1 .. 3 4 5 6 7 8 9 10 11 .. 36

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 23.10.2018 13:11

Asith forblev skeptisk overfor Selmy's godhjertede natur, men var færdig med at prøve at lokke hans motiv ud af ham. Det var alt for abstrakt at lade sig overbevise at han rent faktisk kun havde gode intentioner, men det var nok nærmere et personligt problem hos Asith selv: Alle kunne fordærves for den rigtige pris. Alle forhold havde et bristepunkt og al tillid var dømt til at blive udnyttet. Han havde selv sagt det - Selmy havde haft et behov for at tage en form for hævn for Asiths behandling af ham. Der var altid et eller andet der kunne få én afværget fra en før naiv og godhjertet sti. Han bebrejdede ham ikke for det... Han forventede det nærmere. Han var altid klar til at modtage den dårligdom, som faldt tilbage på ham som karma... Og han havde den altid i tankerne når han udførte uretfærdige handlinger... Men så længe hans mål blev mødt, var den dårlige karma det værd. Mørkelveren drog et træt og hæst suk inden han kiggede på Selmy igen. Mærkelige knægt.

"Noget godt i mig?" Han rullede med øjnene, men tog det ikke videre op. Han var ikke i tvivl om hans egen skyld. Han afviste dog heller ikke ideen. Han vidste, at der var sider af ham, som kunne være både næstekærlige og hjælpsomme, men Selmy havde ingen grund til at tro på dem, havde han? Mørkelveren førte en hånd op til sin pande og lod en fingerspids drage over den røde lille ædelsten, som var indsat i hans hud.. Som om han overvejede noget eftyer Selmy nævnte deres mangel på kapital.

"Vi stjæler bare den næste hest vi finder." Sagde han så med et nonchalant lille træk på skuldrene. "Det er intet problem."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.10.2018 13:51

Da Asith stillede spørgsmålstegn ved, at han havde kommet til at sige, at han først havde troet, at der intet godt var i ham, tvivlede Selmy lidt på, om det var over stregen, det han havde sagt. Kunne det være at det havde nogen betydning for en mørkelver, hvad et menneske syntes om ham? I så fald var det svært at læse på ham, nu hvor han var så afkræftet. Normalt ville han have forsøgt at redde personens humør med et par opmuntrende ord, men Asiths næste forslag tog hans tanker væk fra det.

“Nej. Du får mig ikke til at stjæle. Hørte du mig ikke lige før? Jeg stjæler ikke... Og jeg synes faktisk også at du påstod, at du ikke var en tyv” Han krydsede armene og kiggede på ham, med et blik hans mor velsagtens kunne have sendt ham, når han gjorde noget forkert. Han bemærkede at Asith rørte ved stenen i panden og overvejede noget i al hemmelighed. Stenen havde han ikke givet meget opmærksomhed. Han havde vel antaget at det var noget der sad fast? Under alle omstændigheder ville han ikke forlange af ham at tage den af, blot fordi de skulle bruge en hest. Selmy ønskede dog, at Asith ville inddrage ham i hans planer, specielt for at høre om de var ondsindede.

“Der findes ærlige måder at tjene penge på... Særligt herude på landet” Sagde han med sin mest rolige stemme, for det var vigtigt at Asith kunne se fornuften i at være lovlydig, hvis de skulle følges ad.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 23.10.2018 14:28

Et mærkeligt prust undslap elveren og det var svært at tyde hvorvidt det var fordi han morede sig eller fordi hans ene lunge havde langt om længe kollapset. Heldigvis, via et træt, men sarkastisk grin, viste det sig at være den første mulighed.

"Jeg var selvfølgelig ikke seriøs. Den sidste mand jeg har lyst til at lægge mig ud med er en vred farmer." Svarede han så og rystede svagt på hovedet. Dog var ordet 'Selvfølgelig' måske at få det til at lyde mere åbenlyst end det var, for Asiths kyniske fjæs var ikke det nemmeste at læse, når der ikke var et ondskabsfuldt smil til at lede en.

