Jaris lænede sig lige en anelse til siden, bare for at komme til at kunne mærke Daphnies nøgne overkrop den smule mere mod sin. Som hun lige greb lidt hårdere fast i hans hår, fik det ham til at udbryde et ekstra, lille støn. Han ønskede næsten at hun stadig skulle tage endnu hårdere fat, men han sagde intet. Af den simple årsag, at han ikke ville stoppe kysset.
Lige indtil Daphnie selv var nødt til at trække sig fra kysset, for at kunne få noget luft mellem stønnene. Han drejede hovedet lidt til den modsatte side, så der var lidt bedre plads til hende, da hun hvilede panden mod hans skulder og han smilede let, som hånden kælede sig op over hans skulder og om i nakken.

Som Jaris havde håbet, fik han præcis det ud af det, som han gerne ville have, da han øgede bevægelserne han lavede med begge hænder. Han stønnede i takt med Nicola, hver gang han pressede sig ned over ham, kom Jaris med et dybt, nydende støn og han gjorde heller intet for at dæmpe sig. Han var alligevel vant til at blive overhørt af alle, der boede i samme hus som ham.
Endnu et ekstra støn, en smule overrasket, lød fra ham, idet Nicola satte neglene i hans brystkasse og det lette smil blev lidt bredere. Han lukkede kort øjnene i og nød den lidt nivende smerte neglene gav, inden han åbnede dem igen og sendte Nicola et alt for tilfredst blik.
Lige nu var alt perfekt. Jaris fortsatte selv sine bevægelser med begge hænder og det samme tempo, som Nicola holdt over ham.

Alt fortsatte på samme måde i noget tid og Jaris’ støn blev kun mere og mere nydende. Men efter det stykke tid, stoppede han bevægelserne om Nicolas køn, slap grebet om og førte i stedet hånden op over hans mave og brystkasse. Til sidst lagde han hånden lidt hårdt omkring hans hals og trak ham endnu engang helt tæt. Han holdt hele tiden blikket fast i hans.
”Byt plads med Daffe,” hviskede han, stadig stønnende. Det lød som en direkte ordre, og skulle egentlig også forstås sådan, men for at vise Nicola at det derimod langt fra skulle ses som en straf, skævede han lige ned mod hans køn, smilede og slikkede blidt Nicola hen over underlæben.
Han bad om det, fordi han gerne ville mærke Daphnie om sig også, og han ville da hellere end gerne tilfredsstille Nicola med munden samtidig. I samme øjeblik stoppede han også bevægelserne med fingrene, mellem Daphnies ben. Hvis han var heldig, så var hun ikke så optaget at sin nydelse, at hun ikke havde hørt ham.

Nicola smilede, da Jaris stønnede over neglene i brystet. Det var sjovt at kunne få lov til at tage fat, uden at skulle bede om explicit tilladelse. Hvis han gjorde det med en kunde, og det viste sig, at kunden ikke kunne lide det, ville han formentlig ikke blive betalt, og han gjorde ikke noget gratis. Medmindre det altså var med Jaris. For han var pragtfuld og virkelig god til, hvad han gjorde. Desuden var det noget mere behageligt at være sammen med ham. Faktisk var det helt ulig nogen kunde, som han nogensinde havde været sammen med.

Det gik lige så godt. Han fik noget, Jaris fik noget.. selv Daphnie fik noget.. så hvorfor skulle Jaris nu ødelægge det. Det var så dejligt, og han havde virkelig ikke lyst til at flytte sig. Grebet om hans hals og Jaris' tonefald gjorde det dog klart, at han intet valg havde. Han vidste godt, at han formentlig ville blive tilfredsstillet på en anden måde, men det var jo ikke det, han havde lyst til! Ikke desto mindre rejste sig fra Jaris' skød med et utilfreds blik. I stedet satte han sig på knæ ved siden af Jaris, klar til at tage imod, hvad han ellers kunne tilbyde, nu hvor han var blevet smidt væk.

 Det var ulideligt varmt, og Daphnie følte sig helt klam af sved - det var dog ikke noget hun tænkte særligt meget over. I stedet havde hun meget fokus på hvad der skete mellem hendes ben. Da hun var begyndt at få mere styr på vejrtrækningen, kunne hun også bedre fokusere på Jaris og hvad han lavede. Det var en smule bevidst at hun måske ignorerede Nicola lidt. Det var som om, at jo mere lysten havde taget over, jo mere grådig følte Daphnie sig når det kom til at skulle dele Jaris. Det var nok også derfor hun havde sådan en lyst til at skubbe Nicola væk, og havde givet en smule slip på sig selv. 
 Tænderne der var placeret mod Jaris skulder, sank lidt ned i hans skulder, som hun en smule prøvende og drilsk bed en smule i hans skulder. Daphnie skævede en smule op for at se hvordan Jaris reagerede, og overvejede kort om hun skulle bide mere til, bare for at kunne efterlade et mærke, men hun valgte at lade vær. I hvert fald for nu! I stedet gav hun sig til at nappe lidt op og ned af Jaris hals og kraveben igen. 

