Det var egentlig ikke fordi det var nødvendigt for Enzel at ligge og gøre sig til på gulvet, for at lokke Phillippe ned til sig. Halvkattens ord, inden han var kravlet af snedkerens skød, var mere end nok lokkeri, til at ham bestemt ikke ville lade halvkatten vente længe. 
 Det betød selvfølgelig dog ikke at Phillippe ikke lod blikket betragte Enzels kærtegn. Blikket gled sultent ned over den slanke, nøgne krop på gulvet, og det fik ham da også til ganske kort at stoppe op i han tur på vej ned til ham på gulvet. 

 Mens Enzel svarede, løftede Phillippe hovedet fra kyssene mod hans hals, for at hvile blikket i halvkattens. Han nikkede lidt og flyttede hovedet ned så han kunne kysse Enzels ned over halsen og videre ned over kravebenet til hans brystkasse.
 " Okay, godt..  " mumlede han lidt mellem kyssene. 
 I mellemtiden forsatte Phillippes hånd ned over Enzels mave og videre over lysken. Hans mål var føre hånden helt ind mellem Enzels baller, bare for at sikre sig Enzel var helt klar. Da han mærkede Enzels hånd oven på hans, løftede blikket sig fra kyssene, og fandt de krystalklare, blå øjne mens tungen gled pirrende rundt om brystvorten.  
 Phillippe begyndte først af kysse op over brystkassen og halsen igen, da han havde fået hånd ind mellem Enzels ben, og forsigtigt begyndte at gøre det stramme hul klar. Han forventede dog ikke det ville kræve alt for længe denne gang. De havde jo lige været i gang.
 " Er du klar til jeg tager dig.. igen.. og igen..? " hviskede Phillippe pirrende som hovedet var ved at være nået op ved siden af Enzels. Den sidste del med lidt ekstra tryk på, nu hvor Enzel selv så fint havde ønsket, lige netop det. 

 Selvom Phillippe lige hvad givet udtryk for at ville tage Enzel igen og igen, lå han alligevel med blandede føler omkring den tanke. Der var ingen tvivl om at snedkeren gerne ville være sammen med Enzel, og ville nyde det hele. Han ville da helt sikkert også trække det så længe han kunne. På den anden side var gulvet noget hårdt mod Phillippes bløde menneske knæ, og han var ikke fan af at skulle have ondt i knæene de næste par dage, på grund af det. Det vævede tæppe tog lidt af det hårde fra gulvet, men det var bestemt ikke som oppe i sengen. 
 Og så var der jo også lige den del med, at Phillippe allerede havde været alt for længe på bordellet, i forhold til hvad han havde planlagt. Det skulle bare have været en hurtig tur ind for at finde krystalposen, og så ud igen. Han var godt klar over hans tidsplan ikke længere holdt, og han nok måtte ende med hurtigt at tage på badehus, og skynde sig igennem nogle boder og få købt lidt ting, så det rent faktisk virkede som om det var det eneste Phillippe havde lavet, når han kom tilbage til værkstedet og Nicola. 

 Phillippe behøvede nærmest ikke at vente på svar fra Enzel. Han var uden tvivl klar, og han behøvede vidst knap nok at gøre noget før Enzel var klar til at tage imod ham igen, uden problemer. Et kort og moret fnys lød over det bløde læber ved Enzels ord, og Phillippe nikkede en smule efter at have løftede hovedet op så det var lidt over Enzels.
 " Jeg kunne godt lide det, " hviskede han ærligt, selvom det nok ikke kom bag på Enzel at han nød at høre som sige så perverse ting. Kort efter pressede Phillippe deres læber sammen i et dybt kys. 

 Det var ikke længe at Phillippes hånd var i gang mellem Enzels baller, og da kysset havde været i gang i et lille stykke tid, trak Phillippe hånden til sig, for i stedet at bruge den til at positionere sig rigtigt, så han lige så stille kunne presse sig op i halvkatten igen. 

 Phillippe ekkoede Enzel suk, da han pressede sig op i ham, og lod øjnene glide i. Det var en følelse han aldrig ville blive træt af. Selvom han nok.. burde. De skamfulde tanker om endnu en gang at være sammen med den eneste Nicola virkede til virkelig at foragte han var sammen med, måtte give han en dårlig smag i munden senere. Lige nu fokuserede ham udelukkende på at presset sig helt op i Enzel.
 Bevægelsen stoppede som ham nåede i bund, og øjnene åbnede sig igen, for at se ned på Enzel. Lige så stille satte han sig tilbage på knæene, og tog fat om Enzels ben for at flytte dem op, så de kom til at ligge over Phillippes skuldre. 

