Krystallandet
Koto 12.01.2009 19:57
Han gik et halvt skridt frem, i takt med at hun gik tilbage. "Såså , slap nu af," sagde han roligt, og lagde sin ene hånd på hendet hofte, lige over hendes egen hånd, og den anden om hendes hals, hvorefter han kyssede hende kort på halsen (?) .
Damia 12.01.2009 20:12
Hendes venlige ansigt forsvandt, da det gik op for hende, at han ikke var så fin i kanten som hun havde overbevist sig selv om. ”Vil De være så venlig at fjerne Deres hånd, hvis De er i stand til at gøre dette?,, sagde hun beordrende gennem sammenbidte tænder. Desværre så han ikke ud til at fatte en venlig hentydning. Da han plantede et kys på hendes hals samlede hun frustreret hænderne i en knytnæve. Damia skubbede til Kemarano så hårdt hun nu kunne, for at få ham så langt væk fra hende som overhovedet muligt. ”Hvis De gør det igen så…,, sagde hun truende men fuldførte ikke sin sætning.
- Avatar og profil billede lavet af mig
Koto 12.01.2009 20:14
Han trampede et par skridt tilbage, da hun skubbede ham. "Så hvad?" spurgte han roligt og lagde hovedet lidt på skrå. "Hva vil du gøre ved det?" Hans smil blev endnu bredere.(Skal snart gå ;s)
Damia 12.01.2009 20:21
"Så vil jeg gøre Dem så meget fortræd, at De ikke vil være i stand til at finde rede i, hvad der er op og hvad der er ned,, snerrede hun "og jeg bifalder ikke normalt ikke vold,, kontanterede hun og lagde armene over kryds. Ventede tålmodigt på en reaktion fra Kemarano. Hun håbede virkelig, at han ville tage hendes tomme trussel alvorligt, for hun var ikke selv overbevist om, hvordan hun skulle bære sig ad, for at nedlægge Kemarano. (okay, skal vi fryse eller?)
- Avatar og profil billede lavet af mig
Koto 12.01.2009 20:26
Han brød ud i en ordenlig latter da hun kom med sin trussel. "Mig?! Skulle jeg være bange for dig?" Sagde han med et ordenligt grin på læberne. Skyggerne slap hendes ankler. "Så lad os se, tøs," sagde han kort. (Du skriver bare frys ^^) .
Damia 12.01.2009 20:37
Damia bed sig ængstelig i underlæben, så den frodige røde farve falmede. Pokkers! beklagede Damia sig, hun var ikke lige i humør til en slåskamp, men det var vel blot endnu en af hendes undskyldninger for at undgå det. På den ene siden havde han krænket hende, og stod nu og udfordrede hende til kamp, på den anden side var der en stor sandsynlighed for, at hun ikke var den, som gik af med sejren. "Ja,, hun bakkede en smule bagud og skævede nervøst rundt efter skyggerne. Desværre var der ikke megen vegetation, næsten intet vegetation herinde. Damia lavede en håndbevægelse, og formåede at frembringe en gren ud fra en visen busk, som langsomt snoede sig op ad Kemaranos ben, og gjore mine til at sno sig om hans hals(?)
//FRYS
- Avatar og profil billede lavet af mig
Damia 16.01.2009 22:00
Damia trækker grenene tilbage og smiler tilfredst "Det må blive en anden gang,, hvilket hun selvfølgelig ikke håbede, men på den anden side kunne han godt trænge til at blive sat på plads. Hun vidste, at hun var besejret, så det ville være bedst bare at smutte."Farvel Kema,, hun vinker og forsvinder så ned i stenene.
//out
- Avatar og profil billede lavet af mig
Avia 13.02.2009 16:51
For hvert skridt den grå pige tager ind i den støvede, ensomme grotte må hun spørge sig selv hvad hun har at gøre her. Hun hader grotter. Måske er det den lille klaustrofobiske Avia, der sidder inde i hende og får hjertet til at løbe stærkt. Alligevel fortsætter hun. Fortsætter ind i grotten, i håb om at nå ind hvor solens stråler ikke kan nå. Så hun kan smide den tykker kappe, og kigge op i loftet. Uden at være bange for solens stråler. Avias klodsede fødder falder over hinanden i en tænksomt øjeblik og hun strækker armene ud i luften for at støtte faldet. Grottens jord er kold, og hun mærke den imod hendes dunkende og sviende håndflader. Langsomt får hun sat sig på hug og genoprettet balancen. Tøsen kigger på sine håndflader. Der er ikke meget at se, men hun ved hvor ondt de gør alligevel.
