De havde begge taget deres egen tår af havet og den klare nattehimmel. De faldt i stjerneregnen og var gået for langt ud, skønt fødderne endnu stod solidt på havbunden, var det kun hovederne som var overvande og blottet for den mørke himmel af natten. Richard var levende for dette, trækningerne var hans evighed for noget nyt og befriende. 

Hovedet var lagt tilbage, vendt dybt om mod madrassen bag sig og blottede halsen og blodårene som de hev efter vejret som han trak vejret dybt og hastigt. Hånden om Viktors legeme lå perfekt for sig, han stoppede med at lade hånden arbejde let for sig selvom han mærkede hvordan Viktor sad så fint på ham. Prustende som en hest af behaget for sig. Richard kunne ikke beskrive følelsen det gav ham, det var en ny oplevelse. Fokusset var falde væk fra Viktors ansigt. 

" Mhnhn " lød det kort fra ham, han lod sig stoppe med at holde om legemet på den andens. Al bevægelse ophørte som han hørte bønnen fra ham, og han satte den ene albue i sengen under sig og løftede overkroppen op. Læberne skilte og han så med et sløret blik på adelssønnen. 
Et hav at tanker flød igennem ham og han prøvede at vurdere om det var muligt at rykke sig uden at miste Viktor fra sig, men tankerne tillod ikke at han kunne være så kreativ. " Okay " bekræftet han blot og fik sig selv mere op og sidde så Viktor sad på skødet af ham med hans pik oppe i sig. Richard stjal et kys fra de varme læber før han satte hænderne mod ballerne af Viktor for at indikere at han skulle løfte sig. 

Oven på mig var et vidt begreb. For selv havde han en tanke, men måske de kunne mødes på halvvejen. Viktor skulle blot lægge sig med hovedet mod hovedgæret og en pude i nakken, hvis han ønskede det, og der fra ville Richard så tage styringen, forsøge sig med det i blinde. 

Deres indbyrdes hjerteslag indikerede den magt de havde overfor hinanden i denne nattens stund. De delte hinandens kroppe, åndedrag, og sindstanker som en pulserende enhed i evig bønfaldelse for den andens gunst og kærlighed. Viktor følte sig hel når han var omslynget i Richards arme, og lod begæret benægte alle former for påtrængende og angstprovokerende tanker der lå på lur i ham. 

I en sådan da perfekt harmoni, prøvede Viktor at møve sig i takt med Richards bevægelser så de kunne komme op at sidde på hinanden. Viktor oven på Richard, stadig med ham inden i sig. En lidenskabelig gysen krøb op igennem ham ved den anderledes position, og han imødekom kaptajnen med et inderligt kram, mens kys blev stjålet. Krøllerne var fuldkommen ude af styr på den unges hoved - ligesom hans følelser fuldkommen var det. Viktor blev fuldstændig fortryllet, men samtidig en smule genert af den måde, Richard betragtede ham på. Så indhyllet og intenst, som om han kunne indånde ham og mætte sig selv med hans tilstedeværelse.

Viktor slap sin ivrige omfavnelse af Richard, og dirigerede sig ned at ligge på madrassen under sig. Puden i nakken, og med blikket afventende og bønfaldende på den ældre kaptajn der snart ville være over ham i en ny sammenfletning af deres legemer. Han kunne mærke hvordan Richard var ved at glide ud af ham imens han fik lagt sig til rette, og manglen af den anden var næsten ikke til at bære. 
"Huhgj." Med et svagt, sukkende fnys fik han frikendt et par vildfarene lokker fra sin pande, og lod sin hånd forblive der. Viktor følte sig febervarm, og selvom det ikke var en fysisk sygdom der havde overtaget ham, var det en lidenskabelig besættelse af den anden, der antændte ham.

Hjerterne hamret, vejrtrækningen var overfladisk og Richard var på lånt tid i deres gøren. Pausen var mere end kærligt tiltrængt og han takkede dybt for dette. Viktor måtte tro det værste om ham, for ikke at være mere holden i dette, men selv en gammel rutineret hund kunne komme ud af rutine. 