"Er et trækdyr overhovedet nødvendigt?" Fortsatte han så. "Du har ikke så meget ragelse at det ikke kan spredes til to rygge og det vil tage os yderligere en måned at arbejde som staldknægte nok til bare at have råd til en ged." Han fnøs og ledte sit blik op imod de tynde trækroner over dem. "Det er bedre hvis vi rejser igennem en by." Argumenterede han så. "Mine færdigheder duer ikke til noget herude hvor der ingen ansigter er. Hvis vi var blandt mange mennesker, kunne vi nemt tjene nogle lette og hurtige penge... På en næsten lovlydig måde." Han lavede et spidst lille smil, som sagde mere end det burde. Han havde været igennem sådan en rejse før og havde op til flere tricks til at samle lidt kapital her og der. Han var ikke en tyv, men han havde aldrig nævnt noget om svindel, lånte ansigter og udnyttelse af pøblen.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 23.10.2018 15:56

Selmy analyserede Asith nøje med et par skarpe grå øjne. Det var bekymrende sådan som han var i stand til at lade sig nare af Asiths falske mimik igen og igen. Han fjernede hurtigt blikket fra ham og gik lidt frem og tilbage, uden at vide, hvad han skulle gøre af sig selv. Han ville nok godt kunne gå, så længe de holdt pauser undervejs... men det ville bestemt sløve på dem yderligere, og selvom Selmy ikke havde noget imod at stå stille engang imellem, ville han nu gerne nå hen til Rubinien i god tid. Desuden havde Asith tidligere udtrykket sin dybeste forfærdelse over, at han skulle følges med Selmy i to måneder... Nu skulle han måske høre for mere af hans brok.

“Et trækdyr er så absolut nødvendigt!” Sagde han insisterende, selvom han godt kunne forestille sig at man ikke kunne tjene meget på et par dages arbejde. Han havde nok aldrig rigtig arbejdet, og han havde faktisk heller ikke rigtig prøvet at tjene penge før. Det var stadig hans forældre der tog sig af ham, men det var nok også et spørgsmål om tid, før de ville sætte deres grænser og forlange, at han tog sig sammen. “Vi skal igennem Medanien...” Sagde han så og kiggede sig bag skulderen og hen på Asith “Vi finder ud af noget... Måske møder jeg nogen der kender min familie”.

Der var ikke meget hold i hans forslag i forhold til Asiths, men den måde Asith smilte på virkede besynderligt utroværdigt. Især efter at have valgt at bruge ordet ‘næsten’ i sit løfte om at det skulle blive gjort lovlydigt. Som om!

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 24.10.2018 22:36

Medanien... Medanien...? Selvom Asith var velrejst kunne man ikke sige, at han havde en navigatørs hoved når det kom til byer. Han vidste dog at det var en god portion syd endnu. Da Selmy nævnte at han måske mødt noget familie, gloede han lidt afventende på ham. Op til nu havde han været under den forståelse at Selmy helst ville trække så lidt opmærksomhed til sig selv som muligt, selv inklusivt hans familie, som åbenbart rækkede længere end en enkelts husstand. Det var altid lidt af et under for mørkelveren... Store familier... Lange stamtræ. Måske var livet lettere i flok eller også havde de bare kapitalen til at undgå udrydelse og barnløshed? Han stirrede tankefyldt på mennesket for en stund inden han endelig spurgte.

"Du har meget familie." Konstaterede han. Personligt syntes han allerede at forældre i sig selv virkede som meget at have styr på. "Og en del beretninger om dem." Tilføjede han og lagde hovedet på skrå. "Er du i virkeligheden en slags nobelmand, som bare nyder lidt hortikultur i sin fritid?" Han havde trods alt haft sin egen hest og ikke virkede synderligt oprevet da den stak af - det lød lidt som én, som ikke var tynget ned af den tabte hests værdi.. Eller også var han blot ligeglad med penge? Tanken var latterlig, men den slags væsner fandtes nok... Dem, som havde nok i sig selv og naturen de blev født i. Overskudsagtige sjæle, som på en eller anden måde undslap nød og sygdom til trods for manglende midler.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 25.10.2018 08:34

Det var besynderligt, som Asith havde interesse i hans oprindelse. Det måtte være anden gang han spurgte ind til noget i denne retning. Hvad var det nu? Om han var nordfolk? En mistænkelig mine bredtes i Selmys ansigt først, og så satte han sig på tæppet igen og gav sig til at snitte de sidste grene. En uhyggelig tanke opstod i hans hoved, hvor han så Asith forvandle sig til ham og gradvist overtage hans liv i Dianthos, med hjælp fra de informationer han havde fået fra ham. Hans nervøsitet var lidt åbenlys, den måde han skimmede ham med blikket. “Ja, jeg har vist meget familie” Svarede han lidt tøvende. Han ville helst gerne stole på ham, men Asiths bistre ydre kunne nogle gange vildlede ham til at tro nogle ting. Han forsøgte ikke at tænke på den tanke, og fortsatte i stedet. “Jeg ved godt jeg er heldig... at jeg har muligheden for at komme ud og se verden, som den er. Men du skal ikke kalde det fritid, for jeg regner da med at tjene penge på de bøger jeg kommer til at skrive”.