 I et stykke tid sad de bare og nød hinanden. Jo længere tid Jaris' hånd var igang mellem Daphnie ben, og længere kom hun på en orgasme. Som den dejlige, intense følelse skyllede ind over hende, strammede begge hænder deres greb om Jaris' nakke hår, og kom til at hive lidt hårdt i det. Nappene blev til et solidt bid i hans skulder, og havde han reageret med han godt kunne lide bidet tidligere, ville hun bide lidt mere til for at holde stønnene dæmpet da hendes krop svagt rystede og viste hvor meget den nød deres lille leg.  
 Selvom Daphnie krop lige hvad givet udtryk for den var godt tilfreds, var Daphnie ikke klar til at stoppe endnu. Hun forsatte derfor med at bevæge underlivet mod Jaris hånd, mens hun trak hovedet lidt tilbage fra hans skulder. Havde hun bidt hårdt nok til at efterlade et bidemærke ville hun vide sig i underlæben og komme med et lavt;
 " Hov...  " inden hun blidt ville kysset mærket. 

 Den pludselige bevægelse fra Jaris, som han tog fast om Nicolas hals fik Daphnie til at dreje hovedet forskrækket. Hun havde ikke rigtig koncentreret sig om hvad de to lavede, så et kort øjeblik var hun i tvivl om Nicola havde gjort noget der havde gjort Jaris sur, men ud fra hvad Jaris sagde og gjorde, kom hun frem til alt stadig var okay. Hun rødmede lidt over at Jaris ville have de skulle bytte plads. 
 Det var lidt svært for Daphnie ikke at have et lettere triumferende smil på læberne, som hun så på Nicola efter hun var kravlet op og sidde overskævt på Jaris. For at holde smilet lidt tilbage, foldede hun læberne og så på Jaris i stedet. Hun betragtede hans ansigt lidt, mens hun prøvede at få styr på den lidt hurtige vejtrækning. Hænderne lod hun glide over hans overkrop, mens hun sig lidt i underlæben med et glad, piget smil.  

Jaris nød at mærke de lette bid mod sin skulder og derefter sin hals. Måske endnu mere, fordi det var Daphnie der gav dem og han havde ikke regnet med at hun ville give så meget slip på sig selv, specielt ikke efter det lille panikanfald tidligere. Han brokkede sig da bestemt ikke, det var da kun rart, at hun ikke længere var så frygtsom og samtidig fik han noget behageligt ud af det.
Idet Daphnie bed til, og greb endnu hårdere fat i hans nakkehår, var han ikke i tvivl om hvorfor. Stønnet han udbrød, fik det til at lyde som om han var i smerte, men de kortvarigt lukkede øjne og det underligt afslappede udtryk i hans ansigt, fortalte noget helt andet.
Jaris havde stadig ikke nok koncentration, til at skelne mellem hvad de hver især ville have, så mens Daphnie svandt hen i nydelsen, gjorde han egentlig bare sit, for at følge hendes bevægelser. Han var forberedt på at skulle trække sin hånd til sig, idet hun lod til at være faldet lidt ned igen, men da hun selv fortsatte med at bevæge underlivet, fortsatte han også. Det sved lidt fra bidemærket, men det gjorde ham intet, tværtimod.
Først da han bad Nicola om at flytte sig, trak han hånden til sig.

Selvom Jaris selvfølgelig stadig ikke mente sin ordre som en straf, forventede han stadig præcis den reaktion, han så hos Nicola. Han kunne ikke lade være med at more sig over det utilfredse udtryk og det viste sig i det smil, der bredte sig over hans læber, som hurtigt udviklede sig til et lydløst grin.
Som Nicola fik flyttet sig, rykkede Jaris sig helt ud på kanten af sengen, så han ikke længere kunne læne sig op ad væggen. Han kunne ikke helt undgå at lægge mærke til det triumferende smil der hvilede over Daphnies læber, da hun havde sat sig på plads. Han skævede kort mod Nicola. Foregik der et eller andet mellem de to, som han ikke var klar over? Han rystede let på hovedet, det var ikke noget han havde hverken tid eller lyst til at fundere over nu.
Han så tilbage på Daphnie og smilede svagt, før han gav hende et hurtigt kys på munden, derefter halsen. Som han begyndte at læne sig tilbage, sendte han lige Nicola et drillende blik, bare for at være irriterende nok i lydløst at sige, at han stadig morede sig over hans utilfredshed. Han placerede et par kys mod hans mave, inden han var sunket langt nok ned med overkroppen, til at kunne støtte på albuen. Så kunne han holde sig højt nok oppe til at nå Nicola, lige hvor han gerne ville kunne nå ham.
Med den anden hånd greb han fat om Daphnies hofte, rimelig hårdt, så han kunne dirigere hende ned over sig, hvis hun altså lod ham. I samme øjeblik lod han sine læber omslutte Nicolas køn, som et tilfredst støn lød fra ham og med det samme gav han sig til at bevæge hovedet frem og tilbage, i samme tempo han havde gjort med hånden før.

