Blikket blev fanget af Enzels. Det var ikke fordi Phillippe frygtede det gjorde noget i forhold til ham og Enzel, hvordan han forhold var med Katarina. Hvis Enzel ikke så det som noget der gjorde noget, og Phillippe kunne stoppe samtalen, så var det helt klart at fortrække. Og der virkede også til at virke. Selvom Enzels ord alligevel gjorde Phillippe lidt nervøs for hvad Enzel gik og troede om ham og Phillippe. Det lød jo til forveksling som om Enzel så dem som et par. 

 Enzels næste ord, fik kort Phillippes hjerte til at stoppe med at slå. Hvis du elskede en mand.. Men det gør jeg.. Din mand, tænkte Phillippe for sig selv. Han vidste han legede med ilden, og at han burde stoppe med at have noget at gøre med Enzel. Problemet var bare det ikke var så nemt. Enzel vidste hvor han boede, og ville tydeligvis bare kommer forbi, hvis Phillippe holdt sig væk. Han ville være nødt til at være væk hjemme fra, for at det ville kunne lade sig gøre. 
 Phillippe flyttede blikket op i loftet, og lå lidt, uden at sige noget til det Enzel havde sagt. Først da han flyttede hånden væk fra Enzel op, så underarmen lå hen over hans øjne kom der lyd fra ham.
 " Og du som ikke lå med pøblen.. " Der var noget letter underholdt over Phillippes tone. Han havde pointeret det flere  gange over for Enzel efterhånden, for Phillippe fandt det komisk og ironisk, for bordelejeren havde lydt så sikker i sine ord, da han havde sagt det, og nu lå han og lød som om de var et par, og Philly ikke måtte være sammen med en anden mand. 
 Da vægten igen flyttede sig i sengen, bed Phillippe tænderne sammen for at holder et støn tilbage. Da Enzel lå stille igen, slappede Phillippe lidt af igen, og lå så bare helt stille. Hvad skulle han dog fortælle Nicola når han kom tilbage? Ville han mon tro på hvad der var sket, eller bare tænke at Phillippe fandt på det, for at have en god undskyldning for hvorfor han ikke kom hjem igen, og var længe væk, for at være sammen med Enzel? Han håbede virkelig bare ikke Nicola ville hade ham for meget.

 " Måske.." Phillippe kunne ikke holde smilet væk fra den ene mundvig, og det kunne også høres på hans stemme. Det var ikke fordi han ville bruge det til at drille Enzel hele tiden, men hvis det lige passede ind, ville han nok forsætte med at smide den efter ham. Måske også mest fordi Phillippe ikke selv så sig som den pøbel det virkede til Enzel tænkte på. Phillippe boede måske samme sted som dem, men han manglede ikke noget, og boede fint, selvom det var lille. Han havde bare ikke brug for mere.

 Stilheden lagde sig lidt mellem dem, og Phillippe lå bare lidt og nød at vinen havde taget det værste af smerten. Det irriterede ham dog at han skulle have ondt hver gang Enzel eller ham selv flyttede på sig. Det var ikke optimalt, men der var heller ikke så meget Phillippe selv kunne gøre. 
 " Undskyld jeg ikke fik støvlerne med.." mumlede han lidt, efter noget tid, hvor ingen af dem havde sagt noget. Det var ikke fordi han virkelig var ked af at have mistet støvlerne, men nu havde Enzel jo købt dem til ham, med tanke på at han skulle bruge dem, formentlig, så var det da en skam de var blevet efterladt sammen med alt blodet. 
 Armen der lå hen over øjnene fjernede sig igen, for at tage fat i tæppet og hive det lidt lidt mere over hans overkrop. Det var jo blev lagt over ham mens han sad op, og dækkede derfor næsten kun hans ben og underliv. Selvom hans krop virkede varm, følte han sig stadig kold i knoglerne. 

 Phillippes blik flyttede sig fra loftet og gled i stedet ned på Enzel - eller mest han hår og ører. Ører der så noget så indbydende i, med vin i blodet. Derfor lod Phillippe ikke hånden lægge sig i sengen, men i stedet strakte den sig lidt ind over hans overkrop, for at blidt lade den nusse Enzel lidt i hovedbunden, inden fingrene gled over det ene af de plyssede ører, i en nussende bevægelse.

