( *ae ae på Caine* D:: )

Voo stirrede rædselsslagen på Caine, da han tog et skridt væk fra hende. Hun snøftede og så da igen på Samson. Hvis det kunne gå ud over Caine, at hun havde taget Hr. Samsons hat, så var hun nød til at give hatten til denne sure gamle mand. Hun snøftede igen. Der måtte ikke ske noget med Caine; han var jo hendes ven!
Hun tog nogle ganske forsigtige skridt fremad og rakte hatten imod Samson. Hendes små spinkle arme vibrerede ganske stille i tankt med at hun kom tættere på dét, der for hende, var et massivt monster med langt fedtet hår. ( >:3 ) Hun snøftede endnu en gang og fremstammede, med en skælvende stemme: "Un-nn-skyl--ld."
Hun slap derefter hatten og bakkede hurtigt væk fra manden igen, i håbet om at han havde nået at få fat i hatten, så hun kunne komme væk fra ham igen. Hun stoppede på præcist det samme sted som hun var begyndt og slap ikke Samson med blikket. Hvad nu?

( Men hvis Caine går nu, så går jeg i baad D: )

Samson lo kort af Caines lille bemærkning. Han kneb blot sine øjne let sammen så det var som om at han kun fokuserede på Caine.

"Du er ikke bange af dig, er du vel? Modigt.. " brummede Samson, men meget tørt så det ikke virkede ret overbevisende, for så at sige: slet ikke.
Samson så dog atter på Voo igen, da hun begyndte at bevæge sig hen mod ham, sammen med hans hat. Han smilte et lille koldt og utålmodigt smil som var lettere anstrengende at se på og flåede den nærmest ud af hånden på ungen lige så snart han kunne nå den fra det sted han stod på klippen.
I en hurtig bevægelse fik han plantet hatten oven på sit hoved, hvor han rettede på den med den ene hånd, efterfulgt af et strøg over kanten af hatten. Han vendte sig ansigt mod jorden, så man akkurat ikke kunne se hans øjne på grund af hattens kant der dækkede for dem.

"Du er ikke meget for at lade din ven komme til skade, er du vel lille pige?" Brummede Samson lavt og køligt, men det var dog højt nok til at det kunne høres.
Man skulle tro at alt var godt og lykkeligt nu, da han havde fået sin hat tilbage, men det var simpelthen for meget at håbe på. Samsons vrede som spredte sig inde bag brystet på ham skulle komme ud på en eller anden måde.

Hatten begyndte at gå i flammer, som det eneste. Han rettede sit ansigt op, som om han netop kunne mærke varmen og den efterfølgende smerte det ville medføre. Han tog den af, holdt den i hånden på et sted, som der netop ikke var flammer. Dog var den ikke skadet på nogen måde, men det var måske ikke noget man tænkte over, når ilden lige var sat i gang.

"Hvad har du gjort?" Samson trådte et par skridt frem og så med vrede øjne på Voo, som om det var hendes skyld. Hans stemme var kold, lød næsten som om at den kom fra en anden verden. Intet var slut endnu...

Caine rynkede umærkeligt på brynene, da Samsons hat gik op i flammer. Det så komisk ud - næsten som om der var gået ild til hans hoved. Caine kneb øjnene en anelse mere sammen, da Samson tog hatten af og beskyldte Voodoo for at have tændt ild til den. Det var jo let at se, at det ikke var hende, der havde gjort det; hvis Samson ikke selv havde tændt ild til sin hat, havde han nok - ligesom ethvert andet menneske - fået sig noget af en forskrækkelse og sikkert også smidt hatten på jorden, for at forhindre flammerne i at brede sig.
Caine kløede sig i nakken og skævede til Voodoo. Hun ville sikkert være dum nok til at hoppe på Samsons trick.
"Hun har allerede givet dig din hat tilbage, så lad hende dog være i fred," mumlede han.