Havde Jaris ikke siddet, så han kunne se dem, kunne Nicola sagtens have fundet på at skære ansigt af Daphnie. Hendes triumferende smil irriterede ham voldsomt. Og tænke sig, at hun faktisk havde været hans kunde for aftenen! Han ville gerne fortryde at han havde brugt tid på hende, men havde det ikke været tilfældet, ville han ikke have endt i sengen med Jaris også. Ham lavede dog tavst en mental note om, at han skulle huske at tage lidt ekstra for sit hårde arbejde. Hun anede sikkert alligevel ikke, hvad der var en normal pris for en prostitueret.

Han iagttog spændt alle bevægelserne foran ham. Han havde da selvfølgelig en ret god ide om, hvad Jaris havde tænkt sig, men Nicola havde efterhånden også lært, at han kunne være svær at regne ud. Voldsomt irriterende, ja, men i endnu højere grad var det med til at gøre hele den her situation det mere spændende. Der var ingen tvivl om hvem der styrede situationen. Jaris havde dem begge i sin hule hånd, og Nicola var ikke spor i tvivl om, at han udemærket selv vidste det.

Han lagde hovedet tilbage og sukkede tilfreds, da han langt om længe mærkede læberne det helt rigtige sted. Det var en okay erstatning, nu hvor han var blevet "smidt væk". Han kunne ikke lade være med at tage et fast greb i håret på Jaris baghovede, han holdt sig dog fra at begynde og bestemme tempoet, selvom det var utroligt svært for ham at bevare selvkontrollen.

 Hænderne forsatte med at være på opdagelse på Jaris brystkasse, og da han kyssede gengældt Daphnie kysset, og længslede efter at forsætte det da han trak sig væk fra kysset igen. Hun lod at svagt suk slippe ud mellem læberne da han kyssede hende på halsen, inden hun sig lidt i underlæben for at holde sukkene inde. Som kyssene vandrede lidt ned over hende lukkede hun øjnene lidt i og nød den kærlig behandling, mens hende negle svagt kradsede over Jaris' brystkasse ov lidt ned over hans mave. 
 Da kyssene stoppede igen, åbnede Daphnie øjnene lidt på igen og lod blikket glide ned over Jaris, inden hun kort betragtede Nicola lidt. Det kunne godt være hun var blevet lidt utilfreds over at Nicola stadig var der, og at hun nok ikke slap af med ham igen før den næste dag, men hun var nu også glad nok for at han var der og hvad han havde gjort for hende. Havde det ikke være for ham, havde det nok aldrig nået her til.

 Blikket blev flyttet tilbage på Jaris da han tog fat om hendes hofte. Hænderne gled op af hans mave til hans brystkasse mens hun lod han presse sig ned over ham. Daphnie sukkede tungt og dybt som Jaris gled op i hende, inden hun bed sig lidt i underlæben. Øjnene gled lidt i igen, og hun lænede sig en smule frem, med hænderne hvilende på hans brystkasse, inden hun en smule forsigtigt begyndte at bevæge sig langsomt op og ned. Små støn begyndte at glide sig over hendes læber som hun blev mere sikker i hendes bevægelser og hendes fingre og negle pressede sig lidt ned i Jaris brystkasse. 

Som Daphnie blev mere sikker i sine bevægelser, løsnede Jaris grebet om hendes hofte. I stedet førte han hånden op over hendes mave og op til et bryst, hvor han først tog lidt hårdt fat om, men derefter begyndte at massere let. Som altid, var det alt for fristende at dreje hovedet, så han kunne kigge med, mens han ragede på Daphnies bryst, men for en gang skyld lod han være. Han nægtede at forsømme Nicola, nu hvor han havde beordret ham til at flytte sig, selvom han egentlig ikke ville. Ikke at Jaris havde den mindste smule dårlig samvittighed over det, for udførelsen af hvad han foretog sig nu, var da langt fra dårlig, efter hans egen mening. Han rykkede lidt på armen, han støttede på, så han lige kunne nå Nicolas lår og lade et par fingre kærtegne blidt, næsten kildende mod hans hud.

Neglene fra Daphnie, der pressede sig ned i hans hud og hånden fra Nicola, der havde taget et fast greb om hans hår, fik ham til at trække vejret tungere. Havde han haft munden fri, havde han bedt dem begge om at tage endnu mere fat.
Det ville dog ikke have været andet end en lille bonus, for som tiden gik og han støn tog til, flød den helt berusende fornemmelse af en orgasme ind over ham. Han fjernede hånden fra Daphnies bryst og greb igen fat om hendes hofte, så han kunne holde hende lidt fast og selv bevæge hofterne, indtil den intense følelse havde fortaget sig lidt. Samtidig forsøgte han at fortsætte de samme bevægelser med munden, som han hele tiden havde gjort, men helt perfekt blev det vist ikke. Han var dog stadig fast besluttet på, at han ikke ville stoppe, før Nicola også var færdig.

