Tara grinede og nikkede "Jeg tror ikke du ville brokke dig hvis du havde set en elvisk familie, eller bare deres stamtræ!" Hun åndede lettet ud, Shak havde faktisk en beroligende effekt, hvilket var rart, især når man var i nye omgivelser som borgen. Det var svært at vende sig til noget som et nyt hjem, men med lidt hjælp gik det faktisk meget godt.
Hun lyttede interesseret, Shak mindede på mange måder om et dyr, og hele hans slægt fungerede vel ligesom dem, de havde også kærlighedskald som mange arter, på den anden side anede Tara ikke hvordan sådan noget fungerede under vandet. "Er i så ligesom nogle fugle? At i bliver sammen med jeres mage hele livet?" spurgte hun nysgerrigt, men følte sig dog hurtigt lidt dum over at have sammenlignet ham med en fugl. Flot Tara, virkelig elegant!
Hun valgte dog at overhøre delen med vandnymferne, egentlig brød hun sig på ingen måde om tanken at han fortærrede andre folk, men Samson havde ligesom også sagt, at man ikke måtte skade hinanden indbyrdes i banden, og det galdt vel også når det kom til at æde hinanden.
"Tjo, der er mange slags elvere, ligesom der er mange slags fisk, eller fugle. Der er nogle som lever længere end andre, og nogle som mener de er mere betydelige, personligt er jeg bare træt af debatter som ingen bliver enige om, på trods af at de har været diskuteret igennem århundrede! Jeg ved ikke hvor gamle i bliver, men forestil dig at diskutere hvem der er havets vogtere i 200 år! Tro mig, det er ualmindeligt trættende!" sukkede hun opgivende og begyndte igen at rode ved en nu gammenblodt hårlok, generelt lignede hendes meget lange røde hår en enorm goppel som omfavnede hende med de lange fangarme, heldigvis var Tara ikke selv opmærksom på den sammenligning, og havde heller ikke brug for at tænke over den!

Shak synkede hovedet lidt under vandoverfladen, dog lige med sine orange øjne og lange ører over. Hans hår af skæl skulle man ellers tro ville flyde oven på overfladen, men det var lige omvendt; sank ned sammen med hans skuldre som de var ment til også at skulle. Altså at være aerodynamiske.
Han smilte over den kiksede kommentar hun gav og tog hovedet fuldt op af vandet igen, så det sagte smil kom til syne. "Tjoo, altså.. Jeg ser det mere som en flok kultur, da vi er rimelig få mænd blandt de mange kvinder... Vi kæmper for et par stykker og vinderen får jo så hele puljen.. Den slags gad jeg ikke rode med, specielt ikke når der er så kønne kvinder som dig." siger han og giver endnu et af hans hurtige slag med halen, så han gav sig en halv tur om hende, så hendes røde hår greb svagt fat i ham på vejen. (?)
"Så altså.. Jeg har taget jord folkets kærlighedskultur til mig. Plus, så undgår jeg at få søskende som del af den flok jeg skal holde andre mænd væk fra.." kommenterede han fortsat og lo lidt af sig selv, mens han lod hendes hår snog sig mellem et par fingre, selvom det var svært med svømmehuden.
"Hah! Jo tak, det kan jeg forstille mig.. Eller nej, det kan jeg ikke engang.. Virkelig? 200 år? Man må da ellers komme til at blive et krater af rynker så..?" spørg han komisk med endnu en latter fra den dybe stemme som han nu havde.
"Hvilken slags elver er du så? En.. vind elver?" spurgte han og lod sig hinte af vingerne som hun jo havde.