Knæene var dybt i madrassen og han fik placeret adeldrengens ben nøje, for så selv at placere en hånd mod sengegavlen og roligt, fik han løftet numsen op med den anden hånd, så det var en mere flydende kurs for hvordan legemet skulle presses i bund. Han kiggede kort med på det unge sind og roligt begyndte han at bevæge hoften og mærkede hvordan han selv kom dybere i hul og spændte let i armen som støttet mod gavlen. 
Der var ingen mulighed for at stoppe og det var ikke hensigten. 
Det fortsatte sådan i nogle minutter, før han begyndte at støde mere og mere til og presse sig selv mere i bund som det var et spørgsmål om liv og død. 

To minutter blev til fem yderligere efter tempoet steg og han havde en hånd om Viktors lår for at holde dem tæt og der. I de voldsomme dybde stød, steg han i tempoet en sidste gang og prustede et støn efterfulgt af et andet. Det pumpede og trykkede så hårdt i hans skaft der var omringet af det lune hul. Trukket det kom med kunne han mærke om sig selv, og han rykkede sig mildt, men kunne mærke sin egen sæd flyde over og omringe hans pik. Tempoet sagte mildt og han lænede sig lidt mere indover Viktor; men holdt endnu igen i gavlen. Sæden var alle vegne.

Blandet med Richards grove støn, var det Viktor der udbrød, ikke blot én gang, men mange, mange gange, "Jeg dør, hvis du stopper." Jeg dør, hvis du stopper, da det var hans måde at fuldende cirklen af hans drøm og fantasi om Richard og ham. Hans længsel efter deres munde i evig retur til hinanden. Kroppenes sammenviklen i sved og støn. Duften af Richards sved, hvilket var duften af Viktors sved. Højere lod bønnen jo dybere stødende fyldte ham op. 

Hvordan ville han nogensinde kunne undvære Richard i sit liv? 

De perserverende ord blev brudt op af skingre støn, der tog pusten fra ham. Kvalte ham i elskovens vold, og han skød hovedet tilbage i ekstase, mens munden aldrig holdt pause fra sine sarte lyde. Et kort hulk måtte have forladt ham i tumulten, men uden at forstå hvad der havde vakt sådanne følelser frem i ham,  ignorerede han det blot. Fortabt i Richards tunge bevægelser. Anstrengelsen skabte tårer i øjenkrogene, og det brune begyndte at bæve. Han blev elsket som var der ingen imorgen. 

Det var blot dem, fanget i et vakuum af uendelig euforisk fryd. Alene i sengen, men omringet af vidner på den anden side af alle vægge, lofte og gulve. 

Hånden på Viktors lår synes at synke ind i ham, fylde ham op, men hvor det i virkeligheden var de sidste beviser af deres interaktion der lagde sine fedtede spor i ham, som udenpå. Viktor greb Richard om hofterne, for at komme tættere på ham. Han var så smuk, armen over ham, hvordan musklerne spændte op og bevægede sig jo mere hånden knugede om gavlen. Virkelig et kunstværk.

Som en pumpe af varm olie, kunne han mærke strålerne. "Åh-hh," Viktor kom selv sekunder efter, ikke nært så heftigt som kaptajnen havde gjort det. Tanken om Richard der tømte sig i ham, tændte ham så meget. Sæden gled ned ad hans skaft og landede ved roden af den, mens han vibrerede af energi der forlod ham. Måske havde han også ramt Richards mave, men han var for træt og brugt til at tænke på det. 

Viktor mærkede hvordan Richards sæd langsomt begyndte at glide ud af ham, udvidet og varm. Det faldt ham slet ikke ind, om deres akt varede minutter eller timer. For ham var det perfekt.

Udmattet prustede han, og drog lange suk. Med halv lukkede øjne søgte hans hånd blidt op til Richards pande for at tørre et par sveddråber væk. Selv pandehåret var vådt af sveden. Hvad sagde man efter noget som dette? Godt gjort? Jeg elsker dig..? 

"Du bliver min død, Richard." Hviskede han lavt, med et lille smil der krøllede sig dovent op i mundvigen. Han forsatte med at nusse og rette på kaptajnens lokker. 

Ubevidst og indirekte havde Richard stødt hårdere til hvergang han hørte de spæde ord, om at den unge junker ville dø, hvis det stoppede. Det var unaturligt at høre en sige så meget i en akt, gøre sig så lydhør, at forbipasserende ville kunne vide hvad der skete derinde. Ingen mand, ville lyde sådan med en kvinde. Det var der ingen tvivl om, medmindre manden nok var Viktor. 
Men hvor meget mand var Viktor nu også..

