Han holdt blikket på hende som hun formede hendes læber om hans finger og suttede blodet af. Han ville ikke kunne beskrive hvad der skete. Han vidste ikke med sikkerhed selv hvad der kunne defineres som. Eftersom han var meget fan af at læse, var det også en almen ting for ham at ønske og sætte ting i en bås, at han bedst kunne forstå ting hvis de havde en definition. Det her havde ikke en definition. Han var langsomt begyndt at miste lysten til at tæmme hende. Hvorfor det var, var et mysterium selv for ham. Han skilte sine læber ad da de begyndte at blive tørre. Han fjerne langsomt fingeren fra hendes læber og guidede i stedet hendes hoved direkte ned til kilden, hvor blodet ikke ville stoppe lige forløbelig. Selv hvis det gjorde, kunne han godt åbne det op igen uden stort besvær. Hvad han fik ud af det var usikkert. Måske bare det at blive udnyttet, men uden den vold han var vant til. Hun fik noget ud af ham, men hun stjal det ikke fra ham. Måske hun havde det først, men hun havde aldrig taget det på voldelig vis som hans familie altid gjorde. Hun havde en blidhed der gjorde at hendes måde at gøre det på var anderledes.

Pandoras øjne lukkede i, mens hun blev guidet ned til såret han havde åbnet for hende igen.
Det havde på intet tidspunkt Pandoras intention at udnytte Chaunce. Men blodet blev tilbudt hende, været lige foran hende da han havde bragt hende ind på hans værelse.
Der var også en anden hunger i hende. Den hungrende fornemmelse efter nærværet. Hvordan hun ønskede han strammede grebet omkring hende. At det ikke kun var blodet hun blev tilbudt, men hendes hoved var alt for optaget til hun forstod hvad det var hun egentlig ville. I stedet reagerede kroppen for hende.
Den måde hun skubbede hendes hofter, tætter mod ham. Lydende der forlod hendes næse og mund, når hun slap såret for at trække vejret ordentlig.
Da hun havde mættet hendes lyst, løftede hun sit ansigt. Smurt ind i mørkerødt blod, betragtede hun ham siddende der foran hende.
De grønne øjne skinnede og feberen begyndte langsomt at aftag.
”Hvorfor er det, man ikke må sit hele dit ansigt, det er okay hvis du ikke vil svare på det” spurgte hun med en lavmælt stemme.

Chaunce så sjældent når han blev udnyttet. Det var bare sådan det altid havde været for ham, så det var bare sådan det var. Det var svært at tro noget kunne være anderledes, når det altid havde været på en bestemt måde. Uden at tænke over det, gled hans hænder om hende og holdt hende tæt på. Ind imellem kunne de høres små suk fra ham når hun sugede et sted der frembragte en svag smerte. Han nød det nok lige så meget som hende. Det var den form for intimitet der var i det, der virkelig gjorde det for ham.
Han løsnede grebet om hende da hun rettede sig op. Han betragtede hende blot som hun sad der, smurt ind i hans blod. Der var et eller andet ved det der havde en effekt på hans sind og krop. At se en anden person med hans livsblod om læberne var en unik oplevelse han sjældent troede han skulle opleve. Han så ned da hun nævnte at skjule ansigtet. Han var ikke sikker på hvad han skulle sige for at forklare det, eller om han overhovedet kunne. ”Jeg viser mig kun for min søster,” fortalte han. Grundene til det var dybe og komplicerede og han vidste ikke hvordan han skulle sætte ord på dem. ”Jeg begik en fejl da jeg næsten viste mig for dig.”

De varme grønne øjne, virrede fra hans da han forklarede hvorfor han bar masken. Fordi han vidste det kun til hans søster. Betød det, at han ikke kunne mærke en anden form for nærvær end den de delte lige nu.
"Mærker du så kun nærvær fra din søster?" hun havde tøvet med at spørger, men han virkede så åben nu hvilket gjorde hun turer mere end hun havde gjort før. Suget i maven kom tilbage, som hun blev fuldstændig hævet ind ad hans øjne. Lige så stille lod hun håndryggen glide hen over hendes læber, tværede blodet ud over hendes kind. Det var hellere ikke gået op for hende, at det var på hendes næse, og ned ad hagen.
Måske havde han aldrig oplevet oprigtig ømhed? Og da dette var en feberdrøm, kunne det vel ikke skade. Eller var det virkelighed? Og hvis det var, betød det så noget?
Hendes hånd fandt hans kind. Mærkede stoffet under den og lod fingeren glide hen over hans kind ben. Hun lænede sig ind og kyssede hans pande, kurven ved hans øje og ned til hans øre. Hun fortsatte så længe han ville give hendes plads. Ned af halsen, hans kraveben mens hendes hånd fandt brystkassen og tørrede blodet væk som var løbet ned af den.