 Phillippe holdt blikket i Enzels, mens han begyndte at bevæge underlivet mod Enzels. Lige så stille satte han tempoet op, og suk begyndte at blive til støn. De store, rug fingre havde et godt greb om halvkattens hofter, for at sikre sig han ikke flyttede sig nogen steder. Ikke at Phillippe regnede med Enzel var interesseret i at stikke af, men det fungerede også bare bedre hvis Enzel blev holdt lidt på plads. 
 Det var lidt et kamp ikke at lade øjnene glide i af nydelse, men Phillippe blev ved med at holde øjnene åbne, så han kunne holde øje med hvordan Enzel reagerede. Det skulle være godt for dem begge, og Phillippe skulle nok finde en måde at gøre det godt for dem begge. 
 " Ah.. Enzel.. " Stønnede han, og måtte alligevel, for en stund, lukke øjnene og vippe hovedet bagover i nydelse.

 Enzel nød det, og Phillippe var ikke tvivl. Lydene, de små bevægelser og udtrykkene talte alle for deres sag, og Phillippe følte efterhånden at han godt kunne være bekendt at lade dette være deres sidste gang. Det var en god sidste gang, og han kunne med god samvittighed slutte deres forhold efter dette. Kunne han ikke?
 Det klynkende mijaven fik Phillippe til at vippede frem igen, og åbne øjnene så han kunne se ned på Enzel, og tjekke at det var en tilfredslyd og ikke en skabt af ubehag. Phillippe var ikke helt vant til de katte-agtige lyde, så han havde lidt svært ved at vurdere deres natur, men Enzel lignede ikke en i smerte eller som havde det ubehageligt. Tværtimod.

 Kort efter blev mijavet erstattet af en klynken af Phillippes kaldenavn, og han stønnede tilfreds efter og smilte drenget over det. Selvfølgelig var det fantastisk og tilfredsstillende at høre ens navn blive klynket på den måde, langt væk i nydelse. 
 Brynene gled lidt op i panden, som Enzels ben strammede sig lidt om Phillippes hals og han åndede ud i et moret udånding, som halvkatten erkendte han ikke kunne styre det. Phillippede lænede sig en smule ind over Enzel, alt efter hvor smidig halvkatten var i benene, og lod den ene hånd glide op langs det blege ben. 
 " Så længe det ikke er så godt, du ikke kvæler mig.. " mumlede han med en drillende tone i stemmen. Han forventede dog hverken svar eller en reel reaktion, for han regnede egentlig ikke med at Enzel var stærk nok i benene til faktisk at kvæle ham.
 Stønnene tog til som Phillippe selv nærmede sig grænsen for hvad han kunne holde til. Hver mijavende støn der lød fra Enzel pressede Phillippe længere og længere mod kanten, og da Enzel kom, lod Phillippe benene komme ned fra skuldrene igen, han rettede sig lidt op, og tog fat om Enzels hofter, for at støde op i ham lidt hurtigere op i ham. 
 Med et par dybe stød, kom Phillippe i Enzel med et anstrengt støn. Som det sidste stød døde ud, kollapsede Phillippe lidt hen over halvkatten, forpustet og svedig.

 Den lettere svedige pande hvilede mod Enzels brystkasse, der hævede og sænkede sig i takt med hans påvirkede vejrtrækning. Hovedet bevægede sig i takt med Enzels vejrtrækning mens Phillippe prøvede selv at få styr hans egen vejtrækning. Albuerne lå mod gulvet, så han ikke lå oven på en lille halvkat med hele hans vægt. Han skulle jo ikke mase den lille mand. 

 Mundvigende krængede sig en smule op med en let og tilfreds brummen som Enzel endnu en gang nævnte Phillippes navn. Fingrene strejfede Enzels bløde hud hvor de kunne komme til.
 " Mmh.. Enzel.." ekkoede han stille Enzels. Ligesom Enzels stemme, var Phillippes og så en smule påvirket. Stemmen virkede en smule dybere og lidt hæs i det. Efter et lille øjeblik med afslapning, løftede Phillippe hovedet en lille smule, så han kunne lade læberne strejfe Enzels brystkasse lidt. Han vidste han snart skulle gå. Han burde være gået for længst. Han fandt det bare.. nemmere at være med Enzel lige nu, end med Nicola. Ikke fordi han ikke elskede Nicola. Ikke fordi hans følelser for halvpanteren var mindre end de havde været. De var bare.. uvenner hele tiden, de forstod ikke hinanden, men han håbede det kunne ændre sig.
 Phillippe vidste dog det han lige havde gjort.  Det han stadig havde gang i, ikke lige frem hjalp sagen, men han regnede bestemt ikke med at Nicola skulle finde ud af han havde været hos Enzel en tredje gang. Trods tankerne om at han skulle til og afsted, gik der alligevel lidt inden Phillippe faktisk trak sig ud af Enzel, og trillede af ham, så han i stedet kom til at ligge på ryggen ved siden af halvkatten, med den ene arm under hovedet, og den anden lidt hvilende mod maven. 