Det var et lidt ømt punkt, Asith havde ramt. Han var ikke den første til at påpege, at det han rendte rundt og lavede var fritid eller spild af tid. Han kunne have valgt at gå i sin fars fodspor og være blevet indenfor Dianthos mure og redde folk i helbredelseshuset dag ud og dag ind.

“Du har vel ingen familie... Det er derfor du kan rende rundt og opføre dig tosset bland mennesker”. Hans sidste bemærkning var ikke kærligt ment, men hans egen måde at give igen på. Han kiggede ikke på ham, men koncentrerede sig om, at snitte tætte linjer, for at få de sidste safter ned i flasken.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 25.10.2018 21:05

Til trods for Asiths nærmest dæmon-agtige øjne og hans skarpe træk, var der ikke meget monster over ham imens han lå på græsset og lyttede med den ene hånd støttende på sit sårede bryst. Hans blik forblev over dem imens han absorberede knægtens svar. Han var øm om sit fremtidige håndværk, var han ikke? Men så igen... Det var vidst ret normalt blandt mennesker at genoptage hvad deres forfædre slap og finde en dybere mening deri og på et vist plan kunne Asith godt forstå det. Han havde selv vandret i andres fodspor før, lige indtil de endelig slap op og han var på egen hånd.

"Hmm... Så du uddanner dig selv i naturen, sikkert med din familie som sponsor. Har du overhovedet tjent dine egne penge før?" Hans læber strakte sig til et langt, dovent smil. Det var dog ikke ondskabsfuldt... Nærmere underholdt af en sjov tanke. "Heh... Havde jeg ikke været på røven ku' jeg måske ha' hyret og sat dig til at rengøre flasker og pille tudsevorter. Givet dig lidt hår på brystet med noget hårdt arbejde." Måske ikke det bedste udtryk af bruge når Asith selv var så hårløs at han ikke engang kunne gro øjenbryn.

Asith lukkede kort øjnene inden han forlod sin spøg og vendte tilbage til emnet. "De bøger... Du har tænkt dig at oversætte og publicere din bedstefars samling?" Han lavede et langt, tankefyldt 'hmmm' og lavede en forvirret grimasse. Det måtte være en skrækkelig lang process at udgive bøger, men han kunne ikke sige at han ikke var interesseret i dem. Hans nysgerrighed overfor Selmy's bog havde trods alt fået ham i den her situation til at starte med.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 25.10.2018 21:39

Selmy havde aldrig tjent penge, på trods af, at han alligevel var en voksen mand nu. Men de havde nu i Kiefer familien vægtet dannelse højere end arbejdserfaring. Allerhøjest havde Selmy været med på helbredelseshuset, men kun for at kigge på, og derefter blive bleg og dårlig, når han så blod eller grimme udslæt. “Nej” Svarede han tørt til det og gloede opgivende rettet mod Asiths smil, der bredte sig på de mørke læber. Det var hårdt at få bemærkninger tilbage igen og igen, men han var samtidigt ved at blive bedre til ikke at tage det personligt. Selvom han ikke delte ud af alt, så havde Asith alligevel formået at pille de ømtålelige emner ud af ham. Hans farfars død havde været hård for Selmy at nævne, men på det tidspunkt var det nødvendigt, for at få mørkelveren til at forstå bogens betydning for ham... Han veg ansigtet væk i væmmelse ved tanken om, at han skulle pille tudsevorter. “Adr” lød det fra ham. Det ville ikke være et arbejde for en fin, ung herre som Selmy. Så ville han hellere på helbredelseshuset... “Jeg håber ikke, at du har kommet tudsevortesaft i den brændevin, du fik mig til at drikke”. Brændevinen havde dog tiltalt ham nok til, at han ville ønske, at de havde mere tilbage, men hvem vidste hvad Asith kunne finde på?

Han rystede på hovedet og rak Asith det sidste i flasken, som han havde formået at få ud fra grenene. Grenene i hans skød var nu helt snittede til i barken, og havde set bedre dage. Til gengæld ville de kunne pulverisere resterne, når det var tørt nok, og få de mest effektive mixture fra det, om nogle dage.

“Synes du jeg spilder min tid?”. Han forventede et ærligt svar fra Asith. Siden Asith, i modsætning til alle andre der havde kritiseret ham, havde denne fælles interesse med Selmy, så betød hans mening måske en smule mere.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 25.10.2018 22:26

Han rystede svagt på hovedet over Selmys kommentar omkring brændevinen. "Du ville hallucinere lige nu, hvis det var en af ingredienserne." Nævnte han løst og så derefter eftertænksom ud. Gad vide om det ville udgøre et godt flydende rusmiddel? Det måtte testes når han engang kom tilbage til Dianthos. "Den er lavet på ganske almindelig byg." Tilføjede han så for at ligge en dæmper på Selmy's mistanke. Der var trods alt også normale ting, som kunne laves med et destilleri og ikke kun bæst-afværger og nervegifte.

