En lavmælt grin kom fra Kench da hun tog Ouros spørgsmål som en anmodning. Uden at forklare hvad rørstrømt betød løftede hun hænderne og fik igen illusionerne til at bevæge sig og førte dem under overfladen. Bobler og lysmønstre hvirvlede omkring dem indtil de faldt til ro igen. Over dem kunne man stadig se den same måne men nu vrænget i sjove cirkler på grund af vandoverfalden. 
Begge kunne sagtens også få vejret og kunne heller ej mærke vandet omkring dem. Det eneste der indikerede at de var under vand var at deres hår flød rundt i strømmen som Kench skabte i vandet. Hendes uredte halvlange svajede omkring hendes ører og fulgte langsomt med da hun rejste sig op igen. 

"Det er flot ikke?" spurgte hun inden hun vendte ryggen til Ouro og gik lidt rundt på søbunden imens hun betragtede hvad hun havde skabt. Det var så længe siden hun havde kunnet dette at hun næsten havde glemt hendes egen evne. Selv før magien var forsvundet i landet havde hun holdt helt op med at skabe "rum" som disse for sig selv. 
Det var den bedste metode hun havde for at give sig selv selvskab og underholdning. Men også den metode som gjorde hende mere og mere indelukket og afvisende for verden udenfor hendes eget hus.

Ouro så forundret på som vandet virkede til at flyde op over dem. Hvad end der skete, så var de ikke længere oven på vandet, men Ouro var ikke nær så bange for den illusion. Han så sig forsigtigt rundt som de ”faldt” og undrede sig meget over hvad det præcis var der skete, men hernede så alt meget mere pænt ud. Det virkede som om hvert lys var en lille dekoration på verden omkring dem og Ouro så bare fortryllet på det hele.
”Flot? Ja. Tror Ouro.” Ouro forstod ikke helt spørgsmålet da ordet Flot ikke ligefrem var i hans ordforåd. Men han fik det til at give mening alligevel og prøvede derfor at se om han havde svaret rigtigt mens Kench virkede til at være i hendes egen lille verden, hvilket de jo også var. Men Ouro blev en smule trist ved at se på hende i den her verden. Han forstod nu på grund af Kench at de stadig var i hytten, men at hytten så sådan ud nu. Dog kom spørgsmålet op for Ouro. Var det her ikke bare en underlig lænke der bandt dem her?

”Kench. Er Kench og Ouro fanget her?” spurgte han så med hovedet på skrå mod Kench. Hans øjne så blidt på hende som han spurgte og frygtede at hun ville sige ja, for ifølge ham kunne Kench vel ikke få dem ud af den hvis ingen af dem var på ydersiden af det her underlige vand fængsel.

"Hm?" kom det fra Kench da Ouro fik hendes opmærksomhed igen. Om de var fanget? 
"Nej" svarede hun ham kort og med et enkelt blik forsvandt det hele omkring dem. Som om det aldrig havde sket. De var begge tilbage i hytten der lignede den kunne falde sammen når som helst. De grålige omgivelser der kun blev oplyst af gløderne i en lille kakkelovn bag ved Kench. "Ingen er fanget derinde med mindre jeg gerne vil have det." forklarede hun inden hun gik hen til Ouro igen. "Det er mit forsvar og mit angreb. Lidt ligesom dine tænder ikke?" spurgte hun da hun regnede med at det var sådan det unge slangevæsen jagtede og forsvarede sig selv ude i sumpen og skoven.

Med et kort smil vendte hun sig så om for at gå hen til gløderne for at få det til at blive en ild der kunne varme hytten op på trods af utætheden imellem brædderne der udgjorde både vægge og gulv.

Ouro så til som Kench endnu engang ændrede verden, flyttede dem? Kontrollerede den? Hun gjorde noget! Og nu var de i hytten igen. Nej, de havde altid været i hytten, den så bare underlig ud før. Men nu som de var tilbage åndede han lettet ud. Han synes hendes evne var fænomenal og noget hun burde være stolt af, men hendes hytte burde hun ikke lave om på den måde. Den var så lille og hyggelig og han kunne faktisk godt lide at være her, også selvom hun ikke længe havde været der.
"Men Ouros tænder ikke forsvar eller angreb." han satte sit hoved på skrå og undrede sig. Vidste Kench ikke at Ouro brugte hans blod som våben? Måske ikke? Havde han ikke vist hende det? Måske havde han og hun bare havde glemt det, eller måske havde han glemt det.

Dog snog han sig over gulvet og hen mod Kench. "Ouros angreb." sagde han og satte sin ene højre pege finger på sin venstre pege fingers top og skar så ned med neglen, gennem huden så den blanke væske, vitriol, gled ud af såret og han satte så fingeren på gulvet under dem der fik endnu et hul til samlingen i det allerede utætte hus.
"Ouros Forsvar." sagde han så med hovedet på skrå og tog fingeren op hvor "blodet" ellers før havde blødt fra men ikke længere var et sår at se. Det var noget tid siden Ouro havde kunne det, men han havde sat to og to sammen. Kench havde sagt noget om at de var magi og at magien var væk. Men nu kunne hun det, så hvorfor skulle han ikke kunne det? Og selvom det ikke var tit han havde så ret som han havde, så virkede det denne gang.