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Kinzu 13.02.2009 16:57
Kinzu bevæger sig langsomt fremad på rystende ben. De hvide hårtotter hopper let omkring hans kinder, der er helt røde af kulde, hver eneste gang han tager et skridt. Godt nok har han en kappe om skuldrene, og den er endda for stor til ham, så den dækker stort set hele hans krop, men hans ansigt kan den ikke varme. Den iskolde vind stikker som nåle i hans ansigts hud, og det er med et lettelsens suk, at han får øje på hulen. Godt nok er der nok ikke varmere derinde end udenfor, men der er da i det mindste ly for vinden. Han løber snublende hen til grottens indgang og stikker først hovedet ind. Og da er det, at det glipper lidt i ham. Inde i grotten sidder nemlig en pige. Grotten her var det sidste sted i verden, han havde regnet med at finde selskab. Han ryster lidt på hovedet, og vælger at gå ind i grottens ly alligevel - at der allerede var en person derinde, kunne vel ikke skade.
/Kinzu Izmir
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
Avia 13.02.2009 17:10
Hvis ikke Avia havde vendt med ryggen til den nyankomnde, ville han kunne have set et pludseligt forbavset og lettere skræmt udtryk, i hendes grønne øjne. Frygt. Hun kunne køre hans fodskridt på den tørre grottes bund ogsmåstene som triller, hver gang føder bliver slæbt over jorden. Avia sad musetille. Hun havde ingen gode erfaringer, med at blive overrasket bagfra. Tværtimod. Og det sidste sted hun havde ventet at blive forstyrret, ville da være her i denne gudsforladte grotte.
Avias vejtrækning, som ellers havde været tydelig at høre på grund af stilheden omkring hende, ophører for et øjeblik. Hun ligger et sted mellem at skulle vænne sig om og finde ud af hvem den nyankomnde var, og blive siddende og være gemt. Selvom han nok godt kunne se hende alligevel.
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Kinzu 13.02.2009 17:19
Kinzu bemærker, at den fremmede ikke vender sig om for at se, hvem der kommer, da han går ind i grotten. Han bliver lidt forbavset over dette, og stopper op et øjeblik. Endnu mere forvirret bliver han dog, da den eneste lyd der bryder stilheden, er hans egen verjtrækning. Ikke hendes. I et kort øjeblik kommer han til at tænke på, om hun mon er død, men han skubber hurtigt tanken fra sig igen. Det er simpelthent for dumt. Hvis hun var død, ville hun ikke sidde op, så ville hun være faldet om i sandet eller sådan noget. Måske er hun bare bange? Sådan som hun sidder helt stille som et forskræmt lille dyr, der forsøger at gemme sig i græsset for et rovdyr, kunne hun godt se bange ud.
Kinzu siger ikke noget til det. Han vælger at lade hende være i fred, og sætter sig i stedet ned på jorden. Den sandagtige grå jord er iskold, men også dejlig blød og afslappende at sidde på, efter at han har vandret rundt ude i den bidende kulde så længe.
/Kinzu Izmir
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
Avia 13.02.2009 17:29
Avia sidder stadig næsten lydløs og har endda lukket øjnene. Næsten naiv nok til at tro at hvis hun ikke kan se noget, så kan andre sikkert heller ikke. Den manglende vejtrækning generer hende ikke. Det ville alligevel ikke gøre hende mere levende, at lade den begynde igen. Det var trodsalt bare en vane. Til gengæld skræmmer det hende at hun pludselig kan høre den fremmedes vejrtrækning. For han er tydeligvis tættere på end hun umidelbart troede. Og snart kan hun høre ham sætte sig ned på den ellers kolde grund. Det dulmer en smule. For det betyder enten at den fremmede ikke har set hende, eller at den fremmede er ligeglad med hende. Regner hun da med.Langsomt vender hendes såkaldte mod tilbage og hun får tvunget sine øjne åbne. Med en varsom bevægelse drejer hun sit lille hoved, sammen med skuldrene, om imod den nyankomnde. Han kigger ikke på hende men hun kigger på ham. Stirrer ligfrem som hun plejer. Fyren er klædt i hvidt og samme farve har hans hår. Han har røde kinder. Det bekræfter at han er levende. Ikke at hun troede han var død, men det mindste er han ikke sådan "en" som hende selv.
