Pytro skævede hovedet ved hendes kommentar og ligeledes Kodas hånd. Han bryder ud i en grov latter og vender blot ryggen til Koda, idet han går over imod blodmageren som var blevet befriet nu hvor alt magi blev neutraliseret af elementet.
Han sparkede lidt til sål og gav så et ryk på sine skuldre; "Enten er han død eller også vågner han senere og tror han blev fuld... Hans sår er endda blevet helbredt! Goodt godt." tænkte han og drejede sig skarp om imod Koda igen på en enkel hælvending.
"Jeg er ret så ligeglad med dit navn. Det er kun mit som er det vigtige og at vi får fundet ud af hvordan ved mørket, vi kommer fri for det her magi. Jeg er Pytroian Charon! Den mægtige leder af Kaos Kulten!"
Han nikkede så storsindrigt og sagde så efterfølgende, som en lille note, "Og jo... De vil voldtage dig, om de så skal volde skade på dig først. Retter sagt, jeg tror de vil blive lykkeligere for at skade dig, da de er mine små dinglende kaos brødre. Men det får vi jo så at se til den tid."

Koda sank en mere eller mindre nervøs klump i halsen, de udsigter til voldtægt var ikke særlig rare. Tænk hun skulle være forbundet sammen med det her svin der var komplet ligeglad med hende, sikke et helvede.
"Tør du virkelig satse på at skulle blive straffet igen foran alle dine mænd... Jeg mener at du bare står og ser på er vel du indirekte skader mig" sagde koda med et lille nervøst smil og håbede på at den teori holdte vand
Koda rejste sig ordenlig op og følte sig faktisk lidt lille i forhold til Pytros lidt enorme højde. Hvorfor var det også lige lederen af kaos klanen, eller hvad den nu hed. Koda havde entelig ikke hørt om dem før men sådan var det jo.
Det her var ikke rart, og slet ikke hvordan det lød, men Koda havde alligevel nogle små sjove ideer til hvordan hun kunne få lidt morskab ud af denne her situation.
"Men hvis vi skal enes her, har vi så tænkt os at blive her eller rejse med det samme" spurte Koda og prøvede bare lidt at være imødekommende over for Pytro. Koda selv var ganske træt og håbede lidt på det stod på overnatning på kroen, hvis de overhoved havde flere værelser ledig sådan en aften

Pytro bagom imod Koda og så mod kroens arbejdere, for at vurdere situationen. De stirrede ned på ham, hvis ikke bare vendte deres blikke væk. Med et grynt rystede han på hovedet og trådte tilbage til det bord han sad ved før hele kampen. Med et ryk samlede han sin frakke op fra den væltede stol, som han havde slynget på jorden da han havde stillet sig op under kampen. Med et ryst, svang han den omkring sig og træk en stor hætte over sig, så hele hans udseende blev skjult. Hans ben kunne dog stadig ses hvis han trådte lange nok skridt til at de poppede ud fra frakkens dække. Pytro bruger nemlig ikke støvler på grund af føddernes udvikling.

"Vi er ikke velkommen her før tingene er kølet lidt ned. En skam at du ikke kan få DET til at ske hurtigere..." sagde han og vandrede med tunge skridt imod døren og stoppede op med hånden på håndtaget.
"Så vi er bundet til at finde et andet sted eller vandre natten ud." Pytro åbnede så døren og vandrede ud af døren før Koda kunne svare ham.
Han var begyndt at vandre væk fra kroen før Koda kunne nå at se hans vej, men i et pludselig ryk i armen som symbollet hviler på, bliver han kastet til jorden som om at nogen trak ham bagom med hånden.

Kort efter trådte han ind i kroen igen og råbte ud. "ARRGH!! Vi er også bundet!? VED LORDENS LORT!!", han var rasende over at han ikke engang kan komme væk fra Koda. "Jeg blev rykket tilbage da jeg kom for langt..."

(Undskyld det langsomme svar >_< Havde lige en episode med stresset liv)