 Blikket flyttede sig hen på halvkatten, som han puttede sig ind til Phillippe. De kunne ikke ligge der længe. Snart ville han være nødt til at gå, og denne gang kunne Enzel altså ikke overtale ham. Han var nødt til at komme afsted så han ikke kom alt for sent tilbage til Nicola. Han skulle jo nå både at kommer forbi badehuset og få vaske duften af Enzel af, og forbi markedspladsen for at handle og måske dække hvad end resterende duft af Enzel der kunne være tilbage.  
 Phillippe havde lige lukket øjnene i igen, da Enzel brød stilheden. Først kiggede snedkeren en smule undrende på halvkatten, som han meget ud af det blå begyndte at fortælle, men hurtigt ændrede det bare til at lyttende udtryk. Det ene bryn løftede sig lidt ved fortællingen. Det var ikke fordi det som sådan kom bag på Phillippe at Enzel oprigtigt var kæleslave. Et eller andet sted var det vel det liv mange halvdyr - især de særligt flotte - kom fra. Alligevel overraskede fortællingen ham lidt, selvom det gav mening, og forklarede mange ting. 

 Phillippe vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Enzel virkede ikke vildt trist over det han fortalte. Han virkede bare.. Neutralt. Phillippe følte bare ikke helt at det Enzel fortalte ligefrem var neutralt. Brynene løftede sig mere og mere som Enzel fortalte, og da Enzel sluttede af, flyttede han blikket op mod loftet og lå lidt og kiggede på det mens han blinkede et par gange. Munden åbnede og lukkede sig et par gange, inden han sank en klump. Han kunne ikke rigtig finde ordene. Okay. Spændende. Det lyder ikke godt.  Uanset hvad Phillippe kunne komme på at sige, virkede det bare ikke helt.. passende. 
 " Oh.." endte han med at sige, og flyttede så blikket tilbage på Enzels ansigt.

 Halen der blev lagt lidt om dem, og Enzel der kom tættere ind til snedkeren, sagde ham, at halvkatten ønskede bare en eller anden lille form for reaktion. Phillippe lod derfor den fri hånd stryge over halen, i er forsøg på at virke trøstende eller beroligende. Han følte sig dog en smule akavet. Han plejede sjældent at rode sig ud i en situation som denne - at blive blandet ind i ting der gjorde alt meget mere kompliceret. Han foretrak det simpelt og uden andet end nydende følelser, men siden han mødte Nicola var der ikke kommet andet end problemer, og han kunne ikke få sig til at trække sig tilbage. 
 Og med Enzel var det blevet farligt. Han vidste hvad halvkatten var i stand til, og han frygtede hvad Enzel ville gøre ved han, hvis han fandt ud af sandheden. Fandt ud af hvilke løgne han havde fortalt ham.

 Selvfølgelig skræmte det Phillippe at han vidste Enzel var en morder. Hvordan kunne det andet? Og det hjalp ikke, at bordelejeren åbnede mere og mere op for snedkeren. Hvad betød det, at han åbnede sig sådan op? Hvad ville det gøre ved deres forhold, som burde have været slut før det overhovedet var startet. 
 " Jeg lover ikke at fortælle nogen noget. Af noget som helst af det," Phillippe sank en klump og så ind i de krystalklare øjne. Hverken om Enzels halvkatte gener, hans fortid eller mordet på kroen. Hånden strøg over halen endnu en gang, inden han flyttede hånden op til Enzels kind. Han følte ikke han kunne tillade sig at gå lige nu, men det ville ikke vare længe inden han ville være nødt til at rejse sig og efterlade Enzel. Endnu en gang.

 Sådan som de lå der på gulvet, nøgne og sårbare, kunne Phillippe næsten glemme hvilken mand Enzel virkelig var. Hvilket rovdyr han gik og gemte under de fine klæder. Han virkede så uskyldig som han lå og puttede sig ind til snedkeren. Phillippe fulgte Enzel som han kom tættere på, og da deres læber ramte mod hinanden, lukkede han øjnene i. Hænderne gled fra Enzel kinder, om i hans nakke, hvor den ene hånd viklede sig en smule ind i nakkehåret. 