Tara kiggede fortsat med et fascineret blik på Shak, nogle af hans egenskaber tiltalte hende enormt og andre var ligefrem skræmmende, såsom hans tandsæt. Hun kunne ikke rigtigt slippe ham med øjnene og så betragtede grådigt alle hans egenskaber.
Tara smilede lidt over hans forklaring og nikkede forstående "Ha, det kan jeg godt forstå, det lyder besværligt!" sagde hun så og lænede hovedet en smule tilbage, delvist for at dække over den diskrete rødmen da han kommenterede hendes udseene, det var længe siden nogle havde gjort det, faktisk nok noget der mindede om 50 år, det var lææænge siden hun havde haft kontakt til intelligente væsner, alt for længe!
Hun mærkede svagt hvordan han fangede en tot af det ualmindeligt lange hår, men gjorde intet ved det, hun havde trods alt også haft kløerne i hans, og egentlig havde hun altid syntes om at blive nusset i håret.
Roligt betragtede hun ham mens han snoede det røde hår mellem fingrene, og rystede så på hovedet "Nah, vil du måske kalde mig et rynkekrater? Jeg er 257 år!" sagde hun og grinede, hun havde faktisk forestillet sig at elverenes mulighed for at blive ualmindeligt gamle, og stadig ligne en på 20, var allemandsviden, men tilsyneladene ikke for folk under vand!
"Jeg tror faktisk ikke der findes vindelvere, så er der i hvert fald noget eg ikke ved!" sagde hun med et smil, mens hun betragtede svømmehuden mellem hans fingre. "Jeg er skovelver, men jeg er født i klanen som er kendt som fuglefolket, netop grundet vores vinger samt at vi fødes med et æg, som senere bliver til en ørn!" sagde hun, og prøvede at få det til at lyde så naturligt hun kunne, selvom at det var noget af det mest naturstridende man kunne finde, elvere som BÅDE kunne føde almene børn OG lægge æg samtidigt

Shak stoppede med et blink og kiggede op på Tara. Blinkede så en gang mere for så at tilte sit hoved til den ene side. Svømmede roligt tættere på og knep sine øjne sammen. "Det er da løgn.. Hvordan.. Kan man holde sig så godt, så længe? Jeg mener.. Dit hår har den fineste glans.. din hud ser silke blød ud og ja, generelt bare smuk?" sagde han og rettede hovedet lige igen. "Utroligt."

Da han kom tættere på blev han nærmest også spist af goblen af hår, hans eget med i hendes, da vandet omkring dem havde en pudsig leg af bølger på grund af de svage slag de begge skulle bruge for at holde sig oppe.
"Vent.. Så du siger dit folk bliver født ud af æg? - Vi bliver født levende og skal kæmpe for vores liv for at kunne vende os til at trække vejret under dybt vand... Frygtlige sager, siger jeg dig.." fik han fortalt med en ryst på hovedet, så deres hår blot blev mere viklet sammen.

Shak blinker og kigger på Tara, først nu indser han at han stadig er tæt på og rømmer sig svagt, dog kan ikke få trukket blikket fra hende, som hun ej heller kunne før. Han smilte lidt og lod så munden åbne sig igen, efter den korte pinlige stilhed, "Bliver i så skubbet ud af en redde for at lærer at flyve?" spurgte han, hvis ikke halv dumt.

Taras hals snørrede sig en smule sammen da han kom tættere på, hun vidste ikke hvad det var, på trods af at hun kæmpede for at sætte fingeren på hvad der præcist var så optagende ved Shak, han fik hende totalt til at glemme, at hun i virkeligheden var utryg ved vand, og samtidig var alle tankerne om kødædene fisk og blæksprutter forsvundet ud i intetheden. Hun sank en enkelt gang mens hun prøvede at komme tilbage til nu'et, hvilket ligeledes fik hendes kinder til at blusse op, og denne gang måtte hun nok opgive at dække det. "De fleste elvere kan holde sig i mange hundrede år!" sagde hun så til sidst og bemærkede pludseligt hvor indfiltret Shak var i hendes hår, men gjorde stadig ikke noget ved det. Hun strøg en hånd henover øjnene og bed sig så lidt i læben over hendes dårlige forklaring.
"Ærhm, nej altså. Vi bliver født, ligesom normale mennesker men.. så bliver man føde sammen med et æg, altså ikke i et æg, vi bliver sådan set opfostret normalt, men ægget vi er født med klækker først efter 10 år!" hun bed tænderne sammen, hun ville nok aldrig kunne give en forklaring der passede 100%, eller for den sags skyld, på NOGEN måde kom til at lyde naturligt, hendes slægt var med sikkerhed den eneste med så underlig en evne, det var hun overbevist om!