Nicila åbnede øjnene halvt og så over på Daphnie. Mere specifikt nod hendes underliv, hvir han også kunne ane Jaris'. Han havde aldrig været meget for at kigge på, det var langt sjovere at deltage. Men det var da ikke fordi det var noget dårligt syn, nu han ikke selv kunne få lov til at sidde oven på Jaris. Efter ganske kort tid lukkede han dig øjnnene igen, så han kunne fokusere på sin egen nydelse som blev markeret med adskillelige tilfredse støn. Han kunne godt mærke at han ikke havde Jaris' fulde fokus, men derfor var det nu alligevel rigtig dejligt.

Som Jaris begyndte at virle mere fokuseret på sin egen nydlese end på Nicolas, tog han bedre fat i hans hår og begyndte at guide bevægelserne lidt mere. Jaris ville sagtens kunne stritte imod, men han forventede det nu ikke. Han forsøgte at holde nydelsen skak, så han kunne trække den dejlige følelse lidt ud, men på trods af den halvhjertede indsats nærmede han sig hurtigt et klimaks. Han strammede sit greb om Jaris hår, uden omtanke for, hvorvidt det ville gøre ondt på ham. Hans krop begyndte at ryste og han stønnede højlydt som orgasmen rullede ind over ham. Han holdt stadig nærmest krampagtigt fast i Jaris, dog ikke hårdere, end at han sagtens kunne trække sig fri, hvis han ønskede det.

 Der gik ikke længe for Daphnies støn blev ganske højlydte, da hendes underliv stadig ret følsom fra før. Hun forsøgte at bide sig lidt i underlæben for at dæmpe sig lidt, men det havde ikke den helt store virkning. Fordi hun sad oven på Jaris følte hun heller ikke helt hun bare kunne ligge hånden foran munden, så de måtte leve med hun larmede lidt. 
 Et gisp forlod blidt Daphnies læber da Jaris' hånd fandt vej til hendes bryst, og i hendes forsøg på at give lidt mere slip og bare lade tingene ske, flyttede hendes egen hånd sig hen oven på Jaris' hånd for at være med. Den ene hånd blev på brystet, hvor neglene pressede sig ekstra ned hver gang Jaris ramte et rigtig godt punkt, men den anden blev ved at med hjælpe Jaris på hendes bryst. I et forsøg på at få det til at virke som om det kun var hende og Jaris, blev Daphnie ved med at holde øjnene lukkede. Det virkede dog ikke helt så godt, da Nicolas støn ikke rigtig lød som Jaris, men hvis hun ikke tænkte for meget over det gjorde det ikke den store forskel - og lige nu var hun heller ikke rigtig i stand til at tænke særlig meget.

 Jaris hånd flyttede sig fra Daphnie bryst, og Daphnie hånd fulgte med, men i stedet for at ligge sig på hendes hofte lagde den sig på hans brystkasse, ved siden af den anden hun, men hun lænede sig en smule mere tilbage, og Jaris også selv bevægede hofterne lidt. At hun lænede sig en smule tilbage, fik Jaris til at ramme et eller andet helt fantastisk og hun stønnede halvkvalt et par gange, indtil han stoppede helt, og bare lå stille under hende. 
 En smule hivende efter vejret åbnede Daphnie øjnene og så lidt ned på Jaris som var ved at gøre Nicola færdig. Hun bed sig lidt i læben, mens hun blot sad og betragtede hvad Jaris lavede. Fordi hun følte sig så afslappet og udkørt i kroppen endte hun blot med at sidde og falde lidt i staver, mens hun blot betragtede arbejdet. Hun sank kort og trak vejret tungt, som hun fik mere styr på hendes vejrtrækning. 

 Da Daphnie endelig fik hevet sig ud af den lille trance, rømmede hun sig meget svagt og lavt, for at vække sig selv ordenligt op, med håb om ingen af dem opdagede at hun sad og stirrede så intenst på hvad de lavede. En smule langsomt og med at svagt suk løftede hun sig fra Jaris, og lagde sig ned i sengen ved siden af Jaris, hvis ikke han stoppede hende.

Som Jaris mærkede den alt for nydende følelse skylle ind over ham, blev det kun endnu bedre, da Nicola tog bedre fat i hans hår og gav sig til at dirigere bevægelserne. Han havde ingen intentioner om at stritte den mindste smule imod, men lod sig derimod styres af Nicolas hånd. De kærtegnende fingre mod hans lår blev også distraheret. I stedet for kildende kærtegn, stak han neglene i hans hud, som tegn til at han endda godt måtte tage endnu hårdere fat. Ikke at det var nødvendigt, for det greb Nicola havde i forvejen, de lyde han hørte fra dem begge, og at han havde mulighed for at lægge sine hænder lige hvor han ville, var tydeligvis mere end rigeligt, til at få ham skubbet ud over kanten.