Hun stillede mange spørgsmål, og han vidste ikke helt hvordan han skulle besvare dem. Han nikkede blot som svar. Måske det handlede mere om at hun var den eneste der nogensinde havde budt ham det. Lige så modbydelig som hun til tider kunne være, lige så blid kunne hun også være. Det var hende der havde været hvis hans side når han var hårdt ramt efter familiens lektioner og straffe. Det var hende der altid var der, og det havde skabt en bånd han bare ikke kunne brydes.
Han fulgte hendes bevægelser med blikket som hun førte en hånd over hendes læber og tværerede blodet yderligere ud. Hans vejrtrækning blev tungere som han mærkede hendes hånd mod kinden. Selvom den var mere eller mindre dækket af stof, kunne han stadig mærke den. Han sad total stille ved følelsen af hendes læber mod adskillige steder på hans ansigt. Han vidste ikke helt hvordan han skulle forholde sig, så han sad bare stille under hende. Han drejede hovedet en anelse da hun nåede øret så der var bedre plads til hendes læber. Han sank en klump da en tanke slog ham. ”Du må ikke fortælle hende det.” Denne gang greb han fat i masken og fjernede den i en hurtig bevægelse. Der var et ar der gik var det nederste af hans kind, ned over hans læber og sluttede af på hagen. Han sad bare og så på hende og afventede hendes reaktion.

Det var tydeligt at se i Pandoras øjne, at hun ikke havde forventet, at han ville fjerne masken. Hun sank langsomt, mærkede hvordan det pressede i hendes hals da hun gjorde.
”Det lover jeg” hviskede hun da det gik op for hende hvad han ville gøre. Masken blev fjernet og igen blev hun overrasket. Der var intet makabert over det, ingen hæslige sår, bylder eller andet der var værd at gemme. Blot et ar der gik fra hans kind ned til hans hage. Det var ikke kønt, men det var hellere ikke grimt.
Blikket flakket fra arret til hans øjne. Pandora vidste dog ikke hvad hun skulle sige, om hun skulle sige noget. I stedet fandt hendes fingre forsigtigt hans hage og lod fingeren glide hen over arret. Spændingen der spredte sig hende, var næsten nok til at give hende kvalme.
”Må jeg kysse dig, på læberne?” spurgte hun lige så forsigtig, før øjnene atter fandt hans.

Han vidste ikke hvordan han skulle tyde hendes flakkende blik. Han vidste ikke om hun følte sig skræmt eller afstødt af hvad der gemte sig bag masken. Det var indtil han mærkede hendes finger glide over hagen. Det kunne kun være et godt tegn. Han svarede hende ikke da hun stillede et spørgsmål. Hvorfor bad hun om lov, var det ikke noget hun bare skulle gøre hvis hun ville? Han nikkede let før han selv lænede sig frem og blidt lod hans læber møde hendes. Han tænkte slet ikke over at hun var blodig og han måske ikke burde gøre det. Han ville bare mærke hendes læber, prøve at være tæt med hende.
Hun var blød på en måde han aldrig havde været vant til. Chaunce fungerede typisk sådan, at han kategoriserede folk som dyr. Planteædere, rovdyr, små dyr, store dyr og meget mere. Pleasance og resten af hans familie var alle rovdyr der kæmpede om at være på toppen af fødekæden. Pandora var ikke et rovdyr. Hun var som en hjort. Blid, uskyldig og smuk. Hvor meget en han ønskede at tilbringe det øvrige af natten med hende, vidste han også at han ikke kunne. Ikke uden at gøre Pleasance vred igen.