Avia synes at han ser køn ud. Så lys og levende, og hun overvejer et øjeblik om han er en engel. Til trods for hun ikke kan få øje på nogle vinger.
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Kinzu 13.02.2009 17:37
Han drejer sit hoved let, da han bemærker, at den tynde skikkelse af en pige at være drejer hovedet, og giver sig til at kigge på ham. Det giver et sæt i ham, da han ser, hvor gråblå hendes hudfarve er. Han kommer nu igen til at tænke på, om hun virkelig er død. Men så ville hun jo ikke kunne bevæge sig… vel?Han tager sig selv i at sidde og stirre på denne fremmede, og drejer hurtigt hovedet igen, så hans blik atter vendes imod den grålige klippevæg. Ikke at den er noget særligt spændende at kigge på, men han kommer i tanke om, at det er uhøfligt bare sådan at stirre på folk, selvom han tit kommer til at gøre det, uden egentligt at tænke nærmere over det. Det er vel bare en dårlig vane, hvis man kan kalde det det. Eller også mangler han bare sans for høflighed.
/Kinzu Izmir
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
Avia 13.02.2009 17:53
Avia vender hovedet imod jorden, i samme øjeblik den fremmede ser hende stirre på ham. Samtidig drejer hun overkroppen en smule væk fra ham. Straks da han kigger ind i væggen, kan hun igen ikke lade være at kigge på ham. Han ser ud til at fryse, må hun konstatere. Og så er de jo to. Selvom Avia fryser på en lidt anden måde en han gør, regner hun med. Hun fryser ikke af kulde. Efter tredive sekunders stirren, rømmer det blege vampyrbarn sin lyse stemme, og fremstammer;
"Er du en enge?l"
Hun føler sig overhovedet ikke dum ved at stille det spørgsmål, men er derimod meget overbevist. Normalt er hun bange for fyre, men ham her er anderledes synes hun. Og det er selvom hun ikke engang har mødt ham. Dem hun plejer at støde på at muskuløse mænd med skægstubbe og ar over øjnene. Og det kan godt vække nogle fordomme, i sådan en ung kvinde..
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Kinzu 13.02.2009 17:59
Kinzu vender forbavset sit ansigt imod hende. Hans øjne er let spærret op, og øjenbrynene er hævet på en både forvirret og chokeret måde.”Hvad? E-en engel…? – nej!” lyder det hurtigt fra ham. Han når slet ikke at tænke nærmere over, hvad det var hun sagde, før han svarer. Han er i hvert fald ikke nogen engel - ikke at det er en dårlig ting at være en engel, eller det ved han jo ikke, men han synes i hvert fald ikke selv, at han minder meget om sådan en... måske det hvide hår godt kunne ligne englehår lidt, men så alligevel ikke. Det er alt for koldt i farven til at tilhøre så himmelsk en skabning.
((Jeg skal lige spise... jeg håber det er okay.))
/Kinzu Izmir
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
Avia 13.02.2009 18:06
Avia kigger stadigt på den ugde fyr, med en afventende mimik. Hendes mund let åben og hendes øjne en smule sammenknebne."Nå... ..."
Lyder det lettere skuffet og sørgmodigt fra hende. Hun synker en klump og må indrømme overfor sig selv, at hun er ret skuffet. For hvor havde det ikke været fantastisk hvis der sad en engel, der, lige foran hende. En engel som hun måske kunne spørge til råds, og som kunne beskytte hende. Og dog, ville det være frygteligt altid at blive mindet om at engelen holdt øje med én.
Avia ryster på hovedet af sig selv. Når hun igen kigger på ham kan hun måske godt se at han ikke er en engel. Hendes forestilling om sådan en havde nok haft vinger, og ville måske lyse grotten op. Og det gør ham her jo ikke.
