Spike var lettet over hvor villig hun stadig var. Guderne vidste at han ikke var en tilbageholden mand, og den nøgle kvindekrop under ham var næsten for uimodståelig med hans ringe viljestyrke. Som hendes ben viklede sig omkring ham, log han hende trække ham ind mod sig. Han kunne mærke hvor deres hud mødtes med en brændende klarhed. Han havde ikke forestillet sig at han kunne have ønsket hende mere, men måden hun tydeligvis ønskede ham tænte et bål under ham. Hans løftede sin ene hånd og strøg den blidt over siden af hendes hals, som han lod sig forsvinde i kysset. Den anden hånd brugte han til at komme i den rette position, før han atter pressede sig ind i hende. Fornemmelsen var markant anderledes, specielt givet hvor meget mindre modstand han følte. Det var kun et kort øjeblik før han var presset hele vejen ind, og han formåede ikke at overveje om hun havde brug for tid før hans krop begyndte at bevægelserne af sig selv. Han lagde hårdt ud fra starten, drevet til vildskab af fornemmelserne der skød gennem ham.

Den lille afbrydelse virkede i det mindste ikke til at have lagt en særlig stor dæmper på Lees lyst til at fortsætte. Noget Samantha kun kunne være lettet over for ikke at forsætte ville have været en virkelig dårlig måde at starte dagen på! Den havde jo sådan set allerede været en af de mere vaklende i udfaldet mellem god og dårlig, så der måtte godt komme noget mere til den nydende side.

Det fik hun så også, som han lod hende trække sig ned og som han sank ind. Hun sugede atter luft ind ved fornemmelsen, men på en mere nydende måde nu og uden at spænde op i alle muskler. Så meget bedre end før. Hun gav sig let under hans kys, der sendte kildrende ilinger ned langs hendes hals, før han atter var i bevægelse og denne gang med hende. Hårdt og hurtigt fra start måske, men hun kunne matche det og gjorde det, som hun så glimtet i hans øjne skifte og mærkede sig selv stemme imod og bryde rytmen for at presse ham dybere. Byggende op som hun holdt ham fast og pressede sig op mod ham, mærkede så meget af hans hud mod hendes og kunne tilbageerobre hans læber - om ikke andet flygtigt.

Denne gang var han ikke i tvivl om hvorvidt hun ville have ham til at fortsætte, da han kunne mærke hendes krop under sig arbejde for at matche hans tempo. Da hun forsøgte at kysse ham sænkede han hovedet til hendes, men kontakten blev hurtigt brudt af deres relative bevægelse. Hans hånd gled langsomt ned langs hendes side, indtil den stoppede på hendes hofte. Han øgede tempoet, hvert stød efterfulgt af et tilfreds grynt, som luft forlod hans anspændt krop. Han forsøgte atter at kysse siden af hendes hals, men gestussen endte med at være tættere på et slik takket være de intense bevægelser.

Hvor længe de fortsatte sådan, var svært at sige. Efter noget tid kunne Spike mærke opløbet til finalen nærme sig, og det fik ham til at stoppe sine bevægelser. Han lo dæmpet mellem tunge åndedræt - han havde atter glemt at han ikke behøvede at trække vejret - og trak sig ud. Hvis kun de havde en enkelt omgang før hun forlod ham, havde han tænkt sig at strække den ud. En kort pause kunne resultere i meget ekstra tid.
Han havde ikke tænkt sig at spilde tiden, og pressede sig ned mod hendes krop. Som hans læber fandt hendes og deres åndedræt blev et, gav han sig til fornemmelsen af hendes krop presset mod hans, og den tykke lugt af deres elskov. Han skubbede sig tilbage, og med sine hænder og sin krop fik han guidet hende om på siden. Han lagde sig bag hende, hans front presset op mod hendes ryg, og forsøgte at få sig selv i en position hvor de kunne fortsætte. Han havde problemer med at få vinklet sig rigtigt, og kunne måske brugte noget. . . Hjælp. Han kyssede hende på skulderen, nev hendes hud blødt med sine tænder. Forhåbentligt ville hun forstå kaldet til handling udfra det.

Det var næsten forledende så let de fandt hinandens rytme og en ikke mindst en fælles rytme, som størrelser først var på plads og verden reduceret endnu engang til den lille boble af luft og seng omkring dem. Følelsen af hud gnidende mod hud, vejr afbrudt af stød og hjerteslag stigende, som tiden viddede sig ud og forlangte det af deres kroppe. Om ikke andet af hendes krop. Fjernt, så uendeligt fjernt, noterede en lille del af hendes bevidsthed sig det da Lees vejrtrækning ikke helt virkede naturlig, men det var intet at samle opmærksomhed om, når hun havde hans hænder hvor de var og ikke mindst hans læber nær sine.

Nok til at stramme op om ham, kun for at mærke ham stoppe op på mest ubelejlige vis. Hun lod sig helt tilbage ned at ligge, som hun åndede dybt ud og ikke kunne lade være med at lade sin latter følge hans. Overlægget og intensionen lysnede svagt for hendes fraslåede sind, som det gav hende mulighed for at få luft nok ned i lungerne. Det gav hende også lejlighed til drillende at stryge fingre over ophedet og følsom hud. Kærtegnende og æggende mod ikke at stoppe helt op.
Ikke at hans læber talte for planer i den retning.

