tvunget ham fast mod gulvet, stadig med sine ben i vandet bag Tara. Han lo og lod sine hænder hvile sig langs hendes lår, strygende hans store hænder mod de silke bløde, dog veltrænede elver ben, som passede perfekt som en puslespilbrik mod hans muskler langs siderne.
Med sine øjne fæstnet på hende, knurrerede han legesygt tilbage mod hende og lod hende holde ham nede, med et bredt smil. Hænderne prøvede at arbejde deres vej op forbi hofterne, kort legende med hendes læneklæde om livet for så at fortsætte over ryggen mens hans eget læneklæde står højt bag Taras ryg.

Tara grinede lidt af ham og sendte ham et varmt blik, hun vidste ikke hvor smart hele situationen varm, men nu sad hun nu engang dé;r halvnøgen, blottet og beruset af Shaks personlighed, udseene og de smukke omgivelser, hvilket fik hende til at tage en rask beskutning, og tage toppen af, som ellers havde dækket hendes barm, mens hun sendte ham et spørgende blik og rettede sig lidt op. Hun vidste ikke hvad Shak ville tænke, eller hvor langt han havde tænkt sig at gå, men Tara var efterhånden sikker i sin sag.
Forsigtigt bed hun sig i læben, og strøg en tot af det efterhånden tørre, lange røde hår om bag det ene spidse ører, inden hun bukkede sig ned over Shak, og placerede et dybt lidenskabeligt kys på hans læber, mens hendes hænder kærtegnede hans brystkasse. Udefra set var de vel et perfekt par og alligevel ikke, havfolkets fascinerende og tillokkende skabninger og elverenes smukke væsen, men alligevel tilhørte de hvert deres element, smukt og sørgeligt på én gang.

Tara nød dog ikke hele stemningen for sig selv. Der var god grund til at Shak opførte sig som han nu gjorde og hele hans personlighed og humør, derfor også påvirket. Om det var omgivelserne; lyden af havet og de opslugte stråler fra solen bag den uendelige horisont af saltet vand, som spredte en aroma i hele rummet på grund af den åbne terrasse - Eller om det var hele situationen... Taras smil, latter, tirrende blik og nu også bare overkrop.. Højst sandsynligt var det alle disse ting til sammen som fik Shak til at kysse sensuelt langtrukket tilbage, hvis ikke lidt hårdt og passioneret.
De mange store skæl på hans brystkasse var nok de mest fremtrædende over hans krop. De lignede meget at de var hårde og solide som noget fra en rustning, da de var lidt blanke, som fiskeskæl nu er. Men mærker man på dem er de mere læder artige som på en slange, også velegnet til at suge fugt, hvilket gjorde det noget mere komfortabelt at kæle sig mod ham.

Shak fulgte stadig sine instinkter for at han ikke skulle blive for nysgerrig eller fjollet, som kunne ødelægge det vidunderlige over ham, hvilket også smed klædet fra sin barm, så han smilte stort, dog hans hænder hvilede stadig længere nede ved Taras hofter, før de tog et godt greb i hendes baller, igennem stoffet som dækkede over hendes lår. Løbende, fik de store hænder arbejdet sig op langs hendes ryg, mens kysset stadig var fyldigt og trygt; hænderne kælende rundt om hende rygrad og håret som nåede over den.
En hånd nåede til hendes side og den anden var atter nede ved hendes hofte for at holde hende på plads over ham, mens kysset slap pludseligt med et vådt og klistrende smæk, i det læberne fortsatte den samme romance langs hendes hals, nu da Tara var lænet over ham i forvejen. Denne dag ville han huske længe...

Tara smilede stort, hendes blussende kinder var blevet mere eller mindre kroniske, men et eller andet sted gav det også en friskhed i det ellers lyse ansigt. Hun følte sig lille i Shaks hænder, ikke en dårlig ting for normalt var hun ret høj, sågar højere end mange gennemsnitslige kvinder alt sammen grundet hendes slægt, men Shak var højere, og fik hende dermed ikke til at føle sig som en klodset giraf.
Hun mærkede let hvordan Shaks hænder kælede for hendes krop, mens de kyssede, godt nok blev det forholdsvis hårdt fra Shaks side, men det generede ikke Tara det mindste, hun brød sig ikke om de mænd der behandlede hende, som var hun lavet af glas eller porcelæn, og det gjorde Shak slet ikke, tværtimod.
Idét han begyndte at kysse hende ned ad halsen lod hun fingrene glide ind mellem hans tykke hår, mens hun kælent gav et lille suk fra sig og lod en hånd glide ned til hans lændeklæde hvor hun drillende lod en finger glide langs kanten. Forsigtigt åbnede hun sig eget lændeklæde, som sad til om hendes hofter med samme naturmateriale som resten af hendes rustning, og tog ligeledes dét af, og sad nu, helt nøgen, oven på Shak. Tara havde ikke været sammen med mange mænd, og slet ikke hvis man tog hendes levetid i betragtning, og især med Shak var det noget specielt.