Med sit mindre fokuserede forsøg på at få Nicola til også at få den følelse, ænsede han ikke Daphnie, der faldt i staver over hans arbejde. Der lød et ekstra lille støn fra ham, da Daphnie løftede sig fra ham og hans hånd mod hendes hofte, gled stille og roligt med, som hun lagde sig ved siden af ham og endte mod hendes lår.
I samme øjeblik Nicola greb endnu hårdere fat, greb Jaris af ren refleks lidt hårdere fat omkring Daphnies lår, men det løsnede sig hurtigt igen, mens han lod Nicola nyde sin forløsning. Jaris rykkede først sit hoved fri, da han var sikker på, at han var helt færdig og uden tøven slugte han Nicolas gave.
Med en noget tung vejrtrækning, trak Jaris sig lidt væk og lænede hovedet tilbage mod væggen. Han lukkede øjnene og brugte lige et øjeblik på at komme sig. Da han åbnede dem igen, smilede han stort og lod blikket glide fra den ene til den anden et par gange.
”Nå, hvem kan stå på benene nok til at hente noget vand?” Spurgte han muntert, kun for at hentyde til, at han bestemt ikke kunne. Eller også var dovenskaben måske også lidt på spil, for han gad ikke, men han kunne da godt bruge noget at drikke.

Det var med at godt greb i Jaris' hår, at Nicola gjorde sig færdig. Han ænsede knapt nok, hvor hårdt hanf aktisk havde fat. Ikke at han ville have gjort det anderledes. Først da han var færdig gav han slip på håret. Nærmest fortryllet så han ned på Jaris som han slugte. Han var så sandelig gået glip af noget ved ikke at gå længere med ham første gang de var sammen. Forhåbentlig kunne han få lov til at møde ham igen, helst uden Daphnie kulle være til stede. Det havde da været en utrolig tilfredsstillende oplevelse, men i sidste ende kunne han godt have undværet Daphnie.

Udmattet sank han sammen på sengen. Gudskelov så det heller ikke ud til, at de andre var friske på endnu en omgang. Han tvivlede i hvert fald på, at han ville kunme igen udem en god, lang pause. Med et tilfreds smil krøb han langsomt lidt tættere på Jaris.
"Jeg tvivler på, at jeg er i stand til at rejse mig" Han skævede over til Daphnie og smilede så skævt.
"Daphnie virker også ret udkørt. Du må rejse dig selv, vær en gentleman Jaris" Han grinede kort og puffede drillende til ham. Nu kunne han jo godt tillade sig at være lidt flabet.

 Der var ikke så meget Daphnie kunne ud over at ligge og flade mere og mere ud. Det snurrede stadig i hele hendes krop efter hvad de lige havde lavet, og selvom hun følte sig en smule træt og udkørt, følte hun sig også fuld vågen og fuld af energi. Og en anelse flov, men hun gjorde alt hvad hun kunne for at holde den følelse væk.
 Selvom hun lige hvad tvunget blikket væk fra hvad de to drenge lavede, blev hende blik ved med at flakke derover, som de blev færdige. Det var bare utroligt svært ikke at kigge på. Hun bed sig lidt i underlæben, og da Jaris tog lidt hårdt fast i hendes lår, slog hun igen blikket væk fra drengene, og så bare lidt op i loftet. Hun kunne ikke finde ud af hvor hun ellers skulle kigge hen. 

 Da Jaris lagde sig tilbage mod væggen, skyndte Daphnie at rykke sig tættere på ham, og gav sig til at gøre en finger rundt på hans brystkasse. Som han snakkede om noget at drikke, blev Daphnie også opmærksom på hvor tørstig hun egentlig var, og så ned mod den anden ende af rummet, hvor en spand med vand stod. Der var pludselig utroligt langt derned. Daphnie så hen på Nicola, og grinte lidt til det han sagde, inden hun så på Jaris.
 ” Det er heeeeelt der ovre… ” sagde hun med en legende undertone, inden hun så ned i den anden ende, og strakte bene og foden ud i retningen han skulle gå, hvilket egentlig bare var lige ud. Benet blev sænket igen, og hun så op på hans med et drilsk spil.
 ” Pas på bordet ikke går til angreb igen.. ” Fnes hun lidt, men hun betragtede ham. Der var lidt mere lys nu, end da han var oppe at slås med bordet, men derfor kunne hun vel godt drille alligevel.

Nicola krøb lidt tættere på og det var fristende bare at lægge sig lidt bedre til rette og lægge armen om ham. Derefter at lægge den anden arm om Daphnie. Den eneste grund til at Jaris lod være, var fordi han godt kunne fornemme, at det ville være ham der skulle rejse sig om lidt og det ville blive endnu sværere at tage sig sammen. Jaris vendte blikket mod Nicola, som han blev puffet til og kunne ikke lade være med at grine lidt.
”Hm, jeg har vist aldrig været meget af en gentleman, men mon ikke jeg lige kan strække mig for jeres skyld,” smilede han. Jaris’ generelle dovenskab skinnede lidt igennem med det svar, for han følte sig alt for tilpas behagelig, til at ville flytte sig.