  Det var egentlig bare fordi Phillippe ville bryde stilheden, at han undskyldte. Han vidst jo godt han ikke kunne have gjort noget for at fået støvlerne med. Ikke når Enzel havde hevet ham så hurtigt med væk. Det havde sikkert lavet et ordenligt brag da Phillippe blev væltet, og det at der ikke kom nogen løbende med det samme, måtte næsten betyde de to unge mænd havde aftalt noget med dem der var neden under. Derfor var det nok meget godt de hurtigt var kommet væk. Han nikkede derfor blot lidt til Enzels ord, mens han prøvede ikke at tænke tilbage på hvad der var sket. Det var nok bedst bare at glemme det. Lægge det væk på en hylde og aldrig tænke tilbage på alt blodet og Enzels nærmest maniske udtryk. 

 Phillippe kunne ikke forklare det, men der skete bare noget i ham, når Enzel skiftede  karakter på den måde. Når han blev så underdanig, og kælen og at det var så tydeligt. Det tændtes noget i ham og det kunne ses i han øjne der var blevet lidt mørkere. Vinen hjalp sikkert også på at han reagererde mere end han normalt ville. Blikket gled betragtende rundt på Enzels ansigt som han nussede videre omkring ørene. 
 Phillippes vejrtrækningen blev lige så stille lidt tungere, som Enzel tydeligvis nød hans nussen. Inderst inde vidste han, at han virkelig legede med ilden og han var utrolig tæt på at stikke fingeren ind i flammen og brænde sig. Alkoholen slørede dog hans tanker, og fik ham til at tænke at han godt kunne styre det. De lå jo bare og hyggede og puttede lidt. 
 " Må jeg se den igen?" Phillippes ord var nærmest hviskende og det lige før man kunne sige der var noget sultent over tonen, som blikket gled lidt ned over Enzels krop, og stoppede omkring hvor han gik ud fra Enzels hale startede. 

 Enzels reaktion var næsten bare det hele værd. At han blev helt viden siden af ham selv, var så anderledes fra den normale selvsikre og bestemte persona, at det nærmest var helt spændende. Selvfølgelig påvirkede vinen også hans fornuft lidt. Phillippe nikkede derfor til Enzels ord, med en lavt Mh hm og med blikket fæstnet i bordelejerens. Der var noget utroligt pirre i at Phillippe nu kendte til begge sider af Enzel, og at han kunne få lov til at opleve dem begge.
 Enzels blik flyttede sig fra Phillippes, og hans eget blik fulgte med ned over overkroppen. Læberne blev foldet lidt sammen, for han vidst jo godt hvad Enzel tænkte på.. Hvad han forventede der måske skulle ske. Alligevel holdt Phillippe fat på at han kunne styre det, og der ikke ville ske noget.

 " Der kan vel ikke ske noget ved at kigge lidt.." kommenterede han med et let skævt smil, inden blikket flyttede sig tilbage til Enzels. Selvom om Phillippes ord og tanker lagde op til der ikke ville eller skulle ske noget, var hans pupiller alligevel blevet lidt større på grund af lysten den kælnende og katte agtige væremåde fra Enzel. 
 Armen Enzel lå på, bevægede sig lidt nussede op og ned, der hvor den nu kunne nå, mens hånden ved Enzels øre, gled lidt over det bløde hår.
 " Ellers må vi vel bare finde ud af at gøre, så jeg ikke kan mærke det før ondt.." mumlede Phillippe en smule fraværende. 

 Endnu en gang måtte Phillippe skære en kort smertende grimasse, da vægten igen flyttede sig, og fik det bløde underlag der var sengen, til at bevæge sig. I stedet for at blive liggende, hvor det gjorde ondt hver gang en af dem flyttede rundt i sengen, fik Phillippe langsomt sat sig op, med den ene hånd lidt støttende mod forbindingen. 
 Mens Enzel viklede sig fri, betragtede Phillippe nærmest helt betaget hvordan den hvide pølse, ligeså stille blev forvandlet til at pelset hale. Den var selvfølgelig lidt medtaget af at have været pakket ind, men den var stadig smuk alligevel. 

 " Hmm.. Jaså? " brummede Phillippe lidt, da Enzel kravlede ind over ham. Tæppet var faldet lidt ned da han havde sat sig på, og lå nu kun halv ind over hans lår, og afslørede at lysten ikke kun havde sat sig i øjnene. Hænderne lagde sig mod Enzels hofter, inden den ene hånd gled om så den blidt kunne gribe fat om halen, og lade hånden glide ned mod spidsen af halen, ligesom han gjorde ved Nicola. Blikket fulgte hånden som den gled over pelsen, men blev distraheret halvvejs, da Enzel nappede ham på næsen. Blikket flyttede sig tilbage til Enzels.
 " Og hvad skulle det så være?" Hovedet tippede lidt på skrå. Han var da nysgerrig efter at høre hvad Enzel ville have for det. Hans tanker var jo ikke i noget perverst eller seksuelt endnu, trods hans krop viste lidt andre signaler. 