Asiths røde øjne fandt den sidste tår af det ækle stads, som Selmy havde opkogt. Han tog det og drak det, igen uden at trække den mindste mine over smagen. "Aah...!" Sukkede han dybt da flasken var tom og blev placeret ved hans side. Selmy's spørgsmål fangede hans opmærksomhed derefter og han lavede et udtryk, som ikke var ulige én, som ikke forstod det sprog han snakkede. Som om han ikke anede hvad han fablede om. Først efter et øjeblik hævede den ene side af hans pande-tatoveringer sig i et spørgende udtryk.

"Spilder din tid...?" Han kiggede sig lidt om uden at vende hovedet og så tilbage på Selmy, som om det var et trick spørgsmål. "Lige nu?" Han tav, men så faldt ti-øren og han forstod hvad han mente. "Ah... Med din 'dannelse'?" Han trommede et par skarpe sorte fingerspidser over sine læber og virkede umiddelbart ikke til at have et hurtigt svar for en gangs skyld.

"Medmindre der er noget du hellere vil foretage dig, så nej?" Han trak på skuldrene. "Hvis du ikke er holdt nede af ansvar eller kapital og hvis du kan leve i stedet for at overleve, så er det vel ligemeget hvad du laver, så længe du kan lide det." Han landede et eftertænksomt blik på knægten og smilede dernæst som en hyæne.

"Men havde det været mig, og jeg havde haft et fjæs som dit, havde jeg bestemt ikke kun ladet det pynte herude i vildnisset. Du ku' charmere strømpeholderne af Ypperstepræstinden hvis du gad."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 26.10.2018 12:47

Stadig med et opgivende blik, kiggede han på sin rejsekammerat, som hurtigt fik overstået medicineringen. Han forventede at se en eller anden form for reaktion fra at drikke noget så bittert, men igen var der ingen tegn på almindelig opførsel. Det var nok ikke ret mørkelvisk, at udvise nogle former for svagheder. Han havde i hvert fald en overbevisning om, at smagen var ens for dem begge.

Da Asith begyndte at tænke over hans spørgsmål, ville Selmy straks forklare, men nåede ikke at sige noget, før han nåede at fange den. Det var rart at han valgte at uddybe et ærligt svar til ham, og så var det oven i købet det han havde håbet på at høre. Det gav ham endnu en grund til at fortsætte. Et taknemmeligt smil begyndte at strække sig i hans ansigt, men det blegnede straks så snart han fik Asiths onde smil at se. Det gav ham et sug i maven, og varmen steg ham til hovedet. “Hvad i al verden er det du taler om!?” Udbrød han forfærdet, over den uventede drejning i samtalen. Man talte ikke seksuelt om ypperstepræstinden, det gjorde man bare ikke. Det var en helt og aldeles unødvendig kommentar, som i øvrigt ikke kunne være mere fejlagtig. Med Selmys egen erfaring, havde han svært ved at underholde nogen som helst, mænd og kvinder. Særligt kvinder syntes næsten at falde i søvn, hvis de var tvunget til at lære ham at kende. Så uanset hvor køn Asith end troede han var, kunne det ikke charmere sokkeholdere af nogen som helst. Det ville allerhøjest få piger til at iklæde sig et ekstra lag tøj.

“Den slags tanker kan du holde for dig selv” Sagde han arrigt og lagde sig forlegent ned med ryggen til ham.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 30.10.2018 20:28

Selmy's reaktion til Asiths sidste kommentar var det hele værd og han lagde sig atter tilbage med en smule selvtilfredshed, som havde manglet imens han havde været præget af smerterne i sit bryst. Der var dog også en sandhed til det. Mennesker... De vidste ikke hvor heldige de var ved blot at være flertallet. De kunne færdes i byerne og regere over dem. De kunne gøre hvad de ville under retfærdige retningslinjer og stadig leve lange og trygge liv inden byens mure. Rene ansigter med bløde hænder og flade tænder. Hvilken dæmon, vampyr eller elver ville ikke give deres evner i bytte for den tryghed? Asiths strenge smil stummede hen og han tømte lungerne med et eftertænksomt udtryk.