Jaris vendte sin opmærksomhed mod Daphnie. Han rettede langsomt blikket i samme retning som hun pegede med foden og det strakte ben. Han kunne bare ikke lade være med lige at lade blikket glide hele vejen hen over det nøgne ben først, men det kunne vel ikke komme bag på hende. Det morende smil ændrede sig til helt tilfredst, inden han så tilbage mod Daphnie.
"Ah ja. Det burde være grund nok til at jeg ikke skulle rejse mig. Dit bords tydelige problem med mænd.” Det gjorde næsten helt ondt bare at tænke på den nat, hvor hans ædlere dele blev angrebet af det bord. Alligevel trak han hænderne til sig og gav sig til at rejse sig.

Som det første tog han de få skridt hen til sine bukser på gulvet og trak dem på. Det var stadig af ren vane, da han aldrig gik nøgen rundt på bordellet. Han fandt et enkelt krus frem, fyldte det med vand fra spanden og tog selv et par tåre, inden han gik tilbage og rakte det ned til Daphnie. Først nu, hvor han ikke var optaget af alt nøgenheden, begyndte han at tænke lidt over soveanretningen.
”Skal jeg fortsætte min nye stil som gentleman og sige, at jeg godt kan tage gulvet i nat?” Det var i forvejen lidt klemt i sengen kun med to, ikke at han havde noget som helst imod at lægge så tæt med Daphnie, men det ville nok blive bare lidt for meget med tre. Desuden havde han sovet mærkeligere steder end et gulv og siden han, så vidt han vidste, var den sidste overnattende til at dukke op, måtte han vel være sød og tage gulvet. Han var trods alt dukket op uden varsel og han havde ikke i sinde at gå derfra nu.

Nicola grunede en anelse af Jaris. Utroligt hvordan han kunne fø selv de simpleste ting til at lyde utroligt besværlige. Det måtte være en del af hans charme, for havde det været alle andre, havde han nok været irriteret over det.
Der var tydeligvis noget indforstået mellem Jaris og Daphnie med det bord der, men han valgte at lade være med at spørge ind til det. Han regnede alligevel ikke med at se nogen af dem igen, så der var ingen grund til at involvere sig i deres indforståede små jokes.

Det var en forfærdelig skam, at Jaris tog tøjet på, nu lå han jo lige og nød udsigten. Men det indikerede også med alt tydelighed, at deres leg var slut for nu. Han burde virkelig komme tilbage til bordellet, så han ikke fik problemer med Enzel.
Han tillod sig dog lige at bruge et par minutter på t nyde synet af Jaris. Han ville virkelig gerne have haft noget alenetid med ham, men nu havde det været Daphnie, som var kunden.

Han rejste sig op, og begyndte at tage sit eget tøj på.
"Det er ikke nødvendigt, jeg bliver nødt til at komme videre" Han smilede til dem begge to, og hev sin bluse på.
"Daphnie, vi må hellere få afregnet for mine tjenester, så du kan nyde resten af natten sammen med Jaris" Det kunne være fuldkommen ligegyldigt, at Jaris fandt ud af, at han var prositueret, nu hvor de var færdige. Og hvis Daphnie blev flov? Det var han faktisk ret ligeglad med.

 Daphnie strakte sig lidt, hvilket fik hendes krop til at ryste lidt. Åh hvor hun følte sig godt tilpas og afslappet. Et grin forlod hendes læber midt i strakket, ved Jaris ord omkring bordet, inden hun prikkede ham lidt i siden.
 " Du kunne bare lade vær med at liste rundt i mørket.. " Hun lagde sig lidt til rette igen. Hende blik betragtede Jaris lidt da han rejste sig. Et lidt påtaget trist udtryk gled over Daphnie da Jaris tog bukserne på igen.
 " Auwe..  " mumlede hun lavt. Han havde gjort det samme sidste gang. Hun fandt det lidt mærkeligt, for han slog hende ikke lige som en blufærdig type, og der var jo ikke rigtig andre her. Hun sagde dog ikke mere til det, det var vel okay, hvis Jaris gerne ville have bukser på. Måske havde han det koldt. Som han kom tilbage med kruset, tog hun imod det og tog en god slurk, inden hun så hen på Nicola, og rakte ham kruset. Han var vel nok ligeså tørstig som dem. 
 Pludselig begyndte Jaris at snakke om at sove på gulvet. Daphnie blinkede et par gange og så lidt mellem de to drenge. Hun ville da bestemt hellere sove med Jaris i sengen! Men det kunne hun da heller ikke bare sige.. Men Jaris havde ret, de kunne jo ikke rigtig være i sengen alle tre. Daphnie satte sig lidt op, og kløede sig lidt i håret. 

 Da Nicola rejste sig op og da han sagde han var nødt til at gå, prøvede Daphnie at holde et tilfreds smil tilbage, for hun havde kort glemt hvorfor Nicola egentlig var der, men det blev hun der kort efter mindet om, da Nicola selv bragte det på banen. Daphnies fik store øjne og at stramt ansigt, som flovheden skyldede ind over hende, og hendes ansigt blev ildrødt. Blikket blev slået ned, og hun nikkede lidt, inden hun rejse sig.
 " Jo..  " næsten hviskede hun. Hun kunne ikke få sig til at se over på Jaris, og se hans reaktion. Det var jo næsten helt skamfuldt. Det var jo ikke meningen at nogen skulle finde ud af hvad hun havde planlagt, og nu vidste Jaris det. Hun begyndte at rydde igennem tøjet på gulvet, for at finde hendes pengepose, med hendes krystaller i. Det gik lidt stærkt, for lige nu ville hun bare gerne have Nicola ud, så hun kunne ligge sig til at dø i skam. 

