Lestat luskede stille og lydløst omkring. Han var sikker på at den eneste anden der kunne høre ham var Kravanoh, med sine elverører. Han listede stille hen til Kravanoh, men holdte et par meters afstand, så han ikke kunne se ham. Hvis det havde være os to, sammen, havde vi vundet nu. sagde han stille og flyttede sig igen, så Krav ikke ville kunne høre hans nuværende position. Han listede tilbage mod Ompries. Og da han kom tæt nok på til at kunne se en silhuet af ham, gik han et par skridt tilbage. og holdte afstand.

Den kutteklædte havde stået som forstenet i længere tid efterhånden. Dette betød aldeles ikke at han ikke var aktiv i alt hvad der foregik omkring ham. Han brummede lavt for sig selv, og tog en beslutning.
Alle knive som deltagere var i besiddelse af, eller havde lagt fra sig, rykkede nu på sig. De alle susede inden længe over mod den kutteklædte, og ned i jorden ved siden- og bag ham.
Dette handlede ikke om de våben man var i besiddelse af, og med våben kunne det nemt gå meget galt afsted.
Den kutteklædte betragtede Kravenoh intenst, samt hans lammelsesnåle.
Et lille smil kom frem på hans læber, og hvis man så det var det tydeligt at se, at han havde luskede tanker.
Nålene, som ellers var på vej mod Will, stoppede pludselig og var helt stille i luften, uden at røre på sig. Vinden havde taget overhånd for disse nåle, og så man dem ikke lige vende retning, dreje omkring, og fortsætte ud af banen?
Nålene drejede 180 grader, og fortsatte i høj fart, som om at pilene blot havde drejet rundt i tågen, og landede sammen med våbenene.

"Lad os teste jeres fysik..." Den kutteklædte havde fået et hint omkring deres fysik, at det nok ikke lige var alle der trænede til daglig. Nok kæmpe, duellere, men ikke den fysiske træning. Der måtte være en del svagheder at finde.

En anden NPC'er kom pludselig ind i billedet. En halvkugle af noget der ikke kunne defineres, kom pludselig hen over det udvalgte kampareal. Alle deltagere ville nu kunne mærke, at deres magi var aldeles svækket. Så længe at de var inde i denne kugle, kunne de ikke bruge nogen af sine magiske kræfter.

Den kutteklædte begyndte at tale igen.
"I vil nu føle ubehag. I er på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af nogen magiske kræfter... Overlev mod fysiske angreb."

Den nyankommende NPC har også evnen telekinese. Trækasser blev kastet ind på banen, 3 stykker. I forvejen er der stadig træer, som man kan benytte sig af. Træer, som har lange grene, og som er tykke nok til at gribe fat i og give anledning til at kravle højere op.
Desuden kom der en enkel metalstang, en lille læderpose hvori der var marmor- og glaskugler og et brækjern.

Deltagerne blev kastet ud til hver deres side, i parvis, fordelt i hvem der havde dannet par med hvem.

Den kutteklædte begyndte atter at tale med en tung, langsom og en slags autoritetsstemme, der dermed lød arrogant. Uden tvivl var den rolig at høre på, men også
"Brug jeres kreativitet til at benytte jer af omgivelserne. I er placeret lige langt fra hinanden, og I skal, inden jeg har fået sagt til, beslutte jer for hvad I har tænkt jer at benytte jer af. I læderposen findes der kugler af glas og marmor. Ellers kan i på nuværende tidspunkt godt se hvad det hele er. Så nu kommer det an på jeres hurtighed og kreativitet, hvad I kan få ud af de forskellige ting, det gælder blot om at være hurtigst og mest kreativ, for at få ram på modstanderen, og i den grad også samarbejde.
I får nu et øjeblik, til sammen at finde ud af hvad I skal gå efter."

Den kutteklædte strakte begge sine arme ud, og gav signal om, at tiden var inde til et "gruppe-møde".
Man kunne dermed formode, at han ville give signal, når tiden var inde til at skride til handling.

Will løftede det ene øjenbryn og da han så med et blev flyttet over til varulven igen, rynkede han på panden. Fysik var intet problem. Selv efter at have forladt sin egen klan, trænede han trods alt dagligt. At lade sin styrke svinde til ingenting ville være en spild af hans tid. Kugler, brækjern .. Kasser. To mod to. Han skævede lidt mod varulven, usikker på hvor god hans fysik ville vise sig at være. Han var trods alt noget yngre.

"Hvad har du i tankerne?" spurgte han så, med let rynket pande. Knivsbladene i hans hænder var bare blevet til blod igen.

Ompries der stadig sad på jorden åbnede lige så stille sine øjne da den kuttekældte mand sagde noget. Han nåede lige at dreje hovedet da der blev sagt noget og han blev kastet ud til siden sammen med Kravenoh. Han havde fået det lidt dårligt efter at han havde fået 'fjernet' sine evner men så igen han ville da få dem tilbage ikke????!!! Han rystede lidt på hovedet og kiggede påposen."Hmm..." sagde han og tænkte sig lidt om. "Vill måske vælge kuglerne, hvad siger du." spurgte han og kiggede hen imod Kravenoh.

((okay samson <3 vi elsker også dig ))


kravenoh kunne ikke tro sine egne øjne "hmm der kan man bare se " ide alle de ting sker når han slet ikke at tag noget ræk så det eneste der lige går op for ham er da ompries snakkede til ham.
han ser på ham og smiler " ja tag du den jeg beskytter dig " sagde han og blinkede til ham, kravenoh havde ikke sine evner men nu var han jo freelance lejemorder så han kunne sagtens kæmpe uden sine evner, han havde som sagt sine ting og der var nogle ting i nærheden

Lestat så kort forvirret ud, da han blev kastet ud til siden, men da den kutteklædte person forklarede sagen som den var, var han rimelig sikker på hvad han skulle. Han kiggede kort på Will. Will, jeg har en ide om at det ikke bare handler om at smadre hinanden på må og få, men derimod om at lære sig selv og sin makker bedre at kende, men bestemt og om at læse sin modstander, eller modstandere i dette tilfælde. sagde han hastigt, med en noget hæs stemme, for da han havde mistet al magisk evne, var hans krop midt i en forvandling mellem ulv og menneske, hvilket gav ham et underligt og alligevel meget skræmmende udseende. Hovedet var behåret som en ulvs, men lignede alligevel et menneskes, ned lang ryggen var der en lang hanekam af pels, mens resten af han overkrop var bar. Hans albuer, hænder, hofte, knæær og fødder var pelsbelagte og lignede en ulvs. Mens resten af ham, lignede en menneskes næsten almindelige krop, dog noget muskuløs.