Han kunne selv ikke lade være med at komme med et lille grin, oven på hendes kommentar, "Nej vel?" Han havde i al hans tid gjort sig umage, han gjorde intet som ikke vat tænkt igennem. Han havde altid været et skridt foran hende, og resten af lyset, når de kom for at inspicere hans skibe. Hun havde aldrig fundet noget, og hun havde aldrig taget ham i at gøre noget forkert, selvom hun vidste at det egentligt var hvad han gjorde. Og hun gjorde det samme, var umage om at søge skibe og ikke mindst ham selv igennem når det kom til stykket. Han var blot en umage person, også når det kom til hende og interessen i at se hende igen.
Han lod blikket glide over mod hende, med smilet siddende på læberne, som han tørrede sin krop, mens hun kiggede på. Der var et eller andet, over det at hun blot stod og betragtede ham på den måde, som sendte en følelse igennem hans krop.
De måtte nu finde ud af hvad der skulle ske i fremtiden, de stod på hver deres side, men følte en naturligt forbindelse til hinanden. Han forventede ikke at hun ville blive på landjorden, og det skulle hun heller ikke for hans skyld, så måtte han se hende når hun endelig var på land. Han ville altid sørge for st kunne finde hende, når hun enten var på haven eller Dianthos.
Han fulgte med Lynn ind i rummet ved siden af, mærkede den kolde brise mod hans krop. "Det trængte vist også" Grinede han da han så hvordan  hans eget tøj, var blevet vasket og presset, "Det er længe siden at mit tøj har fået sådan en behandling" Forsatte han og gik over mod det og begyndte at tage det på.
Han gik hen imod hende, som hans tøj sad omkring ham, dog var skjorten ikke lukket. Han trak hende ind til sig, afbrød hende i sin uniform og kyssede hende krævende, "Ved du godt hvor meget den uniform klæder dig?" 

    "Mhn, det gør jeg nu," svarede hun kækt idet deres læber slap hinanden.
    Det stod skrevet i hans ansigt, hvor meget han nød at se hende i tøjet - næsten lige så meget som uden, ville hun vove at påstå. Uniformen gjorde også et godt stykke arbejde med at give lidt bredere skuldre og få hende til at se højere ud med den lange frakke og de høje støvler. Hun havde aldrig gået meget op i den slags, men uniformer var undtagelsen. Hvis man endelig skulle have dem på og se ens ud med resten af sin besætning, skulle designet også være på plads. Dertil kom vigtigheden af at se skarp ud og vedligeholde de lige linjer, når man stod i spidsen for en hel flåde og halvdelen af ens opgave var at indgyde respekt og mod hos sine underordnede. Lynn bar den uniform med stolthed og ære.
    Hun lagde næsen mod hans skjortekrave og puffede let ind mod hans kraveben med kinden.
    "Du bør komme her noget oftere. Lavendelduft og sæbe klæder dig," drillede hun. "Nu skal jeg vel ikke bekymre mig om, at nogen ruller dig på havnen, fordi du ikke længere dufter af pisranden?"

Der var ingen tvivl om at den uniform klædte hende, og at hun virkelig havde opnået noget, som hun kunne være stolt af - også selvom de stod på hver sin side af loven, men nu langsomt var kommet tættere udenom den slags. Lyset havde altid været stort i hendes øjne, og hun havde altid været loyal og gjort sit arbejde til yderste perfektion, hvilket man slet ikke kunne klandre hende for - Hun kom ikke sovende til den titel, hun havde fået. 
Han kunne ikek andet end at smile over hendes kommentar og rosende ord, "Jeg tror slet ikke mit tøj kan kende mig" Grinede han drillende. Men om alt andet, så ville han hellere end gerne besøge hendes værelse endnu engang, det var der slet ingen tvivl om, "Det vil jeg bestemt ikke mene. Selvom jeg er blevet ren, så kender folk stadigvæk mit ansigt - Nu burde det kun være klarer" Grinte han. Han var ikke en person, som hævede sig over andre, mere end han burde, men han gjorde noget ud af at folk vidste hvem han var og hvad han stod for. "Men hvis Lavendelduft og sæbe klæder mig så meget, så kommer jeg skam gerne igen" Selvfølgelig. 

    "Jeg tør vædde med, at folk først genkender dig på din stemme," drillede Lynn og stillede sig på tær for at prikke ham på næsen. "Du mangler lige som noget skidt lige dér." Hånden gled ned over hans trøje. "Og dér." Hånden gled om på hans bagdel og gav den et klask. "Og dér."
    Begge hænder lagde sig på hans balder, og hun trak ham ind til sig, mens hun placerede et sidste farvelkys på hans læber. "Nu må jeg hellere lade dig smutte."
    Mest egentlig for hendes egen skyld. Han kunne sikkert altid laste sine skibe og gøre sine forretninger. Hver ting til sin tid, så længe man fik betalt folknogenlunde rettidigt. Rapporterne, der ventede på bordet kunne næppe udskydes længere, dog, og Lynn måtte til at fordybe sig i arbejdet, omend hun hellere ville fordybe sig i andre ting.
    "Vi ses snart igen, Charles."
    Idet hun sagde det, gik det op for hende, at det var det, hun plejede at sige til ham, når hun endnu engang havde forladt hans skib tomhændet - uden beviser på det svindel, hun vidste, foregik under masten. Men denne gang blev ordene sagt uden den varslende tone om, at hun nok skulle fange ham en dag og sætte ham på plads under lovens ord.

Lynn havde selvfølgelig ret, det var sjældent hans tøj folk de kendte ham på; Enten hans stemme eller hans skæg. At have fået vasket sit tøj, var uden tvivl en rart ting og noget som ville komme ham til gode. Charles lod Lynn komme tæt på, som hun drillende lod sine hænder bevæge sig på hans krop. Denne kvinde var noget specielt, uden tvivl. Hun havde en tilstedeværelse som var dragende på så mange måder for Charles, så at deres lille møde inden længe var slut, var næsten ærgerligt. "Det lød næsten til at vi skulle tage endnu et bad, så beskidt jeg stadigvæk var" Kommenterede han drillende og lod sig trække ind og mærkede hendes læber mod hans. 
"Det er nok tid til at komme videre" Han kyssede hende endnu engang, inden han ville søge videre. Der var masser at ting på begges dagsplaner, som de skulle i gang med. Især Lynn. Hendes arbejdede var uden tvivl krævende og noget som tog en del af hendes tid - selvom hun hadede papir arbejde.