(Undskyld det blev så kort D: skulle bare skynde mig at skrive noget)

( *ae ae* min bliver også kort *dances* Samson sover. )

Voo stirrede på hatten og så på sine hænder. Og så på hatten igen. Og hænderne. Hat. Hånd. Hat. Hånd.
"Oooooo. Var det mig?" udbrød hun forundret og stirrede på ilden i hatten. "Uh ! Jeg må slukke den så."
Hun rettede hænderne imod hatten og missede med øjnene. Hun så meget koncentreret ud. Meget. Og så ... Ikke noget. Voo så på sine hænder igen, men gentog så handlingen. Stadig ingenting.
"Åh nej! Jeg kan ikke slukke den! Smid den i vandet! IIH!" peb hun og sprang rundt som en hovedløs kylling. Hun brød sig ikke om ild, når det ikke var på et bål. Og nu var det i Samsons hat.
"Hurtigt! Hop på det! Hop på ilden!" kommanderede hun uden videre og pegede på den flammende hovedbeklædning. "ild ild ildildild!"

Samson så med kolde øjne på Caine.

"Hvad siger du, skvat?" Brummede Samson og holdt hatten helt normalt. Voo hoppede tydeligvis på den, men knægten der foran ham havde vidst luret tricket, spørgsmålet er bare, om han selv ville være med til at udvikle det. Eller var der mere i dette, end bare et trick?

Et lusket smil spillede sig over Samsons læber. Hans pupiller blev smalle og aflange lynhurtigt.
Han så kort over på Voo som hoppede omkring i frygt for ilden.

"Pigebarn.. du må hellere komme med mig, så du kan gøre det godt igen. Du ved vel godt, at man skal aflevere folks personlige ejendele tilbage i samme stand som da du lånte dem, ikke sandt? Eller... dette var selvfølgelig ikke at låne, det gør blot sagen værre.." Samsons stemme skar tydligt igennem den kolde luft oppe på klippen, selvom den var lav, mørk og kold. Samson havde imellemtiden flyttet sit blik over på Caine, for at se hans reaktion for Voos 'dom'.

Der kom en trækning ved Caines mundvig og det ene øje, da Samson kaldte ham for et skvat. Men han sagde ikke noget til det. Manden var jo tydeligvis ikke rigtig klog - jagede en lille unge op på toppen af en klippe bare for at få sin hat tilbage...
Han skævede til Voodoo, der hoppede rundt, næsten som om hun var ved at opføre en ild-dans af en art. Derefter kiggede han over på Samson, der tilbød hende at komme med ham for at gøre hendes ’ugerning’ god igen. Børnelokker...
"Lad nu være med at høre på, hvad han fortæller dig," sagde Caine en anelse modløst, for han vidste jo godt, at Voodoo ikke ville rette sig efter hvad han sagde. Hun var jo nærmest gået helt i selvsving over, at hatten var brudt ud i flammer.
Han rodede lidt i håret i sin nakke mens han så fra den ene til den anden uden helt at vide, hvad han skulle gøre.

Voo stoppede op i sin hoppen og stirrede på Samson. Derefter så hun på Caine der nu advarede hende. Eller hvad? Hun så igen på Samson. Og så på Caine igen. "Jamen, hvis jeg kan gøre det hele godt igen så er det da godt, ikke? Så kan jeg måske lave en ny hat til Hr. Samson!" lo hun og nikkede for sig selv. Så naiv. Hun så igen på Samson og rynkede på næsen. Hun overvejede om Caine havde haft en god grund til at advare hende. Måske skulle hun lytte til Caine? Men hun havde jo stjålet! Så skulle hun vel også kunne tage sin straf. Og hvor slemt kunne det da også være?
Hun tog alligevel et skridt væk fra Samson og tættere på Caine.
"Må voksen-Caine komme med?" spurgte hun og skævede til Caine. Et eller andet inden i hende sagde, at hun ikke burde være alene med den store, brutale Hr Samson. Der var noget der lyttede til Caine...

