
Killian
Staldmester ved Mathis Transport
Killian nikkede let til Junos ord og smilede tilbage, inden hans læber spredte sig igen, og han måtte koncentrere sig om det, han havde gang i. Han gjorde det så godt han kunne, kærtegnede og bevægede sig blidt og forsigtigt uden at blive alt for slatten i sine bevægelser.
Det varede ikke længe, inden han kunne mærke, at Hector var ved at nå sit klimaks, hvilket fik ham til at bide sig i læben. Han havde en fornemmelse af, at dét nok skulle få ham til at komme også, men han ville være sikker på, at Hector fik den fulde nydelse, så han fokuserede på at holde sig selv tilbage.
Ganske rigtigt, Hector skubbede sig mere bagud mod ham, og Killian stødte lidt hårdere ind i mod ham, som han gerne ville have det. Hans støn akkompagnerede satyrens, da denne kom, og så snart Hector faldt sammen, trak Killian sig ud og gav slip. Med en dybere stønnen kom han ud over Junos lår. Lidt efter gled han langsomt ned at ligge ved siden af Juno, lidt usikker på, om de ville have ham der, men så kunne han jo altid flytte sig igen.
Hans brystkasse bevægede sig op og ned, da han var blevet forpustet, og de grønne gled fra den ene til den anden, undersøgende, nysgerrig om de begge var tilfredse med det, der var sket. Killian selv ville først være helt tilfreds, når han vidste, om hans indsats var godkendt.
- 'Cause every time we touch, I get this feeling. And every time we kiss I swear I could fly -