Svedt til, varme og klæbende til hinanden havde de skabt flere væsker, end de nogensinde skulle have gjort. Det var en hed oplevelse og den var magisk. Det var unikt, Richard ville ikke kunne beskrive den lettelse eller føling det gav ham. Det tætte lille hul der slugte hans penis med en sådan intensitet. Det var pulserende og forkert. Burde være forbudt, men de ville ikke stoppe deres leg, for det skabte dem en form af evigheds forbindelse. 

Richards blik blikkede forbi passerende på junkerens penis der lettet sit eget tryk og efterlod den glimsende. Sig selv og en snert af det på Richard, men det var okay. 
Præcis som det skulle være. 

Endnu med sin penis i den anden, alt for dybt begravet og omringet af sin egen cremet cream, rykkede han sig let, men slap ikke gavlen. For stille trak han sig kort ud, for så at hamre sig selv kort i. Igen og igen. Fire gange og han følte en enorm lettelse, som han nu endelige kunne sige tak og godnat. 
Han fik trukket sig ud af Viktor og lod den lille petite numse blive sænket på sengen, efterlade deres seng i et sådan svineri. Al det sæd udover det hele, men han lænede sig foroverbøjet til Viktor og kysset ham blidt på panden. Helt tør og rømmende sagde han stille: "Du snakker for meget" med en kærlig undertone af dril, men Viktor talte for meget. Det var der ingen tvivl om. 

 Ganske chokeret, og en smule måbende undslap Viktor støn der var omgivet af udmattelse og tangerende til smerte ved de sidste nådesstød Richard havde tilbage at give af. Han kunne ikke undgå at tænke at han straffede ham, for at have været højlyt - hvilket Viktor, overraskende nok, tændte på. Et overvundet suk undslap den unge junker da han helt færdig ramte madrassen, og han spredte armene overgivende ud til siderne mens han forsøgte at få styr på sin krop, og hjertet der i sin lille iver hoppede et slag over. 

 Et tilfreds smil bredte sig om hans læber da Richard bøjede sig ned og plantede et blidt kys på hans pande, og han lukkede øjnene for at give sig tid til at nyde fornemmelsen af sin kaptajn. Et af hans mørke øjne åbnede sig, moret, for at se op på Richards ansigt ved det rømmende drilleri. Hans ansigt, der normalt var hårdt og fokuseret, var blødt op og kærligt nu, hvilket fik Viktor til at smelte endnu mere ned i sengen end han allerede var. Du snakker for meget. Viktor havde hørt det før, omend ikke i sådan en sammenhæng - var det ikke Frederik Ludvik der plejede at sige sådan til ham? Det fik ham til at klukke let.
 
"Jeg skal nok være mere stille næste gang," lovede han fåret, "hvis du fortrækker dét, kaptajn." Han løftede hånden og lod fingrene nulre blidt rundt i det rødlige skæg, og skubbede alle tanker om Frederik ud af hovedet; det var ikke ordentligt at tænke på andre mænd når han lå og var mere end dus med Richard. 

Sandet i timeglasset løb langsommere end normalt, for aftenen var endnu ganske ung for dem. Kaptajnen havde gjort det utænkelige for alle verdenskroge og været med en så ung person, som såvel også var af samme køn. Men den unge junker havde flået kløerne i ham, vist ham at der syntes at være andre mulighederne som kunne agere uendelige i de rette miljøer. 
Men hvor vidt Viktor skabte de rette miljøer, og omvendt for den unge adelsdreng, kunne man næppe redegøre for på nuværende tidspunkt. De bar ikke blot et dyrisk begær, men det ulmede lunefuldt af boblende følelser. Følelser som ikke burde være eksisterende. Richard var endnu så rusten i et felt som det. 
Det salte saltvand havde slået rust på skibet, og var han virkelig ville til at give efter for bådkræften? Han ville dø hen i de unge arme, der endnu var som kviste. 

Men han fik rettet sig, kom op og stå så de slanke fingre forsvandt ud af hans skæg. "Næste gang?" genlød det som et forfalden ekko i en tør mumlen. 
Selvfølgelig ville det vel ske igen, men de havde ikke flere netter til det, ikke nu. Medmindre man kunne tage den tidlige morgen for sig. Men han rømmede sig blot og trak let mundvigen i en klukken form, som han rynkede næsten ved sin egen tanke. Men stille forlod han Viktor i sengen til fordel for badeværelset. En afvaskning var tiltrængt. 