 Så snart hun havde fundet posen gik hun hen til Nicola, uden at løfte blikket og se på ham. Hun havde det så skidt lige nu. Hun var så flov, hun kunne dø. Med blikket ned i pungen rømmede hun sig lidt.
 " Hvor meget..? " Der var stadig ikke særlig meget lydt på hende, men han burde da sagtens kunne høre hende. Når Nicola sagde hvor meget, ville hun give ham det, og håbe på han skynde sig ud.

Jaris vendte et lidt uforstående blik mod Nicola. Komme videre? Var han ikke taget med Daphnie hjem for at få et sted at sove for natten, lige som dengang i Rubinien? Måske han huskede forkert, det ville trods alt ikke være første gang. Men det uforstående blik blev erstattet af det direkte modsatte, da Nicola talte videre. De skulle afregne for hans tjenester. Der var Jaris ikke den mindste smule i tvivl om hvorfor. Han stak hænderne i lommerne og der bredte sig et lidt morende smil over hans læber, det ville have været langt større, hvis han ikke holdt igen, da han så Daphnies udtryk. Det burde virkelig ikke overraske ham så meget, at hun blev noget så flov, men den ildrøde farve, der meget hurtigt fandt vej til hendes ansigt, kom alligevel lidt bag på ham.

Egentlig havde Jaris ikke tænkt sig at blande sig i deres afregning, men taget i betragtning hvor ubehageligt det måtte være for Daphnie, trådte han et par skridt tættere på og lagde forsigtigt en hånd mod hendes ryg. Han strøg hende op og ned af ryggen, bare for lydløst at fortælle hende, at hun ikke behøvede at være så flov.
"Jeg håber ikke du tager overpris, fordi jeg blandede mig?" Han rettede blikket mod Nicola, men det lidt for morende smil lå stadig hen over hans læber. "Ellers vil jeg gerne betale for min del," fortsatte han kort efter. Han var ikke helt forberedt på at skulle bruge krystaller på en prostitueret, men han havde stadig en fast regel om at man altid betalte for sit. Han ville trods alt ikke være specielt tilfreds, hvis en af hans egne ansatte ikke blev betalt for deres ydelser.
Han fortsatte med at stryge Daphnie hen over ryggen, men var selvfølgelig klar til at stoppe, hvis hun gav det mindste tegn til at hun helst ville være fri.

Måske burde Nicola have lidt dårlig samvittighed over, at at Daphnie sådan blev flov, men han var egentlig rimelig ligeglad. Hun havde vidst, hvad hun gik ind til, da hun hyrede ham. Desuden havde hun jo været rimelig irriterende og nærmest forsøgt at gøre krav på Jaris mens de havde været i gang, så det var vel også en eller anden form for hævn. Desuden var der jo ingen grund til at være flov over at være sammen med en prostitueret, mange folk søgte han ydelser. Sikkert også flere, end de fleste gik og troede.

Skulle han mon i det mindste være lidt sød og tilbyde hende lidt rabat? Det havde jo trods alt været en ganske fornøjelig oplevelse.. men han ville være nødt til at forklare det til Enzel, og det ville sikkert ende med at blive taget ud af hans løn, og så godt have det trods alt ikke været.
"To jadestykker" Han bukkede sig ned for at trække sine sko på. Bagefter smilede han bredt til Jaris.
"Du var ikke en del af aftalen, så der er ingen grund til, at du betaler. Det var ren fornøjelse, ingen forretning" Ikke om han ville høre tale om, at Jaris også skulle betale!

Han tog imod betalingen ikke nikkede svagt med hovedet mod dem.
"Det er været en fornøjelse. Daphnie, du ved hvor du kan finde mig, hvis du skulle have lyst til endnu en omgang" Han smilede lettere flabet til hende, og gik så ud af døren. Mon ikke Jaris og Daffe havde rigeligt at snakke om uden han var der?

 Egentlig stod Daphnie mest bare og hadede sig selv for at have fået så forfærdelig en ide. Og hvad skete der også lige for at hun var så uheldig at Jaris kom lige den dag, hun havde valgt at forsøge at løse hendes problem. Det hele virkede næsten lidt for tilfældigt. Og skulle Nicola være så langsom lige nu! Han kunne da godt skynde sig lidt, nu hvor han alligevel havde været så tarvelig. 
 Daphnie blev hevet ud af tankerne af hendes krop der gippede en smule forskrækket, ved hånden der blev lagt mod hendes ryg. Med hjertet bankende hårdt i brystet drejede hun hurtigt hovedet, for at se det bare var Jaris. Hendes hjerte faldt lidt til ro, og hun flyttede blikket frem mod jorden igen. Farven i kinderne var faldet lidt, men da Jaris begyndte at blande sig i betalingen blussede det lidt op igen, og hun flyttede lidt uroligt på sig, ikke fordi hun ville have Jaris til at flytte sin hånd, men fordi hun generelt fandt hele situationen ubehagelig lige nu. Flov, skamfuld og voldsomt ubehagelig. 