Først var kysset næste uskyldigt. Det var et forsøg på at finde ud af, hvorfor de gjorde det, hvad der tiltrak de her to ødelagte sjæle til hinanden. Man kunne næsten beskrive det som to natsværmer der kæmpede, for at komme frem til det blide lys der fandtes et sted inde i dem.
Men Pandora mærkede hvordan intensiteten spredte sig i hendes krop. Hænderne der bevægede sig af sig selv, ind i hans hår og hendes krop der pressede sig tættere mod ham.
Det stille rum blev pludselig fyldt af deres læber der mødte hinanden. Og selvom der var en tanke i baghoved der fortalte hende, at Chaunce ville ende med at fortære alt hvad hun kunne give ham. Men i dette øjeblik, var hun villig til at give ham alt hvad hun havde. Måske i håbet om, at det på sigt kunne vise ham, at der var andet ude i verden end det liv han havde her.

Det var ikke fordi Chaunce havde mangel på kløgt generelt. Han viste sig bare typisk i form af logik og ting der var mere lige til. Han kunne forstå sig på en masse koncepter og ting han havde læst om, men følelser og kærlighed havde altid været et specielt område han aldrig havde forstået. Det var bare så abstrakt og ukendt for ham. Selv om han havde læst om det i historier, forventede han at det blot var noget der var opfundet og ikke eksisterede i den virkelige verden.
Han gled hænderne om på hendes ryg. Han ville ikke kunne sige hvordan fremtiden kunne blive. Eller om der overhovedet var en fremtid for dem. Han vidste ikke om han kunne give nogen hvad de ville have. Fysisk kunne han, men det følelsesmæssige ville han nok aldrig kunne blive klog på. Det var nok også endnu en grund til hvorfor han havde droppet at forsøge og starte noget med andre. Han ville altid ende med at skræmme dem. Han gled den ene hånd op til hendes baghoved som kysset tog til. Han ønskede ikke at det skulle stoppe, men på et tidspunkt måtte han alligevel trække sig. Han sagde ikke noget, men sad bare og så på hende.

Stakåndet lagde hun panden mod hans, da deres læber blev brudt fra hinanden. Langsomt sank hun spyttet i munden, hvor efter hendes grønne øjne fandt hans brune. Hun vidste at nu var tiden kommet, hun havde trodsalt hørt at Pleasance forventede han skulle være med hende hele natten. Nu havde han brugt tiden her, hvor længe var Pandora ikke sikker på, men sikkert alt for meget. ”Du skal tilbage til hende nu, ikke?” det var nemmere ikke at tænke på hende som hans søster, fordi det andet virkede så forkert. Ikke hun skulle gøre sig klog på, hvordan at de adelige håndterede deres situationer. Men i hendes klan ville det ikke være set pænt på.
”Og du var væk i morgen” tanken slog hende mere ud, end hun havde regnet med. Det betød hun var alene i fortet. Alene så hun var nødt til at passe på, at Pleasance ikke opdagede at hun var blevet flyttet herind.
Men han ville komme tilbage igen, forhåbentlig til den tid, ville hun have det bedre. 

Han lukkede øjnene og nød nærheden med hende. Han ønskede ikke at forlade hende, men det var hvad der blev nødvendigt. Han åbnede langsomt øjnene da hun trak sig. Han nikkede langsomt. ”Det er jeg nødt til.” Han måtte virkelig bare gøre sit bedste for at sikre sig Pleasance ikke kom efter hende mens han var væk. Det skulle ikke være mere end en dag. ”Jeg skal nok sørge for du er sikker her og får mad og drikke.” Han gled en hånd op på hendes kind og tørrede lidt af blodet væk. ”Bare bliv herinde.” Det var virkelig sikrest for hende at blive her, og lige nu var det det vigtigste for ham. Det var skræmmende hvor stor betydning hun pludselig havde for ham, men det var også noget han måtte håndtere. Selvom det ikke ville være nemt at jonglere samtidig med Pleasance. Han lænede sig frem og placerede endnu et ømt kys mod hendes læber.  Forhåbentligt kunne han komme tilbage før Pleasance vågnede op. Ellers ville det næppe ende godt for ham.

Det var en skræmmende hvor meget hun ønskede han blev. Hun hadet sig også selv for det, fordi Pandora havde altid set sig selv som en selvstændig kvinde. En kvinde der ikke skulle have en mand, hun skulle ikke have børn eller leve et kedeligt liv som en husbonds kone. 
Og her var hun, som et kærlighedssygt menneske, der ville hænge fast i ham og ikke lade ham gå.
Men hvis hun ville undslippe og få sit selvstændige liv igen, var hun nødt til at holde fast i noget af hendes egen selvstændighed.
”Bare kom sikkert tilbage” hviskede efter det ømme kys var blevet lagt på hendes læber. Hun lod fingrene danse hen over hans kindben, før hun kyssede ham igen. Ømheden var fyldt med passion, men hun formåede også at give slip igen. Fingrene lukkede sig omkring hans maske, som hun rakte til ham, mens hun rejste sig op, og stillede sig ved siden af sengen.