Shak fulgte Taras blik ned på deres hår og blinkede så lidt forvirret, mens han stadig lod sine fingre undersøge deres opbyggende knuder. Han tiltede svagt hovedet men smilte så bredt og kiggede tilbage op på Tara, med grinet over den igen underlige situation for så også at se hende rødme.

Lyttede roligt til hendes ord og prøvede at skjule sin egen dumhed over stadig ikke at kunne forstille sig hvordan det forgik, men han lader ikke til videre at tænke over det, blot nikkende da hun var færdig.
Hans blik var igen fanget af hendes hurtigt fuldt af endnu en underlig stilhed, som han denne gang ikke lod til at kunne finde et emne at skubbe den væk med, blot kiggende på Tara, med et skævt grin.

Tara rømmede sig lidt midt i den pludselig opstandne tavshed, før hun langsomt begyndte at vikle Shak ud af hendes hår, selvom det allerede på nuværrede tidspunkt virkede uoverskueligt, hun skulle have sat det op, men det havde hun selvfølgelig ikke skænket en eneste tanke.
"Jeg burde lade mig klippe!" sagde hun så til sidst med et lille grin, for at bryde den efterhånden pinlige stilhed, hun havde det skidt med stilhed, faktisk kunne det gøre hende panisk, men på den anden side, det var der så meget der kunne.
"Så, hvor tit besøger du havet?" fortsatte hun for igen at få lidt gang i samtalen, mens hun fortsat kæmpede en brag kamp for at få viklet Shak ud, men hun måtte nok indse, at det ville komme til at tage en jævn tid, hvis det fortsatte i hendes tempo

Shak prøvede også hans for at få håret fri, brugte forskellige tekniker som det ligner han har prøvet lidt før. Han ryster simpelt deres hår for at få vandet til at skille håret ad, men selv dette lod ikke til at hjælpe et par steder, og hans hår er ikke lige til at kunne trække fri fra hovedbunden i forhold til normale mennesker, da de jo er lavet af skæl hel fra bunden. Han ler med hende, over at Tara skulle klippes, men ryster så på hovedet. "Det ville næsten være en skam.."

Tydeligt var han heller ikke en fan af stilhed og lytttede intenst da hun spurgte om noget, for at kunne få den af vejen. "Hah. Tror det er nemmere at spørge tit jeg besøger indenfor i slottet her. Jeg har det med mest at opholde mig i vandet omkring borgen, hvis ikke svømmet over til andre dele af landet.. Hehe. Jeg er meget nysgerrig på at møde alle de spændende mennesker, som f.eks. Samson eller dig. Jeg har det dog med at få en del blikke af alle, men erh.. Det er deres valg at stirre så jeg lader dem blot gøre det." siger han langt og tager en god indånding bagefter, med et bestemt nik for at afklare sig selv på at det lød nogenlunde rigtigt.

Tara kiggede på Shak mens han langsomt men langt mere effektivt end Taras metode fik løsrevet sig fra hendes hår. "Ja, men det må jo desværre til engang imellem, jeg har dog et eller andet med, at det ikke skal klippes kortere end til lænden, men altså, forestil dig at lade det gro i bare .. 10-20 år, jeg lover dig at det hurtigt bliver besværligt!" sagde hun så og lo, ved tanken om de pyntesyge elvere som nægtede at lade sig klippe overhovedet, og endte med alt muligt besvær grundet hårets længde.