(( Helt i orden! ))
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Kinzu 13.02.2009 18:18
Han trækker stille sine ben helt ind til kroppen og ligger armene omkring dem. På den måde kan han bedre holde på varmen. Eller sådan føles det i hvert fald. Men hvis han bliver siddende stille sådan, knugende om sig selv i al for lang tid, kommer kulden alligevel krybende til sidst. Han betragter den grålige pige med sine brune øjne. Han kan stadig ikke helt fatte, hvordan hun kunne finde på at spørge ham, om han var en engel. En engel er for ham en skikkelse, der ikke rigtig har nogen form, men som lyser på en måde, der får en til at føle sig helt varm indeni. En slags eventyrfigur, man aldrig nogensinde vil komme til at møde her i landet – men måske vil man møde dem engang når man dør, for det er der nogen der siger, at man gør.
Kinzu skutter sig lidt i kulden. Kappen varmer om hans skuldre, men hans fødder er tilgengæld helt blå og røde af kulde, og han kan næsten ikke føle sine tæer, som ellers burde svige af alle de små rifter, der er under dem.
/Kinzu Izmir
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
Avia 13.02.2009 18:27
Avia får endnu en gang bekræftet at ham her fyren fryser. Men det havde hun jo gættet allerede, bare måden han sidder på siger en del. Hun ryster også skævt på hovedet, ved synet af hans tæer. Det minder hende om sine egne dage som krystaliansk gadebarn, løbende rundt i byens kolde gader. Åh, hvor hun savnede den kulde nu. Det ville bare være så livsbekræftende. Tænk at man skulle kunne savne forfrosne tæer. Avia stirrer igen lidt på ham og bruger sin evne til at "grave" lidt i ham. Hans sindstilstand tyder på at han er lidt overrasket. Avia misser med øjnene, og rejser sig. Og imod alle odds lader hun sine kolde fødder bære sig over til ham, bare for at sætte sig ned en halv meter fra ham. Noget som hun kun yderst sjælendt kunne finde på. Måske er det fordi hun ikke er vant til at folk er så indadvendte som ham. Det giver hende lidt mod.
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Kinzu 13.02.2009 18:34
Han siger ikke noget, da hun sætter sig ned et lille stykke fra ham. Han betragter hende blot opmærksomt med en vis nysgerrighed i blikket. Han ved ikke hvad hun er for én, med sin gråblå hud og sine underlige spørgsmål, men alligevel er han ikke bange for hende på den måde, som han ellers normalt plejer at være bange for fremmede skabninger på. Bare de åbner munden plejer han at blive helt bange for, hvad de kan finde på at sige… Han holder om sine fødder med hænderne, der ellers ikke er meget varmere end resten af hans krop, og derfor ingen forskel gør. Han lader sit blik glide over pigen op til flere gange. Hun ryster ikke, men alligevel synes han, at hun ser ud til at fryse på en måde. Hvorfor ved han ikke.
/Kinzu Izmir
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
15årigt gadebarn med evnen til at kontrollere is
Billede herfra
Avia 13.02.2009 18:48
Avia kigger skiftevis på drengen, og ned i jorden. Ned i jorden når han kigger på hende, og på ham når han ikke gør. Hun bryder sig bestemt ikke om øjenkontakt. Har altid følt at det var alt for personligt og fortællende at give folk øjenkontakt. Så det undgår hun koncentreret. Avia trækker benene op til sig, så hun sidder nogenlunde ligesom drengen. Ikke fordi hun vil efterligne ham, men det er også hendes foretrukne siddende stilling. Efterhånden får hun konkluderet at han er ca. ligeså gammel som hende selv. Og sådan ca. også lige så høj, det vil sige ret lav. Måske er det det der får hende til at føle sig på bøljehøjde med ham?
"Hvem er du?"
Lyder det kort fra hende. Hun siger det hurtigt uden at kigge på ham og lyder ikke genert, nærmere som om hun ikke rigtig har lyst til at åbne munden.
AVIA
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
There's a ghost on the horizon
When I go to bed
How can I fall asleep at night
How will I rest my head
- Antony and the Johnsons
Chatboks
IC-chat▽