"Huh? Mor?" lød det fra den dybt forvirrede, sindsforstyrrede mand. Han drejede rundt og spjættede en anelse da han stirrede på en up-side-down hængende knægt, med langt sort hår, der næsten rørte jorden. Hvis det da ikke gjorde således. Det næste han så var hvidt. Eller ... Gråligt. Han trak jakken ned fra ansigtet og stirrede lidt på den. "Nåja." lød det fra ham, i et: "Det er det jo sørme også, nej hvor heldigt, den har jeg gået og manglet"-agtigt tone-leje.
Han vendte igen blikket imod Kyoshiro. Han pegede på ham og missede med det ene øje.
"Du . . . " lød det fra ham. Han tænkte faktisk. Det var også Taylors skyld. Taylors ualmindeligt langsomme tankegang havde påvirket ham til at blive langsommere end en ko, der meget langsomt har tænkt sig at gå i modstrøm om at en meget u-langsom flod, med sko der gør den ekstra langsom*.
"Kyoshiro." lød det fra ham. Nåja - Nu huskede han det jo! Eller ...
"Er du nu blevet til en flagremus? Nej vent. Det var du altid . . . Eller vent. Var det ikke ham der forsøgte at sælge mig muggent brød?"
Rex drejede rundt så han stod med ryggen til sin blege kammerat, imens han forsøgte at huske på
hvem, som han kendte, der var en flagremus.
Han vendte sig om igen, med et selvsikkert smil.
"Nej. Han var en kat." konkluderede han og smålo for sig selv.
Han valgte igen at vende opmærksomheden imod Kyoshiro.
"Du ved godt, at hvis man hænger på hovede alt for længe, så drukner man sin hjerne?" påpegede han og betragtede Kyoshiro. Han var tavs i nogle sekunder og stirrede blot indgående på ham, før det gik op for ham, at han nok lige måtte spørge om lov først: "Du har ikke noget imod hvis jeg betragter din hjerne drukne, vel?"
*Helt generelt bare langsomt!