"Du bad om ærlighed." Svarede han tørt. Det havde da også været for nemt, havde det ikke? Selmy var meget åbenlyst gudfrygtig. De fleste var, eller det var Asiths overbevisning. De var religiøse hvor han kom fra, og endnu mere hvor han kom til. Guderne var anderledes, men måden de blev tilbedt på havde mange ligheder. "Altid været religiøs?" Spurgte han så efter et stykke tid. Det var svært ikke at forestille sig et menneske fra hovedstaden, som ikke var. De gudelige farver var alle steder, som solen skinnede på imens skumringskvarteret forblev en farveløs skygge. Men med farveløshed kom der også en frihed i form af en manglende forventning til tilbedelse til gudeafbildninger. Dem, som boede der, vidste de var alene og at der ingen gud var til at søge trøst hos.

Asith kunne mærke hans sårs smerte, som blev blødere og mindre sporadisk.. Og hans krop som blev tungere imod græsset... Måske var medicinen også en del af hans pludselige filosofiske undren, hvilket ikke var noget han nød. I disse situationer havde han for det meste fået afløb fra det via arbejde, men her var der ikke noget han kunne foretage sig uden pinsel... Kun selskabet med hans egen overanalytiske hjerne og Selmy's blufærdighed.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 30.10.2018 21:26

Ja, han havde bedt om ærlighed, men han havde aldrig bedt ham om at fornærme ypperstepræstinden, og derved fornærme ham. Det var alt for tabubelagt for Selmy, at seksualisere en så religiøs og uskyldig kvinde. Reina Aldemar, hed hun, en smuk, blond kvinde, som han havde fået et kig på i religiøse sammenhænge. Det kunne jo ligeså godt have været hans storesøster, der fik den stilling en dag. Tanken om, at nogen skulle tale sådan om sin søster ville bestemt ikke være uundgåelig, men han ville ikke bryde sig om tanken. Asith kunne da kun være gudsforladt, siden han ikke forstod hvor forkerte hans ordvalg var. Han lå helt stille med sine sure tanker, og med ryggen til ham i et stykke tid, og regnede ikke med at høre mere fra ham.

Et dybt suk trængte ud af hans næsebor, da Asith fortsatte med endnu et spørgsmål, men han gav ingen lyd fra sig. Denne gang handlede han endelig efter hvad der var klogest, og ville ikke fodre ham yderligere med den tilfredshed, at give ham mere stof, som han kunne bruge til at nedgøre ham yderligere med. Specielt det med, at han var så religiøs som han var, var et meget ømtåleligt emne at spørge ind til lige nu. Selvfølgelig havde han skam tvivlet på Isaris eksistens før, men de gange hvor han havde haft brug for hende, havde hun vist sig for ham på en eller anden måde. Da de kæmpede mod bjørnen, havde hun da reageret på hans bøn… Det var i hvert fald det han gerne ville tro på…

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 30.10.2018 22:15

"....?" Asith skævede imod den tavse Selmy, som endelig virkede til at have fået nok? Man skulle tro at den stilhed var kommet for lang tid siden, men religion var måske et extra blødt punkt for ham? Det var vel altid godt at kende grænsen, var det ikke? Asith satte sig op og smed et par sidste stykker brænde på bålet såvel som endnu en forglemt, kullignende efterladenskab fra hans sorte eliksir. Der var stadig bjørnepels på den, men det gjorde den kun endnu mere brandbar. Ilden tog imod træet med kyshånd og brændte højere og varmere end før. Asith kunne mærke det i sin ryg som han havde sat sig op... Ankeret deri, som var spændt fast til bagsiden af sit sår og bønfaldt ham om at ligge sig ned igen. Og det gjorde han så, velvidende om, at til trods for deres samtale før, var det et uvist selskab han ville vågne til. Hans kolde hånd søgte ind under hans ødelagte robe for en stund og lagde sig flat imod såret, som havde dannet skårper imellem den sammensyede hud. Han havde ikke blødt i et stykke tid, men hans bryst var stadig misfarvet i rød, som kun lige akkurat formåede at fange noget kontrast imod hans mørke hud. Det sad i flager, som brød op ved den mindste berøring og blev til støv. Han skrev det bag øret at samle skorperne når dagen igen gryede. Han kunne bruge blodet i sin faste form til mange ting, så snart han havde indsamlet flere ingredienser.