Chaunce havde aldrig tænkt meget på hvordan hans fremtid ville se ud, om han nogensinde ville slå sig ned og stifte sin egen familie. Måske det i virkeligheden var egoistisk at gøre, grundet hvordan hans egen opvækst havde været. Han var overbevist om han ville følge i hans egen fars fodspor. Det var nemmere bare at undgå at planlægge sådan noget overhovedet og leve i nuet. Der var ikke en stor chance for han ville blive gammel nok til overhovedet at begynde at stifte familie.
Han rejste sig langsomt fra sengen og kæmpede mod den svimmelhed han kort følte. Han tørrede sine læber og gled masken tilbage på plads og så det sidste tøj. ”Det er planen.” Han strøg hende kort over håret før han forlod rummet. Han fandt en tjenestekvinde og arrangerede at Pandora blev givet tre måltid mens han var væk. Det skulle være nok til at hun kunne klare sig til han kom tilbage. Nu havde han også en del bøger på sit værelse, så mon ikke hun også kunne få tiden til at gå. Da det var arrangeret, sneg han sig tilbage i Pleasances seng. Heldigvis virkede det til at hun stadig sov. Han klædte sig af og placerede tøjet nogenlunde hvor det var efterladt før han forlod værelset. Han gled derefter tilbage i sengen og forsøgte at indhente lidt søvn.

Mørke øjne stirrede ud i mørket, da hun mærkede hvordan at sengen gav efter. Pleasance vidste udmærket hvor han havde været, den skide skøge havde virkelig et greb på hendes bror. Hun måtte bruge tiden han var væk, til at finde ud af hvad hun kunne gøre. I hvert fald at sikre at Pandora ikke stjal ham for sig selv.
Men for nu, lod hendes bror sove, også ville hun finde ud af det mens han var væk. Men det var også her hun fik en idé, hun måtte sikre at hans tur trak ud. Sikre sig, at ting gik galt og derfor måtte han blive længere for at fikse det. Det ville nemt være gjort.

Tre dage var gået, og Pandora havde siddet for sig selv i Chaunces rum. Tjenestepigen der kom tre gange om dagen, var hun begyndt at snakke med. Så meget, så hun havde fået noget træ, og kunne bruge den kniv hun havde fået af Chaunce til at snitte figurer. Hun havde opdaget at der var flere af dyr som tydeligvis var Chaunce, og derfor havde hun skåret dem hver og en.
Fjerde dagen, kom Pleasance dog ind i rummet med et grumt smil på hendes læber. Det var her Pandora vidste, at freden var forbi. Dyrene blev efterladt på gulvet, som Pandora blev hævet ud af rummet. Denne gang blev hun ikke ført ind i det rum hun havde været i kælderen.
Nej, dette var anderledes, da det næsten lignede et laboratorium.
Hoved hævet tilbage, som væske blev hældt ned i øjnene, der fik Pandoras skrig til at kaste sig ned af de klamme vægge. Det var tydeligt for Pleasance hun bare skulle tage alt det fra Pandora, som der gjorde hende jaloux, og efter det så kunne Chaunce beholde hende lige så længe han ville.

Pandora var ikke sikker på hvor mange dage hun havde siddet i stolen hvis hjul kunne køre hende rundt. Dog kun når Pleasance kom og hentede hende, kørte hende fra sted til sted mens hun fortalte hvad der var at se. Der var en helt anden ømhed i Pleasance stemme, men det var ikke fordi at Pandora hørte noget af det som blev sagt.
Smerterne i hendes mave var alt for stor, tanken om hvad kvinden havde stjålet fra hende. Ikke kun synet, men også muligheden for at få børn.
De blege øjne og sårene der var omkring dem, heldigvis vidste hun ikke hvor forfærdeligt det så ud. På trods af at en healer havde sikret sig, at hun ikke ville dø af operationen og hvad der var blevet gjort ved hendes øjne.
Pandora var sikker på at Chaunce ville smide hende væk nu. Men der var intet hun kunne gøre, da det var umuligt for hende at flygte.
Hun mærkede hvordan hendes hænder blev løftet op og en bog lagt på skødet. Pleasances varme stemme der lo let, mens hun satte sig ved siden af og begyndte at læse højt. Hun havde ikke fået lov til at komme tilbage til Chaunces rum, men var i stedet blevet sat i et gæseværelse hvor hun blev passet på. Hun følte sig på nuværende tidspunkt, blot som en dukke for Pleasances underholdning.