Årh, i så fald er jeg glad for at du bafandt dig på borgen idag!" sagde hun og sendte ham et lidt mere selvsikkert smil "Jeg syntes du er en fantastisk person!" fortsatte hun og sendte ham så et lille smil idet hun fik løsnet den sidste tot, som så også var dender havde viklet sig mest om Shak. Derefter svømmede hun imod kanten som hun trak sig op og stte sig på. "Jeg er ikke vant til at svømme!" sagde hun så og så over mod Shak med det lille smil, som næsten kronisk spillede på hendes læber

Shak smilede da håret kom fri, men var vel et eller andet sted også skuffet over at blive skilt fra hinanden, som han så pludselig kom til at tænke over hvorfor han blev lidt trist. Kom til at stå med fronten den forkerte vej mens Tara svømmede forbi og hen til den nærmest kant. Han rystede hovedet og vendte sig med et stort smil tilbage, muligvis enten genert over det hele, selvom det nok var mest usandsynligt for ham at være det - Eller han havde indset det og prøvede vel at fortsætte noget som føltes godt og komfortabelt som dette selskab.
"Hmm.. Mit hår vokser ikke specielt hurtigt.." sagde han og ruskede kort sin hånd igennem det for at rette det tilbage på plads efter alt det filter fra før.

Han smilede tilbage til de små som han fik af Tara, som så voksede mere til et grin efter ordene om at hun ikke var vant til at svømme. "Jeg er da ellers sikkert på du kunne få godt med fart på, med dine vinger.. hvis de altså kan tåle vandet?" sagde han og kiggede kort rundt på fiskene i vandet, som var ved at blive godt nærtagende nu hvor han havde været ned i vandet så længe, de små baskende dyr, sugende sig til hans krop for at rense ham. Han gav et grynt fra sig og prøvede at vifte dem lidt væk med sin hale."Væk.. Væk.." sagde han lavt imens før han kiggede tilbage på Tara med et skævt suk og smil.

Haha fulgte ham med øjnene, egentligt havde hun vel lidt håbet at han var fulgt med hende, hun havde lyst til at hive fat i hans hånd og nærstudere svømmehuden, ikke kun fordi det var anderledes, men et eller andet sted vel og så lidt rart, selvom hun nok ikk rigtigt ville indrømme det overfor sig selv.
"Haha, nej, det undre mig ikke, men .. det dit hår er jo også lavet lidt anderledes end vores landkrappers!" sagde hun så og sendte ham et oprigtigt varmt smil.

Roligt gav hun sig til at vride det lange hår fra en ende til den anden, før hun kaspede det over skulderen og lagde hovedet på sned mod Shak der endnu lå og plaskede rundt i pølen. "Nah.. virkelig?" spurgte hun så med en tøvende mine, mens hun havde et billede af sig selv lige druknedøden på den mest kiksede facon man overhovedet kunne, grundet vingerne kom i for meget kambolage med vandet.
"Selvfølgelig kan de da tåle vand, hvordan troede du ellers jeg ville klare mig i regnvejr? Styrte ned når vingerne havde suget for meget vand til sig?" sagde hun og grinede en lille smule, hendes vinger var lige så vandafvisende som fugles var, så at svømme med dem ville i realiteten ikke være noget problem, det var nok snarre at hun ikke kunne bruge dem I vand der ville blive problemet.

Shak gav et trak i skulderne over det med håret og gav sig så endelig mod kanten som Tara sad ved, efter han havde fået de fleste fisk væk fra sig. Han kunne bare været svømme væk fra dem til at begynde med, men så ville de bare fortsat have suget sig til ham, som ikke var helt fedt når man prøvede at snakke med andre.. Som et barn der hev i ens trøje efter slik, mens man stod og snakkede om livets mening... Eller sådan noget.

Da han kom hen til den sagte kant, tog han en kort pause, i det der begyndte at komme bobler fra hans hale. Lige efter hev han sig op og sidde ved siden af hende, med menneskelige ben igen, da han var blevet lidt træt af vægten af sin hale, når han alligevel ikke bevæger sig så meget med den; dryppende i mellem hver en fold af muskler med vand og det sædvanlige læneklæde til at dække de nedre dele væk, selve klædet langt nok til at kunne nå ned til hans knæ.
Han blinkede over den logik han fik kastet i hovedet og kløede sig hjælpeløst i nakken. "Nåh ja.. Hvad ved jeg. Det kunne jo være du gik i ly for regnen så, eller noget.. Men jo, jeg kunne nok have tænkt mig til svaret" sagde han og lo lidt barnligt med et uskyldigt smil om læberne.
"Men hvis du ikke er vant til at svømme, skal du da være velkommen til at øve dig i mit bassin her."