Først lod det ikke til at Shak havde set hende fjerne resten af tøjet, optaget med at lytte til hendes små lyde og bevægelser, dog alligevel lod han til at kunne registrere at det forsvandt, da han selv med et enkelt hiv og ryk, fik fjernet det lange løs klæde fra hans egen hofte; nu hud mod hud... Eller skæl mod hud.
Hænderne snoede sig om hver en af hendes elegante former langs kroppen før de uden meget modstand prøvede at løfte hende op. Hans læber mødte da hendes bløde hud om brysterne og længslen nåede ham hurtigt, da der blev også grebet om dem med hænderne perfekt størrelse til hans fingre og fiskehud.
Shak fik mere og mere selvtillid, som kunne mærkes på ham og hans teknik. Mange ting har han altid ønsket at udforske hos alle de kvinder han altid har været fascineret af. Generelt er han fascineret af væsner på landjorden og specielt nu, da han har mødt Tara og at dette sker. At sådanne følelser vasker over ham som den blideste bølge på det vildeste af de syv have. Intet skulle ødelægge hvad de har.

Tara nød tydeligvis godt af Shaks stigende selvtillid, det lille smil var blevet mere eller mindre kronisk på hendes røde læber, mens hun lod hænderne kærtegne Shaks muskuløse krop, hun gav et lille gisp fra sig, da det gik op for hende, at Shak også var nøgen, men hun gjorde ikke andet end at nyde følelsen, skællene var glatte og uvante for hendes hænder, og resten af hendes krop, men Tara fandt ikke sikkerhed i noget der var ens hver gang.
Pludselig stoppede hun op, og prøvede at fange Shaks blik "Er det forkert af os?" spurgte hun så og bed sig en anelse bekymret i læben, hun anede jo ikke hvordan havfolket havde det med andre racer, kunne hans slægt acceptere det? Hvis Taras slægt fandt ud af hvordan hun opførte sig, ville de myrde hende på stedet, for at bringe skam over familien og racen. Hun strøg ham forsigtigt igennem håret, nu endnu mere ønt end nogensinde før, hun havde ikke lyst til at ødelægge øjeblikket, eller det de havde sammen, men en tvivl havde haget sig fast til hende, som en igle der ikke gav slip, før den blev fjernet med et fast greb.

Shak blinkede da han blev grebet af det bidende blik og lyttede intensivt til hvert ord, med et undersøgende blik tilbage, flyvene fra øje til læberne, til håret og kinderne. Et grin spredte sig fra sine egne læber og han lænede sit hoved nærmere hendes og prøvede at prikke næse mod næse, med blikket låst fast i hendes. "Det er forkert... Meget forkert..." sagde han men lod sig stadig le. "Men hvad så hvis andre ikke ville syntes om det? Vi kan slå fra os.. flygte fra det hele sammen.." fortsatte han, hans stemme blidere og blidere jo længere han snakkede, til hans læber nærmest hvilede sig mod hendes ører, hviskende.
"Rigtigt for os... forkert for andre..."

Blot det at han trådte op på landjorden kunne være nok til at han blev bortvist fra alle verdens hjørner, men end ikke et vift af skyldfølelse eller fortydelse lå over hans skuldre. Der var vel også en grund til at han er en Rutilus Taurus. Rebelsk.

Tara lod sig let beruse af hans ord, han havde så ganske ret, og tvivlen der pludselig havde grebet hende forsvandt med det samme som dug for solen. Sandsynligheden for at andre ville stille spørgsmål var vel alligevel så uendeligt lille, det fortalte hun i hvert fald sig sig. "I så fald, har jeg ikke i sinde at fortyde noget!" sagde hun mens hun endnu hvilede hendes pande mod hans, og lagde armene om hams brede skuldre. Langsomt hun lod den ene slanke hånd finde vej op igennem hans tykke hår, mens hun mindre blidt pressede sine læber mod hans, der var kun én ting i hele verdenen hun ikke ville nu, og det var at bekymre sig.
Efter gentagende kærlige blikke, kærtegn og kys lod hun sin hånd forsigtigt kærtegne ham ned langs siden, og videre ned til hoften inden *Censur(?)*

*Fortsat censur helt ud på den lange nat! Rauwr*

Det var blevet tidlig morgen igen. Havet havde brugt hele natten på at bryde mod landjorden i en evig kamp; dem ustoppelige kraft mod det ubevægelige objekt. Både vandet og landet har nu sat sig for at hvile sig. Daggry fyldt med en rolige brise fra havet med lyden af fugle kvidder fra en stor eg under hans åbne terræse, hvis store glasdøre stadig var åbne, så alle nær vinduet ville kunne have hørt Shak og Tara igennem mørkets befamling. Mørket stod dog ingen chance for solens opgang i. Shak's terræse peger mod syd, så derfor var det muligt at se både sol op- og nedgang.