Chaunce følte bare alting gik galt på hans tur. Alle dem han snakkede med i forbindelse med at skabe handelsaftaler med ville knap nok snakke med ham og han måtte i stedet prøve at finde nogle nye. Han kunne ikke gå tilbage uden en handelsaftale eller to. Han måtte derfor blive ude længere end havde forventet. Da der var gået en uge, han havde stadig ikke fået en samtale i hus. Han måtte i stedet vende tomhændet hjem til fortet. Det første han gjorde, var at gå ind på sit værelse med forventningen om at se Pandora der. Hun var der ikke. Han gik hen og samlede de figurer op hun havde snittet. Det måtte være hende, der havde lavet dem. Hvis ikke hun var her så… En kvalme indsatte sig da han fik en idé om at Pleasance havde taget fat i Pandora igen.

Han farede igennem fortets gange og udspurgte en hver han kunne for at finde Pleasance og formodentligt også Pandora. Efter lidt tid blev han ledet til et af gæsteværelserne. Han trådte indenfor uden at spørge om lov til at komme ind. ”Hvad har du gang i?” Han forsøgte at bevare roen og ikke afsløre hvor meget Pandora betød efter så kort tid. Det ville ikke falde i god jord ved Pleasance hvis hun vidste det. ”Jeg troede hun var min gave. Du burde spørge før du låner hende.” Han så slet ikke på Pandora, mest af alt fordi han tvivlede på at han kunne skjule hans indre tanker hvis han gjorde. Han håbede bare at hun ikke var kommet slemt til skade.

“Mig og Pandora hygger os bare!” kom det med et stort smil på Pleasances læber, som om det faktisk var det de gjorde. ”Hvor er det fantastisk du er hjemme” hun klappede derefter bogen i og sprang hen imod Chaunce. Hendes arme lagde sig omkring hans hals og placerede et forsigtigt kys mod hans kind. ”Hun virkede bare så ensom i dit værelse, også tænkte jeg vi kunne have det lidt sjovt sammen” forklarede hun, selvom hun godt var indforstået med at Chaunce vidste hvad søsteren mente når hun snakkede om sjovt. ”Men jeg vil lade jer være alene nu, Pandora har sådan savnet dig, har du ikke Pandora”

Pandora nikkede, men kiggede ikke væk fra hvor hun sad og stirrede direkte ud ad vinduet, da det var der som Pleasance havde placeret hende. Tåre gled ned ad hendes ødelagte øjne, hen over sårene der var ved kindbenene. 
Det var ikke en gang det at de havde taget chancen fra hende til at få børn. Det var nærmere synet, fordi alt Pandora elskede at lave, afhang af hun kunne bruge dem. At snitte hendes dyr, at læse og gå på jagt. Hun vidste slet ikke hvordan det skulle blive muligt nu.
Endnu mere fordi hun frygtede at Chaunce ikke længere ville have hende boende, hvorfor ville Pleasance så? Hvor ville hun tage hen? Hvem ville hjælpe hende nu?

Chaunce vidste udmærket at det kun havde været hyggeligt for Pleasance. Normalt ville han yde hende det og ikke reagere på hvor vidt det påvirkede en anden negativt. Det var bare anderledes med Pandora. Hun så hvad han var, hvad han var i stand til og hun var ligeglad. Det var Pleasance også, men det var ikke det samme. Pleasance var ikke ren som Pandora var. Han spillede alligevel med og gled en arm om Pleasance da hun kom til ham. Han nikkede blot med et smil på læben da hun nævnte hun havde haft det sjovt. ”Godt du har haft det sjovt.” Han gav slip på hende så Pleasance kunne forlade rummet. Det var nok meget godt hun ikke var der når han så Pandoras tilstand for første gang.