Tara grinede lidt af Shaks kamp med fiskene, det var tydeligt for enhver hvordan han havde det med dem, og det var i og for sig ganske fortåeligt, Tara ville i hvert fald blive idiot af det, men nu var det også hende der i første omgang havde mistænkt fiskene for at ville hende til livs ved at spise hende, idiot!

"Nah, jeg kan godt forstå at du undre dig, det ville jeg også gøre i dit sted!" sagde hun så, og kiggede overrasket ned på hans ben, da han igen forvandledes og måtte styre sig for at holde sine små grapper i ro, for ikke at begynde at overgramse ham uhæmmet af nysgerrighed, og måske lidt mere end det.
Hun rømmede sig hurtigt og sendte ham så et smil "Det er meget sødt af dig, jeg skal i hvert fald overveje det!" sagde hun så og nikkede lidt for sig selv, egentlig havde hun ikke den vilde iver for at svømme, den største grund til at hun skulle komme og 'træne' ville i bund og grund nok være Shak's selskab!

Shak nikkede et nærmere buk med hovedet til Tara, over hendes ord om at overveje det. "Plus, så er det rart at have en at snakke normalt med. Alle de andre mennesker her omkring.. Ja.. Sige bare én forkert ting og deres nerver knækket sammen, ligeledes ens egen ryg efter det de gør ved en.. Hrn.." forklarede han og rystede på hovedet, skuffet over tanken som blev fuldt af et suk og et blik op langs Tara, fra vandet til hendes ansigt, for så at møde hendes smil. Selv sendte han et tilbage og følte det rart, da han sjælendt havde smilet så meget på én aften.
Shak rettede kort på hans våde læneklæde og vendte sig så lidt for at kigge ud mod havet. Alt var opslugt i mørket og stjernerne havde lagt sig som et tæppe over den klare nat, hver en eneste af disse glitterene glimt af ynde; reflekteret i det brussende hav, som der blev grebet mere fat i, nu da aftenvinden tog godt fat.

Han sukkede kort og så tilbage på poolen i en kort stund af tanker, for så at smile mildt.
"Du.. Tara, det her er vidunderligt. En klar nat.. en rolig samtale og selskab med en utrolig kvinde.." sagde han stille og kløede sin kind svagt med hans blå fingre.

Tara nikkede bestemt "Ja, folk virker som om de render rundt med hovedet under armen!" sagde hun og skar en grimasse, "Har du mødt den nye mørkelver? Kravenoh? Han er forfærdelig, hvis det ikke havde været fordi vi var i samme bande, havde vi slået hinanden ihjel, det er jeg sikker på!" sagde hun så, og plaskede igen lidt med foden i overfladen. Tara var opvokset med et inderligt had til mørkelvere og et bud om at deres inficerede blod skulle renses, ved døden, men takket være Samson kunne hun ikke rigtigt tillade sig at gøre noget ved elveren, men tingene gik heldigvis også den anden vej.

Hurtigt strøg hun en hånd henover øjnene mens hun fulgte Shaks blik ud, hvor månens stråler dansede henover de nu ivrige bølger, et eller andet sted dernede kunne man høre bølgerne slå mod sten og ende ud i en brænding. Derefter kiggedepå over på Shak og sendte ham et varmt smil "I lige måde, jeg tror det har været en af de hyggeligeste aftner i mine sidste 100 år, jeg ville nyde at bruge mere tid sammen med dig!" sagde hun så og fandt hurtigt en tot af det røde hår frem, som hun begyndte at rode med, hun nød virkelig Shaks selskab, han var så anderledes på en spændende måde, og samtidig så var der ét eller andet over ham, en ting som hun bare ikke kunne finde ud af hvad var, men det var tydeligvis en positiv faktor!