 Det ene bryn løftede sig op i panden ved Enzels ord. Phillippe havde ikke en hale, han kunne vise. Han var intet andet end en ganske almindelig menneske mand, der ikke kunne noget specielt eller betydeligt, andet end at rode sig ud i problemer. Problemer der udsprang af hans evige lyster og elendige evner til at sige nej. 
 Enzels blik der vendte sig ned af, efter han have flyttet sig lidt, fik dog Phillippe at forstå hvad det var for en hale Enzel ville se. Mundvigene trak lidt lidt op af, og Phillippes blik fandt tilbage til Enzels. Smilet der havde fundet vej til Phillippes læber, tydede på at Phillippe godt vidste hvad Enzel mente.
 "  Men jeg har jo ikke en hale? " Phillippe havde dæmpet stemmen en smule, og han løftede det ene bryn en smule. 

 Fingrene der dansede hen over hans mave, fik Phillippes læber til at skille sig, så den tunge vejrtrækning nemmere kunne slippe ud. Det var feje tricks Enzel brugte, men Phillippe sagde ikke noget til det, og lod i stedet en ekstra tung vejrtrækning forlade ham, da de dansende fingre fandt vej til hans brystvorte. 
 " Hvordan? " spurgte han lidt undrende. Han mente da ikke han pinte sig selv. Hentydede han til de forslåede ribben, og at han nu sad med Enzel oven på sig?

 Den pludselige irritation hos Enzel kom bag på Phillippe og fik ham til at rynke panden lidt og slippe grebet en smule om hofte og hale. Det var ikke fordi han var ude på at være træls eller genere Enzel med hans ord, han vidste bare ikke helt hvad han hentydede til. Måske det var vinen der slørede hans tanker, eller også var det fordi de bare tænkte i så forskellige baner, at de ikke var på bølgelængde. 
 " Ja, hvordan mener du jeg piner mig selv? " spurgte han med undren i hans stemme. En undren der ikke rigtig blev mindre da Enzel forklarede, men Phillippe forstod da hvad han mente. Læberne foldede sig sammen, mens han tænkte. Han kunne jo altid ordne det selv, hvis det var helt galt, og det var jo heller ikke fordi han ikke fik lettet trykket andre steder, end hos Enzel. Normalt var en tit på kroen, hvor der tit var nogen der fandt han tiltrækkende og indbydende, men det havde ikke været det samme efter han var blevet uvenner med Nicola. 
 
 " Hvem siger jeg ignorer det? " sagde Phillippe så endelig. Han vidste ikke helt hvad han ellers skulle svare. Først der kom han til at tænke på at Enzel måske hentydede til hvor hård han blandt andet stadig var da de forlod kroværelset. 
 " Jeg må jo også hellere gemme lidt til konen.. " selvom det ikke helt var sandt, var der alligevel noget sandhed over det. Katarina fortrak da helt sikkert at Phillippe var klar og frisk i sengen - han havde oplevet hvor dårligt hun tog det, hvis han ikke var. Da det ikke virkede til Enzel var alt for  utilfreds, lagde han begge mod Enzels hofter, men ganske kort efter gled fingrene mere ned på hans baller. 
 Kysset blev kort gengældt, og i det Enzel nappede i Phillippes læben, sukkede han kort og lod øjnene glide en smule i.
 " Var det et godt nok svar for bordelejeren? " mumlede Phillippe lidt, forsat med øjnene lukket. Først ved Enzels svar, ville han åbne dem igen.

 Hænderne gled mere og mere ned over Enzels baller som de kyssede, indtil de havde et solidt greb om dem. Phillippe fandt de små runde baller nærmest perfekte til hans store hænder, og det var så nemt at gramse på dem, ved blot at stramme grebet lidt. Noget Phillippe med stor tilfredshed gjorde. 
 Ordene Enzel udtalte til Phillippes svar, gav Phillippe en eller anden dårlig smag i munden. Det hele var jo løgn. Phillippe var ikke spor ærlig. Han gemte det ikke til nogen. Han prøvede at holde sig fra Enzel. Prøvede ikke at lade sig snører af kattens luskede tricks. Tricks snedkeren ikke kunne lade hver med at falde for. Også selvom tricksene blot var kærtegn og frække ord. Han brummede også derfor blot lidt til det, uden rigtig at gøre andet. 