"Nu skal du ikke ødelægge ordet kaptajn for mig, Viktor" kommenteret han efterfølgende, som han vasket sin penis ren. 

Som var Viktors reaktion langsommere end normalt, strittede fingrene ud i den tomme luft efter skægget forsvandt fra deres greb. Han bukkede dem svagt, før armen faldt ned på puden over hans hovede. Et af de mørke bryn dansede skævt op i panden til Richards lille gentagende ekko. Næste gang? Det lød næsten skeptisk. De mokkafarvede øjne glimtede sigende, og forventningsfuldt - og de talte for sig selv. Der ville blive en næste gang. 

Han rullede om på siden og betragtede Richards silhuet forlade sengen. Iagttog hver en muskel der bevægede sig. Formen af hans brede skuldre, taljen der gav et dyk, og de hårde baller. Viktor malede ham i sindet, gemte også denne skitse af ham til senere. Orkede han, havde han taget blokken frem og tegnet ham rigtigt.

Viktor kunne ikke lade være med at le, "Jeg må indrømme, at 'kaptajn' har en vældig erotisk klang til sig, synes du ikke?" Det havde det ihvertfald for ham nu. Smilet trak sig dovent op, og de brune iriser glitrede skælmsk. Han strak sig med et tilfreds brum, og kom modvilligt op at sidde.
"Ah," han skar en smertefuld grimasse i det samme, og ændrede forsigtigt sin stilling. Hans krop værkede. Påmindede ham om deres indvielse, og skuldrene sank lidt da han så frem for sig. Realiteten slog ham pludseligt som hård kuling, Viktor havde været sammen med en mand der næsten var på alder med hans far. Ikke at det gjorde noget for den unge adelssøn, alligevel sad konsekvensen som et rustent søm hamret ind i hans hjerte. Hvordan kunne han pludselig føle sig så splittet når han sekunder forinden havde svævet på en lyserød sky? Som den lykkeligste unge mand på jorden. Benene blev svunget ud over sengen, og hans tær krummede sig sammen ved mødet af det iskolde gulv. Han skulle ikke tænke sådan.. Skam. Der var intet at skamme sig over. Han havde nydt hvert et sekund. Du har et ansvar -- Viktor rystede tanken af sig og rejste sig abrupt, og fortrød bevægelsen da det blot vækkede smerten igen. 

Fødderne listede over gulvet, hen mod Richard. 

Sandkornene i timeglasset var ved at rinde ud. Det var ikke noget Viktor lagde megen vægt på som det var lige nu, men underbevidst sad det i ham. Snart løb de tør for tid, ikke? Den sarte tanke føltes som iskrystaller der spredte sig i marven af hans knogler. Viktor kyssede Richard blidt mellem hans kraveben da han kom hen til ham. Smagte salten af hans sveddråber på sine læber. Fingrene spandt op og ned ad hans arm, før han viklede sig tæt ind til ham i et hårdt knus, ligeglad med om Richard var forberedt på gestussen. Han måtte synke det smertefulde i øjnene der tittede frem, som han endnu ikke flyttede blikket op til Kaptajnen. Han kunne stå sådan for evigt, tænkte Viktor. Med arme der omfavnede hinanden, mens han lagde øre til den andens hjerteslag. Det smeltede noget af tvivlen bort, at røre ham igen. Og det ville han jagte hvis han kunne.

Med et fnys af en beslutsom indånding gennem næsen, løftede han blikket og smilede en anelse lusket til Richard. Hånden der før var omme på ryggen, listede frem til hans brystkasse, og Viktor tog om hans muskuløse bryst, mærkede formen med sine fingre, og det hule af sin hånd. 
"Har du lyst til en runde to? Kaptajn," Selvom Viktors krop føltes som havde han været i krig, øm, og ødelagt - summede den alligevel af velvære fra efterdønningerne af Richards nærvær, og hulkede efter at føle den igen. Han kunne blive ved hele natten om det så galt. Mærke sin kaptajn i sig til den lyse morgen indtil han var så iturevet at han ikke kunne stå eller tænke længere.