 Da Nicola gav sin pris stod hun et kort øjeblik og bare så på ham. Den her ide blev bare dårligere og dårligere.. Hun slog blikket ned i pengeposen, og fik hurtigt fundet hvad han ville havde og givet ham det. 

 Nicolas kommentar inden han gik fik den røde farve til at blusse fuldstændig op igen, og hun kunne ikke holde sig tilbage fra at skule til efter ham. Ikke fordi han egentlig havde gjort noget forkert, men fordi hun virkelig bare ikke vidste hvad hun skulle gøre, eller hvordan hun skulle reagere. Aldrig i hendes liv havde hun før været SÅ flov som hun var lige nu. Hun kunne slet ikke mærke kulden så flov var hun. 
 Da døren blev lukket i, drejede hun sig lidt, så hun ikke stod med ryggen helt vendt til Jaris, og skævede lidt op på ham. Ikke helt, men nok til at hun nogenlunde kunne se hvordan han havde det med det hele. Hans samtale med Nicola sagde hende han umiddelbart var okay med det, men man vidste aldrig. 
 " .... Hej...  " mumlede hun svagt og usikker, for hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle sige, men havde heller ikke lyst til der bare skulle være stille. 

Med Nicolas ord nikkede Jaris. Han havde altid haft sin regel om, at man selvfølgelig altid betalte de prostituerede, lige meget hvad, men denne gang kunne han se gennem fingre med det. Det havde trods alt ikke været planen at bruge sin tid sådan, da han var dukket op hos Daphnie tidligere. Derudover kunne han vel altid gøre det rigtigt med Nicola en anden gang.
Som de to fik styr på betalingen, valgte Jaris at forblive tavs. Han vidste at alle kommentarer han kunne komme med lige nu, ville gøre det hele meget værre for Daphnie. Han kunne dog stadig ikke lade være med at more sig lidt for meget i stilhed over hendes flovhed.

Daphnie så ikke ud til at være helt tilfreds med Nicolas afsluttende kommentar, men Jaris smilede stort og vinkede kort efter ham, som han forsvandt ud ad døren. Da han rettede sig mod Daphnie igen, var det med et lettere undrende blik.
”En prostitueret? Det havde jeg helt sikkert ikke forventet,” sagde han, i en tone der passede lige så undrende til blikket. Smilet falmede en lille smule og ændrede sig i stedet til lidt medlidenhed.
”Er du okay?” Spurgte han. For første gang over for Daphnie lød han lidt bekymret. Ikke en side han normalt valgte at vise over for andre, men med hendes underlige nye hobby følte han sig nødsaget til at spørge. Han skævede også kort mod mærkerne på hendes mave, som han med sikkerhed vidste var nye, men det faldt ham ikke ind at blande de to ting sammen.

 Efter Nicola var gået, var der som om stemningen omkring Daphnie ændrede sig. Ikke noget der var tydeligt, men hun følte sig mere... tom. Roligheden der var kommet da Nicola sagde hun skulle slappe af, var efterhånden væk, og hun var noget mere bevidst omkring hvilken hjælp Nicola havde været, nu han var væk. 
 Da Jaris spurgte ind til hele situationen, sank hun en klump og vendte sig helt om mod ham. Hun stillede sig helt tæt ind til ham. Søgte hans tryghed, i et forsøg på udfylde den tomhed hun følte. Hovedet vippede hun frem, så panden hvilede mod hans brystkasse. Så nikkede hun lidt. Hænderne hang bare ned langs hende sider, da hun ikke vidst hvor hun skulle gøre af dem. 
 " ... Jeg.. havde brug for hjælp..  " hende stemme var lille og næsten uden lyd, men det burde ikke være et problem for Jaris, kunne hun huske. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige. På den ene side havde hun lyst til at forklare det hele, men alligevel følte hun også at det ville være forkert. At de ikke kendte hinanden nok til at han egentlig gad hører mere. 
 
 Det næste spørgsmål kom lidt bag på hende, og det ramte hende mere end hun havde regnet med. En klump voksede sig frem i hende mave, næsen begyndte at klø og tårene pressede sig på. Daphnie bed tænderne hårdt sammen for at holde tårene tilbage, og ikke falde helt fra hinanden. 
 "Vil du holde om mig..? " stemmen var forsat stille og denne gang en smule rystende. Selv trykkede hun sig mere ind til ham, og lagde armene om ham, så hun kunne trykke sig helt ind til ham, om han ville holde om hende eller ej. Hendes underlæbe begyndte at blævre og hun holdt vejret kort. 
 ".. Ik' rigtig..  " Daphnie stemme knækkede inden hun knugede hænderne sammen på ryggen af Jaris inden et hulk slap ud over hende læber og tårene flød over, som følelserne væltede ind over hende.