Maximillian sendte et blindende smil tilbage i Merrys retning, da hun sagde at den frivilligt var blevet givet.
"Så takker jeg for at du har givet mig så meget af din tid," sagde han og bukkede lidt af hende. Ikke så høfligt som det kunne være, men nok til at indikere at han gjorde det, måske lidt for sjov, men ligeså meget for at vise bare lidt respekt.
Turen tilbage var behagelig, trods dens længde, og han forholdt sig lidt i baggrunden, da Merry bad om hvem der skulle vise vej. Det lød til at hun ville lade et par piger vise ham op, hvilket han lidt følte hurtigt kunne få ham i problemer, men det var næsten svært ikke at udnytte det. Lidt måtte han holde sig tilbage med det, men heldigvis kunne hans
store tilfredshed skjules fra hans ansigt.
"Jeg tror at jeg har det fint. Endnu engang tak for at du lader mig blive, til trods for at jeg praktisk talt er en fremmede. Du ved hvor jeg er hvis du mangler mig til gengæld," sagde han med et smil, og rakte ud efter hendes hånd for at tage den og kysse hende blidt på hånden.