Sandet der havde løbet så langsomt, som alt var stilnet, syntes roligt at få et tempo der atter kunne bekræft tid og rum for dem. Men den bryske herre som havde fundet vejen til badekammeret frøs kort i sit blik, som han hørte hvad den unge mund lod sig ytre. En erotisk klang til sig. Nu måtte vanviddet ophører; alt andet ville være uacceptabel. Specielt i den forstand af hvad Richard selv syntes. Men han lod blikket stilne hen igen, som han fik vasket sig af. 
Alle sine dele, mellem enhver 'fold'. 

Forsvundet i sin egen stilhed, løftede blot blikket sig, som gulvet gav efter for den unge adelsøns fortrin. Hvad der lå og luret bag de mørkebrun krøller, yndede han ikke at vide. Richard vidste vel, at Viktor havde mange tanker, et hav at tanker - nej. Der var ikke sandkorn nok i verden, til at beskrive antallet af tanker og følelser der lå i den unge adelsdreng. 

Der kom det. Krammet. Knuset. Noget med noget, Richard lod det ske, han var blød som smør for den dreng, omend det måske var forkert. Men han tog en dyb vejtrækning og lænede hovedet en anelse tilbage. Forsøgte at læse den ellers så nemt læsende skikkelse. "Jeg ynder ikke, at du tvære det ord ud i det smuds" brummede han let. 
Der var ingen irritation eller vrede bag udtrykket eller tonen, men han havde sine forholdsregler. Eller næsten da. Men han trak alligevel på smilebåndet, let, en my i den ene mundvige. "Du ligner mere en, som har behov for at restituere, og vi har en lang dag forude i morgen". 

Denne skikkelse af ømhed og omsorg var lige så hyppig at finde for Richard, som en blå måne. Det hænder, men maksimalt to gange på fem år. Hvis man er heldig. 

"Smuds?" gentog Viktor fornøjet, som smagte han på en vin, for at vurdere hvor druerne stammede fra. Han lagde hovedet på skrå, og betragtede Richard med et glimt i øjet. Noget underspillet sjofelt i mundvigens løft, og alligevel med en udstråling af noget der både beundrede og morede sig over mandens reaktion. 
"Men dét smuds, havde du da ikke noget imod, blot få minutter siden, min pæne herre." kom det kælende fra Viktor, der plantede et langt kys mellem kaptajnens brystmuskler. Øjnene lukkede, med brynene løftet saligt. Han kom med et dæmpet brum som han tog Richards duft til sig. Det beroligede ham. Lod det hele synke ind. Lod Richard synke ind i ham. Dem - og de ting de havde gjort, mens han mærkede Richards nøgne hud med sine læber. 

Viktor flyttede blikket atter op på Richard. Restituere. Selvom Viktor blev skuffet over afvisningen, blev han dog alligevel lettet ved tanken. Skulle kroppen endnu igennem sådan en elskov, ville han højst sandsynligt være sengeliggende restem af deres lille rejse - og dét, ville være at spilde tiden. Så efter en kort, stille overvejelse, nikkede han langsomt med et ligegyldigt træk på skuldrene.
"Fint, fint." medgav han modvilligt - men med en træt blødhed i stemmen, uden at slippe sit knus om kaptajnen. Noget sjældent hvilede over Richard i dette øjeblik. Viktor havde ikke hørt ham tale i sådan en glødende - næsten kærtegnende tone før - og det satte sig et sted i brystet, hvor længsel, blandet med det ømme sad rodfæstet i adelsdrengen. 

Med et nydende smil sænkede Viktor blikket, og lod sig nære ved denne udsprungede blomst - som var Richards hengivenhed en hemmelighed han eksplicit delte med ham. Men hvorfor gjorde det samtidig ondt i hjertet? Han løsnede stille og roligt sit tætte greb om kaptajnen. 

"Jeg må hellere få vasket mit smuds af." Kom det drillende fra ham. Hans fingre gled af Richard, for at finde en klud som han begyndte at rense sig med. Den snigende sandhed han drastisk prøvede at skubbe bort, blev ved med at dunke ham i panden. Viktor vidste at deres tid var ved at rinde ud, men vovede ikke at tælle sekunderne - ligesom han vidste, hvor det dette bar hen, men nægtede at læse milepælene.