Samson hævede let sine øjenbryn, efterfuldt af et himlen med øjnene, af Caines advarsel til Voo. Dog smilte han tilfredst alligevel.
*Voksen-Caine?* Samson kunne ikke lade være med at grine lavt et kort øjeblik, lige efter dette navn, som Voo kaldte Caine for. Nu vidste han da hvad knægten her, hed. Dog ville han ikke tro, at han kunne bruge det til noget.

"Er du fader til ungen?" spurgte Samson henkastet og lagde sine arme over kors. Ved at bedømme efter begge deres optræden, så var de kun bekendte. Pigebarnet regnede ham vel som en ven, men Caine så lidt ud til at afvise Voo, og alligevel så det ud til at han gerne ville beskytte hende. Samson svarede ikke på Voos spørgsmål, selvom han udemærket godt havde hørt det.

"Eller du venter måske bare på blive venner nok med hende, til at du kan lokke hende med dig hjem? Har man dog set mage..." Brummede Samson og så endnu engang hen på Voo for at afvente hendes reaktion herpå.

"Hvad er dit navn pigebarn?" brummede Samson så og så kort på sin hat som øjeblikkeligt fjernede hver en flamme, inden han satte den tilbage på sit hoved.

"Din reaktion på ild, og hvad du ville gøre, er udemærket. Man skal ikke undervurdere ilden.." Med disse ord blev Samsons blik rettet stift på Caine og smilte et lille udfordrende smil.

Caine skar tænder, da han hørte Samsons spørgsmål. At blive forvekslet med Voodoos far på den måde, det var jo… argh. Hun var jo omtrent en milliard gange dummere end han var, så hvordan skulle han nogen sinde kunne være hendes far?
”Ser jeg virkelig så gammel ud?” mumlede han for sig selv og rynkede på næsen. Svaret ville han helst ikke have at vide.
Da Samson så påstod, at han bare forsøgte at lokke hende med hjem, lagde han armene over kors. Ts!
”Så vidt jeg kan se, er det ikke mig, der er den, der forsøger at lokke hende med hjem."
Han sukkede og kørte en hånd igennem sit hår. Det her ville vist aldrig gå godt. Voodoo lod til at tro på alt, hvad Samson fortalte hende, så det ville blive let som ingenting for ham at lokke hende med sig hjem.
Caine bemærkede Samsons lille udfordrende smil, og det fik ham blot til at rynke endnu mere på næsen. "Har du tænkt dig at tænde ild til hende, eller hvad?"
Hvis det virkelig var tilfældet, så var da i det mindste en god ting ved den kolde klippe: Den var omgivet af hav.

Voo lo da Samson spurgte om Caine var hendes far. Hun lo og tog sig til maven. "Ih nej, Caine er ikke min far. Han er bare Voksen-Caine." hun så sig over skulderen og trak på skuldrene. "Han er lidt kedelig. Det er derfor han er voksen." påpegede hun og nikkede bekræftende. Hun missede med øjnene og betragtede indgåene Samson. Hun havde egentlig ikke lyst til at gå tættere på ham. Han virkede... Sær.
Samsons kommentar om at Caine ville 'lokke hende med hjem' fik hende til at åbne munden. Hun ville sige noget, men tænkte det igennem en enkelt gang og valgte at lade være. Måske skulle hun ikke sige noget alligevel. Og dog?
Voodoo stirrede på hatten, der før havde stået i flammer, men nu var helt fri fra ildens grumme gab. Hun rynkede næsen og konstaterede at Samson selv havde sat ild til hatten. Men hvorfor? Hvorfor ville han lyve? Og hvorfor ville han give hende skylden for den. Hun blev mere eller mindre irriteret over den behandling hun fik af Samson. Han var da en grum gammel mand.
Hun knugede begge hænder.
"Jeg har intet navn," svarede hun sammenbidt og stirrede indgående på ham. Hun ville kaste et blik på Caine, blot for at se om det var et godt svar at give, men valgte at lade være, da det blot ville kunne gøre Samson mistænkelig.
"Man skal heller ikke overvurdere ilden," mumlede hun og missede med øjnene. Hun var lidt usikker i sin nuværende situartion. Samson stirrede på Caine og smilte underligt. Og han havde lige snakket om ild? Ville han slås ? Imod Caine ?
Voo sank en klump og rykkede sig lidt rundt på klippen. Hun studerede kort stengrunden hvorpå de stod. Hvorfor hun gjorde dette, vidste hun ikke. Det var naturligt for hende. Hun skulle undersøge hvor hun var; for en sikkerheds skyld. Der skulle jo nødig ske noget uventet. Hun brød sig ikke om Samson lige nu. Han virkede så ... Belastende. Voo havde på fornemmelsen at Samson ville angribe et eller andet. Og hvis det var Caine eller Voo selv, så ville hun forsvare sig. Helt bestemt. Hun var ikke bange for den store ko-mand.