Shak trak stort på hans skuldre og lod en hånd rusle igennem hans dread-locks af skællede hår mens han tænkte; "Kravenoh... Naaahj, det siger mig ikke noget. Så igen, du er den nyeste jeg har set her omkring siden jeg selv kom her ind for cirka et år siden.." sagde han og smilede til Tara. "Jeg er jo meget ude af slottet og der er generelt ikke nogen store møder med hele Rutilus Taurus banden."

Han lod sig selv kigge på de gennemfugtige hår af flammende rød som Tara nu legede livrigt med, mens hun svarede på komplimentet med en større en. "Virkelig? 100 år? Hehe, så er jeg da kun glad for at vi gjorder det så godt." sagde han og smilede stort og varmt da hans øjne blev fanget af hendes mens han havde stirret på håret. "Men.. Jeg er sikker på det kan blive bedre endnu.." fik han nærmest ubevidst sagt og prøvede roligt at nå ud efter Taras hår for at nusse det.
"Ej heller ved jeg hvad det er, men noget ved dig.." nåede han og sige før han blinkede og blev lidt stille. Mon han kunne rødme under de blå skæl på hans kinder?

Tara trak på skuldrene "Både Kravenoh og jeg er nye, heldigvis ligger vores værelser et godt stykke fra hinanden!" sagde hun så og sukkede, hun kunne ikke rigtigt overskue at skulle rende på den satan i tide og utide, selvom de allerede havde løbet tilstrækkeligt på hinanden. Hun skubbede tanken væk, hun ville ikke påvirkes negativt i Shaks selskab, det ville være uhøfligt og ødelægge hele stemningen.

"Jae, jeg har ikke set så mange mennesker eller elvere for den sags skyld de sidste 100 år generelt, det var blandt andet også derfor jeg opsøgte Samson, jeg trængte til kontakt og forandring!" sagde hun så, og rykkede lidt tættere på Shak så han igen kunne få fat i hendes hår, hun havde intet imod det, tværtimod elskede hun når folk gad rode hende i håret. Sikkert en ting hun havde fra elverene, hvor håret var en stor del af udsmykningen, og man kunne derfor bruge timer og atter timer på at arrengere hinandens frisurer.
"Jeg tror bestemt godt det kan blive bedre!" sagde hun og rykkede igen en smule nærmere Shak. Taras tøj var stadig vådt efter svømmeturen, men kun få steder på hendes hud glinsede vandet stadig.
Hun sendte Shak et varmt blik efterfulgt af et smil som passede til "Men noget ved dig ... ?" sagde hun så, og fik igen en smule farve i kinderne, hun prøvede ikke at skjule det, hun vidste, at rødmen er en ting som kroppen ikke kunne undertrykke, uanset hvor meget man prøvede!

Shak sank en stor klump, nok den eneste ting som var tør i ham lige nu. Han havde faktisk mistet sine ord, stum over at have indset noget endnu engang, som han nu fandt meget underligt.
Han kiggede igen op på Tara og lod kort en hånd køre ud gennem håret på hende da hun rykkede sig nærmere, så det også blev til at ae hende mod ryggen, så langt hendes hår nu var gjorde at hans hånd endte helt nede omkring hendes hofter.
"Hm.. Jeg ved det ikke.. Det nytter intet at være sky lige nu.. Alle andre plejer at være løbet væk, så jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal håndtere disse nye følelser som grubler i mig.." fortalte han og desiderede hvilede hånden under håret, mod hendes bare ryg, forsigt følene på den bløde elver hud, selvom det ikke var så meget han kunne mærke med det lidt tykkere hud som dækkede håndoverfladerne.
Det var også tydeligt at der var så meget han ønskede, men at han var for fortvillet over mange andre. Et forkert træk og man kunne miste det man holde af, så at sige...