Forsigtigt trådte han hen til hende og så skamfuldt på de sår hun havde ved kindbenene, så hvordan de smukke grønne øjne var blege. Han vidste godt hvad det betød. ”Jeg skulle aldrig være taget afsted.” Han gled ned at sidde på gulvet ved siden af hende. ”Du bør ikke være her længere. Det her er kun starten. Du vil ikke komme herfra i live hvis du bliver.” Det var første gang han faktisk havde overvejet at lade en person gå. Han ønskede ikke at se hende såret mere end hun allerede var. Hvis hun forlod fortet nu, ville hun stadig have livet i behold og det var vel bedre end slet intet. Han vidste ikke hvad han ellers kunne gøre for hende. 

Da Pandora mærkede hvordan han kom tættere på, kunne hun ikke lade være med at holde vejret. Heldigvis gik han ikke bort, eller kaldte hende forfærdelig ting. Chaunce gled i stedet ned ved siden af hende, hvor hun hørte ordene at han ikke skulle have ladet hende være alene.
Langsomt flyttede hun hånden fra bogen, som stadig var i hendes skød og søgte i blind efter hans kind, uden at fjerne blikket, mest af alt fordi hun vidste ikke ville kunne ramme hans ansigt. Det i sig selv, gjorde ondt i hendes brystkasse.
”Det okay” hviskede hun, da han nævnte han skulle få hende væk herfra. På trods af at hun nu var iført en smuk lyseblå kjole, med et korset der var ubehageligt imod såret og hendes ribben. Lagde hun alligevel hånden mod maven. ”Hun har sagt, hun har taget alt nu, som ville sikre hende du ikke ville vælge kun mig” hendes stemme var hæs, hvis bare hun ikke havde taget hendes øjne. Alt andet end det, så lige meget hvad der skete herefter, det betød ikke noget længere. For Pleasance havde allerede taget det mest dyrebare fra den unge nordkvinde.

Han rykkede sig tættere på da han så hvordan hun førte hånden frem. Han lænede sin kind mod hendes hånd og så på hende. Hans ansigtsudtryk ændrede sig pludseligt som vreden opstod i hans krop. Det her var ikke fair. Han så ned mod hånden hun lagde mod hendes mave. Hvad havde Pleasance taget, helt præcis? Hvad var så vigtigt inden i Pandora, at det ville stoppe Chaunce fra at vælge Pandora? For ikke at tale om, det var et mysterium hvorfor Pleasance troede det var tilfældet. Det havde han aldrig givet udtryk for han ville. ”Vil du ikke være fri?” Nu sad han og tilbød hende at være fri, og det virkede ikke som om hun længere ønskede det.
Hvad havde ændret sig siden de første gang mødte hinanden? Den gang hun sagde hun ikke ville gøre det nemt for ham? Han knyttede hans næver. Han var så vred over det her var sket. Det burde han ikke være. Hun var bare endnu en person, endnu en person der kunne erstattes. Hun burde slet ikke være så vigtig, men alligevel kunne han ikke slippe følelsen af at hun fortjente bedre end hvad hun havde oplevet her. Hun fortjente at være fri og langt væk fra det her modbydelige sted, Chaunce havde forsøgte at frigøre sig fra hele hans liv. Det eneste der stoppede ham, var Pleasance. Han ville ikke forlade hende.

Vil du ikke være fri?
Ønsket om at blive fri, det ville stadig havde været der, havde de ikke taget hendes øjne. Det værste der kunne ske, var sket, hvad var der så tilbage? Hvad kunne hun tage ud i verden for at opleve, når de havde formået at knække hende?
”Lige nu kan jeg ikke tage nogen steder, jeg bliver nødt til at blive her indtil jeg kan begære mig i en verden uden øjne” valgte hun at svare i stedet. Denne gang var det rent refleks at hun vendte hoved mod hans retning, selvom at hun kiggede over hans hoved i stedet ind i hans øjne. Det var ikke længere det samme, det vidste hun godt. Men hun var nødt til at finde sig selv og hvis det skulle ske mens hun var her, så skulle hun spille efter reglerne. Så enden så gav hun efter og lagde sig til at dø, eller også kæmpede hun videre på trods af hvad de havde gjort ved hende.
”Er jeg hæslig nu?” sagde hun og et smil bredte sig hen over hendes læber, men det forsvandt hurtigt og hun rettede hoved tilbage. ”Havde du en god tur? Du var længere væk end du sagde”