Blæksprutten 10.10.2026 19:41
Var der nogen, der overhoved ikke var
klar til en rundvisning lige nu, var det Elemér. Utilfredsheden tegnede sig indover hans solforbrænde ansigt, og blikket flyttede sig småirriteret fra Idrys og over til tjeneren, som han kortvarigt fik glanet dystert ind i øjnene, og så tilbage til Idrys igen.
Tjeneste...gemakkerne...? Han hjerne arbejdede lidt sløvt her til aften. Han var så træt. Men
Årh! Nu var han jo nødt til at tage med. Uanset hvor meget Elemér længdes efter at komme ud af dragten, undersøge der dersens baderum ud og lægge sig i den magelige seng, mens man puttede sig ind til Sata... Så kunne han ikke lade de to bevæge sig rundt uden opsyn.
Nok så træt og umotiveret rankede han sig, og rykkede tættere på de andre høje skikkelser, der havde omringet den lille tjener, og stillede sig klar til at blive ledt an af den blide, men lidt for ivrige tjener.
Sammen forlod de atter værelset og lod sig føre igennem yderligere smukke gange, indtil de nåede terasseområdet. Synet af den frodige, velplejede have omkring spisestedet var yderst imponerende, ligesom alt andet her. Lyden af vandet fra sølvfloden ikke så langt væk, blandet med dæmpede insektlyde og den rolige aftenvind der ruskede til alle bladene, var yderst beroligende. Elemér var godt nok udmattet og træt, men han kvikkede lidt op, som han kiggede sig omkring. Men han sagde stadig ikke noget. Mest af alt lignede han en semikritisk køber, der var kommet for at byde på ejendommen.
De fortsatte videre, måske mod køkkenet, måske mod tjenestegemakkerne. Mon ikke de var placeret i samme retning? Elemér fulgte bare med og sakkede en anelse ud, som han lukkede øjnene og gabte. Midt i gabet stødte hans fod mod et lille trin op til et gulv, der lå i et højere niveau, og han væltede frem. Hånden greb ud efter den nærmeste person.