 Phillippe holdt kysset til Enzel trak sig, og han nød det også. Han kunne trods alt ikke løbe fra hans lyster og tendenser. Øjnene blinkede sig op, og fandt Enzels. Han lå lidt og bare kiggede ind i halvkattens øjne, uden helt at vide hvad han skulle sige. Han var nemlig ikke sikker på han ville komme til at savne Enzel som sådan. Det ville nok mere være det han gjorde med Enzel han ville komme til at savne, men mon ikke han ville kunne finde det et andet sted? Forhåbentligt hos Nicola, hvis ikke han hadede han for meget. 
 " Jeg kommer også til at savne dig..  " endte han alligevel med at sige. Det var jo ikke helt løgn. Blikket flakkede væk fra Enzels og lidt ned over halvkattens nøgne krop. Det var nok den han ville savne mest. 
 " Jeg vil tænke meget på dig,  " Det var til gengæld ikke en løgn. Hen ville dog nok mest tænke på ham på grund af forholdet til Nicola, og frygten for om Enzel vil finde ud af noget, men det ville stadig være at tænke på ham.

 Enzels kommentar fik Phillippes bryn til at løfte sig en smule i overraskelse, mens han så på halvkatten. Skrive til ham? Det havde han ikke set komme. Det var uden tvivl bedre at Enzel skrev breve til ham, frem for at dukke op ved værkstedet hele tiden, Nicola ville sikkert noget nemmere opdage besøg, frem for breve. Enzel havde jo været forbi værkstedet før, så han vidste hvor lille det var. Han troede vel ikke at Phillippes kone var hos ham hele tiden? Det var selvfølgelig ikke noget han ville sætte spørgsmålstegn ved, for den plan der blev lagt nu, var til at overkomme, og gjorde det helt sikkert nemmere for Phillippe at holde fingre fra bordel ejeren. Der skete vel ikke noget i at skrive. Så lå han da i hvert fald ikke med ham.
 " Det kan vi nok lave en aftale om, " mumlede snedkeren efter det korte kys, med et skævt smil spillende på læberne, inden det ene bryn løftede sig lidt igen.
 " Men så håber jeg ikke du forventer at min håndskrift er lige så god som mit håndværk, " pointerede Phillippe med en svagt moret tone. Hans håndskrift bar meget præg af ikke at have haft ordentlig undervisning, men han kunne da læse og skrive. 

 Phillippes blik gled over mod det mørklagte vindue, som han prøvede at gennemskue hvor længe han havde været der. Der kom dog ikke specielt meget lys ind til at fortælle ham hverken det ene eller andet, så blikket fandt tilbage til Enzel, med et lavt, tilfreds brum ved de kælende fingre. Han så så tænkende ud. 
 " Enzel? " mumlede Phillippe stille, uden at fjerne blikket fra halvkatten.
 " Du ved godt, du altid kan sende bestillinger i min retning, ikke? " Ordene lød fra Phillippes læber før han havde nået at tænke sig ordenligt om. Hvordan kunne han selv tænke at det var en god ide? 
 " Altså... Selvom altså det med.. konen.. kan der jo ikke være noget galt i at du bestiller hos mig, hvis der skulle være noget du mangler..  " Det gjorde det ikke ligefrem bedre. Det var jo ikke meningen han skulle lægge op til at Enzel kunne bestille varer hos ham, for at de kunne være sammen.
 " Altså.. Hvis du kommer til at mangle noget til bordellet og sådan.. " Phillippe rømmede sig kort, ganske bevidst om han kun gravede sig et dybere og dybere hul.

 Phillippe vidste ikke helt om Enzel var oprigtig med at han var den bedste snedker i byen, eller om det lige så meget handlede om Enzel ikke havde haft noget at gøre med andre snedkere i byen, men uanset hvad kunne han godt lide tanken om han var den bedste. Hvem kunne ikke lide at få at vide de var den bedste? 
 " Du ved hvor og hvordan du kan finde mig, " pointerede han med et skævt smil. Måske var det fordi Phillippe inderst inde ikke var klar til at knytte sig til en person, at han ikke kunne slutte det helt med Enzel. Det var ikke fordi ikke elskede Nicola, det gjorde han, men Nicola var sur på ham, og hvad hvis han aldrig blev god igen?

 Phillippe var mentalt ved at gøre klar til at han skulle rejse sig, da Enzels hånd gled ned og greb fat mellem hans ben, løftede han det ene øjenbryn lidt i overraskelse, og som Enzel proklamerede hans tanker, blev udtrykket kun endnu mere overrasket. En kopi af ham selv? 
 " Hm? Og hvad ville du så gøre med den? Hver aften? " spurgte han nysgerrigt uden at fjerne blikket fra Enzels. Det var en underlig efterspørgsel, og Phillippe nok have det lidt for mærkeligt med at skulle lave det, men der var noget over ideen, og Phillippe havde bestemt ikke noget imod at bruge lidt ekstra minutter på at høre på hvad Enzel kunne tænke sig at gøre, med en en til en, træudgave af ham.