( Sorry al den ventetid D: Havde helt glemt tråden xD )

Samson kneb sine øjne en smule sammen, mens han iagttog Caine.

"Udseende og alder kan lyve i disse tider. Magien kan overtrumfe det hele.." Svarede Samson koldt og rettede sig op.

"Haha! Så du er ligeglad med hende, er det det du siger? Aaah.. den hopper jeg næppe på.." Brummede han køligt men noget skar igennem Samsons øjne. Om det var en gnist eller ondskab, svaret måtte komme med den gerning han havde tænkt sig at udføre nu...
Hans skikkelse blev en smule sløret, som om nogle bølger lynhurtigt nærmede sig Voo og prøvede at trække hende lynhurtigt over til Samson.

Hvis dette lykkedes, tog han fat i hendes håndled med et stramt greb. På sådan en lille pige var det nok ikke helt umuligt at det ville gøre ondt, for få kræfter, det havde Samson ihvertfald langt fra.

"Hellere at overvurdere end at undervurdere, ellers kan det føre til din undergang, tøs!" Snerrede og hvæsede Samson, mens han stod foroverbøjet og sagde disse ord lige op til Voos øre.
Et skummelt smil spillede sig over Samsons læber. Hans pupiller blev igen smalle og aflange.
Samson så direkte ind i Caines øjne og smilte sig luskede brede smil, som afslørede to syle spidse tænder der sad i tandrækken.

Et lille smil dukkede frem på Caines læber, da han hørte, hvordan Voodoo nægtede at fortælle Samson sit navn. Så havde hun da lidt hjerne alligevel... Det virkede næsten som om, at det først nu var gået op for hende, at Samson ikke ville hende noget godt.

Caine knyttede næverne og tæt på at træde et skridt fremad, da Samson greb fat om Voodoos håndled. Det var lige før, han rent faktisk kunne mærke, hvordan hans fod løftede sig fra jorden og fortsatte i en bue henover de mange småsten, der lå for foden af ham. Men på trods af det blev foden, hvor den var, solidt planten på den ujævne klippegrund.
Samson ville jo bare have Caine til at indrømme, at han ikke var helt ligeglad med Voodoo. Selvom han ikke brød sig meget om det, han så, blev han stædigt stående og lod, som om han var komplet ligeglad og ikke lod sig mærke det mindste af det. Voodoo havde jo også de dér sære venner, hun altid snakkede om. Hun kunne vel fremkalde dem, så kunne de forsvare hende.
"Lad nu være med at fortælle hende alle de åndssvage ting," mumlede han sammenbidt, da Samson hvæsede noget ind i øret på Voodoo.
Han stak hænderne i lommerne og sparkede til en sten, der lå foran hans støvlesnude, mens han kiggede over på de to andre. Lige i det han løftede blikket, fik han øje på Samsons smil, og det fik ham blot til at skule lidt og sparke endnu en sten ud over klippens kant. Lyden af stenens slag mod klippen kunne høres lige indtil den ramte vandoverfladen, og de larmende bølger overdøvede det korte, karakteristisk blob.