Kench vendte sig om og kiggede ned på det nyskabte huld i gulvets? brædder. "hm.." kom det fra hende inden hun så op igen på slangens hånd. Healing?

"Jaah... Forsvar.. Hvad vil Ouro gøre hvis nogen angreb ham med et sværd eller deres egen magi. Hvordan Bille Ouro forhindre sig i at komme til skade?" forklarede hun og tog sige selv i også at begynde at tale i 3. person. Lidt en mærkelig vane hun ahvde med at samle op på folks dialekt når hun havde snakket nok med dem, mente hun selv. Men alligevel også ret brugbart da folk havde det med at være mere komfortable når det blev mødt med imitation.

Uden helt at vente på svar vadede hun tværs igennem rummet og hev den hjemmelavede madress væk fra hjørnet og tættere på kakkelovnen inden hun gik hen til døren og lagde en hånd på låsen. "Har Ouro tænkt sig at blive?" spurgte hun uden at kigge tilbage sig men vendte mere som om hun snakkede til døren.

Ouro forstod hvad hun prøvede at sige, hendes nye tale mønster gav en del mere mening i hans hoved end hendes tidligere og det var en fryd for nu hvor han forstod hende var det lettere at kommunikere til hende. "Ouro... Gør ik' noget. Ouro ikke kan lide kamp." forklarede han så. Det var ikke tit han kæmpede, især ikke hvis han kunne undgå det. Han så dog til som hun flyttede en mærkelig ting fra et sted til et andet. Han havde ikke et ord for sådan en dims så han så bare på den med store øjne, for den virkede underlig og lettere ubrugelig.
Han lagde dog mærke til som Kench gik hen mod døren. Han forventede ikke hun ville gå så han krøllede sig lidt sammen på stedet og begynde at minde lidt om en sammen krøllet disk. "Blive Ouro?" ordet blive var nyt. Aldrig før havde nogen bedt ham om at blive og aldrig havde nogen spurgt om han gjorde det. Så for Ouro var det mere om at blive til ham eller at være til? Han så med store undrende øjne på Kench som hans slangede krop var foldet sammen.
Han havde ihvertfald ikke i sinde at forsvinde uden at blive fortalt han skulle det.

Da Kench hverken gik et ja eller nej slog hun er tre låse i med et klik, klangk og duk. "Ouro har ingen andre steder at tage hen i nat" bekræftede hun. Lidt som et spørgsmål men også bare som en konstatering.

Hun sukkede dybt da hun næsten fra det ene øjeblik til det andet mærkede trætheden i kroppen. Hendes skuldre blev tungere og ryggen øm. Men søvnig blev hun ikke rigtigt bare.. træt. Formegentlig den overdrevne brug af hendes magi. Men det plejede ikke at være så slemt.

Med tunge skridt bevægede sump heksen sig hen til madrassen og plaskende ned i de mange dyner og puder den var dækket i. Hun sank næsten ned og væk i den inden hun løftede hovedet efter luft.

Ouro lagde sig oven på sin egen slange krop med hans øjne pejlet mod Kench som dumbede ned i sin tingest og forsvandt kort til hendes hoved kom frem efter luft igen. Det var en underlig himster-gimst som Ouro nok aldrig helt ville forstå, men Kench så ud til at ligge blødt på tingen. Så det var vel en god ting.
"Kench faldt på den?" spurgte han så efterfuldt af at lille gab. Klokken var vel også ved at være mange og Ouro ville på den her tid nok først stå op for at jage noget at spise, men han havde brugt tiden hos Kench, og nu var han ved at være en smule træt. Så han lukkede bare sine øjne i og prøvede at sove på hans egen krop. Han havde gjort det hele livet, så det var ikke så svært for ham længere.

Kench løftede hovedet en sidste gang for at se i Ouros retning. En smugle smart at kunne sove på sig selv på den måde tænkte hun for sig selv inden hun arrangerede sig så hun nærmest havde lavet sig en rede af tæpper, skind, puder og dyner omkring sig. "Ja.. men kench gjorde det med vilje" svarede hun ham en sidste gang inden hun lukkede øjnene gemt i sin pubbe.

Det var besynderligt så hurtigt hendes krop var gået hen og blevet så tung og sløv... som fra det ene øjeblik til det andet. Hun gad dog ikke tænke end videre over det.. hun ville bare sove.. sove længe.

//I guess we are done right? vi kan fortsætte i en anden tråd omkring dagen efter hvis det er? xD //

Afsluttet