Langsomt kom han til resultatet, efter de havde kommet nærmere hinanden, smilede han svagt og lod sin hånd løbe tilbage op langs ryggen og ind i hendes tætte hår. Med et strejf fra en tommelfinger forsøgte han at holde lidt hår af vejen og lænede sig ind for at trykke sine læber mod hendes hals, lige under kæbelinjen. Så tæt på kunne man hurtigt fange hvor meget han lugtede af salt vand og fisk, udenvidere en frisk og speciel lugt, uden at han selv vidste det.
Han havde ladet sig gå med instinkterne for ikke at dræbe situationen helt over at han bare sad og tænkte dybt..

"Mnnh.." Tara gav et dybt suk fra sig og skuttede ryggen da hun mærkede Shaks fingerspidser imod hendes hud, hans berøring var så nænsom og blid, at hun slet ikke kunne huske hvornår nogen sidst havde rørt hende på den måde. Hun bed sig i læben idét han begyndte at tale, hun fik dårlig samvittighed over, at hun selv flere gange havde overvejet at flygte fordi han var hvad han var og hun var utryg ved ham, og først nu så hun hvordan han i virkeligheden var, for han havde jo ikke brugt sin evne, vel?
Dog valgte hun at holde sin mund, hun ville ikke vade mere i hans race eller evner, det kunne ikke være let for ham, og på det område var Tara nu engang så priviligeret, at hun skulle koncentrere sig om at bruge sin evne, når det kom til at læse andres tanker eller minder. Dog kunne hun ikke slå tanken ud af hovedet om, hvilke følelser Shak præcis snakkede om, hvilket gav hende en lille lyst til at smukigge ind i hans sind, men lod at moralske grunde være, hvis Shak ønskede at hun skulle vide det, ville han vel sige det.
Det gav et lille sæt i hende da han kom så tæt på, men hun flyttede sig ikke og lod han blot kysse hende på halsen, det gav et lille frydefuldt gys i hende, som hurtigt bredte sig til gåsehud på hele kroppen. Hun indåndede tungt hans friske lugt, før hun tog sig sammen og vendte hovedet mod ham med et sageligt blik, og lænede så hovedet ind hod hans hals (?) Èt eller andet sted under hans skællede hud kunne hun høre hans hjete hamre, hvilket blot fik hende til at smile endnu mere.
Et sted i hendes hoved var der en fornuft der fortalte hende, at hun var igang med at vove sig ud på alt for dybt vand, og at det skulle hun da holde op med øeblikeligt! Men Tara lyttede ikke, hvis Shak virkelig havde manipuleret med hende, og skulle til at æde hende i én mundfuld, ville hun i det mindste dø lykkeligere end hun havde været de sidste mange år!

Også med et dybt åndedræt lod han sig selv indånde lugten af hendes hals og hår, stadig med sine fingre dybt begravet i håret, nusseene og plejende med det, overrasket over hvordan man overhovedet kunne holde det så pænt. Selv havde han ikke givet sit eget hår et strejf af tanke, blot ladt det gro ud så det nåede helt ned forbi han skulderplader. Det var selvfølgelig kun en god ting i hans situation da det hjalp med at gemme sig i vandet, men meget hjalp det ikke da det gled ned over hans ansigt da Tara gnubede sig ind imod hans hals.
Shak smilede og lod en finger trække det om bag hans spidse elver-agtige øre, før han rettede sig helt hen til hende, skulder mod skulder for at lade hende kunne slappe af imod ham, selvom det måske ikke er helt nemt når hans skæl og muskler tilsammen var en rimelig hård ting at læne sig op af.

Han kiggede kort på Tara og lod sin frie hånd som lige havde flyttet sit eget hår af vejen, til at række ud efter hendes kind med den store hånd med det spøjse fiskehud, for at prøve og rette hendes blik op på hans(?), først kiggende i hendes med sine egne orange øjne da han så smilede bredt og lænede hovedet tæt på hendes, nærmest næse for næse; en kort pause for at mærke på hende om det var trygt for så at prøve og møde Taras læber med hans.

Småt blev han nød til at krumme sig sammen da deres højde havde en god forskel på, selv når de sad men det lod kun til at gøre det hele lidt mere intimt og unikt, hans fødder også stadig dyppet i vandet, med fisk forsigt samlende om både hans og Taras ben da de blev rolige.