( I er altså nød til at poke mig når det er min tur. Jeg glemmer jo KL-tråde. Argh! )

Voo skulle til at sige noget da hun pludselig fandt sig selv ved siden af Samson. Hun mærkede hvordan hans greb strammede omkring hendes arm. Hun peb og forsøgte febrilsk at vride sig fri.
"Slip mig! Slip mig din ækle mand!" skreg hun og gav sig til at slå vildt omkring sig. Til ingen nytte. Hun var jo intet i forhold til Samson. Hun hev og sled og forsøgte at få armen fri. Men til hvilken nytte?
Vinden hev lidt i hendes hår og med hendes vildt bevægelser fik det hele sceneriet til at se voldsomere ud, end det nok var. Jinx kunne høre sit hjerteslag. Det var som om hjertet hang lige for øret. Badunn, badunn. Frygten fyldte hendes krop.
Ville han skade hende?
Hvorfor hjalp Caine ikke?
Hvad ville Samson med hende?
Tanker og ord blev kastet vildt rundt i hendes hoved.
"SLIP MIG DIN VAMLE MAND!" hylede hun og sparkede vildt imod Samsons ben. Hun vred armene og peb. "Du ... skal ikke undervurdere mig!" vrængede hun hysterisk og satte pludselig tænderne i Samsons hånd i et desperat forsøg på at få ham til at slippe hende.

((Tror bare at jeg forlader denne tråd, da jeg ikke lige synes at have overskud til at have gang i en tråd her :b ))

Samson så med et borende blik på Caine mens han holdt fast i Voos håndled med et fast greb. Han følte at Caine tøvede på en måde og et eller andet sted var det underholdende, men trodsalt ikke så meget igen, hvis man var lidt utålmodig som Samson var denne dag. Han prøvede at virke tålmodig, for det var alligevel noget han ville opnå for selv at kunne få nytte af det.
"Du lader ikke til at hjælpe? I realiteten kunne jeg jo vride armen om på denne tøs?" Han rejste sig op, efter at have siddet på hug, mens han skulede ned til Voodoo.
"Tydeligvis. betyder hun ikke noget for dig, så hvem skulle også savne hende, hvis hun blev skubbet udover klippen? hmmn? Og hvad ville der... " Samson så ned på Voo som nu stod og sparkede til hans ben mens hun råbte og skreg af ham.
Han holdt sin hånd mod hendes pande i strakt arm med sine fingre ned over hovedet, så han stadig havde et tag på hende, mens han løftede en pegefinger af hende, for at virke meget pædagogisk - selvfølgelig i en provokerende grad.
"Pff.. Som om jeg gider at voldtage dig! Du er jo bare en lille tøs! Du betyder intet, du er jo bare en brik.. en enkelt skakbrik som er sårbar! Kan du ikke se det? Se på 'voksen' Caaaaine derovre! Han tror bare at du ikke betyder noget for ham, når du rent faktisk gør. Han har bare ikke nosser nok til at tage en handling i egen hånd! Og for desuden... " Mens Samson stod og snakkede løs, og Voo stod og forsøgte at komme fri, så Samson ikke at hun pludselig lagde nakken bagover og nu bed i Samsons hånd.
Samson spærrede sine øjne op og slap Voo i netop det sekund. Han tog sin hånd til sig, men der gik ikke mange milisekunder før at hånden allerede brød op i flammer.
"GRRR!" Hvæsede Samson og rynker skar henover næseryggen. Han fnøs lidt. Det ville være utrolig lavtstående at gå til angreb på en lille pige, og han havde trodsalt også en lille smule værdighed - mente han selv. Han tog fat i hånden med sin anden, så kort mod Caine og så igen tilbage på Voo. Han forsøgte at slynge hende op mod klippen ved samme metode som før, da han havde fået hende hen til sig.
"Tss.. Ærlig talt... Se at bliv en mand!" Brummede Samson til Caine hvorefter Samson sendte ham et ondskabsfuldt og skadefrot smil.
Samson drejede en omgang, rettede kort på hatten så den blev sat ordentligt på hovedet, inden han satte kursen ned mod byen.
Han havde noget vigtigere at tage sig til...