Føjelig som hun kunne være lod hun ham forlade sin favn og sig selv vende om på siden. Hun flyttede sig ind mod ham, som hans læber rørte hendes skulder fulgt af et nap, som det første ikke gav nok reaktion. Hun sendte ham et drilsk blik over skulderen, før end hun tog hånd om problemet. Lidt vinkling og mingling og et tilfreds suk senere og hun strøg en hånd ned over den del af ham hun kunne nå, før end hun puffede let bagud med bagdelen.

Inden han begyndte at bevæge sig, svært som det var at lade være, viklede han sin arm rundt om hendes fordel, og bevægede den op til han kunne placere en hånd på den af hendes kinder, der vendte ned mod sengen. Med et roligt men bestemt tryk, fik han drejet hendes hoved nok til at deres læber kunne mødes igen. Han lukkede øjnene og lod sig selv nyde det stille øjeblik, deres kroppe presset mod hinanden. Hånden slap hendes kind, og gled ned langs hendes side, indtil han kunne gribe fat på indersiden af hendes lår. Med samme unægtelige fasthed, løftede han hendes ben, førend han begyndte at bevæge sig i rolige stød, der hurtigt blev kraftigere og mere febrilske, som fornemmelsen stjal kontrollen fra ham.
Pausen havde ikke haft den tiltænkte effekt, for selvom det havde købt ham mere tid, havde den også øget hans appetit. At hun lod til at gengælde hans ivrighed drev ham vild. Der ville ikke gå lang tid før han var ved samme punkt som før han trak ud, og denne gang havde han ikke viljestyrken til at stoppe.

Det var ingen dårlig måde at ligge på, selv ikke stille som de gjorde det nu. Ham tæt op af hele hendes bagside og stadig hvor han også burde være. Hans hænder med udækket vandrefrihed, skønt det ikke var hendes bryst han gik efter som han lagde en arm bestemmende om hende og trak hende tættere. Det var derimod hendes kind, som han gled sin hånd ind under og dirigerede hendes ansigt om mod sig med. Atter fulgte hun ham føjeligt og blev da også belønnet med hans læber mod hendes ved det. Læber hvis krav hun gengældte og gav udtryk for sine egne til.
Han havde dog stadig føringen og han brugte den til hendes tilfredshed.
Hun holdt blikket på hans ansigt, tagende hans træk og hans sult ind, end til hans hånd fandt sit nye mål og hun drejede sig efter det. Løftede benet op og gav ham plads, som hun lod det hvile over hans. Hendes hånd fulgte, findende og holdende hans fast, som hun gav sig ved hans første stød.
En lidt anden rytme, men en hun fandt og lod sig forsvinde ind i. Forarbejdet var også så rigeligt gjort til at hun hurtigt at tilbage oppe hvor hun havde været lige før han stoppede og denne gang tillod hun ham ikke flere skift. Tillod hun ham ikke at stoppe. Ikke at han virkede til at have den slags ideer. Hun trak hans hånd op til sit bryst og pressede den ind mod sig. som hun lod bølgen bygge op og til sidst skylle ind over sig og tage hende med sig.

Spike fulgte på hendes hæle, som han kunne mærke bølgen bryde foran dem. Hans krop stoppede sig selv, som den blev overmandet af fornemmelserne, men mindet af fornemmelsen fra aftenen dukkede op, og han tvang sig selv til at starte igen. Hans læber fandt frem til hendes, som han pressede på med intentionen om at ride bølgen til dens ende. Fornemmelsen af hendes bryst under hans hånd, hendes ryg presset op mod ham og den stigende intensitet tvang ham til at løfte sit hoved i et åndeløst støn. Og alligevel kunne han ikke stoppe sig selv fra at bevæge sig, hurtigere og hurtigere, som hans krop krampede sammen med samtlige muskler tilgængelige, tilsyneladende af sin egen vilje.

Der var ingen tvivl for Samantha om at hendes krop huskede aftenen og natten der var gået forud. Den fandt rytmen, samklangen og lod den drive sig mod det mål den så mange gange indenfor de sidste timer havde fået opfyldt. Alt hun skulle var at give sig hen og lade den tage styringen. Hvilket hun gjorde, som hun drejede sig og endnu engang lod sine læber finde Lee's. Lidt akavet, men helt det værd, som den fysiske kontakt der højnede den alle vegne.
Bølgen lod da heller ikke vente på sig, som den strømmede ind over hende og tog hende. Understregende hver en bevægelse de hver især gjorde og styrkede sig ved dem til den ikke kunne gå højere og hun måtte lade den udløse sit klimaks.
Tungt åndende og tilfreds langt ind i sjælen blev hun liggende tæt og nød nærværet. Nød de sidste fornemmelser af en alt for god nat, uden lyst til at lade den ende. Hun kærtegnede dovent hans hånd over hendes bryst, som hun havde drejet sig nok til at ligge behageligt og samtidig kunne se ham.
Det var det øjeblik hanen valgte til at bekendtgøre for alle at solen var stået op og de skulle det samme.
Samantha slap hans hånd og strakte sig. "Det var dog den mest uvelkomne lyd her til morgen..." Den var dog ikke til at ignorere og slet ikke som hun havde tøjreparation at nå før afgang.

