Hun lyttede interesseret, Shak mindede på mange måder om et dyr, og hele hans slægt fungerede vel ligesom dem, de havde også kærlighedskald som mange arter, på den anden side anede Tara ikke hvordan sådan noget fungerede under vandet. "Er i så ligesom nogle fugle? At i bliver sammen med jeres mage hele livet?" spurgte hun nysgerrigt, men følte sig dog hurtigt lidt dum over at have sammenlignet ham med en fugl. Flot Tara, virkelig elegant!
Hun valgte dog at overhøre delen med vandnymferne, egentlig brød hun sig på ingen måde om tanken at han fortærrede andre folk, men Samson havde ligesom også sagt, at man ikke måtte skade hinanden indbyrdes i banden, og det galdt vel også når det kom til at æde hinanden.
"Tjo, der er mange slags elvere, ligesom der er mange slags fisk, eller fugle. Der er nogle som lever længere end andre, og nogle som mener de er mere betydelige, personligt er jeg bare træt af debatter som ingen bliver enige om, på trods af at de har været diskuteret igennem århundrede! Jeg ved ikke hvor gamle i bliver, men forestil dig at diskutere hvem der er havets vogtere i 200 år! Tro mig, det er ualmindeligt trættende!" sukkede hun opgivende og begyndte igen at rode ved en nu gammenblodt hårlok, generelt lignede hendes meget lange røde hår en enorm goppel som omfavnede hende med de lange fangarme, heldigvis var Tara ikke selv opmærksom på den sammenligning, og havde heller ikke brug for at tænke over den!