//out

Caine kiggede efter Samsons skikkelse, der forsvandt bag klipperne. Han knyttede hænderne og bed sig selv i læben. Han drejede rundt, så han stod med front mod Voodoo.
”Er du så tilfreds?!” råbte han af hende.
Han rev kappen af sine skuldre med så brutal en håndbevægelse, at adskillige af de skrøbelige sytråde, der holdt kappens sølvspænde fast, knækkede over, og spændet faldt til jorden med en klirrende lyd, der blev overdøvet af havets brusen. Han var vred nu, og som følge af det var hans huds temperatur steget så meget, at han ikke længere behøvede kappen for at holde sig varm. Han svedte endda nu, selvom det kun var en tynd skjorte, der varmede ham om skuldrene.
Han fnøs og kiggede ned på Voodoo. Hun havde med garanti ondt i armen at dømme efter den måde, hun havde pebet og skreget på, indtil Samson havde sluppet hende. Men lige nu var Caine komplet ligeglad med hendes smerter. Det var hendes skyld, at han var blevet ydmyget på den måde.
”Næste gang du har problemer bedes du venligst blande mig udenom!” advarede han.
Han sendte hende et isnende blik, før han også begav sig afsted imod byen. Eller i det mindste et hvilket som helst andet sted end lige her.

//out

(Jeg forlader også tråden. Har det ikke så godt for tiden… og undskyld længden, min højre hånd fungerer ikke.)

Det sædvanlige lysglimt, når Nc dukker frem, dør hen i tågen og efterlader ham siddende på klippen, med fødderne ud over kanten og vandet der sprøjter op på dem. Det kølige vand, fortæller ham at han er kommet det rigtige sted hen, men han havde ikke regnet med at det ville være så tåget. Kanten af klippen, og de mange meter ned til vandet, bliver bare til et gråt intet. Farligt, hvis man ikke ved at kanten er der, at klippen ender og havet tager over. Han stryger hånden gennem håret, det er nytteløst at kigge sig omkring, og i stedet griner han let af situationen, som virker som en klar afspejling af hans eget indre.

De store støvler traskede ubesværet henover de skarpe klipper og til trods for de glatte overflader synes hun ikke at miste balancen, tværtimod stor hun bedre fast end nogen klatrer havde gjort. Hun var trodsalt vant til at bevæge sig over besværlige områder, og Possum grotten var heller ikke ligefrem let at gå rundt i.
Tågen takkede hun taknemligt velkommen, det var trodsalt sådan hun havde lært verden at kende i tågedalens bund.

Fra en lomme fremdrog hun et lille brev, med en vanedannet bevægelse blev brevet åbnet og de brune øjne skød hurtigt henover de krøllede ord, som dansede på det gule pergament. En gang blev det læst før hun krøllede det sammen og lagde på klippen foran sig. Fra en anden lomme fremdrog hun et lille forseglet glas, hvis indhold blev hældt ud på det uskyldige papir inden hun sprang videre.

Der gik et par sekunder før et lysglimt skød op bag hende og en flammede hurtigt fortærede den hemmelige besked. Jina sukkede, mens hun gennemgik beskeden i sit hovede. Dette var den sikreste måde at overbringe den.

Nc har ikke opdaget de to fremmede, han mærker ikke engang vandet der sprøjter op på hans ene fod. Det er som om tågen isolerer ham, og tvinger ham til at tænke på de sidste par dage. Han kan ikke finde hoved og hale i det hele, hvad skal han tænke? Han holder hovedet i sine hænder, og purre op i håret. Samtidigt med bevægelsen, opstår der et lysglimt bag ham, som river ham forskrækket ud af sine tanker. I vendingen glider stenen under hans fod og falder ned over kanten, knuses ind mod klippen. Han puster ud, selvfølgelig er der andre her, tænker han logisk. Begynder at fornemme deres tilstedeværelse og afstanden mellem dem. Ingen af dem virker bekendte, og han falder tilbage til den stilling han sad i før, med benene ud over kanten. på trods af sin normalt venlige natur, siger han ikke noget, men ser ud i tågen. Håber at den kan opsluge ham som den gjorde før, give ham nogle svar.