 Da Enzel flyttede sig væk fra Phillippes skød, og lagde sig ned igen i sengen igen, sad Phillippe lidt og så ned på ham. Der var noget underligt over stemningen, og Phillippe vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Inde under alkohollets slør, gemte chokket og følelserne fra hvad der var sket på kroen sig stadig, og med Enzel væk fra sig følte han sig underlig tom. 
 Den ene hånd gled lidt over ansigtet, mens han prøvede at finde hoved og hale i det hele. Havde han fornærmet Enzel med hans ord? Var der noget galt i han havde fornærmet Enzel? Hvorfor var det at han ikke bare var gået, nu hvor Enzel havde fixet ham lidt op? Alle Phillippes tanker kredsede omkring at han skulle gå hjem til Nicola. At der ikke var nogen grund til at han blev hængende, med mindre det var fordi han ønskede at ødelægge forholder med Nicola helt. Og det var jo ikke det han ville. Alligevel var det som han ikke kunne få kroppen til at reagere. 
 " Det var ik.. " mumlede Phillippe lidt, inden han lagde sig ned mod den bløde seng igen med et smertefuldt støn.
 " Jeg.. Det er kompliceret.." Phillippe drejede hovedet lidt så han kunne se hen på Enzel. Hånden greb lidt ud, så han kunne lade den glide ned over Enzels hale. Lige nu var bordelejeren den eneste der vidste hvad Phillippe havde gennemgået på kroen, og selvom han kunne fortælle det til Nicola når han kom tilbage på værkstedet, var han sikker på der ikke ville være meget omsorg at hente, men i stedet en sur halvpanter, der i sidste ende nok ville synes det var Phillippes egen skyld. Hvad forskel gjorde det så at han blev lidt længere?

 Blikket gled lidt rundt på Enzels ansigt. Han virkede til at være langt væk i tanker, og Phillippe var da nysgerrig på hvad der foregik inden bag de sorte krøller. Det var sikkert omkring Phillippe, og hans lidt anti klimatiske forhold til Enzel, men der var ikke så meget han kunne gøre ved det. Han var nødt til at passe på ikke at tale over sig. Det gik bare ikke han kom til at afsløre hans forhold til Nicola. 
 Blikket flyttede sig dog væk og hen på halen i stedet, som det virkede til den nærmest legede med ham. Koncentreret holdt han blikket på halen, som han igen og igen, prøvede at fange den og lade hånden glide mod spidsen af den. 

  Da Enzel brød stilheden, stoppede Phillippe hans lidt barnlige leg med halen, og kiggede tilbage på ham. Panden rynkede sig lidt, for det var jo ikke det han havde ment. Han vidste bare ikke rigtig hvad han skulle sige. Han kunne sige det som det var, men det ville være en utrolig dårlig - måske endda dødelig - taktik. Bare tanken fik hårene i Phillippes nakke til kort at rejse sig. 
 "  Jeg vil gerne blive natten over.. " Sagde Phillippe i stedet. Det var et dårligt valg, men vinen gjorde det meget nemmere at vælge den nemme løsning. Hans tøj var helt sikkert stadig vådt, Nicola ville være sur og tvær uanset hvornår han kom tilbage, og han ville sikkert ikke værdsætte Phillippes undskyld og forklaring. Han havde dummet sig så snart han ikke var stukket helt af fra Enzel. 

 Hovedet drejede sig så Phillippe igen så op mod loftet, inden han så nikkede lidt, med et svag brummen i stedet for et ja. Han ville gerne blive. Ikke bare fordi han ikke følte han havde andre muligheder, eller fordi Enzel ville have det, men fordi han ikke fandt alternativet specielt indbydende lige nu. Han skulle selvfølgelig blot sove med Enzel, og så hjem så snart han vågnede om morgenen, selvom den nøgne halvkat ved hans side og den trykkende sitren i underliv gjorde det svært ikke at lade hænder og tanker vandre. 

 Enzels ord gav genlyd i Phillippes hoved. Forstå dig.. Lære dig at kende. Der var ikke så meget at fortælle, mente Phillippe selv. Hans historie med Katarina, men så ville der heller ikke være så meget mere. Og vidste han virkelig alt om Enzel? Det var der vel kun en måde at finde ud af på.
 " Ved jeg virkelig alt om dig? " Hovedet vippede til siden igen, så han kunne se på Enzel. Mente Enzel virkelig alt eller mente han bare alt han mente Phillippe kunne få lov at vide. Det var jo det samme Phillippe kunne tilbyde Enzel. 
 " Hvad vil du vide om mig? " spurgte han så lidt efter, bare i tilfælde af Enzel ikke havde tænkt sig at svare ham. Vigtigere var spørgsmålet ikke, for det ville ikke ændre hvad Phillippe fortælle Enzel.