Cedric kom galloperende på sin hest, ja, af de få heste der nu er tilbage, red han rent faktisk på én!
Han kunne se ruin-byens kirkegård, og styrede sin tapre hest direkte imod den.
Hesten der bar den meget store mand, var også af enorm afstammelse. For en alf ville den mægtigt store hest virke som en drage, og for en elver, ville den nok ligne... en hest.
Cedric var langt om længe nået sit mål: Kirkegården.
Jorden rystede under de 2 rejsendes enorme sammenlagte vægt, og da hesten med Cedric ovenpå, sprang over lågen som Xelirateis netop havde passeret, hoppede Cedric af, og landede knælende med sit enorme sværd trukket ud. Jorden hoppede nærmest, under denne lille begivenhed, og da hesten og Cedric landede igen.
Cedric pegede sin kæmpe klinge imod de 2 sortelvere, og udbrød:"
Arh-harh! Befolkning! Fortæl mig, skøger og slapsvanse! Hvilken vej kan jeg finde Midnatsborgen?!"
Smilede lidt overdrevet idiotisk da han stillede spørgsmålet, og lænede sit kæmpesværd over sin ene skulder.
Hans hest kom lige så stille gående hen til ham, og han greb dens tøjler, ventede på et svar.
"Styrke kommer ikke fra fysisk kapacitet, men fra en urokkelig vilje - Mahatma Ghandi"
Krystallandet