En lille knude blev slået imellem de to stykker ødelagt stof, som dækkede hans bryst og igen lagde han sig ned og lod sig blive tung... Og hvis Selmy's stilhed virkelig var permanent for resten af dagen, ville Asiths blik ligge sig op imod de tørre trækroner og senere syne hen som hans lange vipper omkransede hans lukkede øjne. Han burde ha' hvilet for lang tid siden og nu indhentede det hele ham igen: Udmattelsen, brændevinen og medicinen som mennesket havde brygget. Han drog et suk og al bitter personlighed efterlod hans ansigt for at gøre plads til en smertefri, barnagtig slumrende neutralitet.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 30.10.2018 23:20

Selmy lod sig selv falde til ro ved lydende af Asith, der rodede lidt rundt i ilden. Han følte sig mere rolig i selskab med nogen, end når han skulle falde i søvn alene herude i vildmarken. Nok var det en mørkelver, men det var heldigvis kun en flabet en af slagsen. Han trak vejret tungt, ganske hurtigt efter, at Asith havde lagt sig, og han henfaldt i en tung søvn…

Følgende aften vågnede han i samme position, som han var faldet i søvn i. Det havde gjort ham lidt øm i kroppen, men han beklagede sig ikke. Han kiggede sig over skulderen og så på en sovende Asith. Sidste gang han havde set ham i denne fredfyldte tilstand, havde han haft hans bog som hovedpude, og det havde resulteret i en pinlig slåskamp, som han nok havde tabt, hvis ikke det var fordi de blev afbrudt af bjørnens ankomst. Han havde ikke tænkt sig at vække Asith på samme måde denne gang, nok fortjente han nogle bank, men hvis han skulle vække ham, var det nok bedst med noget morgenmad, Hvis blot han kunne finde ud af at lave mad ud af de ingredienser Asith havde samlet sammen, da de forlod gården og markområderne, så ville han have gjort det.

Han vækkede ikke Asith, men rejste sig og gik målrettet hen mod søen. Det var svært at se fiskene her om aftenen, men han vidste de var der, fra da han svømmede i vandet dagen før. Fisk var noget Selmy holdt meget af at spise, men han var ikke den store fisker, og han havde heller ikke andet end sine hænder af fange dem med. Hvis ikke der var fangst, var der i det mindste masser af brændenælder i naboskoven, hvor han fandt hylden. Det kunne der laves suppe af. Men der ville gå alt for lang tid med at plukke fra dem, og derefter var der tilberedelsestiden.

Han trak sine støvler af og smøgede buksebenene op højt up, til under knæene, for derefter at gå ud i det iskolde vand på fiskejagt. Han dykkede hænderne ned i vandet et sted for der var mange vandplanter, kun for at skræmme de eksisterende fisk væk til alle sider. Der lød en masse plask fra søen, som Selmy begav sig til at gøre flere forsøg. Han var hele tiden tæt på at få fat på dem, men var både for glatte og for hurtige.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 31.10.2018 20:09

Igen havde Asith transformeret i løbet af natten. Hvor han før havde lagt udstrakt over græsset, var han nu igen krøllet op som en kat i et hjørne med en permanent hånd støttende imod hans sår på brystet. Han så fredelig nok ud, men det varede kun så længe som hans søvn gjorde. Det første, som mødte hans vågne sind, var ømheden og den brændende følelse under hans fingre. Hans lemmer føltes som sten og hans hud så skrøbelig som vat. For et øjeblik krøllede han sig endnu mere sammen imens han overkom den første smertefulde påmindelse af hvad der skete for blot få timer siden. "Ahn..." Han pev lavmeldt inden han begyndte at tvinge sig selv op at sidde, stadig med krummet ryg, så han ikke rev i stingene. Det føltes som om at hans hud kunne rives i stykker ved bare den mindste smule stramhed.

Efter et solidt minut hvor han bare langsomt havde sat sig, løftede elveren endelig blikket imod søen. Hans røde øjne glødt blidt i tusmørket og juvelen i hans pande imiterede dem så godt som den kunne. De fandt Selmy, som åbentbart ikke var gået tilbage på sit ord, og stadig befandt sig i lejren. I stilhed betragtede Asith knægten med en udmattelse, som han håbede ikke betød hverken feber eller betændelse. Hans blik faldt på Selmy's ben. Var det blevet nemmere at støtte på det? Asith forblev i en tyk suppe af langsomme tanker imens han lod sig vågne og endelig, efter at det virkede til at Selmy's jagt var frugtløs, rejste han sig op med en del besvær.

"Vi har rationer fra farmerne og jeg har svampe i min kurv." Sagde Asith endelig og lod sin opvågning give sig til kende. "Vi behøver ikke kød lige nu.." Konkluderede han. Hans stemme var lille og strippet fra hans ellers næbbede personlighed. Han manglede simpelthen energien til at antaste Selmy lige nu. "Mon ikke det holder os til den næste settlement."