Han smilede som hun strakte sig i sengen. Hvad hun sagde var sandt – en ny dag var gryet, og det var på tide at komme i gang. På den anden side følte han at det var hans opgave at kæmpe imod det uundgåelige, at være djævlen på den anden skulder. Ærligt talt havde han ikke lyst til at hun skulle gå, selvom han vidste at hun var nød til det. Fem dage virkede som lang tid at vente.
”Måske hørte vi den ikke. . .” han gav hende et hurtigt kys, og et kækt smil. ”Din ven kan vel vente?” På trods af sine ord satte han sig op i sengen, og strakte sig instinktivt. Sandt at sige ville det være rart at komme ud i den friske morgenluft, og Jake var heller ikke blevet fodret siden natten inden. Hunden kunne passe sig selv, men han brød sig ikke om at lade den alene for længe, hvis han kunne undgå det. Den var ikke det smarteste dyr.
Han kastede blikket ud i rummet i et forsøg på at finde alle delene af hans spredte tøj. Ikke at han havde overskuddet eller instinktet til at samle dem op.

En varm latter fulgte hans ord, som Samantha lod stækningen tage hende rundt og dybere ind i hans favn. Det var fristende bare at ignorere den morgenfriske fugl og blive liggende. Lade som omder ikke var en verden udenfor rummets fire vægge og bare nyde det selskab hun havde fundet sig. Selskab bestående af en person hun for en gang skyld tøvede med at forlade og som havde sneget sig ind under huden på hende. Ikke dybt endnu, men det kunne komme. Måske.
I det mindste var der håbet om at han rent faktisk ville være her om fem dage, nå hun vendte tilbage til kroen igen og så måtte de se.
"Nah, han er ikke tålmodig nok..." Og det var bare altid anstrengende at skulle høre på Braille, når han havde skulle banke hende op efter en lidt for morsom nat i godt og gerne vådt selskab. Hun smilede, som han trods sit forslag alligevel var den første til at sætte sig op. Stadig intet dårligt syn for hende, skønt også en opfordring hun fulgte efter en enkelt kærtegnende bevægelse af en hånd over hans lænd.
Siddende svingede hun benene ud af sengen, mens hun forsøgte at danne sig et overblik over hvor hendes tøj var endt. Bukserne var de første hun fandt og trak på, spottende to af de løse knapper med blikket imens. Støvler kom næst, så brystbånd og skjorte, før bæltet blev strammet om livet og knivene sat på plads. Det sidste hun tog op var jakken og de løse knapper, som hun med lidt for meget erfaring lod forsvinde ned i en lomme til senere arbejde.
Et blik rundt sikrede hun havde alt, før hun lod det finde Lee. Et varmt smil fulgte, før hun rakte ud og drejede hans ansigt mod hendes og kyssede ham dvælende. "Til vi ses igen..."
Med det og en kort vinken var hun ude af døren og på vej mod morgenmad og dårligere selskab.

//Out

Han lænede sig tilfreds tilbage i sengen og støttede sin overkrop med begge håndflader plantet på lagnet. Spike havde altid været en tålmodig person, og ikke for første gang forbandede han sig selv over det ellers positive karaktertræk. Hvad han virkelig havde lyst til var at lægge hende på sengen og forsvinde i hendes kærtegn, og så til helvede med hvad hendes rejsesvend tænkte. Men han kunne ikke få sig selv til det. Han ville give hende hvad plads der var nødvendigt. Om fem dage ville han have hende for sig selv.
Desuden var udsigten af Sam der samlede sit tøj op og klædte sig på ikke den værste, og han gjorde intet for at skjule sit blik. Han blev siddende til at hun var fuldt påklædt, og da hun nærmede sig med øjnene fulde af intentioner om afsked, lod han sine hænder glide til hver side af hendes hofte. Deres læber mødtes i et afskedskys, der var kortere end han havde ønsket.
”Jeg ser allerede frem til det. . . God rejse.” Han så hende forlade rummet. Endeligt alene lagde han sig tilbage i sengen, og forsøgte at mønstre energien til at stå op at starte sin egen rejse. I skumringens glød, som hanen galede for anden gang, fandt han det svært at forstyrre den rolige stilhed, der havde sænket sig over rummet i hendes fravær.
Tanken om ulvehunden ventende udenfor, fik ham til at rejse sig fra sengen og klæde sig selv på. Hun måtte allerede have forladt på dette tidspunkt, tænkte han for sig selv, som han forlod kroen og lod som om han ikke kiggede efter hende på vejen ud. Fem dage havde aldrig virket som så lang tid, som det gjorde nu hvor han havde noget at vente på.