Shak stod i døren med et stort smil på læben, en vind mod hans nøgne krop som fik ham til at slippe et suk fri før han begyndte at strække ud i kroppen, armene over hovedet og et fortriffenligt "Nnn~Mmmhh.." da han slappede af igen. Han kiggede over sin skulder og smilede; "Godmorgen.. Jeg er ked af jeg ikke havde en seng... Jeg plejer at sove i vandet."

Tara kom langsomt til sig selv, hun havde sovet minimalt, men det havde nok snarre noget med at hun havde ligget på et hårdt flisegulv, dog lod det ikke til at røre hende det mindste. Hun rejste sig langsomt mens hun strøg en hånd igennem det unaturligt lange hår, der over natten var blevet filtret og uglet, men blot gav hende et roligt og afslappet udtryk.
"Gormorgen!" mumlede hun med et lille smil, inden hun slentrede hen imos Shak, "Det gør ikke noget, du kan ikke ligefrem dække op til uventede gæster!" lo hun så, lidt for sig selv, for en uventet gæst var vist lige det rette at kalde Tara.
Langsomt lagde hun armene og brystet på Shak, mens hun hvilede hovedet imod hans skulder, så hun kunne se havet, det var faldet til ro, og landskabet virkede næsten helt idyllisk. Hun gav et kort suk fra sig, inden hun slap Shak, og gik hen til sin lille bunke af tøj, hun roligt begyndte at iklæde sig.

Shak hvilede et kort kys mod Taras pande da hun holdte om ham og smilede stort mod havet igen, da hun gik mod sit tøj. Med et træk på sin skulder drejede han også omkring og gik hen efter sit lændeklæde og fik bundet det fast om hans hofte.
"Så længe det har været hyggeligt, har det ikke skadet.. Men hvad har du så tænkt dig nu? Jeg skal nok ud til havet igen, da jeg har patrulje derude.." forklarede han og plaskede kort vand i hovedet fra sin pool og fyldte så hans store dunk op, med ordenlige skulpen fra hvert sug den tog af det.

(Sorry korthed)

Tara tog det meste af sin tøj på, bortset fra brystplade, hun bare holdt i hånden, hun orkede ikke rustning nu, nu ville hun bare op til sin seng, og få sig nogle ordentlige timer søvn, uanset hvor ærgeligt det var, at Shak ikke kunne følge med hende. "Jeg skal op og sove en lille smule, og så skal jeg ud en tur med Storm, min fugl, han trænger til det!" sagde hun så og sendte ham et lille smil, der dækkede over hendes ærgren over, at han var nødt til at tage til havet.
"Hvornår vender du tilbage?" spurgte hun så, og bed sig i læben, dog ganske diskret, hun håbede inderligt, at det ikke varede alt for længe før han vendte tilbage til borgens sikre mure.

Shak gik over til Tara og kiggede ned på hendes hår, så læber.. så øjne. Han smilede tilbage og strøg en hånd over hendes kind og sagde, "Vel til aftensmadstid vil jeg tro.." Shak lænede sig lidt ned og prøvede at kysse hende blidt på læberne før han vendte sig om og gik mod tærrasen. Med et kort kig ned stillede han sig på kanten og skulle til at hoppe før han kiggede over sin skulder; "Jeg elsker dig~"
Gav et grin, en to-fingret salut til siden og hoppede så ned fra anden sal, hvor han fik grebet fat om en tyk gren fra træet nedenfor; svunget sig på jorden og løb så mod havet.

//out

Tara gav Shak det sidste kys inden han smuttede ud på tærrasen "Nårh så går der nok ikke så længe før vi ses igen!" sagde hun med et lille smil og strakte ryggen, inden hun langsomt slog de store vinger ud og gav et par diskrete bask med dem. En lille rødmen gled over hendes kinder, da han sagde at han elskede hende, men blev kort erstattet af et gisp idet han lod sig falde ud over altanen.
I tre lange spring var hun henne ved kanten, og åndede lettet op, da hun så hvordan han havde klaret sig på turen ned. Hun rystede på hovedet med et slet smil. "Jeg elsker også dig!" mumlede hun så stille ud mod havet, nok mest for sig selv, inden hun strøg en hånd over den ene vinge og trak en lang løs honningbrun fjer ud, som hun stak igennem en af hendes fingerringe, og lagde den på gulvet, lige inden for tærrassedøren, så Shak med sikkerhed ville se den når han vendte tilbage.
Derefter sprang hun selv op på altankanten, og satte af, hvor vinden blidt tog imod hende, og bar hende en tur udover havet, inden hun vendte tilbage til borgen, og ind på sit eget værelse.

// Out