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 31.10.2018 20:46

Enten var det fordi benet havde helet over søvnen, eller også var det fordi Selmy havde vænnet sig til at ignorere smerterne. Det var nok en smule af begge årsager, der gjorde ham i stand til at rende sådan rundt, næsten lige så livligt som han gjorde førhen. Det gøs i ham, da han hørte en stemme bag sig, men han var fuldt bevist om, at Asith ville vågne før eller siden. Dog syntes Selmy, at Asith godt måtte give mere lyd fra sig, så han ikke fik et chok hver gang han blev talt til, oven på lang tids stilhed. Han skævede sig om skulderen og fnøs, hvorefter han vendte sig tilbage mod vandet.

“Det er ikke dig der bestemmer hvad vi behøver eller ikke behøver” Svarede han i et snerrende tonefald, trods han havde aftalt med sig selv, at han ville lægge skænderierne fra i går bag sig. Men han kunne ikke gøre noget ved, at Asith var umulig at stille tilfreds. Alt hvad Selmy havde besluttet sig for at gøre, havde åbenbart ikke været godt nok i mørkelverens optik, og nu måtte han ikke engang gøre sig et forsøg på at gøre noget godt for deres næste måltid. Hvis ikke han vidste bedre, kunne det velsagtens være fordi Asith ikke brød sig om fisk.

Han formåede at holde godt øje med en skalle, som ikke kunne finde udvejen af søen, og endte med at svømme tilbage i retning mod ham. Han så sit snit til at angribe og plaskede begge hænder ned i vandet så hurtigt, at der plaskede ferskvand tilbage i hovedet på ham. Hans ærmer blev våde helt op til skuldrende, men det var en juplende Selmy, der vendte tilbage mod land. Fisken holdt han stramt om med begge hænder. “Se nu selv!” Lo han, og havde helt smidt irritationen fra før fra sig, fordi han var høj på sin succes.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 31.10.2018 20:59

Asith lagde hovedet på skrå med et hævet øjenbryn over Selmy's ret defensive svar, men kommenterede ikke på det. Hvis han gerne ville trodse elementerne for noget fisk, så skulle han da også havde lov til det. Asith ømmede sig stille inden han med tunge skridt gik hen til sin kurv og fiskede det første og bedste spiselige op derfra og stak det i kæften. "Mm.." To små glasbeholdere fra kurvens bund blev dernæst fisket op. Den ene indeholdt et grønligt pulver og lignede allermest en form for krydderi. Den blev pænt lagt tilbage i kurven, da det var den anden, som var tom, han havde brug for. Med forsigtighed, begyndte Asith at skrabe størknet blod af sit bryst for at lade de matte, røde flager drysse deri. Større klumper fra imellem stingene blev også tilføjet og endte op med at lade få dråber frisk blod pible frem - det kunne han gøre brug af senere.

I mellemtiden havde Selmy endelig fanget sig sit bytte: En panisk skalle. Asith kunne se det for sig - For hvert øjeblik Selmy holdt den levende fisk imellem sine hænder, fristede han skæbnen ved ikke at slå den ihjel. Knægtens stolthed virkede til helt at have vendt på hans humør - Og Asith troede han var den bipolare af de to?

"Og så fik rovdyret alligevel sit bytte." Mumlede Asith imens han lod en sidste klump tørt blod falde ned i glasbeholderen. Han undersøgte da sit bryst for at se om der var mere, men der var kun misfarvning og et par friske dråber. Mon ikke han kunne få en del pulver ud af såret inden det formåede at hele fuldstændig. Med en doven hånd, skrabede han resterne af blodet under sine spidse negle af imod tænderne i hans undermund. Den lille beholder med nu rødbrunt pulver blev smidt tilbage ned i kurvens rod.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 31.10.2018 21:29

Fisken var stadig i live, og det værste var slet ikke overstået endnu. Han var nødt til at slå den ihjel, og det i sig selv var han aldrig helt forberedt på. Den var så lille, og alligevel havde den store kræfter, og gav ikke op uden kamp. Han gik hen og smed sig på hug ved en sten, lidt væk fra vandet, og tog en mindre sten i sin hånd. Fisken holdt han nede på den store sten og hævede den mindre sten over den, i sin knugede hånd. Han håbede ikke at det ville svine til... Stedet her lignede allerede en ofringsplads, på grund af alt blodet fra bjørnen og elveren. Hun gav et afgørende suk fra sig og slog til i hovedet på den. Den spjættede halvdødt, og Selmy havde svært ved at vurdere om det var nerverne eller ej. Han blev helt bleg af synet og måtte lukke øjnene, da han slog til igen.

Glæden var forbi, og fisken virkede pludselig mindre appetitlig. Men han vidste at han blot skulle lade sig selv komme sig over skyldfølelsen, af at have frataget et lille væsens liv. Det var så meget lettere, dengang han betalte sig fra det...

Han sjoskede tilbage mod Asith, drivvåd hist og her, og med skæld over det hele på sin hånd. Det var ganske tydeligt i Selmys udtryk, at han følte sig utilpas. Han kiggede spørgende på Asith, da han ikke kunne se hvad han var i færd med, men spurgte ikke ind til det. Asith virkede jo hele tiden mystisk...

“Er du ikke gået i gang med maden?” Spurgte han og kiggede bebrejdende på den tomme gryde. Hvis han vidste at Asith lige havde skrabet sine sår af sig, og arkiveret det tørre blod i små glas, ville han nok ikke bryde sig om tanken om, at Asith skulle overtage madlavningen lige nu.... Han måtte nok selv stå for tilberedelsen af fisken. Han lod sig selv dumpe ned ved ildstedet og rodede rundt i gløderne.

Asith

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Mørkelver

Lokation / Dianthos

Alder / 76 år

Højde / 189 cm

Efterlyst af Lyset

Signehn 02.11.2018 01:05

Stadig med en fingerspids i munden betragtede Asith Selmy imens han gjorde en ende på fiskens korte liv. Sært. Han havde haft fisk på sig da de først mødtes, men han havde stor besvær med at slå dem ihjel? Det lignede nærmest hans første drab på den måde han blegnede. Igen fandt Asith det sært at Selmy havde været på egen hånd i naturen så længe - Kunne han leve af fisk så længe og stadig få det dårligt af at slagte dem når det kom til stykket? Måske VAR der noget, som hed for meget empati alligevel...

Asith lavede en træt grimasse da Selmy var færdig med at have det dårligt over fisken og i stedet kastede en forventning over mørkelveren, som knap nok havde overvejet en varm 'morgenmad'. Siden hvornår var han blevet Selmy's souschef?

"Jeg er alkymist... Ikke kok." Svarede han tørt og kiggede ned i gryden som om det var et fremmedt legeme. Hvor skulle han også få træningen til det? Han havde knap nok råd til at fodre sig selv på markedspladsens ingredienser, så hans diæt bestod for det meste af tørt brød og endnu tørre svampe. Kød var en luksus, som han bestemt ikke havde råd til og fisk var specielt ikke noget, som underklassen kunne spise sig mæt i.

Han hev dog sin kurv frem, kiggede på fisken og så tilbage ned i hans samling af skovbunds-skatte. Med en pirkende finger opdelte han hvad der var giftigt med hvad der var spiseligt. Selmy havde sikkert tænkt sig at det skulle koge, så han var ikke bekymret om safte eller partikler fra de giftige svampe, som blev overført til det spiselige. En for en, tog han de svampe op, som han mente kunne udgøre noget nærings-rige, flåede dem i mindre stykker og smed dem i gryden. Ligeså blev nogle urter kvast imellem hans hænder og tilføjet.

Selmy

Krystalisianer

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 170 cm

Blæksprutten 02.11.2018 13:22

Selmy skævede til ham, da han svarede ham, og trak så på skuldrende med en vis ligegyldighed, som svar. Han havde dog haft den forestilling om, at mørkelveren dog havde bedre madlavningsfærdigheder end ham, alene på baggrund af hvad han vidste om ham selv. Når man var en ung mand på 20 år og fra den pæne del af Dianthos, lavede man aldrig mad eller andet husholdningsarbejde. Selmy havde haft svært ved at sætte en alder på Asith, for han kunne vel være 100 år og stadig ikke have en eneste rynke, når man var elver... Når Selmy tænkte på alle de legesyge og drilagtige bemærkninger han havde vidnet, skød han ham til at være forholdsvis ung.

Selmy havde købt fisk på sin rejse før, hvor han selv skulle pille benene og indvoldene ud, men det tog ham stadig lidt tid med knivarbejdet. Det færdige resultat blev dog alligevel pænt, for han gjorde sig umage, nu hvor Asith skulle spise med.

Grydens indhold af svampe og urter, godkendte han, kun ved at skænke det et hurtigt blik. Han havde kigget på så mange forskellige svampe de sidste par år, at han ikke behøvede at nærstudere hver eneste paddehat, før han kunne spise den. Fisken blev skåret i tern og blev derefter blandet sammen i gryderetten.

I stilhed rørte Selmy rundt i gryden, for at de ikke skulle brænde på.

1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 36

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong
Lige nu: 1 | I dag: 7

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

0

0

Denne måned

29

6.507

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

Bogstaveligt og Figurativt Rodløs

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Asith

Selmy

Gæst